Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 25

skolen, men det er sjældent. Eftersko-
len tager elever fra et efterskole-
distrikt, der også indbefatter Hol-
steinsborg og Sukkertoppen, mens Ju-
lianehåb og Egedesminde efterskoler
tager sig af eleverne fra henholdsvis
Syd- og Nordgrønland. Efterskolen er
toårig, men der er en del elever, der
kommer i 1. real efter kun eet år i
efterskolen.
I realskolen samles eleverne fra
hele Grønland. Skolen er fireårig i
modsætning til den danske, der efter
den gamle skolelov omfattede fire år
i mellemskolen plus realklassen. Pen-
sum’et er det samme, og når det har
kunnet lade sig gøre at komme igen-
nem det pågældende pensum på et år
mindre end i Danmark, så skyldes det
1 første omgang, at eleverne er et par
ar ældre end de tilsvarende danske
elever.
Lærer dansk i Danmark
— Hvordan ser det ud med dansk-
kundskaberne i realskolen?
— Eleverne forstår udmærket
dansk, måske har de lidt svært ved at
udtrykke sig de første par år, men det
rådes der bod på, ved at 2. real kom-
mer på en 3 måneders tur til Dan-
mark. Først kommer de på en bustur
eller i lejrskole, og når de er blevet
hdt akklimatiseret, kommer de ind i
danske hjem, og vi har her mødt stor
velvilje fra mange danske familier.
Endelig slutter de med en måneds
skolegang i en dansk skole. Eleverne
er naturligvis spredt over hele landet,
så de ikke til daglig har kontakt med
hinanden.
I denne forbindelse må der lige
nævnes et nyt forsøg, der går ud
På at sende 25 børn fra 6. og 7. b et
helt år til Danmark for at gå i en
dansk skole som en forberedelse til
realskolen her i Godthåb.
25 pct. fortsætter i seminariet
Endelig er der det 3-årige semina-
rium, hvor eleverne bliver uddannet
til grønlandske lærere, eller hvis de
har speciale, kateketer. Her står vi
over for det forhold kun at have di-
mittender fra vor egen realskole, så
det er begrænset, hvor store holdene
er. Sædvanligvis er der 5—6 elever i
klasserne. Set ud fra den synsvinkel,
at det er 25 pct. af 4. real, synes vi
selv, det er et pænt antal.
De to første år tilbringes på skolen
i Godthåb, mens det 3. år er et prakti-
kantår — svarende til de måneder de
danske lærere er „på græs" — på en
landsbyordnet dansk skole.
På seminariet undervises i praktik,
psykologi, teologiske fag, samfunds-
struktur, menneskets forhold til natu-
ren og den grønlandske kulturs for-
hold til Vestens kultur.
Møder med læge- og dåbsattest
— ellers intet
— Hvem får lejlighed til at gå på
Grønlands eneste realskole og semina-
rium og under hvilket vilkår?
— Vi kan prøve at tage et eksem-
pel. En dreng har gennemgået den 7-
årige børneskole i Upernavik og vil
gerne læse videre. Endnu kan vi møde
forældre, der sætter sig imod det, men
det bliver mere og mere sjældent.
Drengen kommer til en optagelses-
prøve, der er fælles for hele kysten,
og resultatet sendes til efterskolen i
Egedesminde. Her kommer der et ke-
deligt moment, for man er kun i stand
til at optage ca. 50 pct. af dem, der
søger at komme på efterskole.
— Vil det sige, at de øvrige 50 pct.
har evnerne til at forsætte?
— For en stor dels vedkommende,
ja!
Den omtalte elev bliver altså opta-
get, får rejsen til Egedesminde betalt
og møder med en læge- og en dåbs-
attest og ellers ikke meget andet mere
end det tøj, han går og står i. Han får
kost og logi betalt, ligesom undervis-
ning og bøger er gratis. Også tøj kan
der gives hjælp til, og han får 1,50 kr.
om ugen i lommepenge. Det vil med
andre ord sige, at forældrenes økono-
miske forpligtelser er forbi fra det
øjeblik, drengen kommer i eftersko-
len. Det eneste savn, der i den for-
bindelse kan nævnes, er, at familien
mister den arbejdskraft, drengen har
været.
