Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 9

JULIANEHÅB4
' aKortoK ama tamatuma nalåne.
m3„alu§fik pisOKaK nutarsångfkatdlarmat.
Uoria • naPai's(maveKarfiussOK sule igdlu-
ssiisigmeKarsimånSllaK- nakorsap ' igdlor-
ssiia 3 HnSatane sarKumivoK palasip igdlor-
Pari n*uvert°karflup igdluisa erKane né-
Itrrfi mavltorKaP nalåne erssfpOK niuvertup
Kitrt*iSSUa' takukit kalåtdlit lgdlulnångue
2 tT. ne“. sarKUmissut Kangatussusé!
kot2?lasiP igdlorssuå avdlångortfneKångl-
Katdlarame.
,,3ia kanga naKortormlut angutit piniar-
Dini=ialagiamermi!c kajumlgissaKånglkaluit,
na»n ''UIlermit sapåtdlo uningavigislnau-
nano taildåitumik palaslussartut såkuglsl-
kai., atik tanaaisa atoi'dlugit osalugfingmut
kup^nigs^rniarsimavalt- taimane palase a-
nåia ■ ekarsimavoK angutit inersimassut
mpjrS'at'tut sorailerångata Kaumassumik i-
Sa„rtltarslnaugai. ilavdlugulo taimane iml-
tan=:Samik mikfngitsumlk atortugssaKarti-
niartmtav0K' itltdliarKamigoK uvdlakut pi-
ssar,\Ut palasip igdlorssuånut KaeiKussau-
tuio?u.t tåssanilo imertlneKartardlutik ar-
(jis?rrngssåt tikitdlugo. ilame 1899-me ag-
mavsPalasiP krandsenip tamåna ingerdlåsi-
Rinet’ *Sdlorssuarme tåssane OKalugtuauti-
er‘“kBrpcjK palase nul§ avalagsimatitdlugo
k„tar?autiglnermlt niaKUlålersoK. taimanl-
igdln kalatdllt igdlorssuit ersigeKlgamikik
tiåki iUarne malugssarniartuartaramlk ta-
siuSin ■ sa OKalugtuagssaKartaKaut. pala-
ilawi5rsimassut ardlaligssuit puigunåinerit
imib-SIn?avat Sørensene (klngorna Vibæk-
ntusl.at.ertart°k) 100 timinik kalåtdlisut 111-
slviitP< °K sulil° erKartorneKartartoK naut-
dlarn-ltlermik soKUtlglssakarnermlk aut-
vok lssulut- uvavnut pulgunaitsunerssau-
K'an-r,p?lase Gert Egedekut tåssaninerat,
karaS.rtumilerKårnlvne tåukunane najuga-
ekiler a' Gert Egedep sulinera K’akortume
3 emermut suniuteKangårsimavoK.
lmaifi C?rtup igdlorssuå tamatuma nalåne,
S5V‘hjnit 1900-p autdlartllårnerane. umiaK
ngllflt kalåtdlit pinlartut angatdlatlgl-
1 i Ed lit tassauna niuvertoKarfiup pla, ator-
tagåt angalåsagångamik angatdlatigissar-
hUk^S- akuane angatdlatituångue tamar-
laK kisarsimarråtut. takuneK ajornångi-
neSr,inaneK ulapltOKånglnerussOK perssi-
ssfpo^kingmata. såmia’tungåne Akia er-
Ulu„k K’åKarssuaK aputitånguerusimav-
nunall talerPerdliuvOK Nivlugånguit nOat.
ssnm?ar'fuSuiuartoK KaKOrtormiut, tåu-
5 nakn?gatånipoK-
dlo iV, orsaP igdlorssuå nåparslmavltOKar-
ierPia,tunl^a nakorsap ålPata inlglllgå (ta-
Bemit?alernerane åsslllssåusagunarpok
dloirniSS11, nakorsautitdlugo. K’aKortup lg-
karnn^Ilata Kerkatlgut alianaltsumik kd-
tOK ka . unale Kutsigsumit åssilissaugaluar-
neKaro(10k k®p erKå erssingllaK, pasltsåu-
tut ■ auvciiunile igdlorssuit kdp erKåni-
unaisa Kingartåinait erssingmata.
