Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 5

OMA
MARGARINE
Eksemplet fra Danmark
1 dag ser vi en lignende udvikling i
ndiens, Philippinernes, Israels, Gha-
nas og Nigerias tusinder af landsbyer.
lsse lande vil frem — men de mid-
,er’ har til rådighed ude fra, er så
egrænsede, at de stort set er henvist
1 s>g selv. Og de prøver da at klare
Pioblemet netop ved at få landsbybe-
oerne vakt op til selv at udnytte de
^uligheder, de har for at gøre sam-
undet bedre og udvikle deres erhverv
■ndefra. Det er ikke tilfældigt, at net-
^SSe ^anh° i øjeblikket bygger høj-
s ole ved højskole efter dansk møn-
s er som det mest effektive våben i
®nne udvikling. På disse skoler ind-
ædes der de unge fra landsbyerne tro
a femtiden, vilje til at tage fat på
roblemerne og en fundamental viden
°m’ hvordan de skal gøre det. Og dis-
se unge vender da hjem til deres
det, som dog sidder med Grønlands
egne penge, har to gange ydet et an-
seligt beløb, så man roligt allerede nu
kan sige, at denne skole i højere grad
end nogen hidtil eksisterende skole i
landet er befolkningens egen. Men
selvfølgelig er det af afgørende be-
tydning, at skolen bag sig har støtte-
kredse rundt i byerne, og nu da tiden
nærmer sig for dens start, bliver dette
endnu mere påkrævet. Der vil være
opgaver nok at tage fat på for dem
også af praktisk art, og selv om byg-
ninger og skolebænke er der fra star-
ten, vil en sådan skole altid mangle
ting, som kan betyde meget for det
daglige arbejde og skolens hele an-
sigt: Klaverer, filmsapparater, bøger,
kunstgenstande og udsmykning, lys-
billedapparat, båndoptager, radio og
mange andre ting.
Oplysninger kan altid fås hos be-
styrelsen. Jeg håber med dette at ha-
ve gjort skolens mål klart — og er i
øvrigt parat til at give yderligere op-
lysninger, hvis det skulle ønskes.
GULDKARAMEL i
---------.--j
Lige hvad De trænger til
atago åudtdridsagit
Glæd hinanden med ev
Toms Guld Karamel
ingmivsinut nudnårutigssi-
gitse kékarnåt
Toms Guld Karamel
Højskolen er andet og mere end
I „PaortOK", Holsteinsborg avis, fra
!9- april har værftsleder Orla Chri-
stensen skrevet en artikel, hvor han
foreslår at bygge lærlingehjem og fag-
skoler for de 2 miil. kr., som man nu
er ved at bygge højskole for i Hol-
steinsborg — ud fra den betragtning,
at den faglige uddannelse er et mere
Presserende behov, og at højskolen
godt kunne vente til produktionsappa-
ratet og faguddannelsen er i orden.
Også skoleinspektør Hans Ebbesen har
i en klog artikel i „Atuagagdliutit"
sidste år været inde på det ønskelige i,
at højskolen i særlig grad tog fagmæs-
sige opgaver op ud fra den betragt-
uing, at højskoletanken endnu ikke
synes at have grobund i befolkningen,
og han efterlyser en klar redegørelse
for skolens formål.
Disse 2 artikler er ikke de eneste
tilkendegivelser af denne art fra de
sidste år, og jeg vil derfor som for-
mand for højskolens bestyrelse tillade
mig at forsøge en sådan redegørelse
°g forklare, hvilke tanker vi gør os
om skolen.
Det skal først nævnes, at en dis-
kussion af denne art ingenlunde er ny
1 højskolens historie. Da man for godt
fOO år siden startede højskolerne i
Danmark, rejste der sig fra mange si-
der stærke krav om, at de blev gjort
til fagskoler — in casu landbrugssko-
^er — ud fra omtrent de samme moti-
ver, som nu fremføres her i Grøn-
land. Striden herom rasede en genera-
tion igennem — og alt imens rejste
S1g så højskole ved højskole ud over
landet og begyndte at arbejde. Tiden
gav dem ret. I dag er der ingen med
kendskab til forholdene, der vil be-
uasgte folkehøjskolens afgørende be-
tydning for det danske landbrugs ud-
vikling fra primitivt jordbrug til højt
specialiseret industriproduktion. Høj-
skolens modstandere rejste på deres
side de landbrugsskoler, som de men-
to, var det eneste fornødne, og de ud-
fyldte deres plads i billedet på ud-
mærket måde og kunne ikke have væ-
ret undværet. De to skoleformer sup-
plerede og udfyldte hinanden og vir-
kede gensidigt befrugtende. Men selve
den danske lovgivning på dette om-
råde, skabt af en højst materialistisk
mdstillet bondestand og en ikke min-
dre materialistisk arbejderstand, giver
1 dag højskolen så store begunstigel-
ser og så udelt en anerkendelse, at det
mere end noget andet viser, at høj-
skolen er andet og mere end udfly-
dende åndelighed og romantisk brage-
snak.
