Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 21

Provst H. Ballep Kalatdlit-nunånit
autdlalernera
åsit ilimagingisaraluavtinik — pi-
ngårtumigdlo kigsautigingisaraluavti-
nik — pissoKalerpoK. provst H. Ballep
nunarput Kimalerpå taimalo kalåtdlit
nunåne provstitut atorfingminit tunu-
åsavdlune. tamåna pisaoK Kalåtdlit-
nunåne palasiussut provstimik sule-
KateKardluarugtulerfigigaluåne, kisa-
lo ilagit kalåtdlit angumik provst H.
Balletut itumik atorfigssaKartitserug-
torfiåne. kisiånile tunuarniardlune
aulajangernerminut patsisai påsivdlu-
aravtigik uningatiniardlugo kimigi-
serfiginiångilarput, tåssa pendngmer-
rnik pissuteKardlune taimailiormat.
Kamångale pissumik kigsautinaruma-
vavut ilaKutarit perKingissuteKarner-
mingnik Kångivdluarnuvdlugit. tai-
måikaluartordle issertornata isumar-
Put erssersikumavarput, tåssa nalu-
nginavtigo provst H. Ballep autdlar-
neratigut ilagit kalåtdlit angisumik
ånaissaKåsassut.
Kalåtdlit-nunåniuna nunamut ta-
marmut provstiuneK atorfiussoK inug-
taminut angnertuvatdlårtumik suliag-
ssaKartitsissoK — timimut anersåmut-
dlo tungassumik — pingårtumigdlo
inungmut ator'fiup suliagssartainik
tamåkissumik nåmagsingningniartu-
mut. erKaiginarsinauvarput nunavta
silåinå ingmikut itdluinartOK, KanoK
akiuiniartumut såkortutigisinaussar-
toK, sineriagdlo taima isorartutigissoK
tamardluinåt angatdlavigssarititau-
ssok, tamatumalo saniatigut anger-
dlarsimagaluardlune agdlagfingme
suliagssarpagssuit provst H. Ballelo
ilisarisimagåine påsineK ajornångilaK
suliagssat taima angnertutigissut per-
Kissusianut suniuteKarsinaungmata.
pivdlugo
inarsimavå sujulerssuissutut sulinine
ingerdlatagssaralugo suleKatine avKu-
tigalugit, tåssa palasit ajOKitdlo.. „pi-
tutat" tamaisa provsteKarfingmut a-
tåssuteKartipai, taimailiornermigutdlo
provstip palasitdlo akornåne suleKati-
gigdluarneK pilersitdlugo — palasit
nuénårutigissanik. provsteKarfiup pa-
laseKarfitdlo akornåne atåssuteKarfi-
geKatigingneK kipisuitsumik agdlag-
katigut telegramitigutdlo ingerdlåne-
KartuarpoK. suliagssat pivdlugit ilit-
sersutit aulajaitsut påsisimassaKar-
dluåssutsimik erssersitsissut palasit
sulineråne iluaKutaoKissut nagdliu-
ssortuarput, sordlume åma palasit su-
liagssat pivdlugit aperssutait avdlat-
dlo sågfigingnissutait ersserKigsumik
pilertortumigdlo akiorneKartartut. pi-
ssutsit taimåitut palasit ilagingne su-
lineråne Kimagsautitut suniuteKar-
tarput.
isumaKarpunga erKortumik OKåsav-
dlunga OKaruma: pvorst H. Ballep a-
joKip ilagingne kalåtdline pingårute-
Karnera avdlanit påsivdluarnerusima-
vå. tamånamiuna pissutaussoK provst-
iunermine ajoKip ilagingne atorfeKar-
nerata aulajaitdlisarneKarnigsså piv-
dlugo sorssuteicartarsimangmat. sor-
ssuteKarneralume asulinarsimångilaK,
nauk piumassavine angusimångikalu-
arå (ajoKiunerit ilagingne atorfilivig-
tut ivertitaunigssåt), ajoKitdle ajOKiu-
neritdlo ilagingne sulinertik pivdlugo
akigssarsianartitaunerat ukiume ki-
ngugdlerme Kagfartitaungåtsiarsima-
KaoK, ilimanarpordlo pisimassoK tåu-
na kingugdliat ilagingne suliumane-
rulernerånik kinguneKarsinaussoK.
