Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 15.06.1961, Side 5

Atuagagdliutit - 15.06.1961, Side 5
 OMA MARGARINE Eksemplet fra Danmark 1 dag ser vi en lignende udvikling i ndiens, Philippinernes, Israels, Gha- nas og Nigerias tusinder af landsbyer. lsse lande vil frem — men de mid- ,er’ har til rådighed ude fra, er så egrænsede, at de stort set er henvist 1 s>g selv. Og de prøver da at klare Pioblemet netop ved at få landsbybe- oerne vakt op til selv at udnytte de ^uligheder, de har for at gøre sam- undet bedre og udvikle deres erhverv ■ndefra. Det er ikke tilfældigt, at net- ^SSe ^anh° i øjeblikket bygger høj- s ole ved højskole efter dansk møn- s er som det mest effektive våben i ®nne udvikling. På disse skoler ind- ædes der de unge fra landsbyerne tro a femtiden, vilje til at tage fat på roblemerne og en fundamental viden °m’ hvordan de skal gøre det. Og dis- se unge vender da hjem til deres det, som dog sidder med Grønlands egne penge, har to gange ydet et an- seligt beløb, så man roligt allerede nu kan sige, at denne skole i højere grad end nogen hidtil eksisterende skole i landet er befolkningens egen. Men selvfølgelig er det af afgørende be- tydning, at skolen bag sig har støtte- kredse rundt i byerne, og nu da tiden nærmer sig for dens start, bliver dette endnu mere påkrævet. Der vil være opgaver nok at tage fat på for dem også af praktisk art, og selv om byg- ninger og skolebænke er der fra star- ten, vil en sådan skole altid mangle ting, som kan betyde meget for det daglige arbejde og skolens hele an- sigt: Klaverer, filmsapparater, bøger, kunstgenstande og udsmykning, lys- billedapparat, båndoptager, radio og mange andre ting. Oplysninger kan altid fås hos be- styrelsen. Jeg håber med dette at ha- ve gjort skolens mål klart — og er i øvrigt parat til at give yderligere op- lysninger, hvis det skulle ønskes. GULDKARAMEL i ---------.--j Lige hvad De trænger til atago åudtdridsagit Glæd hinanden med ev Toms Guld Karamel ingmivsinut nudnårutigssi- gitse kékarnåt Toms Guld Karamel Højskolen er andet og mere end I „PaortOK", Holsteinsborg avis, fra !9- april har værftsleder Orla Chri- stensen skrevet en artikel, hvor han foreslår at bygge lærlingehjem og fag- skoler for de 2 miil. kr., som man nu er ved at bygge højskole for i Hol- steinsborg — ud fra den betragtning, at den faglige uddannelse er et mere Presserende behov, og at højskolen godt kunne vente til produktionsappa- ratet og faguddannelsen er i orden. Også skoleinspektør Hans Ebbesen har i en klog artikel i „Atuagagdliutit" sidste år været inde på det ønskelige i, at højskolen i særlig grad tog fagmæs- sige opgaver op ud fra den betragt- uing, at højskoletanken endnu ikke synes at have grobund i befolkningen, og han efterlyser en klar redegørelse for skolens formål. Disse 2 artikler er ikke de eneste tilkendegivelser af denne art fra de sidste år, og jeg vil derfor som for- mand for højskolens bestyrelse tillade mig at forsøge en sådan redegørelse °g forklare, hvilke tanker vi gør os om skolen. Det skal først nævnes, at en dis- kussion af denne art ingenlunde er ny 1 højskolens historie. Da man for godt fOO år siden startede højskolerne i Danmark, rejste der sig fra mange si- der stærke krav om, at de blev gjort til fagskoler — in casu landbrugssko- ^er — ud fra omtrent de samme moti- ver, som nu fremføres her i Grøn- land. Striden herom rasede en genera- tion igennem — og alt imens rejste S1g så højskole ved højskole ud over landet og begyndte at arbejde. Tiden gav dem ret. I dag er der ingen med kendskab til forholdene, der vil be- uasgte folkehøjskolens afgørende be- tydning for det danske landbrugs ud- vikling fra primitivt jordbrug til højt specialiseret industriproduktion. Høj- skolens modstandere rejste på deres side de landbrugsskoler, som de men- to, var det eneste fornødne, og de ud- fyldte deres plads i billedet på ud- mærket måde og kunne ikke have væ- ret undværet. De to skoleformer sup- plerede og udfyldte