højskolens grundsyn
Hvad er det da, højskolen vil? Hvad
or dens grundsyn?
Den mener, at kundskaber og fag-
uddannelse bærer alle muligheder i
Slg> men at disse muligheder ingen-
lunde udnyttes automatisk. Det for-
udsætter en vilje til at udnytte dem.
vdjen — den klare forståelse af, hvad
de skal bruges til, er forudsætningen
.°r, at de bliver udnyttet. Det nytter
ikke at udstyre folk med en hel masse
viden og uddannelse og en masse dy-
r® onlæg, hvis de ikke ved, hvad de
skal bruges til og har viljen til at gøre
det.
Hen mener, at mennesker, som de er
ude på de små udsteder og boplad-
ser — også uden uddannelse har en
masse muligheder for at komme frem-
ad og befordre samfundets og erhver-
venes udvikling — hvis de blot selv
vd og forstår, hvad det er, der skal
gores. Da danske bønder uden hjælp
af nogen art skabte hele det store in-
dustrikompleks, som mejerierne m. m.
er> da var det uden uddannelse og fi-
n® fagkundskaber. De havde viljen,
0 forviljen, gåpåmodet — der var in-
Sen stat, der byggede anlæg til dem
de gjorde det selv, fordi de ville.
udflydende åndelighed og romantisk
landsbyer — ikke som faguddannede,
men som ledere og pionerer i opbyg-
ningsarbejdet.
Når man tildeler højskolen en plads
som en slags åndelig luksus efter er-
hvervsudbygningen, må altså siges, at
højskolens historiske plads — både i
Danmark og den øvrige verden — er
før den erhvervsmæssige udbygning
— som en meget vigtig forudsætning
for den. Jeg er jo da helt enig i, at
Grønlands erhverv og økonomi må
udbygges — men jeg tror ikke, man
kan fremme dfenne udbygning på en
mere effektiv måde end ved at bygge
en højskole.
Grønlands muligheder
Nu er vi jo ganske vist heroppe i
den heldige situation, at en stor del
af det anlæggende arbejde kan udfø-
res af staten. Men det begrænser in-
genlunde befolkningens opgave til
blot at få en faguddannelse og så gå
ind i produktionen. Hvis det samfund,
Af pastor Mads Lidegaard
som bygges op, skal være befolknin-
gens eget — hvis det overhovedet skal
kunne bygges op med chancer for at
kunne gro sammen med befolkningen
— og hvis det skal kunne gennemfø-
res hurtigt nok til at følge med be-
folkningstilvæksten og moderlandets
egen udvikling — da må grønlænder-
ne selv være den drivende kraft og
det skabende element på alle fronter
— på en helt anden måde end nu. Men
det kræver en dybtgående forståelse
af, hvad det er, der sker, hvorfor det
sker, hvad den enkelte kan gøre —
også uden at han har en faguddannel-
se. Først da kan alle mulighederne
udnyttes. Det skal lige nævnes, at er-
faringer fra andre egne af verden si-
ger, at det er ganske utroligt, hvad
fattige tilbagestående landsbysamfund
selv kan yde og bygge op, hvis de
først vågner op og tager fat. Hvorfor
skulle det samme ikke kunne ske her?
Men der må fortælles om alt det
nye, om penge og deres brug, om plig-
terne over for samfundet, om dettes
hele funktion. Folk må forstå række-
vidden af så alvorlige problemer som
det store fødselstal, nytidens moralske
opløsning må modarbejdes, der vil
blive undervist i dansk. Men alt dette
vil ske med udgangspunkt i den ver-
den, som befolkningen endnu halvt be-
finder sig i — fangersamfundet — i
fuld bevidsthed om, at den gamle
kulturs elementer ikke må kasseres,
bragesnak
men bruges som fundament, når den
nye skal bygges op.