provst H. Ballep nalåne konvente-
KartarneK inatsisit maligdlugit pissu-
sigssamisut ingerdlåneKarpoK. Kular-
nångilaK palasit tamarmik konventet
ukiune kingugdlerne pissartut nuå-
nersutut erKaimassarumårait, atautsi-
minerit årKigssutdluagauginaratik ki-
siåne åma imaKardluartut. miserrati-
gissagssåungilaK konventitigut tåuku-
natigut palasit sujornatigornit angne-
russumik ilagingne sulinermut tamar-
mut tungassutigut suniuteKarnerunig-
ssamut avKutigssaKalersitausimang-
mata. suleKatigigdluarnerme pissu-
tauvdlune konventet tåuko kingune-
Kardluarsimåput. sorunalume tamatu-
munga ■ pissutaussut pingårnerssaråt
konventime suliaussunik provstip ilu-
ngersutigingnigdlune sulissutigingnig-
tuartarnera. konventit avKutigalugit
namagsineKarsimassutut OKautigissa-
riaKartut akornånit taineKarsinauvoK
— kisame — „ilagingne nagdliutunilo
erKigsisimanigssaK pivdlugo" malig-
tarissagssaKalernera 1. januar ukioK
måna atulersoK. konventitdle tåuko
pivdlugit Kujåssutigssat angnerpårta-
råt formandip palasitdlo akornåne su-
leKatigigdluarneK nuånersoK.
provst H. Balle autdlalernerane Ka-
många pissumik Kutsavigiumavarput
nunavtine provstitut sulinermine ila-
gingnut kalåtdlinut suniuteKardluar-
simanera pivdlugo. ingmikutdlo pala-
siussugut icutsavigingårparput sule-
KatigigdluarsimaneK nuånersoK pui-
gunaitsujumårtordlo pivdlugo. ilaKU-
taritdlo Kamånga pissumik kigsåupa-
vut sujunigssamik ajungitsumik per-
Kissusertigdlo kingumut pigilencer-
Kuvdlugo. neriugpugutdlo Kularnata-
lo provst H. Ballep piginaunine ang-
nertut sujunigssame ilagit kalåtdlit i-
luaKutigssainutaoK atortuinarumårai.
provst H. Ballemutdle inuvdluarKu-
ssuterput nåsinåungilarput kinguårit
Balle-kut nunavtine ukiorpagssuarne
ilagingne sulissuvdluarsimanerat er-
Kainago. måname naluvarput KaKUgo
ilaKutarit ilånik palasimik tikitOKar-
KigkumårnersoK imalunit provst H.
Balle kingugdlersariumårneråt. ki-
nguårime Balle-kut nunavtine ila-
gingne sulissusimanerat nunavtine i-
lagit oKalugtuarissauneråne agdlauti-
gineKartariaKarpoK, ingmikut pingå-
ruteKartutut encaimaneKartariaKara-
me. tåssame ukiune untritilingajag-
dluinarne (erKordluartumik ukiune
96-ne) kipinatik månamut nunavtine
palasiussarsimåput. nagguviat Nikolaj
Edinger Balle (BalletoisaK) Ilulissane
ajoKersuiartortitatut iliniarfigssuar-
milo iliniartitsissutut sulilerpoK uk.
1865, nunavtinituåinardlunilo Nungme
toKUvoK uk. 1900, ajoKersuiartorti-
tauvdlune iliniarfigssuarmilo sujulig-
taissuvdlune. ernera angajugdleK Fre-
derik Balle ukiOK tåuna (1900) nunav-
tine ajoKersuiartortitatut atorfinigpoK
avalagdlunilo uk. 1925 kujatåne
provstitut iliniarfigssuarmilo sujulig-
taissutut atorfeKardlune. nukå Knud
Balle 1905 nunavtine palasingorpoK
nunavtinutdlo tamarmut provstiuv-
dlune uk. 1928 Nungme toKuvdlune.