hinanden og vir- kede gensidigt befrugtende. Men selve den danske lovgivning på dette om- råde, skabt af en højst materialistisk mdstillet bondestand og en ikke min- dre materialistisk arbejderstand, giver 1 dag højskolen så store begunstigel- ser og så udelt en anerkendelse, at det mere end noget andet viser, at høj- skolen er andet og mere end udfly- dende åndelighed og romantisk brage- snak. højskolens grundsyn Hvad er det da, højskolen vil? Hvad or dens grundsyn? Den mener, at kundskaber og fag- uddannelse bærer alle muligheder i Slg> men at disse muligheder ingen- lunde udnyttes automatisk. Det for- udsætter en vilje til at udnytte dem. vdjen — den klare forståelse af, hvad de skal bruges til, er forudsætningen .°r, at de bliver udnyttet. Det nytter ikke at udstyre folk med en hel masse viden og uddannelse og en masse dy- r® onlæg, hvis de ikke ved, hvad de skal bruges til og har viljen til at gøre det. Hen mener, at mennesker, som de er ude på de små udsteder og boplad- ser — også uden uddannelse har en masse muligheder for at komme frem- ad og befordre samfundets og erhver- venes udvikling — hvis de blot selv vd og forstår, hvad det er, der skal gores. Da danske bønder uden hjælp af nogen art skabte hele det store in- dustrikompleks, som mejerierne m. m. er> da var det uden uddannelse og fi- n® fagkundskaber. De havde viljen, 0 forviljen, gåpåmodet — der var in- Sen stat, der byggede anlæg til dem de gjorde det selv, fordi de ville. udflydende åndelighed og romantisk landsbyer — ikke som faguddannede, men som ledere og pionerer i opbyg- ningsarbejdet. Når man tildeler højskolen en plads som en slags åndelig luksus efter er- hvervsudbygningen, må altså siges, at højskolens historiske plads — både i Danmark og den øvrige verden — er før den erhvervsmæssige udbygning — som en meget vigtig forudsætning for den. Jeg er jo da helt enig i, at Grønlands erhverv og økonomi må udbygges — men jeg tror ikke, man kan fremme dfenne udbygning på en mere effektiv måde end ved at bygge en højskole. Grønlands muligheder Nu er vi jo ganske vist heroppe i den heldige situation, at en stor del af det anlæggende arbejde kan udfø- res af staten. Men det begrænser in- genlunde befolkningens opgave til blot at få en faguddannelse og så gå ind i produktionen. Hvis det samfund, Af pastor Mads Lidegaard som bygges op, skal være befolknin- gens eget — hvis det overhovedet skal kunne bygges op med chancer for at kunne gro sammen med befolkningen — og hvis det skal kunne gennemfø- res hurtigt nok til at følge med be- folkningstilvæksten og moderlandets egen udvikling — da må grønlænder- ne selv være den drivende kraft og det skabende element på alle fronter — på en helt anden måde end nu. Men det kræver en dybtgående forståelse af, hvad det er, der sker, hvorfor det sker, hvad den enkelte kan gøre — også uden at han har en faguddannel- se. Først da kan alle mulighederne udnyttes. Det skal lige nævnes, at er- faringer fra andre egne af verden si- ger, at det er ganske utroligt, hvad fattige tilbagestående landsbysamfund selv kan yde og bygge op, hvis de først vågner op og tager fat. Hvorfor skulle det samme ikke kunne ske her? Men der må fortælles om alt det nye, om penge og deres brug, om plig- terne over for samfundet, om dettes hele funktion. Folk må forstå række- vidden af så alvorlige problemer som det store fødselstal, nytidens moralske opløsning må modarbejdes, der vil blive undervist i dansk. Men alt dette vil ske med udgangspunkt i den ver- den, som befolkningen endnu halvt be- finder sig i — fangersamfundet — i fuld bevidsthed om, at den gamle kulturs elementer ikke må kasseres, bragesnak men bruges som fundament, når den nye skal bygges op. Højskolen er blevet kaldt skolen for livet — for livet som menneske — og livet som borger i samfundet. Det er ingenlunde blot en repetition af halv- glemte skolekundskaber. Også praktiske fag Det vil måske her være rigtigt at slå fast, at alt hvad her er sagt selv- følgelig