K’aKortup erKå angnertoKissoK nunap i-
sua tikitdlugo asimioKarfigpagssuaKartOK
— taimane ItivdleK, SangmissoK, Augpilag-
tOK Nilgdlo kujatdlersaralugit — perKing-
nigssap nakorsaKarneruvdlo tungåtigut a-
migaKissumik isumagineKarpoK. ilå sordlo
erKOrnerusagaluartOK nakorsaK igdlume
mingnerme najugaKarpat angnerdlo nåpar-
simaviuvdlune?
niuvertoKarfiup igdlorssuai torKingner-
ssame inigigsårput, aso igdloKarfiungikat-
dlarmat såkagtitunatik inigssarsiorsima-
ssut, tåssa taimane kalåtdlit piniarnermik
inussutigssarsiuteKartut nuggersimarngup
silatåne KaKortormiunik ateKartltåne ig-
dlOKarfeKaratdlarmata. kingornlnå aitsåt
niuvertOKarfingmut nugterussårsimåput.
takuneK ajornångilaK taimane sule kalåt-
dlit igdlungue KanoK nikanartigissut, pi-
ngårtumik igdlorssuarnut pfnersunut sanit-
dliutdlugit, sordlo KerKane borsimåp ig-
dlorssuånut savaussausivigtalingmut sag-
fiorfingmutdlo, så’tungånilo igfiorfingmut,
niuvertugssap igdluanut il. il.
6. K'aKortup åssinga nutarfasingneK (30-
Kalernerane).
takuneK ajornångilaK igdlOKarfik inugtu-
sisimaKissoK. aulisarnek savautekarnerdlo
sysselkassimitdlo taorsigagssarsisfnangor-
nea sulivfigssarigsålernerdlo iluaKutigalu-
git igdlut Kissuinait amerdlasiartorsimåput.
taimåitoK sule takuneK ajornångilaK kalåt-
dlit nåmagissåinånguamingnik peKarner-
mik sungiussaKarsimassut tåssa igdlunguit
amerdlanerit atautsimik, ilåtigutdlo mar-
dlungnik igalåKarmata, imåipoK atauslnå-
nguamik ineKardlutlk. kalåtdlit lgdlorKOr-
tiit sule ikigtuinåuput. igdlorssuarssuaK
niuvertoKarfiup igdluisa KUlåne talerpia’-
tungåne sarKumissoK tåssa sagfiortup John
Høeghip igdlua, aunalo igdlo Kuleringnik
inilik pujorfigssup Kaaortup nalåne piniar-
torssåsimassup sanassup Jdrssuåp igdlua.
igdlOKarfik igdlOKånginerssamigut pfnersu-
mik tigssalugtumik puilassoKalersimavoK
avKUsinerigsålerdlune sinait klgdligigdluar-
tunik ivigartalingnik. såmia’tungåne nalu-
naerasuartauserissup igdlorssuå sarKumi-
lårpoK, ikiortåtalo igdlua. sånguane ilive-
Karfik nuisavog. ungatåne KågarssuaK Sar-
Kårssuarmik atilik pujortanitdlune, tåssa
nalunångilaK upernåjussoK, sikorssuit u-
ngavaumigaluarångata uvalilersordlo Aku-
nåt Karssutdlugit taserssuékordlune pujoK
isålersarmat.
7. ama tåssa åssiliaK pisOKaK. tåssane OKa-
lugfiup erKåtigut kOk sarKumivoK. ungatå-
ne, K’uvnertagdlip Kulåtigut, taserssuaK
sarKumilårpoK. nalunaitsOKaoK aussaussOK,
ImaKa Junime imalunit måjiusimanerpOK,
tåssa panerneranlt kåkitdlisimaKingmat.
aussame eKaluit majulerångata inuitdlo
kautordlutik ujarKat akornine eKalungnik
tigoi-Kaissalerångata inuaKerpalåK nipitdlo
nuånårpalugtut tamåne tusarssaussarput.
såmia'tungåne orssivik sujatsivigdlo.
merdragt, og til højre næsset Nivlugånguit.
K’aKortormiut, den oprindelige grønlæn-r
derbebyggelse, havde ligget bag ved dette.
5. Lægeboligen og det gamle sygehus
(til h.), som senere blev bolig for den assi-
sterende læge.
Billedet stammer fra 20’erne, medens dr.
Bendtsen var distriktslæge. Som bekendt
er Julianehåb by delt i sin midte af en elv.
