Atuagagdliutit - 15.06.1961, Blaðsíða 15

Der er endnu stor bolignød i Grønland
Karmaissuf enfreprenørifdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadreise:
Jespion-København
Vinduerne er så utætte, at gardinerne
danser i vinden, når sydvesten står
for. Jeg har engang for sjov stukket et
søm gennem væggen. Det gik lige
igennem. Skillevæggen er af cement,
og den er så dårligt isoleret, at vi hø-
rer alt, hvad naboerne siger. Men al-
ligevel giver vi 65 kr. om måneden i
leje. Det er temmelig meget, synes vi.
— Allerede i 1958 ansøgte jeg om et
boligstøttehus, fortsætter Jonas Klein-
Teksi: JØRGEN FLEISCHER
Foto: KARL SOMMER
schmidt. Jeg har mange gange talt
med de kommunale myndigheder. For-
nylig talte jeg også med kommunal-
bestyrelsen, og jeg fik at vide, at man
venter på svar fra landshøvdingen.
Jeg håber endnu at få et hus, men der
er vist lange udsigter. Vi er ikke de
eneste, der har boligproblem. Der er
mange husvilde her i byen, som må bo
til fremleje hos andre. Det gælder især
unge, nygifte par. For nogen tid siden
erfarede jeg, at et nygift par var ble-
vet sat på gaden. Jeg har det indtryk,
at kommunalbestyrelsen ikke altid er
retfærdig med hensyn til tildeling af
boliger. Jeg ved, at en række andre,
som har ansøgt senere end jeg, har
fået bevilling til et boligstøttehus.
7 nnlUp taimåitup åtartornera Kdumåmut
kr.-KarajugtarpoK. maluginiaruk. pujår-
l‘a }kuatdlagtornigssamut årdlerlnauteKar-
PdsivlgsoK matualo eKungassoK umataussa-
parnaersautilik.
ventetid til. Hvad-rager-det-mig-
raentaliteten er blevet mere og mere
fremherskende i byerne, og de bolig-
løse har det faktisk dårligt i nutidens
Grønland.
Boligproblemet er særdeles mærk-
bart i Grønlands hovedstad, Godthåb,
rhed det stærkt stigende indbyggertal.
Godthåb er Grønlands største by, der
var 3176 mennesker i byen ved den
sidste folketælling den 31. december
1960. Der er i de senere år opstået pæ-
ne kvarterer ved Myggedalen og Ny
Herrnhut med smukke boligstøttehu-
se> men husbyggeriet har ikke kunnet
bolde trit med det store boligbehov.
Ggså i Godthåb er der mange sane-
Dngsmodne huse, som stadig må bru-
ges. I den henseende er Godthåb ikke
sPor bedre stillet end rigets hovedstad.
Gg en ting skal man huske på: Det er
betydeligt koldere i Godthåb end i
København.
Vi har besøgt den 25-årige chauffør
fakisunguaK Petersen fra Holsteins-
JOrS- Han bor til leje i et lillebitte hus
sammen med sin unge kone og et
spædbarn. Det består af et enkelt væ-
relse. Der er knapt 170 cm til loftet.
Værelset tjener både som dagligstue,
soveværelse og køkken. Det kniber
unægtelig med plads, men værelset er
byggeligt møbleret.
flere familier om samme hus
. "Vi giver 60 kr. om måneden i leje,
siger TakisunguaK Petersen. Det er
bbligt i forhold til, hvad andre giver i
sje for tilsvarende huse. Men jeg
Render også husets ejer personligt.
Get er almindeligt, at andre tager 100
kr- om måneden i leje for huse af til-
svarende kvalitet.
