Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 11

åxmmmiram
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Ban el c det 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
X anor lal ik: Kontorist Otto Korncliussen. Sydprøven: Landsrådsmcdlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Nar s s ok : Visi-
tatsprovst Gerli. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkatekot Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. UmanaK: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunanc avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 00 øre pisiarineKarneråne: 60 øre
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
- ________________________________________________________________________\
Valg, — måske før man tror
Stemmeprocenten ved landsråds- og kommunevalgene sidste år var en skuf-
felse for mange i Grønland og for mange venner af Grønland i Danmark. Det
kan synes noget uaktuelt at snakke valg på nuværende tidspunkt. Men det er
slet ikke sikkert, at det er så uaktuelt.
I Danmark er der tydeligvis ved at foregå en politisk opmarch. Det ses af
partiernes stillingtagen til mange af de politiske problemer og deres behand-
ling på møder rundt om i Danmark og ved møderne i folketingssalen. Den øko-
nomiske politik har fået oppositionspartierne venstre og konservative til i
oktober sidste år at afgive en programerklæring, der står i modsætning til
regeringspartiernes økonomiske planer. Det er formentlig et valgoplæg. Han-
dels-, told- og afgiftspolitikken er i støbeskeen i forbindelse med diskussionen
om de europæiske markeder. Der er meget politisk sprængstof og rige valg-
faktiske muligheder i dette emnekompleks. I behandlingen af Kjærbøl-sagen
har man ment at kunne høre valglurens toner. Og sådan kunne man nævne
mange eksempler. Summa summarum: der er en fair chance for, at et valg
kan blive udskrevet, før man aner det, og det er væsentligt, at man i Grøn-
land er indstillet på og forbereder sig på denne mulighed.
Det er nødvendigt, at grønlandske vælgere allerede nu begynder energisk
at overveje, at de måske snart kan blive stillet over for at skulle afgive
stemme ved et folketingsvalg. Man må nu i Grønland gøre sig klart, hvad
grønlandske folketingsmænd betyder for landsdelen, og hvad man ønsker, at
de skal søge gennemført for landsdelen.
Så meget er sikkert, at grønlandske folketingsmænd i de kommende år vil
få muligheder som næppe tidligere i samme målestok har været for hånden.
Det er lige så sikkert, at de bør blive blive stillet over for meget betydelige
krav fra deres vælgeres side, krav om at udnytte de muligheder, som det
Politiske arbejde i Grønland igennem mange år har forberedt, og som offent-
ligt klarest og mest slående er blevet påpeget under landsrådssamlingerne
sidste år.
Tanken om at gøre status og lægge rammeordninger til rette for et læn-
gere tidsrum er blevet fremsat fra Grønlands side adskillige år tilbage i ti-
den. Offentligheden i Danmark og Grønland har ikke set meget til reel dis-
kussion af disse tanker. Men sidste år fik tankerne et slags gennembrud, og
hu står man i Grønland foran en målsætningsdebat, der skulle give stof til
eftertanke i det kommende målsætningsudvalg i København, og som til sy-
vende og sidst gerne skulle resultere i konkrete planer for Grønlands videre
opbygning.
Det er let at se, at folketingsmændene, som Grønland sender ind på Chri-
stiansborg, får store chancer i denne sammenhæng, store forpligtelser, store
byrder, stort ansvar. De vil ikke alene kunne gøre deres indflydelse gæl-
dende sammen med andre repræsentanter fra Grønland i målsætningsud-
valget, men de vil — som nævnt i vor leder i sidste numer af A/G — først
°g fremmest kunne være Grønlands stemme fra folketingets talerstol, altså
over for ting og offentlighed.
I Grønland må man fra nu af gøre sig rede til folketingsvalg. Man må gøre
sig nogenlunde klart, hvad man ønsker for landsdelens fremtid, og dermed
hvad man ønsker af sine folketingsmænd. Målsætningsdebatten i radio og
Presse vil kunne bidrage til klaring. Men fuld klarhed vil ikke kunne opnåes,
simpelthen fordi de kommende målsætningsforhandlinger i København som
udgangspunkt har en følelse af uklarhed og usikkerhed, et stort spørgsmåls-
tegn, som først skal undersøges nærmere, endevendes og betragtes fra alle
sider, før man får skabt større klarhed, større sikkerhed — får erstattet
spørgsmålstegnet' af udråbstegn: sådanne er mulighederne i Grønland! Så-
danne er behovene i Grønland i dag og i morgen! Sådanne er vore endemål,
har vilkårene er søgt taget i betragtning!
Man skal altså kende sine folketingsmænds stræben og deres tanker. Men
Man skal også have størst mulig sikkerhed for, at de med saglighed, måde-
hold, smidighed og ydmyghed vil kunne deltage i planlægningsarbejdet, når
valgdagen er ovre, og når spørgsmålstegnene for alvor skal angribes.
Vi indledte med at erindre om de triste tal fra sidste års valg. Folketings-
valget bør forberedes fra nu af, så valgdeltagelsen kan blive stor, og så stem-
merne kan blive afgivet på et for hver enkelt vælger vel gennemtænkt grund-
ag. Valgdagen og månederne før er den forpligtende prøve for borgerne i et
folkestyret land.
