Atuagagdliutit - 15.06.1961, Qupperneq 16

OST PÅ MANGE MÅDER
Ost kan serveres på mange festlige måder, smager godt og er tillige
sund mad
Har De inviteret gæster til kaffe el-
ler te en aften, så skulle De prøve at
overraske dem med lidt lækkert. Hvad
mener De f. eks. om en af disse for-
mer for ost?
1. Ostesandwich.
2. Ostestænger.
3. Ostemedaljer.
4. Ostebrød.
1. Til ostesandwich skal De bruge
rugbrød og franskbrød eller sigtebrød,
smør og ost, enten en blød smøreost
eller en mild maribo-ost. Brødet skæ-
res i skiver på knap '/s cm’s tykkelse,
der smøres med smør, det går nem-
mest, når smørret er lidt blødt. Har
De smurt et stykke rugbrød, lægger
De en skive ost på, eller De smører
et ret tykt lag smøreost på. Så lægger
De f. eks. et stykke franskbrød over,
men med den smurte side nedad. Her-
på smøres også smør og et nyt lag ost
lægges på. Til slut lægger De endnu en
skive rugbrød ovenpå, også med smør-
ret nedad. Der er altså forskellige lag:
rugbrød, smør, ost, smør, franskbrød,
smør og rugbrød.
Man kan også starte med fransk-
brød og have rugbrød i midten, eller
man kan nøjes med een slags brød.
Denne lagkage af brød lægges nu i let
pres mellem to tallerkener i en times
tid, og inden serveringen skæres det
ud i stænger eller trekanter. Hvis man
vil, kan der pyntes med lidt syltet in-
gefær, et stykke mandarin eller lidt
friskklippet karse.
2. Til ostestænger og ostemedaljer
kan De bruge denne opskrift, nemlig:
180 gr mel, 120 gr margarine, 120 gr
reven ost, l'lt spsk. fløde og ‘U teske
paprika. Mel og margarine smuldres
let sammen med osten, fløden og pa-
prika kommes i, og De ælter hurtigt
Overrash Deres gæster med en osteanret-
ning.
dejgen sammen. Derefter må den
helst stå en halv time på et koldt sted,
så er dejgen lettere at arbejde med.
Dejgen rulles ud med kagerulle, til
den er jævnt tyk over det hele, ca. 3—
4 mm, og så skæres den i stænger, ca.
1X10 cm. Stængerne stilles på en
smurt plade og bages i en god varm
ovn til de er ganske' lyst gyldne. Bli-
ver de for mørke, smager de bittert.
Ostestænger smager bedst, når de
lige før serveringen varmes lidt i en
ovn.
3. Ostemedaljer laves af den samme
slags dejg, der rulles ud med kagerul-
len til en tykkelse af 3—4 mm og stik-
kes ud i små runde kager, enten med
en speciel kageform eller et glas af
passende størrelse, ca. 3—4 cm i dia-
meter. Kagerne bages lyst gyldne, og
ved serveringen lægges de sammen to
og to med ostesmør, der laves af 1 dl
reven ost, 50 gr smør og en smule pa-
prika. Medaljerne kan evt. pyntes med
en lille top ostesmør og friskklippet
karse.
4. Til ostebrød beregner De en skive
imugssuarnik savssaivfigalugit Kaerssatit
uivssumisiniåkit.
daggammelt franskbrød, lidt smør og
en tyk skive mild ost pr. person. Brø-
det smøres, og osten lægges på. Stil
brødene på en plade øverst i en hed
ovn, til osten er blevet blød — uden
dog at smelte helt.
Ost er sund mad, der smager godt —
også sammen med andre ting, f. eks.
frugt, suppe eller kogt kød.
imugssuit åssigingitsungordlugit
imugssuan åssigingitsorpagssuångordlugit takuminartungordlu-
gitdlo savssarneKarsmåuput, mamardlutik amale periringnar-
tuvdlutik
serneKarsinåuput ingefær-iminermik
simersiamik, mandarin-iminermik i-
malunit karse-nik nutånik atdlerme
vat-iminerne nangmineic nautitanik
kivdluivdlune.
