Atuagagdliutit - 22.12.1960, Side 2

inuit tamarmik
tipaitsungårutigssåt
„ata, tipaitsungnartumik tusardlisa-
vavse tipaitsungårutigssavsinik, inuit
tamarmik pigssånik. ilivsinume uv-
dlume emiuvoK ånåussissoK."
Gutip pissauneranik nålangnåssu-
sianigdlo pigissaKaraluartup pigissane
tåuko „paggatigissatut" (nangmineK
kisime pigissagssamisut) issigingilai,
ornigdlutale atugkavtinik tamanik a-
tueKatigiumavåtigut. emlnardluinar-
dlo agssortomeKalerpoK Kinuvigine-
Kalerdlunilo. sulime merdlertungutit-
dlugo Herudasip toKuniaraluarpå.
inungorpoK jutiuvdlune, inuiaicatigit
„silarssup salingnikuisut tamarmik i-
gitaisut" pineKartut ilagilerdlugit.
sok pissauneK nålangnåssuserdlo
Gutime pigissane Kimatdlugit omig-
påtigut, inungordlune niarKuminut i-
garfigssaKångitsoK agdlåt?
aperKut tåuna nangmineK ima aki-
simavå: tunissineK tigusinermit piv-
dluarnarneruvoK." tunissineK tigusi-
nermit nuånarinerugamiuk, ingminut
igdlersorsinåungitsutut ingminutdlo
igdlersorumångitsutut akornavtiniler-
poK, agssortorneKardlune Kinugine-
Kardlunilo. ilumut merdlertunguå-
ngorpoK ingminut igdlersorsinåungit-
sok, inuninilo nåvå ingminut igdler-
sorumanane, atåtamilo ingilerpagssue
pissarssuit ikiortigssarigaluane ikior-
tigiumanagit akiniaissigiumanagitdlo,
ingminut ånåukumanane uvagut ånåu-
kumagamisigut. uvagut pivdluta inti-
ngorpoK, uvagut pivdluta akornavtine
inunine ingerdlåpå, uvagut pivdluta
toKuvoK, toKUssunitdlo makitdlune.
uvagut Kavsitigut pissujumanata i-
noKativut pissutitarpavut, tåunale pi-
ssungikaluardlune pissussutut pine-
KarumavoK uvagut sivnerdluta, uva-
gut ånåukumavdluta.
„ata, tipaitsungnartumik tusardlisa-
vavse: ilivsinume uvdlume erniuvoK
ånåussissoK.“
H. B.
☆
En stor
glæde -
for hele folket
„Se, jeg forkynder jer en stor glæde,
som skal være for hele folket: I dag
er der født jer en frelser."
Han, som havde del i Guds magt og
herlighed, holdt sig ikke for sig selv,
men kom til os, lige midt ind i vores
tilværelse, så vidunderlig og så elen-
dig som den er, og lige fra hans fød-
sel samlede modstanden sig imod ham:
Herodes sendte folk ud for at slå ham
ihjel.
Han blev født som jøde, kom til at
høre til det folk, der blev behandlet
som verdens fejeskarn. Hvad ville han
hos os, hvorfor blev han ikke hos Gud
i den magt og herlighed, han havde
der?
Det spørgsmål har han selv besva-
ret sådan: „Det er saligere at give end
at tage.“ Det tør nok siges, at det er en
indstilling, der går på tværs af den,
der ofte viser sig at råde hos os. Men
for ham var det saligere at give end
at tage. Derfor holdt han sig ikke for
sig selv, derfor lod han ikke os klare
os igennem, som vi bedst kunne, men
kom til os. Han gik ind i vores til-
værelse som den er, han blev så hjæl-
peløs og forsvarsløs som et spædbarn
er, „svøbt, liggende i en krybbe", og
endte sit liv lige så forsvarsløs, naglet
fast til en pæl.
Hvorfor? Hvad kunne han vinde ved
det? Ikke for at vinde noget for sig
selv — men for os gjorde han det.
For at befri os fra det ondes magt,
fra egoismens og æresygens og lige-
gladhedens og håbløshedens magt,
blev han helt én af os, et menneske
som vi, af kød og blod, med en krop,
der kunne sulte og tørste og værke af
træthed, med en sjæl, som både kunne
glæde sig over himlens fugle og mar-
kens blomster — og sige: „Min Gud,
min Gud, hvorfor har du forladt mig."
Så helt gik han ind i vores kår, så
helt stod han sammen med os. Det er
svært at tage skylden for det onde,
man har gjort, og det gode, man har
forsømt, det falder os så let at lægge
skylden over på de andre. Men han
tog vores skyld på sig .skaffede os fri
adgang til Gud og nedbryder også de
skranker, der skiller os fra vore med-
mennesker.
„Se, jeg forkynder jer en stor glæ-
de: I dag er der født jer en frelser."
H. B.
2