Arbejdet for Grønlands fremtid vil komme til at bære præg af, om væl-
gerne i Grønland består denne prøve i forbindelse med næste folketingsvalg,
aer altså måske kan være nærmere, end man forestiller sig.
sujorKutsissuinik — Kiner sine Kas anerpa?
landsrådimut kommunalimutdlo Kinersinerme kingugdlerme taississut iki-
^susiat ardlaligpagssuarnit måne Danmarkimilo kalåtdlinik nuånaringnigtunit
PakatsissutigineKarsimavoK månåkut KinersinigssaK erKartusavdlugo imasa
halei-Kutingitsutut isumaKarfigineKarsinauvoK, nalunaicaordle taima er-
Karsåsavdlune, ilimagissamit piårnerussumik KinersissoKaratarsinaungmat.
månåkut ilimanarsisimavoK politikip tungåtigut Danmarkime KanoK pissoKa-
riatåmigsså, tamåna takuneKarsinausimavdlune partit åssigingitsut politiki-
kut ajornartorsiutinik KanoK isumaKarfigingningneratigut kisalo tamåkuninga
Danmarkip ilaine åssigmgitsune folketingimilo OKatdliseKartarnertigut. ani-
ngaussarsiornermut tungatitdlugo, nålagkersuissunut isumaKatåungitsut ven-
stret konservativitdlo, sujorna oktoberime ingerdlatsinigssamik nalunaerute-
Karsimåput, partit nålagkersuissune ilaussortaKartut aningaussarsiomikut
pilerssårutåinut akerdliussumik. Kularnångilaruna tamåna Kinersinigssamut
autdlarniutausinaussoK. Europame niuveicatigigtalersunik OKatdlinermut tu-
ngatitdlugo åmåtaoK niuvernermut ilångauserissunut akitsutinutdlo atassut,
agtorneKarnigssåt ilimanarsisimavoK. tamåna politikikut imaileriatårfigssa-
mik, KinerKusårinermilo iluaKutigeriatågagssanik ulivkårpoK, sordlume åma
Kjærbølimut tungassut oKaluserineKarneråne, tamåna malungnångitsorsimå-
ngitsoK. taimatutdlume åssersuterpagssuarnik taiguissoKarsinaugaluarpoK, a-
tautsimutdle OKautigisagåine imåipoK, ilimagineKaleriångitsoK KinerserKu-
ssissoKarsinåusavdlune, taimaingmatdlo ajunginerussugssauvoK tamåna ilima-
galugo månangåK piarérsaleréråine, ama måne Kalåtdlit-nunåne.
pissariaKarpoK månåkut kalåtdlit Kinersissut emarsautigilensavdlugo ima-
Ka Kanigtukut folketingimut Kinersinigssame taississariaKalisagamik. påsissa-
riaKarpoK måne folketingimut ilaussortat Kalåtdlit-nunånut Kanox pingåru-
tenartut, taimatutdlo erKarsautigissariaKardlune måne nåmagsineKartugssa-
tut sut kigsautigineKarnersut.
KularissariaKéngilaK kalåtdlit folketingimut ilaussortat ukiune tugdligssane
såriarfigssaKalersugssaungmata sujornagornit angnerujugssuarmik. Kularnå-
ngilartaoK Kinersissut tungåningånit angnertunerujugssuarmik piumavfigine-
Kalersugssaussut, såriarfigssat Kalåtdlit-nunåne ukiut ingerdlaneråne politi-
kikut sulinerme piarérsarneKarsimassut, sujornalo landsrådip atautsiminer-
rane ersserKaringnerpåmik uparuartorneKarsimassut, ajunginerussumik ilua-
KutiginiarKuvdlugit.
ukiut ardlagdlit Kångiusimåput kalåtdlit tunganit erKarsautigineKalersi-
mangmat anguneKarérsut kingumut KiviarneKarnigssåt, pingårnerussutigut-
dlo sujumut pilerssårusiornigssaK. erKarsautitdle taimåitut OKatdlisigineKar-
nigssåt Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo pissariaKartineKarpatdlårsimångilaK.
sujornale erKarsautit tamåko angnertunerussumik malungniusimåputdlusoK,
månåkutdlo anguniagaussunik OKatdlineKartugssångordlune, anguniagaussu-
nik udvalgiulersugssame encarsautigssissugssamik, tamatumuna iluamérsu-
mik angussaKartoKartariaKardlune, Kalåtdlit-nunåta piorsaivfigineKåinarnig-
ssåta tungåtigut.
takulertorneK ajornångilaK kalåtdlit folketingimut ilaussortait tamatumane
angnertumik såriarfigssaKalisassut. nangmagagssarujugssuaKalisavdlutik a-
ngisumigdlo akissugssauvfeKåsavdlutik. anguniagaussunik udvalgime Kalåt-
dlit-nunånit autdlartitaussugssat peKatigalugit, suniuteKarnermik erssersitsl-
nartugssåungitdlat, åmale — sordlo kingugdlermik agdlautigissavta pingår-
nerssåne, lederime, oKautigineKartoK — tamanit sagdliutdlugo folketingip o-
Kalugtarfianit kalåtdlit isumånik tusardliniartugssåuput.
