Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 10

Læserbreve
X
KLIP
Prøv det selv, hvis I tror, det er lyv
Spækhuggere
I „Grønlandsposten" nr. 2 1961 skri-
ver Tønnes Olsen, KangeK, at bestem-
melsen om, at spækhuggere skal be-
skydes fra KGH’s togtefartøjer, og at
der skal tilfalde besætningen en præ-
mie for hver spækhugger, fartøjet
kommer ind med, vil sinke togtningen
til udstederne, og hvis jagten sker i
oprørt hav, tillige vil ødelægge dæks-
lasten.
Dette indlæg beror dog på en mis-
forståelse. 1 cirkulæret af 23. septem-
ber 1960 til institutionslederne står
kun, at dyrene skal beskydes (d. v. s.
at dyrene skal skræmmes), men ikke
at de skal dræbes og bugseres til land.
Dette fremgår tydeligt af cirkulæret,
idet beskydningen kun skal ske i det
omfang, som fartøjet i forbigående
kan nå, og uden at skibet går ud af sin
kurs.
Det fremgår også af landsrådsfor-
handlingerne, at det kun er dette, der
er meningen. Denne nyttige beskyd-
ning vil derfor ikke gå ud over ud-
stedernes besejling.
Den præmie på 200 kroner, som gi-
ves til dem, der indbringer en nedlagt
spækhugger, er det kun de med hval-
kanon udstyrede sildepiskerfartøjer,
der kan opnå, da næppe andre fartøjer
kan nedlægge spækhuggere.
Marinens fartøjer vil også beskyde
spækhuggere, men det er ikke tanken,
at de skal bugsere dem til land, selv
om dyr bliver dræbt. Som regel vil
det jo synke straks.
Ph. Rosendahl.
MORSØ STØBEGODS
Nu har man i adskillige år drøftet
lønningsproblemer i Grønland. Klare
hjerner har i A/G lagt budgetter for
en grønlandsk familie. Beregninger-
ne er meget nøjagtige. De siger, at en
normal grønlandsk familie bruger så
og så mange gram af den og den va-
re. Meget imponerende synes man.
Men det skal nok passe, tænker vi.
Men der findes også mange grøn-
lændere, som holder nøje regnskab
med, hvad de bruger. De siger ikke
noget, fordi de har tillid til myndig-
hederne, og fordi de håber, at myn-
dighederne før eller senere vil finde
frem til et rimeligt lønsystem. Der
har været mange lønforhandlinger,
der resulterede i mange smukke ord
om, hvorfor det ikke lykkedes at rok-
ke ved de bestående tilstande. Vi
grønlændere affinder os pfterhånden
med sådanne tomme løfter.
Jeg vil også opstille et budget, men
ikke i kilo og gram som Kaj Narup
gjorde. Hvor meget bruger en familie
med syv børn i voksealderen om året?
7 stk overtøj, 60—120 kr. .. 735,00 kr.
5 stk. pige-sommerfrakker,
20—60 kr................. 245,00 „
15 stk pigekjoler, 20—70 kr. 680,00 „
10 par gummistøvler
12—17,50 kr.............. 142,00 „
7 par støvler 40—60 kr. .. 358,00 „
7 par sko 5—40 kr........... 212,00 „
7 stk. trøjer 10—22 kr.... 104,00 „
8 stk skjorter 7—25 kr.... 122,00 „
Undertøj til syv børn .... 252,00 „
Strømper til syv børn .... 212,00 „
8 par bukser 10—40 kr. .. 190,00 „
Mad til hele familien,
14 kr. om dagen X 365 5.110,00 „
Ialt 8.362,00 kr.
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssfktit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
t^csowziXaF
Hjemmeskrivem askmen med
kontormaskinens finesser. Dob-
belt tabulatorsystem, stort tan-
gentbord, dobbelt papirstøtte,
letløbende vogn på kuglerørs-
leje samt oksehudspræget rej-
sekuffert.
Pris kontant (excl. kuffert):
uden tabulator fra kr. 605.-
med tabulator fra ler. 695.-
FA C I

OLE’S VAREHUS • 00DTHAB
Tslsgrsøadrsesei Mesvarehes
DAN
semi diesel
med vendbar propel, glødehoved eller
koldstart, leveres fra lager.
kigdlormut sågtineKarsinaussunik sar-
pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu-
ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneicarsi-
nåuput.
Type AMI, 6—8
hk og type AMU
9—11 hk
Type Antal cyl. Hk O/m Propel diam. Antal blade Install. længde Netto vægt kg
AMI i 6/8 750 480 2 1185 390
AMU i 9/11 750 550 2 1185 400
DAMU 2 20/22 750 | 590 3 1565 | 595
w
Bemærk den lave vægt og korte in-
stallationslængde.