Når efterskoletiden er forbi, bli-
ver drengen indstillet til realsko-
len i Godthåb, og der er vi i den
heldige situation faktisk at kunne
tage så godt som alle elever, der
bliver anbefalet.
Det er som regel lovende unge men-
nesker, vi får fra Egedesminde og Ju-
lianehåb kostskoler. De har lyst til ar-
bejdet og er ladet med energi. De har
det handicap, at deres kammerater fra
Godthåb efterskole er bedre i dansk,
men til gengæld kan disse elever være
mere slappe. De er allerede ved at
være for gamle i gårde. Disse to ting
opvejer for det meste hinanden, så
eleverne faktisk står lige.
Rent økonomisk er vilkårene de
samme på realskolen og seminariet.
Eleverne stiger en smule i lommepen-
ge, og ellers må de klare sig med de
ekstra-job, de kan finde. Skolen stiller
bare den betingelse, at det ikke går ud
over skolearbejdet.
Særlige regler for danske børn
— Hvilke forhold gælder for de
grønlandske børn fra Godthåb, der
bor hjemme?
— De kan få lommepenge, og ellers
står de på lige fod med deres kamme-
rater. De får endog kostpenge.
— Og de danske børn?
Drengene sover endnu på sovesale, men de kan glæde sig til
sommeren 1962, for så indvies det nye drengekollegium, hvor
åe kun kommer til at bo et par stykker sammen og desuden
får bedre plads til deres private ejendele.
nukagpiancat sule iliniartut igdluine pisomane inime atautsi-
me Kuliuvdlutik sinigtarput, 62-imile aussaunerane nukagpiar-
Kat inigssåt nutån atorKårtineKartugssauvoK. tåuna i nerpat
iliniartut mardluinauvdlutik inime atautsime najugaxalisav-
dlutik nangminerdlo piglssamingnut iniyssaKartitsiu e ruli sav-
el ( u tik.
Det er i det hele taget moderne linier, der
præger skolens nye afdelinger — også den-
ne dagligstue, hvor eleverne kan hygge sig
om aftenen.
atuarfiup nutårtai moderniuvdluinarput —
åmåtaoK dagligstue una iliniartut imukut
ilorrisimårdlutik najorsinaussåt.
— Børn af udsendte danske kan
modtage undervisning på skolen sva-
rende til forholdene i Danmark. Dog
optages der nu børn af — om jeg må
bruge udtrykket — „neutraliserede
grønlændere", med andre ord danske-
re, der lever på grønlandske lønvil-
kår. Børnene kommer ind på skolen
på lige fod med de grønlandske børn
med den undtagelse, at de ikke får
lommepenge. Det skal dog tilføjes, at
der i hvert enkelt tilfælde skal tages
stilling til, om barnet kan optages.
Forholdet er det, at skolen er be-
regnet for grønlandske børn, fordi
de ikke har andre muligheder for
at blive uddannet. Danskerne har
den udvej, at de kan sende deres
børn på danske skoler. Det kan
grønlænderne ikke, ikke blot af
økonomiske grunde, men ganske
simpelt hen fordi børnene ikke vil
kunne følge med i de danske skoler
på grund af sprogvanskeligheder.
I samme forbindelse må jeg dog til-
føje, da der har lydt kritik af, at alt
på skolen er gratis, at skolemyndig-
hederne arbejder med en plan, hvor-
efter også grønlænderne skal betale
for skolegangen. Der bliver sandsyn-
ligvis udarbejdet et skemasystem, som
forældrene skal udfylde, og i de til-
fælde, hvor forældrene har råd til at
betale for skolegangen, vil de komme
til det, mens ubemidlede familier en-
ten kommer til at betale symbolsk be-
taling, eller børnene får tildelt halve
eller hele fripladser, eftersom der er
behov for det.
Omfattende forenings- og
fritidsarbejde
— Hvordan med elevernes fritid?
— For de små elevers vedkommende
er der en kort læsetid, ellers kan ele-
verne selv råde over tiden uden for
skoletimerne.
Hver 14. dag er der foredrag på sko-
len med meget vidtrækkende emner.
