Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 12

Nye FILM til Grønlands biografer
filmit nutåt Kalåtdlit-nunåne takussagssat
Der kommer hvert år ca. 50 nye
spillefilm til Grønland. Alle film, der
er udvalgt blandt de bedste af de film,
der vises i de danske biografer.
Vi er nu i stand til at præsentere 25
nye film, der i den kommende tid bli-
ver sat i cirkulation i Grønland. En-
kelte af dem har været vist visse ste-
der, og resten vil dukke op, når mulig-
hederne for cirkulation igen er til-
stede.
Der vil i det følgende blive bragt
en oversigt over de nye film, der vil
kun blive plads til en kortere omtale
af hver enkelt, men der vil senere
blive bragt supplerende stof om film
af særlig betydning.
☆
ukiut tamaisa Kalåtdlit-nunånut fil-
mit 50 migssait tåkiitarput, filmit ta-
marmik Danmarkime issigingnårérne-
Karsimassunit pitsaunersiugauvdlutik
tamaunga nagsiuneKartarput. måna
Kanigtukut filmit 25 nutåt issigingnå-
gagssångorput igdlonarfingne åssigl-
ngitsune takutineKartåsavdlutik. ilait
ikingnerit igdloKarfit ilåne filmigao-
rérput, sivnerilo kingorna angatdlate-
KarKilerpat igdloKarfingne avdlane i-
ssigingnårnekarsinaujumårput.
måna oKaluseriniagkavne filmit nu-
tåt sunersut taigdlatsiåsavåka, tåssa-
me naitsuinarmik agdlagfigssamik i-
nigssaKarmat, kingornalo filminut pi-
ngårnerussunut tungassunik agdlaga-
Karumårpunga.
„Øst for Paradis". Filmatiseringen
af John Steinbecks store roman „Øst
for Paradis" — med den nu afdøde
unge skuespiller James Dean i hoved-
rollen — er en stor film. Selv de kriti-
kere, der normalt bedømmer film me-
get hårdt, har taget vel mod denne
film. De, der har læst Steinbeck, be-
tænker sig sikkert ikke, og de, der
ikke kender ham, bør stifte bekendt-
skab med ham gennem denne film.
Filmen må nærmest betegnes som et
drama (Kain og Abel motivet), men
vil i øvrigt være svær at klassificere.
Elia Kazan står for instruktionen. Fil-
men er forbudt for børn, og det med
fuld ret. Filmen er belønnet med
1 Oscar og 1 Bodil.
„Øst for Paradis" tåuna John Stein-
bechip atuagkiånit filmiliauvoK, atilik
„Øst for Paradis" filme tåuna pingår-
torsiutigineKartarpoK. måna toKorér-
sok inusugtoK James Dean filmip i-
nugtaisa pingåmerssaråt. filminik i-
ssornartorsiuissartut (kritikere) filmi-
ne avdlane sékortoKissumik issornar-
torsiuissartut, filme tåuna agsut ner-
sualårsimavåt. atuagkiaK atuarsima-
gåine nangåssariaKångilaK filme ta-
kusavdlugo atuagardlo atuarsimångi-
kåine filme pingitsornago takussaria-
KarpoK. filme pisanganartutut oKauti-
gineKarsinauvoK (sordlo Kain Abelilo),
åipåtigutdle filminut avdlanut naler-
Kiutisavdlugo ajornakusordlune. Elia
Kazan ilitsersuissuvoK. filme mcrKa-
nut inerterKutauvoK, tamånalo erKor-
tumik iliomeruvoK. Amerikame Dan-
markimilo filme nersornautit angner-
ssånik nersornauserneKarsimavoK.
☆
„Styrmand Karlsen." Denne film er
lavet frit, meget frit, efter den gamle
folkeoperette „Styrmand Karisens
flammer." Som styrmand Karlsen ser
vi den unge Frits Helmuth, der efter
denne film er blevet spået en fremtid
som dansk films „hårde negl og
hjerteknuser." Af øvrige medvirkende
kan nævnes Johannes Meyer, Dirch
Passer, Ove Sprogøe m. fl. Instruktør
er Annelise Reenberg. Filmen er en
helaftensfilm i farver (spilletid 2'/i
time). I øvrigt den første danske hel-
aftensfarvefilm. Genren er så absolut
lystspil, ja, nogle vil måske oven i
købet kalde det pjat. Men den er mor-
som og hyggelig. Og i øvrigt så ringe
eller god som dansk film i alminde-
lighed er.
ind imellem, den sidste hævder sig
ved at have en blændende dygtig
skuespiller i hovedrollen, i en rolle der
passer til ham som et sæt skrædder-
syet tøj. Hvis man tænkte sig, at man
ville bytte om på disse faktorer, havde
filmene sikkert begge været middel-
mådige.