Vi har kun een mulighed for at
tomme til at bo bedre. Og det er i det
nye boligstøtte-rækkehus, som man nu
Påtænker at opføre, fortsætter Taki-
sunguaK: Petersen. Sidste efterår flyt-
ebe jeg Hoistehisborg Hl Godt-
1ab. Samtidig med at jeg meldte flyt-
nmgen, søgte jeg om et een-familiehus
os kommunalbestyrelsen. Men det
var umuligt. Kommunalbestyrelsen
s illede mig imidlertid i udsigt, at jeg
ar en chance til at bo i det nye bo-
igstøtte-rækkehus, når det er færdigt
°.m et Par år. Men jeg er eks-TB-pa-
ænt, og jeg føler mig ikke tryg ved
. skulle bo i en dyr lejlighed, hvor
re6ner med at betale 20 pct. af min
nu 6 indtæSt 1 leje- Sæt nu jeg får
1 bagefald, så risikerer min familie at
..lve sat på gaden. Det er meget vig-
,*®t for en, der har været arbejds-
æmmet, at man skaffer ens familie
etryggende boligforhold. Følelsen om
a sikre familien en så god fremtid
tAr muli6t er stærkere hos en, der
} 'gere har været arbejdshæmmet.
^eg har derfor henvendt mig til be-
yggelsesudvalget med anmodning om
n byggegrund. Jeg har endnu ikke
Boligsituationen i Grønland er ikke mere så fortvivlet som for nogle år
siden. Men der findes stadig mange saneringsmodne huse, især i til-
flytterbyerne, fordi husbyggeriet ikke kan holde frit med det stigende
boligbehov
Boligsituationen i Grønland er for-
bedret i betydeligt omfang efter ny-
ordningens start. Større og bedre huse
ser man allevegne. Men til trods her-
for findes der i dag i så godt som alle
byer mange gamle og saneringsmodne
huse. Boligproblemet er langt fra løst.
Det mærker man især i tilflytter-
byerne. Det er ikke mere så ligetil at
bygge huse som i tørvehusenes tid.
Dengang var det ingen sag for en fa-
milie at skaffe sig tag over hovedet.
Nu skal der ansøgninger og en lang
hørt fra bebyggelsesudvalget, men
jeg har erfaret, at et ældre, men
istandsat hus er til salg. Nu vil jeg
prøve på at købe huset, uanset prisen.
Der bliver måske tale om tilbagegang
i sundhedsmæssig henseende, og det
er et spørgsmål, om det er rigtigt i
betragtning af, at selv de mindste bo-
ligstøttetyper må huse flere familier
på grund af bolignøden. Dette harmo-
nerer ikke med bestræbelserne for at
skaffe grønlænderne bedre og sundere
huse.
Normalt giver man 100 kr. i leje om måne-
den for en sådan hytte. Læg mærke til den
brandfarlige skorsten og den skæve dør
med hængelås.
Favorisering
— Der findes også en anden skæv-
hed, som man må se at få rettet, siger
TakisunguaK Petersen. Danske, som
bosætter sig i Grønland, får lån til
husbygning, når de kan betale 10 pct.
af husets anskaffelsessum. De bor i
rene slotte i forhold til grønlænderne.
Det kalder jeg favorisering i stor stil.
Hvorfor kan grønlænderne ikke få
samme betingelser, når de bygger hu-
se? — Som et eksempel på forskels-
behandlingen vil jeg også nævne, at
en række grønlændere, der arbejder
hos GTO, og som i vinter boede i
GTO’s barakker, blev sat på
Et stort problem
Angående boligsituationen udtaler
kommunalbestyrelsesformand Rasmus
Berthelsen, Godthåb:
— Bolignøden har været et af de
største problemer for Godthåb kom-
munalbestyrelse i de senere år. Som-
metider får man det indtryk, at folk
ikke rigtig tror på, hvor alvorlig si-
tuationen er. Der har været en hel del
tilflyttere her til byen, siden kommu-
nalbestyrelsesordningen trådte i kraft
i 1951. Otte familier fra SardloK i
Godthåb distrikt flyttede hertil, lige-
ledes adskillige familier fra NarssaK
fra Godthåb distrikt, samt nogle fra
Nordgrønland og Sukkertoppen di-
strikt. Vi har ingen vanskeligheder,
når flytningen sker gennem kommu-
nalbestyrelserne, idet tilflytterne får
besked om først at komme, når huset
er færdigt. Men det er noget andet
med folk, der kommer på besøg i
byen, og som beslutter sig til at blive.