Ofte er det eleverne selv, der bringer
emnerne på bane. Så er der kamme-
ratskabsforeningen „Ikingut" (ven-
nen), der har elevbladet „K’arssoK"
(pilen), sportsforeningen G. S. S., mu-
sikforeningen G. S. M. og både dren-
ge- og pigespejdere.
Skolen råder også over et hobby-
værksted og et bogtrykkeri. Her er
forhistorien den, at bogtrykkeriet i
Godhavn skulle nedlægges, og nu har
vi fået maskinerne stillet til disposi-
tion. Vi fik maskinerne opstillet i ef-
teråret, og det er allerede pæne arbej-
der, eleverne fremstiller.
Som en lille bibemærkning kan
nævnes, at skolens gymnastiksal for
indtil få år siden var hele byens sam-
lingssted, da det var den største sal i
byen. Den blev brugt til udstillinger,
landsrådssal og biograf, samtidig med
at den daværende forstander for sko-
len var biografdirektør.
— Hvordan kommer de danske børn
fra Godthåb ud af det med de grøn-
landske elever?
— Det går fortræffeligt. Der er
ikke tale om raceproblemer, lige så
lidt som der er tale om raceskel.
Man kan møde sociale og økono-
miske skel, men ikke raceskel. Når
der fra tid til anden lyder et par
mindre pæne ord grønlændere og
danskere imellem, så kan det kun
sammenlignes med forholdet by-
boere contra landboere i Danmark.
— ma.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevicårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
7 — 25 HK Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
torKatsigaluarpunga, anåna, nordpole
sumlkame?" arnå téssane kamavig-
Pok. pigsigpoK piaricilo ajagdlugo,
tåunånguakasigdlo sivinganikut ag-
Ssakåtarame ata nipårpalua. arnå ki-
same endgsivdlune sinigsinångorpoK,
aulåikerdlunilo sinigsimavoK unung-
nera tikitdlugo.
srnå iteriatdlartoK ernera sånut
KerKisimavoK issikumigut nalunarane
PilerssåruteKartOK aulaj angiutivigsi-
massaminik.
»anåna, inuvdluarit!" oKarpoK su-
lugdlinilo talerpigdleK isautdlugo.
»sumungnaleravit?" arnå ungåinaK
uitdlune aperivoK.
»ajoKersukumånginangma uvanga
nordpole ujariartorniarpara," piaråta
akivå.
arnå imunga eritarsarpoK. taimait-
dlune pilerpoK: „ajungilaK, ernera, a-
.lUngivigpoK. måna inersimassungu-
;erPutit nunanik avdlanik takungnig-
j-ariaKalerdlutit teriangnianigdlo av-
Planik nåpitsissariaKalerdlutit. uvav-
nigmarsinåungilatit nerrersuvatdlåKi-
Savit, aperssorpatdlårdlutit sulerirar-
Patdlårdlutitdlo. iluanårniarinatoK,
erninguara. Avangnånut piguvit King-
mikasit sianiginiarigit!" tauvalo De-
mosthenes inuvdluarKuvdlugo kinå-
Sut alugtorpå anånavdlo Kuvdlé mar-
alorssuit nåkartitdlugit.
kapitalit dip at
unuaK ivna Demosthenesip nordpo-
e naniniésavdlugo avangnamukår-
aerssuane sivisoK autdlarnerpå. Kåu-
111 at nuivoK sordlume apelsinarssuaK
aunaKarfiatalo KåKai sujugdlermér-
Pmne Kimaligai Kingorfigalugit. mer-
Korssue nerrup suporpai avmitigsså-
nik ajoKersutdlugo. (nangitagssau.).
—
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
----------
A/G starter i dette numer en ny
roman, der bringes både på dansk
og grønlandsk. Den handler om en
ræveunge, Demosthenes, der drager
på en rejse fra Kap Farvel til
Thule og oplever sælsomme ting
undervejs. Romanen er let som-
merlæsning, og skulle det blive
vinter, inden den afsluttes, skyl-
des det forfatteren, der endnu ikke
har skrevet de sidste kapitler. Det
bør tilføjes, at han ikke er på linje-
betaling. Forfatteren er en kendt
grønlandsk præst, og da han risi-
kerer at miste både kjole og krave,
har vi valgt at hemmeligholde hans
navn. Vi nøjes med at kalde ham
Loke. Manuskriptet er oversat af
Amos Amondsen.