på ingen måde vil bagatelli- sere betydningen af en udbygning af faguddannelsen i Grønland — tvært- imod. Jeg er ganske enig i, at befolk- ningen må have lejlighed til uddan- nelse — og at det nærmest er en skan- dale, så lidt der er gjort på det om- råde til dato. Der burde ligge en tek- nisk skole i hver by — eller nogle meget store i enkelte byer, og det bli- ver ingenlunde mindre nødvendigt, fordi højskolen kommer. Tværtimod vil højskolen måske tit kunne give de unge det skub, som får dem til at tage en uddannelse. Og højskolen vil da også — som den danske højskole gjorde det — optage praktiske fag på sin daglige timeplan, fiskeri for mæn- dene og husgerning o. 1. for pigerne. Og den vil stærkt opfordre sine elever til at udbygge den viden, de der får lagt grunden til. Der går ikke nogef fra Grønland Men det er blot en forkert problem- stilling, at højskolen skulle betyde færre fagskoler — at der skulle være tale om et enten-eller. For det første er en årgang grøn- lændere i dag på over 1000. Af dem kommer kun 100 — højst 150 på skoler efter børneskolen. Så er der 8—900 tilbage hvert år. Og på en fagskole skal de oven i købet være måske fire år. Der skal byg- ges mange mange skoler, hvis der skal være plads til alle disse børn — der bliver mere end rigeligt til 5 fiskerskoler og lige så mange tek- niske foruden en højskole ~ i hver landsdel. For det andet er højskolens penge ikke penge, som går fra andre formål i Grønland. Højskolen er en privat institution og har som sådan selv skaffet sig en kapital på næsten */* mili. kr. Efter højskoleloven giver dette ret til et ordinært statstilskud på næsten hele resten af beløbet — ikke fra Grønlands penge, men fra de penge, som er bevilget til højskoler normalt. De særlige forhold og de sidste fordyrelser på grund af kon- junkturer har så gjort et par ekstra tilskud nødvendige, men der er ikke tale om 2 miil. kr., som går fra andre formål i Grønland. Der er tale om en privat kreds, som er ved at skaffe Grønland en skole helt ud over de normale grønlandsbevillinger. De pen- ge, som er samlet ind i Grønland og Danmark for 8 år siden, blev samlet ind til en højskole, og man kan ikke nu komme og sige, at pengene hellere skulle gå til en fagskole. Behovet er der Det skal endelig oplyses, at nok er skolen formelt bygget til 20 elever, men der kan uden vanskelighed bo 30 eller mere, og de vil også blive op- taget, hvis der melder sig så mange. Til H. Ebbesens bekymring for den folkelige baggrund for højskoletanken kan jeg i første omgang indrømme, at den ikke bliver resultat af en fejende folkebevægelse. Det er dog efter mit skøn også mindre væsentligt, end om der er et virkeligt behov for skolen og for den undervisning, den tilbyder. Efter at have holdt 5 flerdages høj- skolekursus for udstedsfolk i Grøn- land tør både mine kolleger og jeg garantere for, at et sådant behov fin- des — endda i meget høj grad. Og står skolen der først, vil dette behov før eller siden finde vej derhen, hvor det kan stilles. Det er rigtigt, når Hans Ebbesen siger, at der indtil nu ikke har været nogen særlig folkelig støtte til høj- skolen. Men det skal dog nævnes, at af den første grundkapital var 15.000 kr. indsamlet i Grønland, og landsrå- Danmarkime måkarina niorKutigineKarnerpaussoK J Forlang vor store GRØNLANDS-MAPPE Indeholder de nyeste prislister og tilbud i kameraer, optagere, tilbehør etc. Kalåfdllt*nun3nul nautsorssussatuf fakutitagssautivuf piniarnlåkit imarai akit akigitiniagkatdlo ag- dlagsimavfé åssilivingnut, filmi- liutinut atortugssåinutdlo tunga- ssut. INTER FOTO Nørrevoldgade 21, København K. r-—--------———-1 TOMS FABRIKKER A/S Leverandør til det Kgl. Danske Hof GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardluindssusia usseridsagit aitsåt tdssa! Danmarkime sukulåtlt pisiariumaneitarnerssåt I------------------------------------------------------------------------1 Højskole eller fagskole 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.