„Styrmand Karlsen".
tåuna filmiliauvoK folkeoprettemit
atilik, „Styrmand Karisens Flammer",
filmime tåssane Fritz Helmuth umiar-
ssuarme aKugtuvoK; iiimagineKarsi-
nauvoK angutingmarigtut arnatdlo u-
matånik aKilisitsissartutut danskit fil-
mine issigingnårtitsissarumårtoK.
filmip inugtai avdlat tåssåuput Jo-
hannnes Meyer, Dirch Passer, Ove
Sprogø avdlatdlo. Annelise Reenberg
ilitsersuissuvoK. Filme KalipautiliuvoK
27a time-mik sivisussusilik. danskit
filmiliaisa takisut sujugdlersåt. filme
KuianartuvoK, imaKalunit inuit ilait
isumaliorsinåuput ingassangaj agtumi k
KuianartOK. aliånaerumagåine Kuia-
naKaoK.
☆
„Hvem myrdede Harry?" og „En
mand steg af toget". Begge filmene er
amerikanske, og de er begge af den
hårdkogte type, den eneste grund til
at omtale dem nærmere skulle være,
at vi ikke i Grønland er forvænt med
denne genre.
„Hvem myrdede Harry"? er en lat-
tergyser (meget gys, lidt latter), det er
den kendte „gyserfabrikant" Alfred
Hitchcock, der er instruktør. Filmen
er forbudt for børn.
„En mand steg af toget" er ligeledes
forbudt for børn. Spencer Tracy, bl. a.
kendt i Grønland fra „Havets Helte",
spiller hovedrollen som en enarmet
krigsinvalid, der trods sit handicap
rydder gevaldigt op i en lille by’s lys-
sky underverden.
Ingen af de to film skal anbefales
for deres kvalitet, men de vil være
gode eksempler, hvis man vil prøve at
vurdere, hvad der er godt og dårligt;
den første er lavet af en dygtig in-
struktør, der ved at folk gerne vil have
gys, men at de helst vil kunne le lidt
„Hvem myrdede Harry?" (klap Har-
ry toKupå?" ama „En mand steg af to-
get".
filmit tamaisa amerikamiut filmi-
liarait, tamarmik kåkaKaut. måna o-
Kaluseriniaravkit una pissutaugunar-
poK Kalåtdlit-nunåne filmit taimåitut
KaKutigortungmata.
Hvem myrdede Harry amilårnartu-
vok igdlarnartoic (imaKa igdlarnarpat-
dlårnane amilårnarneruvoK) Alfred
Hitskcogkimit amilårnartunik filmili-
ortartumit filmiliauvoK. filme mérKa-
nut inerterKutauvoK. åipå „En mand
steg af toget" åma mérKanut inerter-
KutauvoK. filmip inugtaisa pingåmer-
ssåt tåssauvoK Spencer Tracy, tåuna
filmimit „Havets Helte" nalungilar-
Put, uvane filmime igdluinarmik tale-
Karaluardlune, tåssa sorssugtune ilau-
simagame, igdloKarférångup inugtai
Pinerdlungniartut såkortoKissumik så-
ssutarsimavai ilerKorigsungortitdlu-
gitdlo. tåuko filmit pitsaussutut oKau-
tigineK ajornaKaut, taimåitordle iliniu-
tausinåuput pitsaussunik ajortunig-
dlo ingmikortitsinigssamut. sujugdleK
Pikorigsumik ilitsersuissoKarpoK, tåu-
ssuma nalungilå inuit Kuarsårnartunik
issigingnårusugtartut, ilåtigutdlo åma
igdlarnaraluartunik piumassut. filmip
taineKartup kingugdliup iluaKutigå
PikoreKissumik inugtaKarame. sordlo
filmip inugtaisa pingårnersåt ingmi-
nut ugtordluagkanik atissartårsima-
ssok, tåssa taima issigingnårtitsitdlar-
KigtigaoK. filmivdle inugtai pårdlag-
tisimagåine, tåssa imåipoK, filmime
sujugdlerme taineKartup inugtå filmip
aipånut inugtaliusimagaluråine, sordlo
filmit tamarmik soKutauvatdlårsimå-
sångikaluartut. imalunit nåmåinarsi-
mésagaluartut.