—
Her begynder historien om De-
mosthenes, der uden tilladelse fra
politiet, kæmneren eller kongen og
tillige uden statsstøtte og uden no-
get alvorligt ærinde, foretog en
lang og spændende rejse fra Kap
Farvel til Thule.
1. kapitel
Det hele begyndte en formiddag i
oktober.
Demosthene’s mor havde om nat-
ten overtrådt politivedtægten for
Julianehåb distrikt, idet hun havde
stjålet en hane hos telegrafbestyre-
ren i Prins Christians Sund. Nu lå
hun under en stor sten og var meget
mæt og søvnig. Men Demosthenes,
som aldrig nogensinde blev rigtig
mæt, stod i nærheden og rodede i re-
sterne af hanen, mens han som sæd-
vanlig spurgte om alt muligt. De-
mosthenes var nemlig som andre ræ-
veunger meget nysgerrig.
„Tror du, manden er vred, fordi vi
har ædt hans hane, mor?" spurgte han.
„Det er muligt, min dreng. Ganske
vist var jeg så venlig at tage netop
hanen, fordi jeg ved, at det er den
dårligste æglægger. Men det kan godt
være, at manden alligevel er vred.
Menneskene er tit så mærkelige.
— Men nu skal du tie stille, De-
mosthenes, jeg vil sove!"
Demosthenes sad virkelig stille et
øjeblik, men så var der pludselig no-
get, der blæste på hans hale.
„Mor, hvem er det, der puster på
min hale?" råbte han.
Den gamle, som allerede sov, åbnede
det ene øje halvt og svarede gnavent:
„Det er søndenvinden, dit fjols. Den
hedder sådan, fordi den kommer søn-
denfra og blæser mod Nordpolen. Hold
så mund, Demosthenes!"
Men det var ham kun muligt at
være tavs i to minutter, så vækkede
han sin mor med endnu et spørgs-
mål:
„Undskyld, lille mor, hvor ligger
egentlig Nordpolen?"
Men nu blev mor ræv rigtig vred.
Hun sprang op og gav ungen sådan et
skub, at han hylende trillede ned ad
skrænten.
Endelig fik hun så fred til at sove,
og hun sov som en sten, lige til det
blev aften.
Da hun vågnede, stod Demosthenes
foran hende og så meget målbevidst
ud. „Favel mor!" sagde han og rakte
den højre pote frem.
„Hvor skal du dog hen?“ spurgte
den gamle forundret.
„Jeg rejser ud for at lede efter
Nordpolen, eftersom du ikke vil for-
tælle mig, hvor den er“, svarede han.
Mor ræv tænkte sig længe om. En-
delig sagde hun:
Udmærket, min søn, udmærket! Du
er nu næsten voksen og trænger til at
se nye steder og træffe andre ræve.
Her hos mig kan du alligevel ikke
blive, eftersom du spiser for meget,
spørger for meget og bestiller for lidt.
Lykke på rejsen, min kære dreng. Pas
på hundene, når du kommer til Nord-
grønland!"
Så slikkede hun Demosthenes i an-
sigtet til afsked og græd et par store
modertårer.
2. kapitel
Demosthenes begyndte den nat sin
lange rejse mod nord for at finde
Nordpolen. Månen steg op som en stor
gul appelsin og lyste ned på hans fø-
deegns fjelde, som han nu for første
gang skulle forlade. Søndenvinden
strøg hen over hans pels og viste vej.
Demosthenes løb og løb.
Da det begyndte at blive lyst, fik
han i det fjerne øje på selve den mæg-
tige indlandsis. Han havde nok tidli-
gere set store isbræer, men denne her
var mere end stor, den var endeløs.
Alligevel fortsatte han med god fart
nordpå. Da hørte han oppe fra luften
en susen af fjer og en ravns velkendte
„krank — krank!", der lyder, som når
man i stille frostvejr slår to stykker
træ mod hinanden.
(Fortsættes)