Det gælder også folk, der søger ar-
bejde her i byen. De må som regel
vente indtil flere år for at få bevilget
et boligstøttehus. I efterårsmånederne
plejer der at komme folk udefra, som
søger arbejde. Dem kan vi slet ikke
igdlo tåuna diparit inusugtut inenarfigåt.
silardlcrmik matoKång ilar diunit, pårdli-
nguamigut anartarfenardlune. igdlup ini-
tuånut matua uvsitsorujugssuvoic. Kuiana-
raluartumik igdlo igkamigut silardlikut
ingnåtdlagissamik ikumassumik KutdleKar-
poK.
I delte hus bor et u?igt ægtepar. Yderdøren
mangler, og klosettet er anbragt ude i en-
treen. Døren til husets eneste rum slutter
meget utæt. Ejendommeligt nok er huset
forsynet med en elektrisk lampe på yder-
væggen.
gaden, fordi man ville istandsætte ba-
rakkerne, til de danske håndværkere
kom.
Vi har også besøgt den 25-årige eks-
pedient i grøntsagshuset i Godthåb,
Jonas Kleinschmidt. Han bor i et af
kommunens huse, mens han venter på
at få bevilling fra boligstøtten. Der er
tre små eet værelseslejligheder i hu-
set med lilleputkøkken. Der er meget
trangt med plads i værelset, men der
bor tre voksne og to børn. Den ene
væg er forsynet med 2 etagekøjer, og
der er lige plads nok til køjerne. An-
den soveplads findes ikke.
Gardinerne fiagrer i sydvest
— Vi har boet her et års tid, for-
tæller Jonas Kleinschmidt. Det er me-
get svært at holde orden i så lille et
værelse, når man har børn. Huset er
også meget utæt. Man skulle tro, det
ikke passer, men vi bruger mere end
100 kg engelske kul om ugen til at op-
varme værelset i vintermånederne.
Nungme igdlut. perKingnigssamut ulorta-
nauteKartut ardlaKaKaut. sårdleK avdldu-
ngilaK Kue.
Der er mange sundhedsfarlige huse i Godt-
håb. Huset i baggrunden er ikke andet end
et skur.
hjælpe med hensyn til bolig. Kom-
munen har fem huse her i byen. De
er overfyldte i øjeblikket.
48 på ventelisten,
12—15 huse om året
— Hvor mange har man på vente-
listen?
— Der er ialt 48 ansøgninger til
1962, vi har også noteret 15—20 hus-
vilde familier, som vi desværre er ude
af stand til at hjælpe. Der bevilges
gennemsnitlig 12—15 boligstøttehuse i
Godthåb by om året. Situationen er
derfor noget fortvivlet.
— Man har klaget over, at bolig-
uddelingen ikke går retfærdigt til.
— Der er adskillige faktorer, som vi
tager med i betragtning i forbindelse
med uddeling af boliger. Familier med
børn går forud for alle. Ansøgerens
økonomiske formåen har også en hel
del at sige, ligeledes husets beskaf-
fenhed. De gifte folk har fortrinsret.
I ansøgningsskemaet står der bl. a.,
om ansøgeren er gift. Men det sker tit,
at folk lever sammen uden at være
gift og har børn sammen med hin-
anden.
— Man klager over, at kommunens
huse er utætte og for dyre i leje.
— Kommunens huse bygges som alle
andre huse. Jeg skal indrømme, at
kommunens tre families-hus ikke er
så tæt, som det er ønskeligt, idet skil-
levæggene er af cement, og de er ikke
forsynet med rigtig entre. Lejen af
kommunens huse fastsættes i forhold
til, hvad lejeren skulle have betalt,
hvis han boede i et boligstøttehus.
Rækkehuse og husvildebarak
— Boligproblemet bliver vel endnu
større, når industrianlæggene i Godt-
håb kommer i drift.