☆
„Pal Joye" er titlen på en ameri-
kansk musical med Frank Sinatra,
Rita Hayworth og Kim Novak, der er
blevet en frisk og morsom komedie ud
af et såre alvorligt stof, nemlig hi-
storien om en arbejdsløs, i dette til-
fælde showmand, der ikke på grund
af manglende evner men på grund af
sit udseende ikke kan beholde noget
job. Nu må stoffet ikke tages alvor-
ligt, men takket været rollebesætnin-
gen er filmen hævet over gennemsnit-
tet.
„Pal Joye" åma amerikamiut filmi-
liaråt nipilerssortortalik, tåssane i-
nugtåuput Frank Sinatra, Rita Hay-
Worth åma Kim Novak; tåuna filme
KuianartungorsimavoK, nauk aliana-
Kissunik tungaveKaraluardlune (aut-
dlaivexaraluardlune) filmime OKalug-
tuarineKarpoK angut sulivfigssaeru-
simassoK angutip sianlnera suliv-
figssaileKineranut patsisåungilaK, issi-
kuale. måna filme pinartutut påsi-
ssagssåungilaK; filmip pitsåussutsimi-
nut inugtalersorneKarnine iluaKutigå.
☆
„High Society", endnu en ameri-
kansk musical i høj klasse; i hoved-
rollerne ses Frank Sinatra, Louis Arm-
strong, Bing Crosby og Grace Kelly.
Foruden en masse sang og musik for-
tælles en god historie — det er vel
ikke realisme, men virker på den an-
den side ikke direkte kunstigt. Fiks
og morsom og med toppræstationer af
de nævnte stjerner.
„High Society" åmåtaoK amerika-
miut filmiliaråt Kitigtortalik nipiler-
ssortartuligdlo, tåssane Frank Sinatra,
Louis Armstrong, Bing Grosby åma
Grace Kelly inugtåuput. erinarssortut
nipilerssutitdlo saniatigut nuånersu-
nik filme takutitsiniarpoK; nauk OKa-
lugtuaK i'lumorunångikaluartOK, åipå-
tigut sagdlutut OKautigineKarsinåu-
ngilaK, KuianartuvoK, sordlo taerériga,
tusåmassanik pikorigsunigdlo filme i-
nugtaKarpoK.
☆
„En stjerne fødes", filme ilumungi-
nerarneKarsinåungitsoK, KanoK ilior-
dlune, pingårtumigdlo KanoK iliornane
Hollywoodime KagfagkiartuåmeKarsi-
naussoK. filmip inugtarai Judy Gar-
land James Masonilo.
☆
film i farver. „Den døende prærie" og
„Afrikas løve" er to af Disney’s dej-
lige naturskildringer.
Og endelig kommer spillefilmen
„Davy Crocket".
sule kingusingnerussukut Walt Dis-
ney’p filmiliai issigingnårneKarsinåu-
put. filmit ateicartut „Pinocchio" åma
„Lady og Vagabonden" pissariairéngi-
laK oKalugtuarisavdlugit, tamarmik
KalipauteKarput Kuianartuvdlutik mi-
tatigingningnertagdlit.
kisalo „Davy Crocket" åma tåkug-
kumårpoK.
☆
En ældre dansk film, „Hans ons-
dagsveninde", hvor Bodil Kjær og især
Peter Malberg gør fyldest. Peter Mal-
berg i sin rolle som den lille forret-
ningsmand med de store ord og de
flossede principper, vil man sent
glemme.
Danskit filmiat KanganisaK „Hans
onsdagsveninde" imåinaK puigugssåu-
ngilaK, tåssame inugtaisa pingårner-
ssarait Bodil Kjer Peter Malbergilo,
Peter Malberg åssigingitsunik suku-
j ungnik tuniniaissartuvoK, oKauserig-
sårtOK ingminutdlo sorssuartut issigi-
ssok nauk periautsine aulajangersima-
ssut sorpiångitsut.