Type DAMU er udstyret med BOSCH
blokpumpe og regulator.
Spørg efter brochurer på motordepo-
tet.
OKitsuvoK initunane.
type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå-
nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvOK.
7sMotorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN — ESBJERG
Telegramadresse: DANMOTOR
Hvis I ikke tror på regnskabet, så
kig lidt i generaltaksten. Andre be-
klædningsgenstande såsom gamacher,
vanter og huer er ikke medregnet i
budgettet, ejheller husgeråd, brænd-
sel og andre udgifter.
Man behøver selvfølgelig ikke at
købe de nævnte varer hvert år, hvis
husmoderen er påpasselig. 14 kr. til
mad til 9 personer om dagen er ikke
ret meget, og udgiften kunne være
meget større, hvis man spiste dansk
mad.
Vi vil give børnene så god mad og
så gode klæder som muligt. Man si-
ger, at Grønland er et underudviklet
land, og dette er rigtigt. Man vil i
første omgang skaffe befolkningen
heroppe bedre eksistens- og uddan-
nelsesmuligheder. Resultatet heraf -
bliver bedre levevilkår. Men forhol-
dene i lønmæssig henseende er så-
danne, at vi ikke længere kan vente
på de lovede forbedringer. De penge,
grønlænderne tjener, står ikke i rime-
ligt forhold til børnenes antal. Det
gælder både de ansatte, fangere og
fiskere. Verdenshistorien viser, at der
med dårlige kår følger hensynsløshed,
kriminalitet, dårlig sundhedstilstand
og had.
Vi må passe på, at vi ikke baner
vejen for en sådan udvikling. Hvis I
ikke tror på det, jeg skriver, så prøv
i en fart at avle syv børn!
Thomas Berthels, K’ornoK.
Vi har modtaget:
Min kommentar til dr. Wambergs
udtalelser i landsrådet sommeren 1960
om klipning af hundenes hjørnetæn-
der i Thuledistrikt blev imødegået af
ham selv, der skrev, at han aldrig
havde sagt sådan, som det blev refere-
ret i landsrådsforhandlingerne. Hans
korte men klare redegørelse for, hvad
han havde sagt under landsrådsmø-
det, og referatet af mødet er så for-
skelligt, at man ikke ved, hvordan
man skal forstå det hele. Efter Deres
svar må jeg give undskyldning. Jeg
troede, at referatet var rigtigt, og ud
fra dette havde jeg forsøgt at frem-
komme med sagens rette sammen-
hæng.
De nævnte, at flere hundespands
hjørnetænder blev klippet i Thule-
distriktet. Det er ikke helt rigtigt, da
kun et par fangere på eet sted fik
klippet deres hundes hjørnetænder.
Jeg og herboende fangere ved ud-
mærket, at man i Nordgrønland er
begyndt at klippe hundenes hjørne-
tænder. Vi bor ganske vist meget af-
sides, men vi læser artiklerne i de for-
skellige blade, og så længe vi kan høre
Grønlands radio, er vi godt orienteret
om, hvad der sker rundt i Grønland.
Peter Jensen, K’ånåK.
Mere smidigt afbetalingssystem efterlyses
I Julianehåb lokalavis skriver Peter
Davidsen:
Det jeg vil skrive lidt om er beta-
ling af ydelser på boligstøttelån. Jeg
er godt klar over, at man kan snakke
om det emne frem og tilbage i det
uendelige, uden at det hjælper, for
hverken kommunalbestyrelsen eller
kæmneren kan gøre noget ved det.
Det er meget svært for en fanger at
skulle betale kr. 1.212,— pr. år på et
hus — egentlig er det ikke så mær-
keligt, at han gerne skylder en del ved
årets slutning. Man må jo tænke på,
at vejret har temmelig meget at skulle
have sagt i en fangers tilværelse. En
mand, der har et fast arbejde, tjener
penge hver dag, hvorimod en fanger
tit må blive hjemme i flere dage på
grund af dårligt vejr, og når det så
bliver godt vejr igen, er det alligevel
ikke sikkert, at han kommer hjem
med fangst.
Hvorfor skal de betale det samme
beløb på et boligstøttehus? Det er vel,
fordi man synes, at det er retfærdigt
sådan, men det vil jeg nu ikke sige,
det er. Man hører altid, at „vi ikke ud-
viser vilje nok, og at vi ikke har den
rette forståelse af, at det er nødven-
digt at betale". Det har vel også sin
rigtighed i enkelte tilfælde, men det
er hårde ord at høre for en mand, der
ellers gør alt for at klare det hele. Det
er måske også for vanskeligt at kom-
me frem til en ordning, hvorefter en
låntager skulle betale i forhold til,
hvor meget han tjener.