Her ligger terrænet dog så højt, at dalen
med elvlejet kun anes, idet kun tagryggene
er synlige af de huse, der står ved elvens
bred.
Julianehåbs store distrikt, som da indbe-
fattede Kap Farvel-distriktet, dengang med
ItivdleK, SangmissoK, AugpilagtOK og Nuk,
var på den tid meget forsomt i sundheds-
mæssig henseende. Det ville være mere
passende, hvis lægen boede i det lille hus
og brugte det store til venstre som syge-
hus.
Handelens huse har den bedste beliggen-
hed, fordi Handelen var den første til at
søge byggegrund. Den grønlandske fanger-
befolkning dengang boede uden for næsset
i K’aKortormiut, men lidt efter lidt flyt-
tede den over til kolonistedet. Bemærk,
hvor små og fattige grønlænderhytterne er
i forhold til de store huse, i midten båds-
mandshuset med stald og smedien, og for-
an det bageri, assistentbolig m. m.
6. Nyere billede af Julianehåb (30’erne).
Man kan se, at der var kommet mange
flere mennesker til byen. Fiskeri og fåre-
avl, sysselkasse og mange nye beskæfti-
gelser havde resulteret i mange træhuse,
men endnu var grønlænderne alt for for-
dringslose. Eet- og højst tofag-vindues-
størrelsen — det vil sige een stue-størrel-
sen, var den almindeligste. Kun enkelte
grønlændere havde store huse. Den store
villa bag koloniens huse, yderst til højre,
tilhørte smeden John Høegh og to-etages
huset bag den hvide skorsten fangeren og
tømreren Josva Josefsen. Byen har fået sit
smukke torv med springvandet, og der er
anlagt veje med velholdt græsrabat i kan-
terne. Til venstre skimtes den store tele-
grafbestyrerbolig med telegrafistboligen
ved sin side. I forgrunden til venstre ses
kirkegården. SancårssuaK (Solfjældet) hæ-
ver sig stolt i baggrunden med et gennem-
sigtigt tågeslør i toppen: Altså er det forår,
hvor den efterhånden fjerntliggende storis
hver eftermiddag sender tågebanker hen-
over Munkebugten.
7. Endnu et tidligere billede. Man bemær-
ker elven, der går forbi kirken. Bagved
skimtes den store sø lige bagved K’uv-
nertalik. Det var sommer, måske juni eller
maj efter storisen at dømme, og elven var
skrumpet ind til en ubetydelig strøm, hvor
befolkningen i højsommertiden under me-
gen munterhed kæmpede for at fange de
ørreder, der kom op i elven, med de bare
næver. Til venstre spækhusene.
Hans Lynge.
K’
R
K’
O
R
T
O
K’
1. Julianehåb fra samme tid.
Kirken i dens første skikkelse. Læge-
væsenets nuværende område er tomt. Bag
lægeboligen ses præsteboligen. Det store
hus i Handelens område i retning af syge-
huset: Kolonibestyrerboligen. Bemærk
grønlænderhytterne på venstre bred!
2. Præsteboligen i dens gamle skikkelse.
Den mandlige del af befolkningen, fan-
gerne, havde ord for at være umulig at
lokke i kirken, fordi de foretrak at benytte
søndagen til jagt. Præsten måtte derfor
bruge alle midler for at få dem inden for.
Foruden at indhente ledelsens tilladelse til
at skænke brændevin for enhver mand,
der deltog i gudstjenesten, havde han sprut
nok til at invitere alle fangerne til præste-
boligen juleaftens morgen og til at drikke
dem alle på gulvet. Så sent som i 1899 hav-
de pastor Frandsen praktiseret dette. I
samme hus havde en præst, hvis kone var
rejst hjem, mistet forstanden ved at læn-
ges efter hende. Grønlænderne, som den-
gang var bange for de store huse, havde
mange sælsomme ting at fortælle om dette
hus.
3. Kolonibestyreren fra samme tid — eller
omkring århundredskiftet. Konebåden i
forgrunden tilhørte ikke en primitiv grøn-
lænderfamilie, men institutionen til brug
ved embedsrejserne.
4. Ved elvens delta ligger byens flåde.
Man kan se, det var før den travle tid. xTil
ventsre ses Akia med K’åKarssuaK i som-
9