Atuagagdliutit - 22.12.1960, Side 26

— Elegance — hun så ned ad sig
selv og udbrød i et anfald af melan-
koli: — Ja, før krigen, da var det no-
get andet .... Da jeg boede i Peters-
borg, rejste jeg gerne hjem til Per-
nau tre uger før jul, belæsset med
julegaver, med pungen fuld af penge
og hjertet fuldt af kærlighed til min
gardeofficer. Allerede når jeg steg
over i lokaltoget i Walk, kunne jeg
lugte Pernau, alle konduktørerne
kendte en, alt var så fortroligt og
hjemligt .... Hvor jeg husker Bade-
parken i Pernau med tilsneede gra-
ner, ja, der har jeg tit haft rendezvous’
er med officererne. Ja, ja, det er forbi.
Nu er mit højeste ønske, at Gusti kun-
ne få en ordentlig stilling og jeg en
pæn lille lejlighed ....
Så kom dagen, grå og overskyet,
men uden vind.
— Sneen er på vej — spåede hr.
Krenn, som havde fået tidlig fri og
skulle assistere sin kone med stegnin-
gen af gåsen, som Niels havde ladet
købe. Frau Krenn havde aldrig stegt
går før. Hun var udkørt efter de sid-
ste ugers travlhed og ophidselse, og
om eftermiddagen måtte hun lægge
sig på Niels’ divan. Hun faldt straks
i søvn med mødighedens og de tusind
bekymringers mærker på det fyldige
ansigt. Hun snorkede let og lå uden
at røre sig — som forstenet.
Niels kendte frau Krenn i næsten
alle tilstandsformer: om morgenen
den uformelige, forsovede kone, gu-
stenbleg med en livsfanges tunge for-
tvivlede øjne; formiddagens forjagede
frau Krenn i kittel og ofte med an-
sigtet dækket af en svovlgul ægge-
maske for at være smuk til Gusti kom
hjem; og eftermiddagens sirlige frau
Krenn, der aldrig nogen sinde i det
ydre ville indrømme sin fattigdom,
men trodsigt hævdede sig som dame
og kvinde. Og da hun juleaften satte
sig til bords, var hun i en fin stål-
grå kjole, samme farve som det koket
friserede hår, og om halsen havde hun
et blodrødt skærf, der nøje passede til
læbestiften.
Hun så sig stolt og tilfreds om, for
værelset var fyldt af blomster fra
Niels’ deltagende wienerbekendte, vin-
duet måtte af og til på klem, for at
duften ikke skulle blive for stærk.
Også juletræet, der stod pyntet med
lys og sølv og sne, duftede.
Gåsestegen blev spist med stor ap-
petit. Desserten var Sachertorte, be-
stilt — frau Krenn måtte jo ikke over-
anstrenges. Mokkaen med masser af
flødeskum kom til sidst.
— Vi plejer først at tænde træet,
når uret på Servitenkirche slår ni —
sagde frau Krenn. Og nu sad de og
ventede lidt afslappede, for en må-
neds julestemning kan godt give bag-
slag, når den store aften endelig kom-
mer. Man måtte da også samle kræf-
ter for at kunne yde gaverne den
skyldige begejstring.
— Hvis man blot havde kunnet væ-
re sammen med sine søskende i aften
— sagde frau Krenn, der endnu en
gang var i Pernau i den skønne gyld-
ne ungdomstid. — Hvordan fejrer De
jul hjemme, Nielsl? —
Han så for sig de hjemlige stuer,
juletræet til loftet, de mange menne-
sker, den danske overflod. Han måtte
nøjes med at smile, beskrives kunne
det jo alligevel ikke.
— Ja, i Pernau — begyndte frau
Krenn, men kom ikke videre.
— Men nu er vi i Wien, Herzl —
sagde hr. Krenn muntert — og nu skal
træet tændes. —
Frau Krenn fløj op, ubønhørligt lag-
de hun et sjal over Niels’ øjne, han
skulle først se træet, når det var ble-
vet tændt.
Naturligvis var træet en åbenbaring.
Og så sang hr. og frau Krenn „Stille
Nacht", alle versene, og Hansis kræm-
ten blev for et øjeblik overdøvet, og
da sangen var til ende, styrkede man
sig på et glas likør, inden man skulle
i gang med gaverne.
Den nat kunne Niels ikke falde i
søvn. Skønt alle blomsterne var sat ud
i gangen, og vinduerne havde været
oppe, var der endnu en tung duft af
gran og stearin i værelset, af cigaret-
røg og af den evige urtete. Julenat ..
Nede fra Servitengasse lød stadig bi-
lernes trutten og høj rystede stemmer
og kirkeurets kvarterslag. Og han vid-
ste, at det sneede, for lydene nåede
ham så mærkeligt vatterede.
Pludselig jog det igennem ham, at
der manglede en lyd. Nej, hans ur dik-
kede trofast ved hovedgærdet, det var
ikke det, der var gået i stå. Han rej-
ste sig og lyttede, som gjaldt det livet.
Hansi hostede ikke mere.
Hans øjne blev våde. Hansis død vil-
le blive en frygtelig overraskelse for
frau Krenn. Og på selve julemorgen
Hun ville klage og jamre over sin
elskede fugl og betragte dens dod som
et varsel om alle ulykker.
☆
Det var sent, før frau Krenn jule-
morgen kom ind med hans te.
Allerede på tærskelen standsede
hun, vantro lyttende. Var der sket et
mirakel? Hun satte tebakken fra sig.
Modstræbende gik hun hen til buret
og løftede tæppet, som skulle beskyt-
te fuglene mod træk. Så åbnede hun
langsomt buret og tog den døde Hansi
i sin hånd. Stilheden blev til en dump
uudholdelig lyd.
— Han er allerede kold — sagde
hun næsten uhørligt, og det var et råb
i dette værelse, der var alt for stille,
siden Hansi ikke hostede mere.
— Nu er Lilly enke — sagde hun,
og i det hvidgrå snelys udefra var
hendes morgengunstne ansigt roligt
som dens, der er beredt til at møde
sin skæbne.
nerissagssat mamartut
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
isigkat o Kit sut nudndrtut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
imeK lussartoK - RADOX nakalatalaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluatdlangarame . .. inussat ilua-
rusungnermit tortalartumauput xiting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanår-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
FOD-BADESALT
Forhandles af: OLE’s VAREHUS - GODTHÅB
åssilissut Kodak Retinette I A, 24x36 mm — Kodak Retinette I A, 24x36 mm
Retinette I A åssilissutauvoK
piteak, Kodak åssiliårKanik å-
ssilissartoK, åssilinermigdlo nu-
ånarissalingnut piukunardlui-
nartoK.
Retinette I A Kalipautilingnik
åssilissutausinauvoK issaussa-
Karame Reomar f: 3,5/50 mm-
mik, sukåssusia 1/250 sekund
tikitdlugo, sukasumik Kilussau-
tilik Kinguartarfialo Kaumassu-
mik åssilissanut kigdligssali-
gaK.
ilisimåringnigtut pisiarissarpait
Kodakip åssilissutai filmiutailo
Retinette I A er et virkeligt
præcisions-kamera, et Kodak
småbilledkamera, der opfylder
foto-amatørens store ønske.
Retinette I A er udstyret med
farveobjektiv Reomar f: 3,5/50
mm., lukker indtil 1/250 se-
kund, hurtigoptræk og lysende
billedramme.
Kendere køber
Kodak kameraer og film
27