Atuagagdliutit - 22.12.1960, Page 10

c5 mørfetiber
oi( mennesfet møbes;
be søger sammen
som ftpsenbe fugle
mob frostens faontag.
©et sinb ©il sanse,
f)©ot smerten soier,
og to ©il tate
om trange tiber,
men mange ©it mættes
af tib til t©set.
c3 mørfetiber
får rainber mæle,
og angst git øm^eb
mob fceltes fortib,
som fplbet stuen
raeb stille freb.
Øg ©i fornemmer,
at bet forgangne
et nært i nuet
og ræffet f)ånben
i Råbets naon
til nøe tiber.
Sra ^ebenolb
og til herrens føbsel
går tanfens ttåbe
meb ©ægt og ©arme,
at ©or foroentning
må ©eberfares fulbbøtbelse.
Øg gennem slægtens
sluttebe ftebs
går Ipsets glans
fra en fattig ftpbbe
5©ot e©igf)eben
ble© folfets eje.
5)a føbes loesang
på lammebe læber,
ba fager Jubelen
fragten på flugt;
og nænsomt sanset
©i næstens nærtjeb.
©ub, som ble© barn
i <39etle5em
går mibt iblanbt os
og bpber os bobe
på næstens brist:-
eoangeliets lo©
toærs gennem tiben
for at fpibe ©ort lio
raeb eoig freb.
£53larcus £auesen

10