(Kup. 14-me nangisaoK).
Garn autdlalerpoK
skoledirektør Mikael Garn autdlalerpoK!
KulamångilaK tikerdlåK Kalåtdlit-nunåne pissutsinik ilisimassaKångitsoK
OKarumåsassoK: tåssame Kalåtdlit-nunåne taimåipoK, ilait tikitut, ilait aut-
dlartut, kisalunit avKUsinerme nåpitat påsisimanarungnaerput kina tikitdlu-
arKusanerdlugo kinalo inuvdluarKusanerdlugo. sulissut taorseråutuartut inga-
ssalivigput, agfåinarmigdlunit taimailiortoKartugpat nåmåsagaluardlune. sor-
me åma ingmikut nipagsimårutigineKésava skoledirektøre autdlartugssångor-
mat.
Kalåtdlit-nunåmiutdle arajutsisimångilåt skoledirektøre måna autdlartug-
ssångortoK tåssaussoK Game. ukiorpagssuarne Kalåtdlit-nunåne atuartitsiner-
mut tungassutigut pingåruteKardluinartumik oKausigssaKarsimavdlune.
nipilerssoKatigingne akugtoKatigigsårissugune tusamårtunit erssårtåune-
Kardlune, tauva KularissariaKéngilaK Gamip erninaK nipilerssortune nikuer-
Kusagaluarai, nangmineK pinane tåuko erssårtauterKuvdlugit. nersorneKåsa-
gune KulamångilaK OKarumåsassoK, taimatut pissariaKartut tåssaussut ajo-
Kerpagssuit, iliniartitsissut palasitdlo, ukiut ingerdlaneråne uvdlumikutdlo
pikorissutsimikut inusugtunutdlo suliniarnermikut atuarfingnik Kagfagsaisi-
massut. Gåme iliniartitsissugame ilumortumigdlo pissuseKartugame KUlarnå-
ngilaK OKarumåsassoK igdloKarfingne asimioKarfinguanilo atuarfingne suli-
nikut, månåkut taimatut angussaKartOKarsimassoK. taimåisinauvorme. Kula-
rissariaKångilardle Game åncigssussinigssamut taima piginåussuseKartigingi-
kaluarpat, taima eKiasuitsigalunilo suliumatutigingikaluarpat, taimak malar-
taisernikautigingikaluarpat angussaKamiardlunilo atautsimlnerme taimak
eKaitsuliorsinautigingikaluarpat, sujornatigut månåkutdlo Kalåtdlit-nunåne
iliniartitsissorpagssuit taimatut sulinigssamut periarfigssaKartigisimanaviå-
ngikaluartut.
Gåme Kalåtdlit-nunåta KutsavigissariaKarpå, ilimanångilardle taimailior-
figineKamigssaminik kigsautigissaKåsassoK, tugdlusimårutiglnåsagunardlugo
takusinaugamiuk suliane nangineKartoK. kalåtdlitdlo inusugtut Kujaniamer-
mingnik takutitsivigisagpåne aklnarumårsimavoK: tamåna ajunginerussumik
nivtarsinauvarse angussaKarniaruvse kingornalo Kalåtdlit-nunåne danskit-
dlo nålagauvfiåne inugtångorniaruvse ilumortut, eKiasuitsut pikorigsutdlo.
KulamångilaK taimatut OKardlune Gåme autdlarumåsassoK Kalåtdlit-nunå-
nik sulissussinine avdlatut nangikiartordlugo.
G AM GÅR
Skoledirektør Mikael Garn går!
Nåh ja, vil en nyankommen, der er ukendt med forhold og personer i Grøn-
land, vel sige: folk kommer jo og går i Grønland, så man snart ikke ved, om
man skal sige goddag eller farvel til dem, man møder på gaden. Der er en
gennemtræk og en udskiftning, så det halve eller kvarte kunne være mere
end nok. Hvorfor nu lave speciel alarm, fordi en skoledirektør tager sit tøj
og går?
Den grønlandske offentlighed vil imidlertid vide, at når Mikael Gam nu
siger sin plads op og tager sin landskendte thevarmer-agtige sorte skindhue
for at gå — ja, så er det ikke „en skoledirektør", der går, så er det skole-
direktøren, der siger farvel efter at have haft det næsten afgørende ord at
skulle have sagt i grønlandske skolespørgsmål i en lille menneskealder.
Mikael Gam vil være den første til at bede orkestret rejse sig, når han får
bifald som dirigent nu før tæppefald. Han vil henvise til alle de mange kate-
keter, præster og lærere, der igennem årene og i dag er med til at give den
grønlandske skole ansigt og liv ved dygtigt arbejde med ungdommen. Gam
er lærer nok til at vide og ærlig nok til at sige, at det er fra katedrene
rundt om i skolerne i byer og på småpladser, der sættes præg på skolens
arbejde. Og han har naturligvis ret. Men det er lige så sikkert, at uden Mi-
(Fortsættes side 14).
11