ukioK tåuna (1928) Frederik Ballep
ernera Nikolaj Balle nunavtine pala-
singorpoK ukiordlo 1938 avalagdlune
(ilåtigut åma iliniarfigssuarme suju-
ligtaissutut sulisimavdlune). tamatu-
ma kingorna ukiut arfineK pingasut
kigtorarneKarput. kisalo Knud Ballep
ernera Holger Balle 1946 palasingor-
poK, månalo avalalerpoK Kalåtdlit-
nunånut tamarmut provstiuvdlune,
sulinermilo ilåtigut iliniarfigssuarme
sujuligtaissusimavdlunisaoK. — oKa-
ruvta kukusångeKaugut: kinguårit
tåuko tamarmik palasiusimåput suli-
nermingne ilungersortut. nunavtinilo
sulinermingne ingmikut pingårutåt
tåssauvoK tamarmik (itortartik kisiat
pinago) nunavtine inungorsimassuga-
I anledning af provst Balles afrejse
angutauvorme suliagssamik ingminut
suliarentussamik tamåkissumik na-
magsingnigkumassartoK. tamånarpi-
ardlume åma patsisauvoK Kalåtdlit-
nunåne provstiunermine — taima si-
vikitsigigaluartume — taima nåmag-
sissaKarértigisinaungmat.
provst H. Ballep nunavtine palasi-
nartut sulinera sivikitsuinauvoK, tå-
ssa ukiut pingasuinait palasitut suli-
simagame — K’aKortume, nunavtinut
tikerKårnerme kingornagut. KaKortor-
miunitdlo erKåmiuinitdlo erKaimane-
KarpoK erKartorneKartardlunilo pala-
situt inusugtutut eKingavdluinartutut
eKiasuitsorssuartutdlo. pingårtumi-
ngoir angalajumatOKaoK, ukiumilunit.
taimåitumik asimioKarfingnut suliar-
tukulanera agsut tåssanimiunit nuå-
narineKartarsimavoK.
provst H. Balle kalåtdlinit tamanit
ilisarineKarnerusimavOK provstitut
sulinermine. atorfingmilo tåssane su-
linermine erKaimaneKåsångilaK ator-
liligssuartut atarKinardlunilo igtor-
nartutut, erKaimaneKåsaordle palasi-
tut nalinginaussutut kimitdlunit OKa-
loKatigineKarsinaussutut umatikutdlo
artorssautit pivdlugit sågfigineKarsi-
naussutut. tamånarpiardlo pivdlugo
amerdlasunit Kujaniarnikut erKaima-
neKésaoK. taimåissutsimigut angutigi-
galuane provstiugaluaK Knud Balle
assigeKå. tåuna pivdlugo ilåne arnap
utorKångortup ima oKarfigisimavå-
f'ga: provst Knud inime isersimaKa-
t'gigåine kivdligsimårnermik misigi-
ngivfiungilaK“.
Provst H. Balle-p kalåtdlinit amer-
dlanerpånit erKaimaneKautigssai pi-
ngårnerit tåssåuput radiokut oKalussi-
ssarnerit OKalugiartarneritdlo (kristu-
miussutsimut tungassunik). tåukuna-
tigut agsut nålaorneKartartoK ilisima-
vara, piginaunertussusia pikorissusia-
1° OKalugtarnerine tamåkunane påsi-
ssagssauvoK, tåssa OKautsit „pikunar-
sågkat“ atungikaluardlugit OKautsit-
nalinginaussut atordlugit bibilip
°Kausé navsuiarsinaussaramigit ki-
niitdlunit påsineKarsinaulersitdlugit,
^ivdlingnartungordlugit erKarsautigi-
*sagssångordlugitdlo. taimåtaoK oKa-
ingiautaine erKarsauterssutai påsinar-
dluinartussarput. oKalusinitdle oKalu-
Siautigissartagainitdlo tamanit pi-
ngarnerpautitdlugo erKaimaneKartu-
^rtoK puigulertorneKésagunéngitsor-
. 0 tåssauvoK „Hans Hedtoft“ikut a-
lunårnerssuarme ajunårtut erKainiar-
ajugit nålagiarnerme OKalusia. taima-
n|kut OKalungnermine OKausé tåssar-
plauput ajunårnermit erKUgaussut pl-
^arnatik ilagitdle kalåtdlit aliasugtut
amarmik uvdlune tåukunanerpiaK
dsartariaKagait. ilumut taimane o-
Kautsit Gutip nangmineK ilagigsimi-
nut nunamiussunut aliasungnermit
nanertugaussunut oKauserai kivfame
^_arna atordlugo. taimåitumik provst
W. Balle isumaKarniaKinane sulinine
dagingne kalåtdline suniuteKarsimå-
PgitsoK. taiméingeKaoK, Kamånga pi-
SSumik KutsatigssaKartut amerdla-
kaut.