☆
Fransk film er i denne omgang re-
præsenteret af 3 titler:
„Den uforfærdede spejderpatrulje",
man taler om en „fransk Disney", når
denne film anmeldes. Den er ganske
simpelt glimrende, i lette steger føres
vi ind i en eventyrverden, som teg-
neren med humor og fantasi åbner
for os.
I en anden genre kommer „Golga-
tha", en filmatisering af Jesu liv efter
indtoget i Jerusalem.
Og endelig „Glamador", hvorom
Jørgen Nissen skriver i „Kirke og
film": „En fortryllende film med et
væld af optagelser af naturens og dy-
renes verden bundet sammen af en
god historie.
Vilde heste boltrer sig på den skøn-
ne ø Glamador. Ingen kan hente dem
derfra og tæmme dem, indtil en mær-
kelig dreng dukker op. Han elsker
heste og forstår at vinde disse vilde
heste stillid, så de en skønne dag føl-
ger ham, da han svømmer tilbage til
fastlandet, men drengens kærlighed
til dyrene tillader ham ikke at se dy-
rene blive bundet og bastet".
åma takuneKarsinaujumårput fran-
skit filmiliait pingasut. sujugdleK
„Den uforfærdede spejderpatrulje,"
tåuna Disney-filminut erKainarpoK.
filme tåuna nuåneKaoK oKalugtualiau-
vok titartagaK titartaissup takordlui-
sinåussutse Kuianartunigdlo navssår-
sinåussutsine tåssane filmime takuti-
på.
åma „Golgatha" Jisusip Jerusalåmut
isériartornerme kingorna inuneranik
OKalugtuaK takuneKarsinaujumarpoK.
„kisalo „Glamador" filme tåuna piv-
dlugo Jørgen Nissen „Kirke og film"
ime agdlautigissaKarsimavoK ima: fil-
me pitsaoKissoK åssiliartarpagssualik
umassunik kisalo OKalugtuliarineKar-
nera pitsaoKalune.
KeKertånguame Glamadorime heslit
nujuartat nåkutigineKarnatik anglaor-
tut, kiavdlunit hestit KeKertamit ni-
gortisinåungilai nujuitdlisarsinauna-
gitdlunit, nukagpiarKap ericumitsup
„En stjerne fødes", en sikkert ikke
usandsynlig film, om hvordan man
kan, og især ikke kan, gøre karriere
i Hollywood. I hovedrollerne ses Ju-
dy Garland og James Mason.
Ikke alene i Grønland, men overalt
findes der alkoholproblemer; alle der
har set den danske film „Cafe Para-
dis", der for nogle år siden cirkulerede
i Grønland vil vide, at dette problem
kan behandles med stor virkning på
film.
Vi får nu to amerikanske film at se,
der behandler dette alvorlige emne:
„Forspildte dage", for denne film mod-
tog den unge Ray Milland 1 oskar for
sin præstation i hovedrollen. „Jeg
gemmer mine tårer" med Susan Hay-
ward som alkoholistens kone, der hol-
der humøret oppe og vinder den van-
skelige kamp over det snigende spø-
gelse, alkoholen.
Kalåtdlit-nunåne kisime pinane å-
måtaoK nunane avdlane sumilunit i-
migagssamut tungassunik ajomartor-
siuteKartarpoic, kialunit filme „Cafe
Paradis" takusimaguniuk, Kalåtdlit-
nunåne tåuna issigingnårneKarérsima-
vok, nalusångilå ajornartorsiutit imi-
gagssamut tungassut åma filmime tå-
ssane inungnut ajungitsumik suniner-
mik kinguneKartut, måna Kanigtukut
amerikamiut filmiliåt mardluk imi-
gagssamut tungassunik imagdlit taku-
sinåusavavut, filmip inugtaisa pingår-
nerssaråt inusugtuarånguaK Ray Mil-
land: tåunalo amerikame filmit ner-
sornautaisa angnerssåt nersornautitut
pisimavå. åipå ateKarpoK „Jeg gem-
mer mine tårer", tåssane arnaK Susan
Hayward imerajugtup nuliarå, téussu-
ma arnap nåmagigtardlune imigagssaK
amilårnaidssumik kinguneitarsinau-
ssok ajugauvfigå.
☆
Også den nyeste sending byder på
nogle Disneyl'ilm. „Pinocchio" og „La-
dy og Vagabonden" behøver vist in-
gen nærmere præsentation, det er
begge morsomme og satiriske tegne-