På opdagelsesrejse i hjemmet -
gem rengøringsmidlerne bort
Små børn har en ustyrlig trang til at undersøge alt, hvad de kommer
i nærheden af, og ofte bliver tingene puttet i munden. Denne opdager-
trang er nu ikke helt ufarlig, for i næsten alle hjem findes der jo ting
som godt kan skade barnets sundhed. Der tænkes her specielt på diverse
flasker med petroleum, sprit, sulfoneret sæbe og andre rengøringsmidler.
Barnet må have lov til at undersøge den verden, det lever i, men så
må vi voksne sørge for, at barnet ikke kommer til skade derved. Derfor
må sådanne ting, som er giftige eller på anden måde skadelige, gemmes
væk, så barnet ikke kan få fat deri. Anbring disse flasker i et forsvar-
ligt aflåset skab eller på en hylde, hvor barnet ikke kan nå.
igdlume misigssuerujordlune — ipertaiainermut atortut
torKordlugit
mérKat mikissut sutdlunit erKåsiugkatik misigssuatårusugtorujugssu-
ssarpait ilånilo Kanermingnut mangutardlugit. misigssuerusungnerssuaK
tåuna navianaitsuviungilaK tåssame igdlune tamangajangne navssåg-
ssaussarmata sutdlunit mérKap perKissusianut ajoKUsisinaussut. matu-
mane pingårtumik erKarsautigineKarput puiaussat åssigingitsut petroleu-
mimik, spritimik, KaKorsåumik anitsumik ipertaiainermutdlo atortunik
avdlanik imagdlit.
meruap najugkane misigssorsinaussariaKarpå, tauvale uvagut inersi-
massut meruap taimaisiortitdlune ajoKutigssarsinginigsså isumagissaria-
Karparput. taimåitumik sutdlunit tOKUnartunik akugdlit avdlatut itumig-
dlunit ajoKUsisinaussut torKortariaKarput mérKamut tigusinaujungnaer-
sitdlugit. puiaussat taimåitut ilitsivingmut iluamik parnaersimassumut
ilissivingmutdlunit mérKap angusinåungisånut iliniåkit.
Nu har vi lyset -
så er det karsetid
Karsen kan dyrkes hjemme i vindueskarmen
unuit ardlåne kavfisoriartorKussisi-
maguvit titoriartorKussisimaguvitdlu-
nit tauva misiligdlugo KaerKussatit
alutorssartiniarsinauvatit. KanoK igai-
git imugssuaK åssigingitsunik sanav-
dlugo måkua ardlåt misilisagugko?
1. ostesandwich.
2. ostestænger.
3. ostemedaljer.
4. ostebrød.
1, ostesandwich-imut atusavatit ig-
fiaK igfiaK-KaKortordlo imalunit sig-
te, puneK imugssuardlo — imugssuaK
tarnutagaK aKitsoK imalunit imug-
ssuaK maribo-mik nalunaeKutalik så-
kukitsumik tipilik. igfiaK kiterneKå-
saoK 1lt cm-eringajangmik ivssussusi-
lerdlugo punermigdlo tanitdlugo, pu-
neK aKililårsimassoK tarnukuminame-
russarpoK. igfiaK punilerérugko imug-
ssuarmik kilitamik Kagdlisavat ima-
Model 1775
arnap kavåjausså
såva ulinilik
angfssusia nr. 42.
atortugssai:
800 gr. Edelweiss.
nuerssautit nr. 6-t ama 2‘/a-lt.
åtatit 4.
nuerssarnigssåta sukangåssuslgsså: Kila-
riarnerit 8-t nuerssautitdlo 14-it kfparigsOK
5 cm-mik angissusilik angekatigisavå.
kavåjaussaK tamåt såvisa sinåt ulinigssålo
kisisa pinagit tapertaleringmik nuersså-
saok.
nuerssarnigsså: nuerssaut 1: silémuinaK.
„ 2: silåm. 1, (nuer-
ssagagssak Ki-
lariåinardlu-
go, Kilariar-
nek atausek
ilungmdgak
tiguinardlugo,
silåm. 1) u-
ngaldsigak u-
tekåtåruk.
„ 3: silåm. 1 (silåm.
1, kilariarne-
rup tugdlia
kiperiåina-
gardlo sujug-
dlek kagdli-
ngordlugo a-
tautsikut si-
låmut) unga-
lusigak utekå-
tåruk. nuer-
ssaut nr. 2 a-
ma 3-p agdla-
lersusavå.
xaleringmik nuerssarnigsså: — silåm. 1,
ilungm. 1 tiguinardlugo nuerssagagssak
ilingnut tungerdlingordlugo tapertarigtit-
dlugo, tåuko utekåtåginåsåput.
lunit imugssuarmik tarnutagkamik
ivssujåmik Kåtigut tanisavat; tauva
sordlo igfilaK-KaKortuminermik Kag-
dlisavat tanisimassortå atdlingordlu-
go. tauvalo Kåtigut punilerneKåsaoK
imugssuarmigdlo kilitamik Kagdler-
Kigdlugo, kisalo igfiamik kilitamik su-
le KagdlerKisavat punersimassortå å~
ma atdlingordlugo. tåssa ikiarit åssi-
gingitsut imailerput: igfiaK, puneK, i-
mugssuaK, igfiaK-KaKortoK, puneK, i-
mugssuaK, puneK igfiardlo. åma ig-
fiaK KaKortOK sujugdliuneKarsinau-
vok igfiaK Kiterdlingordlugo, imalu-
nit igfiaussat atorneKarsinåuput. ig-
fiat taima Kalerigsitat pugutat mar-
dluk akornéne nal. akunerata migsså-
ne naKisimalårtineKésåput, savssaig-
dliutigitinagitdlo amitsukujunik pi-
ngasunigdlunit teKerKulerdlugit av-
gorneKåsåput. piumagåine pinersau-
patentimik nuerssaineu:
nuerssaut 1: silåm. 1, ilungm. 1.
„ 2: kingulilo tamaisa: silåm. 1,
(ilungm.) 1, silåm. 1 nuerssau-
tip sujulianut tapertaliarigsit-
dlugo) ungalusigak utekåtåruk
tåssane nr. 2 kisiat utekåtå-
ruk tåssane nr. 2 kisiat utekå-
tågåusaok.
tunugsså: nuerssagagssamik tapertalering-
mik nuerssautinik nr. 6-inik 2 cm patent-
imik nuerssaruk. nuerssarnigssåtut nangi-
guk 34 cm-ingorpatdlo igdlugtut nuerssau-
tit 14-igssåne 1-imik ilassardlugo mardlo-
riardlugo inårdlugulo unigssånut:
unigsså: 3-nik inårsigit tugdline 1-imik
mardloriardlugo. unigsså 21 cm-ingornera-
nut sujumuinak, inårdlugulo.
tuvigssånut: 5-inik pingasoriardlugo 6-inig-
dlo mardloriardlugo. sivnere atautsfkut.
sågssai: 47-nik autdlartitseriardlutit tunug-
ssåtut nuerssaruk saneråne nuerssautit ku-
ligssane 1-imik ilassardlugo sisamariardlu-
go. unianut 4-nik, 2X2-nik, 2Xl-migdlo
ilångartisaok. 37 cm-mik takissusekalerpat
såvata sinåne kumut nåvdlugo nuerssautit
sisamagssane 1-imik ilångartardlugo. tuvig-
sså tunuatut inasaok.
taligssai: 38-nik autdlartitsigit timitåtutdlo
sinilioriardlugo nuerssarnigssåstut autdlar-
titdiugo nuerssautit arfiniligssane igdlug-
tut 1-imik ilassardlugit kilariarnerit 72-
lngornerénut. taligssak 42 cm-mik takissu-
sekalerpat igdlugtut 3-nik 2-nik Smalo 2-
nik inårsivfigerkårdlugo kinguline nuer-
ssautit autdlartinere tamaisa 1-imik inår-
sissardlutit 29-ngornerånut. tåuko atautsi-
kut inåsåput.
såvata såmerdliup sinigsså ulinigssålo:
nuerssautinut 2'/i-inut 36-nik autdlartitsigit
nuerssagagssak tapertaliarisinago kalerig-
tut nuerssardlugo. 37 cm-ingorpat taler-
piata tungåne nuerssaut atausek avdlortar-
dlugo 1-imik ilassardlugo 88-ingornerånut.
talerpiata tungåne kilariarnerit 44-t nuer-
ssagagssamut avdlamut nuioråtikit sivne-
rilo tapertaliaringmik inårdlugit.
talerpiata tungåta sinigsså: 36-nik autdlar-
titseriardlutit 1 cm nuerssarérpat åtaserii-
lioruk: kilariarnerit 15-it nuerssåkit, 6-it
inakit 15-itdlo nuerssardlugit. nuerssautip
tugdliane inågkat nalåne 6-inik autdlartit-
serkigit. åtaserfigssat avdlat pingasut 12
cm-mik akugtussusekåsåput. 37 cm-ngorpat
såmiatut nangisaok.
kravigsså: nuerssautinik 2‘/a-inik 36-nik
autdlartitseriardlutit såvata sinigssåtut
nuerssaruk nuerssautit 2-t nuerssarérpata
talerpiata tungåne nuerssaut 1 avdlortar-
dlugo l-imik ilassardlugit 46-ngornerånut,
tauva ama 1-imik ilassardlugit nuerssautit
sisamagssane 55-ingornerånut. sujumuinax
nangiguk ilanerata kingugdliup kigdlinga-
nit 22 cm-ingorneranut. tauva ilaortornere
maligdlugit ilångartilisaok autdlartinera-
tutdlo amerdlatigilerpata koruårtumik i-
nårdlugo.
katiternigsså: katiteriardlugo sinai kråvialo
nakeriardlugit såvisa sinlgssai kråvigssålo
merssdtfkit. nuerssagagssamut avdlamut
nOtatit nuerssautérkanut mardlungnut si-
låmukåt kagdlingortitdlugit sivnerilo åipå-
nut ingmingnutdlo merssdtdlugit. åtaser-
soruk.
2. ostestæng er inut ostemedaljerinut-
dlo najorKUtagssiaK una atorsinauvat,
tåssa: 180 gr. kajussat, 120 gr. marga-
rine, 120 gr. imugssuaK mikissuarKa-
nik avgugaK, alugssautip åipå KerKa
imuk (fløde) alugssautérKavdlo kuar-
tianut paprika. Kajussat margarinelo
imugssuarmut akuliuneKåsåput, i-
mungmik paprikamigdlo kuivdlugit
tauvalo naKitapatdlåsavatit. tauvalo
naKitagaK akunerup KerKata migsså-
ne nigdlertumitineKåsaoK taimaisiv-
dlune naKitagaK suliariuminarneru-
ssarmat.
naKitagaK 3—4 mmeterisut ivssoKa-
tigingordlugo siårtiterumik siårtine-
KåsaoK, tauvalo amitsukujunik 1X10
cm-eringordlugo avgorneKåsaoK. a-
mitsukujungordlugit avgugkat kågili-
umut tanisimassumut i kineudsåput
kissarssumilo kiagtume uneKåsavdlu-
tik Kaumakujugtungortitdlugit, k er-
nerpatdlålerunik kosilitsungortarput.
ostestængerit mamarnerussarput
savssaigdliutiginigssåt sujornutilår-
dlugo unalårsimagdine.
3. ostemedaljerit taimatut naKitag-
kamit sananeKåsåput siårtiterumigdlo
siårtiterneKåsavdlutik 3—4 mmtut iv-
ssussusilerdlugit uneKåsavdlutigdlo
angmalortuarångordlugit kågiliumik
ingmikut ilusilingmik igalåminermig-
dlunit nåmåutumik angissusilingmik
3—4 cm-eritut silingnerpauvfingmigut
siligtigissume. Kaumakuj ugtungor-
dlugit uneKésåput, savssaigdliutigini-
aleråinilo mardluk patititdlugit iline-
Kåsåput tanineKåsavdlutik imugssu-
aussaliamik ima sananeKarsimassu-
mik: 1 dl ImugssuaK avgonugsågaK,
50 gr. puneK paprikaminmguitdlo.
medalj erit pinersauserneKarslnåuput
imugssuaussaliaminermik noKUser-
dlugit karseminernigdlo nutånik nå-
kalaterivfigalugit.
4. ostebrød inungmut atautsimut
nautsorssutdlugo, atorneKåsåput ig-
fiaK-KaKortOK kilitaK uvdlormik a-
tautsimik pisoKåussusilik, puniminetc
imugssuardlo kimikitsoK kilitaK atau-
seK. igfiaK-KaKortoK punerneKåsaoK
imugssualerdlugulo. igfiat-KaKortut
taima sandt kissarssumut kissartumut
ikinexåsåput kågiliumut ilivdlugit
Kutdlerpångordlugit imugssup aKili-
nigssåta tungånut — imugssuardle
augtivingnago.
imugssuaK perKingnartuvoK ma-
mardlunilo, — åma avdlanut akuliut-
dlugo sårdlo paornanut, suppemut ne-
Kinutdlunit utanut.