Provst H. Ballep erKortumik påsisi-
tnavå ilagingne kalåtdline KUtdler-
^auvdlune sujulerssuissugssatut iver-
. auvdlune. tamånale ima påsineKå-
sangiiaK) nålagauniardlune kisermåu-
Ssiniartututdlo sulisimassoK. påsivdlu-
Vi har modtaget.
Nu sker der igen noget, som vi ikke har
ventet — og endnu mindre ønsket. Provst
H. Balle har forladt vort land og er dermed
fratrådt sin stilling som provst over Grøn-
land. Dette sker netop på en tid, hvor et
godt samarbejde mellem provsten og præ-
sterne i Grønland er blevet etableret og er
begyndt at bære frugter, og i en tid, hvor
vi netop har brug for en sådan mand som
provst H. Balle i ledelsen af den grønland-
ske kirke. Men da vi forstår hans bevæg-
grund for denne beslutning, vil vi ikke
forsøge at overtale ham til at blive, idet
hans bevæggrund er helbredshensyn. Men
dette til trods kan vi dog ikke skjule,
at vi oprigtigt mener, at den grønlandske
kirke vil lide et stort tab ved provst H.
Balles fratræden.
Stillingen som provst over hele Grønland
er jo en stilling, som kræver ligefrem
enorme arbejdskræfter såvel fysisk som
åndeligt, og ikke mindst af den, som sam-
vittighedsfuldt bestræber sig for at indfri
alle de forpligtelser, som stillingen med-
fører. Vi kan blot tænke på, hvad der for-
langes af rejser under klimatiske forhold
som Grønlands, som tit virker brutalt på
dem, der forsoger at trodse dem, og de
enorme afstande, som skal berejses — for-
uden det enorme administrationsarbejde
hjemme på provstikontoret. Når man ken-
der provst H. Balle, er det kun forståeligt,
at sådanne arbejdsbyrder kan have ind-
virkning på hans helbred. Han hører jo til
de mænd, som gør alt for at indfri de for-
pligtelser, der er pålagt ham. Og denne
egenskab er også grunden til, at hans ar-
bejde som provst over Grønland — trods
den korte tid — allerede har haft så gode
resultater.
Provst H. Balles funktionstid som al-
mindelig præst —- før han blev provst ....
har kun været kortvarig, nemlig 3 år, og
det var, da han var præst i Julianehåb —
de første år efter hans ankomst til Grøn-
land. I Julianehåb huskes og omtales han
som en ung opvakt og meget flittig præst.
Især var man glad for hans hyppige besog
ved bopladser og udsteder, selv i vintertid.
Men provst H. Balle er mest kendt af
den grønlandske befolkning som helhed
som provst. I den stilling huskes han ikke
som en ærværdig stor embedsmand men
som en jævn præst, som alle mennesker
kan tale med og betro sig til. Og dette er
grunden til, at han vil blive husket af
mange med taknemmelighed. I denne egen-
skab ligner han meget sin far, den afdøde
provst Knud Balle. En gang sagde en æl-
dre kvinde til mig: „Når man sidder i stue
sammen med provst Knud Balle, kan man
ikke undgå at blive andægtig".
Men provst H. Balle er alligevel bedst
kendt og vil blive husket bedst af den
grønlandske befolkning (menighed) gen-
nem sine prædikener og kirkelige taler i
radioen. Der var altid stor hørelyst til dem.
Et af udslagene af hans store evner og be-
gavelse viser sig netop ved disse prædike-
ner og taler, idet han kunne udlægge bi-
belens ord uden at bruge „salvelsesfulde"
ord, men ved at bruge ganske jævne ord
sådan, at hans taler kunne forstås med ud-
bytte af enhver lytter, ligesom de tanker,
som han kom frem med i foredragene, al-
tid var letforståelige for enhver. Men det
mest uforglemmelige og mest betydnings-
fulde for den grønlandske menighed var
sikkert den tale, han holdt ved mindeguds-
tjenesten over ofrene ved „Hans Hedtoft"-
katastrofen. Hans ord ved den lejlighed
var netop de ord, som ikke alene dem, som
blev ramt direkte af ulykken, men også
hele den sørgende grønlandske befolkning
trængte til at høre i disse dage. Den var
virkelig Guds egen tale til sin sørgende
jordiske menighed gennem sin tjeners
mund. Provst H. Balle må derfor ikke tro,
at hans arbejde for den grønlandske kirke
har været forgæves, tværtimod! Vi har me-
get at takke hjerteligt for.