— Det tvivler jeg ikke på. Men
chefingeniør Gunnar P. Rosendahl
sagde fornylig, at der skal bygges bo-
liger til tilflytterne samtidig med op-
førelsen af industrianlæggene. Vi har
fra kommunens side anmodet lands-
rådet om bevilling til en husvildeba-
rak, men vi har endnu ikke fået svar
fra landsrådet. Chefingeniøren lovede
også, at boligstøtte-rækkehuset med
24 lejligheder bliver klar til indflyt-
ning i 1962. Lejlighederne bliver ind-
rettet så tillokkende som muligt. Der
bliver fælles centralvarme, fælles va-
skeri, rindende vand og tilslutning til
kloakledningen. Det bliver selvfølge-
lig ikke billigt at bo i rækkehuset,
men der har allerede meldt sig adskil-
lige ansøgere. Vi har i fremtiden pla-
ner om mere koncentreret bebyggel-
se, fordi det er den mest økonomiske
form for byggeri, også for at undgå
alt for spredt bebyggelse. Vi tænker
også på folk, der er dårligere stillet i
økonomisk henseende og har planer
om at opføre een-familiehuse til over-
kommelig leje. Endelig regner vi med,
at ældre huse, der er i forsvarlig stand,
og som bliver ledige, når rækkehuset
er færdigt, kan gøres til boliger for
mindrebemidlede.
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
inussutigssarsiutinut tapIssuteKarfingmit nalunaerut
angatdlatit aulisariutit Danmarkime 1962-ime 1963-imilo sanaortorneKarnigssåta sa-
pingisamik isumatusårutauvdlunilo aningaussalersorneKarnermigut åricigssutdlua-
gautiniarnigsså pivdlugo pissariaKartineicarpoK 34 fodsimik tåukulo Kångerdlugit
angissusilingmik angatdlatitårniardlutik 1962-ime 1963-imilunit tikisiniagagssanik
kigsauteicartugssat piårnerpåmik kingusingnerpåmigdlo august 1961 nåtinago Nung-
me intitigssarsiutinut tapIssuteKartarfingmut nagsiuneKarérsimanigssait.
ersserKigsarneKåsaoK angatdlatit pineKartut ukiune taineKartune tikisiniarnigsså-
nut pissariaKarmat ukiap ingerdlanerane agdlagtineKarsimanigssait taimåitumigdlo
kigsauteicartugssat kigsautigissamik nagsiuneicarneratigut tigutsisigssatut piuma-
ssarineKartumik taimågdlåt pigissaicartut (angatdlatip Kalåtdlit-nunånut pissune-
Kardlune akiata 10%-ia) nautsorssfltigisinåusagåt angatdlatigssatut kigsautigissatik
ukiut tåuko taineicartut ingerdlaneråne tikisisinåusavdlugit.
kigsautigissaKartOKåsagune Kinuvigineicarput kommuneicarfingmingne kommunal-
bestyrelsimut kæmnerivdlunit agdlagfianut sågfigingnissuteKarKuvdlugit.
Meddelelse fra erhvervsstøtteudvalget:
Under hensyn til den mest hensigtsmæssige og økonomiske tilrettelægning af byg-
geriet af større fiskefartøjer i Danmark i årene 1962 og 1963 er det nødvendigt, at
ansøgninger om lån til anskaffelse af fiskefartøjer på 34 fod og derover, der øn-
skes leveret i 1962 eller 1963, snarest og senest inden udgangen af august måned
1961 fremsendes til erhvervsstøtteudvalget i Godthåb.
Det understreges, at det for levering af de pågældende fartøjer i de anførte år er
en forudsætning, at rekvisition kan afgives i løbet af efteråret, hvorfor kun an-
søgere, som ved ansøgningens fremsendelse er i besiddelse af det fornødne eget
indskud (10 pct. af leveringsprisen i Grønland), kan påregne lån med levering af
bådene i det anførte tidsrum.
Eventuelle interesserede bedes rette henvendelse til kommunalbestyrelsen eller
kæmnerkontoret i den pågældende kommune.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET — GODTHÅB