Kender De karse? I botanikken hø-
rer den til den korsblomstrede fa-
milie, og i naturen vokser den helst
på fugtige og sumpede egne.
Dette skal nu ikke være en opfor-
dring til at gå på botaniktur, men til
at dyrke karse hjemme i Deres vin-
dueskarm. For karsen er en krydder-
plante, der smager godt, den er nem
at dyrke, den er fuld af C-vitaminer,
og den pynter på maden.
Karsefrø kan købes i de fleste af
handelens butikker — ellers må De
bede dem skaffe frøene, de koster ca.
35 for en lille pose. Når de skal dyrke
karsen, lægges et lille stykke vat eller
en klud på en underskål. Vattet fugtes
godt med vand, og så drysses frøene
over i et tyndt lag. I løbet af en dags
tid er spiringen i fuld gang, og der
lægges en plade, f. eks. et spækkebræt
Karse sunaussoK nalungiliuk? nau-
ssunut eruardleringnut såningassu-
ssanik ineritoKartartunut ilauvoK, nu-
nåinarmilo masagtune masarsungnilo
naugajungneruvoK.
imåingilaK naussorsioriartorKunia-
rigse, inåniarpavsile igdluvsine igalåt
såne karsenik nautitserKUvdluse. kar-
se naussuvoK akutigssaK mamartOK
nautikuminartordlo, — C vitamininik
ulivkårpoK nerissagssanutdlo kussa-
naKUtauvoK.
arsep naussugssartai handelip niu-
vertarfisa amerdlanerssåine pisiari-
neKarsinåuput, pisiarineKarsinåungig-
pata agdlagtitserKussisinauvutit, por-
tårKat 35 ørinarmik akeKarput. karse-
mik nautitsisaguvit pugutaussamut
vat-imernit ånoråminerdlunit masag-
terdluardlugit ilisavatit, tauvalo nau-
ssugssat nåkalagtisavatit. uvdlup a-
tautsip ingerdlanerane naulerisåput,
tauvalo sordlo KiorfiussaK orssulersu-
tigssanik avguivik Kanut ilisavat. tai-
over. Derved opnår man, at karsen
bliver jævnt høj. Den tredie dag fjer-
nes pladen, og karsen stilles frem i
lyset, f. eks. i en vindueskarm. Når
karsen begynder at blive grøn, fjer-
nes de brune frøskaller ved at bør-
ste forsigtigt med hånden eller en bør-
ste.
I løbet af en lille uges tid er karsen
tjenlig til brug, den vil da være 2—3
cm høj. Under hele vækstperioden må
der vandes ofte, evt. flere gange om
dagen.
Og hvordan kan karsen så bruges?
Den klippes af med en saks lige over
roden og drysses på maden. Den sma-
ger godt sammen med kogt kød eller
fisk, og den smager godt oven på et
stykke brød med ost eller andet på-
læg.
maisivdlune karse angeKatigingneru-
lersarpoK. uvdlut pingajugssane ma-
torititaK pérneKåsaoK karsetdlo Kau-
massumut ilineKésavdlutik — sordlo
igalåt sånut. karse Korsungulerpat
nautsiagssartaisa Kalipait Kassertut
mianerssutdlugit agssangmik saling-
neKarsinåuput børstenigdlunit piar-
dlugit.
sapåtip akunera migssiliulerpago
karse atorneKarsinaulersimåsaoK, —
tauvalo 2-3 cm-inik portussuseKåsaoK,
— naujartornerata nalåne imerterta-
riaKartarpoK, sordlo uvdlormut ardla-
leriardlugo.
tauvalo karse Kanon atornendsava?
sordlå Kulautilårdlugo Kiutinik kiv-
dlorneKdsaoK nerissagssanutdlo nåka-
lagterdlugo. neuinut aulisagkanutdlu-
nit utanut akuvdlune mamartuvoK,
åmalo igfiap imugssuarmik avdlamig-
dlunit Kag dier sutigdlip k ånitdlune
mamartorujugssuvoK.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Kåumariarmat karsinik
nautitsivigssångorpoK
karsit igalåsserfingne nautineKarsinåuput
16