Provst H. Balle har forstået på den rig-
tige måde, at han var den øverste lokale
leder af den grønlandske kirke. Men dette
er ikke sådan at forstå, at han optrådte
kommanderende eller diktatorisk, tvært-
imod. Han har forstået, at lederger-
ningen skulle udøves, ved hjælp af med-
arbejderne, d. v. s. præsterne og kateke-
terne. Derfor satte han pris på at samle
alle „trådene" i provstiet og derved etable-
re et godt og solidt samarbejde mellem
provstiet og præstegældene. Der foregik
en livlig korrespondance imellem provsten
og præsterne. Man fik klare og myndige
instruktioner, som har været meget nyttige
for præsterne, ligesom præsternes fore-
spørgsler og andre henvendelser blev be-
svaret klart og hurtigt. Alt dette virkede
opmuntrende i arbejdet i den grønlandske
kirke.
Jeg tror, at jeg med rette kan sige, at
provst H. Balle har forstået kateketens be-
tydning i den grønlandske kirke bedre end
nogen anden. Derfor har han gjort alt for
at, om jeg så må sige, „konsolidere" ka-
teketens medvirken i arbejdet i den grøn-
landske kirke. Hans kamp for dette har
også båret frugter, om ikke på en mere
effektiv måde (f. eks. ved ansættelse af
overkateketer under kirkevæsenet), så dog
ved betydelig forøgelse af honorarerne for
kirkeligt arbejde, hvorved kateketstillin-
gen sikkert kan blive mere tillokkende for
den yngre generation.
Præstekonventerne er blevet afholdt re-
gelmæssigt i provst H. Balles tid — sådan
som loven foreskriver. Alle præsterne vil
sikkert med glæde mindes de senere års
konventer, som ikke alene har været vel
tilrettelagte men også var indholdsrige.
Præsterne har unægtelig fået lejlighed ved
disse konventer til at medvirke i arbejdet
for hele den grønlandske menighed. For-
handlingerne ved disse konventer har også
båret frugter på flere måder takket være
provstens energiske viderebehandling af
sagerne. For blot at nævne et enkelt af
resultaterne kan fremhæves indførelse af
vedtægter om „helligdagsfreden", som
trådte i kraft 1. januar i år. Jeg ved, at jeg
taler på mine kollegers vegne, når jeg
herved takker provst H. Balle hjerteligt
for det ualmindelige gode samarbejde imel-
lem formanden og konventmedlemmerne
ved de senere års konventer.
En hjertelig tak skal lyde fra alle i den
grønlandske kirke til provst H. Balle ved
hans afrejse fra Grønland for den indsats,
han som provst har gjort for at fremme
den grønlandske kirke. Særlig tak fra
samtlige præster for det gode samarbejde,
som vi altid vil mindes med stor glæde og
taknemmelighed. Vi ønsker hele familien
en god fremtid, og at den må genvinde sit
helbred. Og vi vil håbe — ja, vi er sikker
på det — at provsten fortsat vil bruge sine
rige evner til gavn for den grønlandske
kirke.