Højskolen er blevet kaldt skolen for
livet — for livet som menneske — og
livet som borger i samfundet. Det er
ingenlunde blot en repetition af halv-
glemte skolekundskaber.
Også praktiske fag
Det vil måske her være rigtigt at
slå fast, at alt hvad her er sagt selv-
følgelig på ingen måde vil bagatelli-
sere betydningen af en udbygning af
faguddannelsen i Grønland — tvært-
imod. Jeg er ganske enig i, at befolk-
ningen må have lejlighed til uddan-
nelse — og at det nærmest er en skan-
dale, så lidt der er gjort på det om-
råde til dato. Der burde ligge en tek-
nisk skole i hver by — eller nogle
meget store i enkelte byer, og det bli-
ver ingenlunde mindre nødvendigt,
fordi højskolen kommer. Tværtimod
vil højskolen måske tit kunne give de
unge det skub, som får dem til at tage
en uddannelse. Og højskolen vil da
også — som den danske højskole
gjorde det — optage praktiske fag på
sin daglige timeplan, fiskeri for mæn-
dene og husgerning o. 1. for pigerne.
Og den vil stærkt opfordre sine elever
til at udbygge den viden, de der får
lagt grunden til.
Der går ikke nogef fra Grønland
Men det er blot en forkert problem-
stilling, at højskolen skulle betyde
færre fagskoler — at der skulle være
tale om et enten-eller.
For det første er en årgang grøn-
lændere i dag på over 1000. Af
dem kommer kun 100 — højst 150
på skoler efter børneskolen. Så er
der 8—900 tilbage hvert år. Og på
en fagskole skal de oven i købet
være måske fire år. Der skal byg-
ges mange mange skoler, hvis der
skal være plads til alle disse børn
— der bliver mere end rigeligt til
5 fiskerskoler og lige så mange tek-
niske foruden en højskole ~ i hver
landsdel.
For det andet er højskolens penge
ikke penge, som går fra andre formål
i Grønland. Højskolen er en privat
institution og har som sådan selv
skaffet sig en kapital på næsten */*
mili. kr. Efter højskoleloven giver
dette ret til et ordinært statstilskud
på næsten hele resten af beløbet —
ikke fra Grønlands penge, men fra de
penge, som er bevilget til højskoler
normalt. De særlige forhold og de
sidste fordyrelser på grund af kon-
junkturer har så gjort et par ekstra
tilskud nødvendige, men der er ikke
tale om 2 miil. kr., som går fra andre
formål i Grønland. Der er tale om en
privat kreds, som er ved at skaffe
Grønland en skole helt ud over de
normale grønlandsbevillinger. De pen-
ge, som er samlet ind i Grønland og
Danmark for 8 år siden, blev samlet
ind til en højskole, og man kan ikke
nu komme og sige, at pengene hellere
skulle gå til en fagskole.
Behovet er der
Det skal endelig oplyses, at nok er
skolen formelt bygget til 20 elever,
men der kan uden vanskelighed bo 30
eller mere, og de vil også blive op-
taget, hvis der melder sig så mange.
Til H. Ebbesens bekymring for den
folkelige baggrund for højskoletanken
kan jeg i første omgang indrømme, at
den ikke bliver resultat af en fejende
folkebevægelse. Det er dog efter mit
skøn også mindre væsentligt, end om
der er et virkeligt behov for skolen og
for den undervisning, den tilbyder.
Efter at have holdt 5 flerdages høj-
skolekursus for udstedsfolk i Grøn-
land tør både mine kolleger og jeg
garantere for, at et sådant behov fin-
des — endda i meget høj grad. Og står
skolen der først, vil dette behov før
eller siden finde vej derhen, hvor det
kan stilles.
Det er rigtigt, når Hans Ebbesen
siger, at der indtil nu ikke har været
nogen særlig folkelig støtte til høj-
skolen. Men det skal dog nævnes, at
af den første grundkapital var 15.000
kr. indsamlet i Grønland, og landsrå-
Danmarkime måkarina
niorKutigineKarnerpaussoK J

Forlang vor store
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kalåfdllt*nun3nul nautsorssussatuf
fakutitagssautivuf piniarnlåkit
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
liutinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut.
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
r-—--------———-1
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluindssusia usseridsagit aitsåt tdssa!
Danmarkime sukulåtlt pisiariumaneitarnerssåt
I------------------------------------------------------------------------1
Højskole eller fagskole
5