„En dårlig betaler" får gerne en ad-
varsel om, at hvis han ikke betaler,
risikerer han at blive sat ud af huset.
Det er helt i orden. Men resultatet
heraf? — Det ser vi sikkert om ikke
så mange år, når de grønlandske huse
af tørv og sten begynder at dukke op
igen — beboet af tidligere boligstøtte-
hus-ejere. Ak ja, sørgeligt, men sandt,
midt i Grønlands opbygning. Hvis de
årlige ydelser ikke kan formindskes,
så kan man lige så godt afskaffe pris-
differentieringen, når vi nu skal be-
tale lige meget for de boligstøttehuse.
Peter Davidsen, Kagssimiut.
Jordhytter kontra nye huse
I Egedesminde Avis skriver Hans
Larsen bl. a.:
De nye huse er meget pæne at se
til, særlig når de er anbragt i pæne
rækker ved vejene, men det er ikke
alle ejere af de nye huse, der er glade
for at erhverve et så kønt hus. Hvor-
for? Vi, der har boet i jordhytter,
bygget af ikke-tømrere, og nu er flyt-
tet til et af de nye huse, bygget af
håndværksmestre, kan se en forholds-
vis stor forskel på de to slags huse —
blot vi bruger øjnene godt.
Jeg ved udmærket, at de små jord-
hytter slet ikke er tidssvarende, og
man kan slet ikke sige, at det er sundt
at bo i dem. Men når en jordhytte er
godt isoleret, er der ingen fugtighed i
den. Og hvordan er det nu i de nye
huse? Man kan ikke lade være med
at være taknemlig, når man får så
flot et hus, særlig når man ikke har
forstand på tømrer- eller snedkerar-
bejde. Og når man hører de svimlende
høje priser, får man den tanke, at det
først er nu, ens drømmeslot er gået i
opfyldelse. Senere viser det sig, at
dette ikke er tilfældet. Gibsonit er et
stof, der ikke egner sig til vores vin-
terkulde. Man kan måske sige det me-
re klart: Gibsonit forudsætter kon-
stant varme fra f. eks. et oliefyr. Nu
da jeg har fået oplyst, at kun gibsonit
må anvendes til husenes indvendige
vægge, og at man ikke sådan uden vi-
dere kan afskaffe den, vil jeg gerne
foreslå, at de nye huse får central-
varme. En sådan konstant varme fra
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
issilissutinut atortugssåinutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
VeJterbrogade 6 E København V
Tlgr.- ådre.: Hilding Foto
radiatorer eller også fra oliefyr og
gibsonit kan bedre gå sammen. Selv
om man fyrer op i kakkelovne også
om natten, fremkommer der altid et
lag is på væggene, særlig ved gulvene
og bagved møblerne, når stuetempera-
turen falder en lille smule om natten.
Kun konstant varme kan afværge det.
Har man centralvarme behøver man
ikke at våge om natten for at holde il-
den vedlige i kakkelovnene. For os,
der ikke er vant til at se den mindste
smule is i husene, er det ikke sjovt
at se vægge dækket til med is.
Forskelsbehandling
Vi har modtaget:
Under Venstre-ungdomsmødet i
Randers den 8. marts holdt grønlands-
minister Garn foredrag. Efter hans fo-
redrag spurgte en af de tilstedevæ-
rende, om der fandtes forskelsbehand-
ling mellem danskere og grønlændere
i Grønland — han havde nemlig hørt
om den, sagde han — men Garn sva-
rede, at man kun kendte en sådan i
gamle dage og ikke i nutidens Grøn-
land. Selvfølgelig havde jeg i stilhed
anerkendt hans svar; jeg vidste jo, at
han gjorde alt for at få dem til at se,
at forholdet mellem danskere og grøn-
lændere var og er ubeklageligt og vil
blive endnu bedre i tidens løb.
Nu har danskerne mulighed for at
lære noget mere om Grønland, da der
nu findes en forening, Landsforenin-
gen Grønland, der kan hjælpe med til
en bedre forståelse mellem danskere
og grønlændere — ikke alene i Grøn-
land, men også her i selve Danmark.
Mange danskere tænker på at søge
arbejde i Grønland — til sommer.
Nogle af dem har fortalt mig, at de al-
lerede har kendskab til Grønland —
de tror, vi mest bor i snehytter, og at
vi løber ned til stranden, når vore
fædre kommer hjem med en sæl fra
deres fangstture, for at spise sælkødet
råt, mens det er varmt! — Naturligvis
plejer jeg at gøre alt for at forklare
dem, at livets gang i Grønland er helt
anderledes i dag.
Simuaran
p. t. Kolding, den 18. maj 1961.