Men vi kan ikke slutte vor afskedshil-
sen til provst H. Balle uden at nævne
slægten Balles store arbejde for den grøn-
landske kirke i årenes løb. Nu ved vi jo
ikke, hvornår der igen kan komme en
præst, der hører til slægten, eller om
provst H. Balle vil blive den sidste; thi
slægten Balles arbejde i den grønlandske
kirke er så betydningsfuld, at det fortje-
ner omtale i den grønlandske kirkes hi-
storie som et kapitel for sig. Slægten har
jo arbejdet i Grønland uafbrudt ca. 100 år
(nøjagtig 96 år). Den første, Nikolaj
Edinger Balle („den gamle Balle") kom
herop — nærmere betegnet til Jakobshavn
— som missionær og seminarielærer 1865,
og forblev i landet, indtil han døde i Godt-
håb 1900 som missionær og seminariefor-
stander. Hans ældste søn Frederik Batle
kom herop 1900, og blev til han rejste hjem
1925, som provst over Sydgrønland og semi-
narieforstander. Hans yngre broder Knud
Balle kom herop 1905 og blev heroppe, ind-
til han døde i Godthåb som provst over
Grønland. Frederik Balles søn, Nikolaj
Balle, kom herop 1928 og blev heroppe til
1938 (han fungerede også som seminariefor-
stander et år). Fra dette år var der et
„hul" i 8 år. Og så endelig kom Knud Bal-
les søn, Holger Balle, 1945. Nu rejser han
som provst over Grønland. Om dem kan det
siges, at de alle har været nidkære præ-
ster. De havde særlige betingelser for at
arbejde her i landet, idet de jo alle (und-
tagen den ældste af dem) var født heroppe
og kunne tale landets sprog som deres
eget og kendte befolkningens tankegang
og mentalitet fuldt ud. Derfor havde de
stor indflydelse der, hvor de var, og i kraft
af deres ledende stillinger har de haft stor
indflydelse på menighedslivet i hele Grøn-
land (også som seminarieforstandere gen-
nem deres elever — kateketer). Den grøn-
landske kirke er således tak skyldig til
slægten for dens store indsats. Vi tillader
os at rette denne tak til provst H. Balle,
som er den sidste — i hvert fald indtil nu
— af slægten.
G. Ege de.
mik taimaitdlutigdlo oifautsivut nang-
mingneK OKautsimigtutdle ilisimav-
dlugit inuitdlo sulivfigissamik encar-
sartausiat ingmikutdlo inuiaussutut
pissusé påsisimavdluinardlugit. tai-
måitumik sume sulivfingmingne su-
niuteKardluartarput, sujulerssuivfiu-
ssunigdlo atorfeKartarnertik avKuti-
galugo angnertumik nunavtinut ta-
marmut suniuteKartardlutik, tåssa
provstiuvdlutik iliniarfigssuarmilunit
sujuligtaissuvdlutik (atorfingme ki-
ngugdlerme iliniartitatik ajoKerpag-
ssuit avKutigalugitaoK). taimåitumik-
una ilumortumik ukiune untritilingne
kingugdlerne kinguårit Balle-kut nu-
navtine ilagingne angnertumik suniu-
teKarsimassut, tamånalo pissutigalugo
kalåtdlinit Kuj åssutigssaKarfigineKa-
Kalutik. månalo Kujåssutigssarput
provst H. Balle-mut ilaKutaringnit ki-
ngugdlersauvdlune nunavtine sulisi-
massumut tugtiparput.
G. Egede.
Ql/I Stave og
OI\l Bindinger
Vi har Eneforhandling for Verdens
største skifabrik: „FISCHER" i
Østrig, samt for
„KÅSTLE"
Kvalitets — Ski
østrigske og franske
Slalom — Skistøvler.
Vor Vintersports-
| Prisliste tilsendes |
gratis
Særtilbud:
„Tyroler-Ski med Stålkanter, u.
Bdg. 88,50
sisorautit
ajåupissat
bindingitdlo
silarssuarme sisorausiorfit angner-
ssåne „FISCHER“ime Østrigimitu-
me sanåt niorKutigåvut, kisalo
„KASTLE"
sisorautit pitsagssuit
kamigpait-sisorautit-sangussårutit,
østrigimiut franskitdlo.
akisa agdlagartait
akeKångitsumik ,
pineKarsinåuput
ingmikut neuerorutit:
sisorautit „Tyroler-Ski" sisangnik
sinåkutigdlit, bindingeKång. 88,50
c/efccAe
SPORT
> NORREPOrT
NØRREGADE 36
København K.
LL — teknikip tungåtigut sånamilo
ilusaisigut nagdlersimaneKångitsoK.
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleKiussanik nipe-
Karfilik akisungitsunguaK niorKU-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssaK mar-
dlungnik ånga.iårssuarnik nipeKar-
feKarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneKardlune
bølgenigdlo åssigingitsunik tatdli-
manik KinerdlerfigssaKardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse