Atuagagdliutit - 30.06.1960, Side 35

r
1
— Mon vi ikke kan trække i skinnerne, så de kan
blive lidt længere? Det er da ærgerligt, når du har
det dejlige lokomotiv, at du kun kan køre sådan en
stump, ligeud?
— igdlernit uniardlugit igdluartisinåunginerpavut,
tauvalo ingerdlangåtsiarsinångordluta? ajoraluarpor-
me taima Kamutigigti gal utit maungåinaK kigdligkavit,
ku, sujumut!
— Næh, lille Klump, det kan ikke lade sig gøre, det
er jo ikke gummiskinner, men vi kan lave dem
runde, sådan ....
— Ja, Pelle, det er en genial ide!
— Klump, nåmik, ajornanaoK, igdlernit måko ku-
miunginamik. imauale najungartisinaugaluarivut, i-
mailior...
— tåssame Pelle, isumaliordluarputit-åsit!
— Stig ned, kære Skæg, nu skal der ske
noget!
— Den er fin, jeg er også skrupsulten!
— Ja, det er du jo altid, men der skal
ikke spises, der skal laves runde skinner,
gamle ven!
— SkæginguaK, arnarniarit, takusavat!
— Kujanarme, kågtorujugssuångorama!
— tåssame taimåituartfivutit, nerisångi-
lagutdle, igdlernit sangutiniåsavavut, Ci-
mårssuåK!
— Du kan stole på, det bliver sjovt at køre
på runde skinner, Futkarl. Begynd nu endelig
at glæde dig, og sig pænt tak til Pelle for den
gode ide!
— isumavdluåinarit, sangujorårdlune Ki-
mugsisagåine nuånerujugssuåsaKaoK, Futkarl.
nuånålerérniarit, Pellelo Kutsavigilerérniaruk
isumagssarsivdluarsimangmat!
— Det er nu fjollet altid at lave skinner af jern,
de er umulige at bøje, Pelle!
— Hør, Futkarl, tror du ikke, du har flere kræfter
i armene end i halen?
— igdlernit saviminiussut peKiniåsavdlugit silaKar-
dluåsanginerinauvoK, pcKititerneK ajomaKaut, Pelle!
— Futkarl-iå, talitit pamiungnit nukigtunerujung-
narsiput, ilå?
— Stands, siger jeg, her ligger vi og maser på
skinnerne, og så kommer I farende med fus og
pift. Sådan et lokomotiv er sandelig ikke noget
legetøj!
— unigitse, igdlernit suliarisavåvut, tauvalo pu-
jordluse siggardlusilo ingerdlajumårpuse. Kamutit
taiinåitut pinguåungitdlat!
— Kan I futte ned til endestationen igen. Vi er
ved at lave noget genialt med skinnerne her i den-
ne ende. — Pift afgang Pildskadde, og begynd
hjemrejsen!
— Kimugtuitsut unigtarfiånut ingerdlarKigsinau-
nerpuse. tauva igdlernit sananialersarianarpavut,
auna isuat. siggalenaut, autdlaleKaut, sauniluarait
angerdlåinaleKaoK!
— Skinnerne kan hverken bøjes eller vrides
sidelæns, Pelle. Det er synd for Futkarl, nu bliver
han alligevel nødt til at køre ligeud hele livet!
— igdlernit peuititerneK ajomåinanaut, Pelle,
Futkarl nakinaraluanaoR, tåssa inCmermine Kamu-
timtuartugssångorpoK!
— Nå, det ser ud til, at Pingo har fået en ide,
bare vi andre nu bliver ligeså glade for den, som
han selv er. Når han er færdig med de rejehop,
får vi vel en forklaring!
— sunauvfa, Pingomuna isumagssarsiå, taimåi-
neralo uvagut avdlat nuånårutiglnarniartigo. su-
liane ineriarpagit påsiumårparput!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Isåp inungornera
Mos. ag dl. suj. kap. 21, vers. 1—21.
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
\ illll II lll'lM'lll■l■■'lll|ll||^^^^
Isaks fødsel
1. Mosebog, kap. 21, vers. 1—21.
Den næsle morgen stod Abraham lidligt op for at sende
Ilagar og hendes dreng af sted. Han tog brod og en lædersæk
med vand og gav det til Ilagar. Drengen satte lian på hendes
skulder, og så sendte han dem begge bort, ud i orkenen til den
uvisse skæbne.
aKaguane Aberdt makiårpoK Hagga erneralo autdlartikumav-
dlugit. taKussipailo igfianik imermigdlo Uaggamutdlo tuniut-
dlugit. nukag piar ardlo amagkiutitipd, tauvalo aiildlariitdlugit
inonaju itsunut soKångitsunut.
Da Ilagar havde gået en lille tid, fo’er hun vild i ørkenen,
og vandet i lienides sæk slap op. Så lagde hun drengen under
en busk, fordi hun ikke kunne tåle at se ham dø; men Gud
hørte drengens gråd, og Herrens engel råbte fra himlen til
Ilagar:
Hagga ingerdlangåtsiardlutik inoKajuitsume tåmarpoK, imer-
dlo nagsatarissåt nmigupoK. tauva ernine orpigånguit atånut
ilivd toKulersoK issigincK saperamink; méwavdle Kianera Gåtip
tusarpd, ingilivdlo nilangmit Hagga suaorpd:
„Vær ikke bange Ilagar, men tag drengen ved hånden og gå
viderel Jeg vil redde ham og gøre ham til et stort folkefærd/“
Så åbnene Gud hendes øjne, og hun opdagede en brønd med
vand, gav drengen at drikke og fyldte sin sæk. Og Ismael vok-
sede op og blev stor, han boede i ørkenen og levede af jagt.
llagga, sujdraKinak, Kitornat tasissiuniaruk aut diar Kig dlutit-
dlol ånagtisavara inuiagssuAngortikumdravkol<, Gåtivdlo Hag-
gap issai uisipai, puilassordlo takulerpd mérardlo imertitdlu-
go imtsivinilo imerdlugo. Ismaililo incriartorpoK agdlivdluni-
lo, inoKajuitsumilo unigpoK piniarniartardlunilo fimassunik.
35