Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK oktoberip 19-iat 1961
Nr. 22
Bageste række til venstre, tunordlit såmerdlernit: fru Ulla Albrechtsen, landsretssekretær Marne Rasmussen, frk. Kristine
Berthelsen, fru Rita Hellmann, sekretær ved kredsretten i Holsteinsborg, ingeniør Jørgen Mathiesen (med briller), Sisimiu-
ne kredsrettip agdlagtå (issarualik), fuldmægtig Knud Hertling, kredsdommer Klaus Lynge, Jullanehåb, K’aKortoK lands-
dommer C. F. Simony, kredsdommer Peter Nielsen, Godthåb, Nfik, og kredsdommer Karl Hellmann, Sukkertoppen, Ma-
nitsoK.
Forreste række fra venstre, sårdltt såmerdlernit: kredsdommer Karl Lyberth, Frederlkshdb, Påmiut, kredsdommer Karl
Moller, Godhavn, K’eKertarssuaK, kredsdommer Abraham Svendsen, Upernavik, kredsdommer Peter Olsen, Holsteinsborg,
Sisimiut, kredsdommer Karl Olsen, K’utdligssat, og kredsdommer Hans Street, Jakobsliavn, Ilulissat.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
3 millioner enheder rejer
produceres i Christianshåb
Der bliver tale om en rekordproduktion, og resultatet kunne have været
bedre, hvis indkvarteringsforholdene ikke var så vanskelige
Rejesæsonen i Christianshåb. slutter
formentlig i midten af næste måned
og det forventes, at produktionen
kommer op på ca. 3 millioner enheder
a 80 gram. Der bliver således tale om
rekordproduktion. Desuden er der i
sommerens løb transporteret rejer til
rejefryseriet i Egedesminde og det
midlertidige rejepilleri i Jakobshavn.
22 kuttere har i højsæsonen været be-
skæftiget- ved rejefiskeriet, og fisker-
ne tjente store penge. Trods ratione-
ringen blev der daglig fanget for 1000
kr. pr. kutter.
— Man er i Christianshåb stolt og
tilfreds over det gode resultat, fortæl-
ler kommunalbestyrelsesformand Ju-
lius Olsvig. Produktionen kunne sik-
kert have været endnu bedre, hvis
indkvarteringsforholdene ikke var så
vanskelige. I sommer kom der piger
fra Umanak, K’utdligssat, Jakobs-
havn, Godhavn og Egedesminde. KGH
skaffer pigerne bolig i barakker, men
der er kun tre barakker, hvilket er
ganske utilstrækkeligt til at huse de
mange piger. I år har man derfor også
måttet bruge fire amerikanske telte
som nødboliger. Der mangler endnu
senge og kakkelovne i teltene, og den
nødvendige installation bliver først
færdig til næste år.
Det er dyrt at bo i barakker, fort-
sætter Julius Olsvig, og man har haft
vanskeligheder med at overholde reg-
lementet i barakkerne. Fiskere fra
kutterne og mænd, der arbejder i land,
besøger pigerne i barakkerne og for-
styrrer natteroen. Der har været
mange klager over dette, især fra de
ældre piger, og det var hovedårsagen
til, at ellers stabile piger får hjemve
og forlader fabrikken i utide.
— Pigerne fra selve byen har sik-
kert også problemer?
— En af de store vanskeligheder er
den, at der ikke findes en vuggestue
i byen. Der er alene i byen 75 børn,
som kan komme i betragtning. Vi har
fra kommunalbestyrelsens side drøftet
dette spørgsmål med landsrådets for-
retningsudvalg, som imidlertid mente,
at større byer måtte gå forud.
Men der er håb om, at kommunen
får en vuggestue til næste år. Kom-
munen har bedt landshøvdingembedet
om tilladelse til at flytte skolekapellet
fra det nu nedlagte Nordrehuse til
Christianshåb. Landshøvdingembedet
har ikke noget imod det, hvis befolk-
ningen selv sørger for flytningen.
— Det forlyder, at den nye fabrik
allerede er for lille?
— Ja, det siger de sagkyndige. Der
er planer om en ny pillehal. I den nu-
værende er der plads til 125 piger, og
man kører i sæsonen i døgndrift på
skiftehold. Et skur til emballage er
også opført, og det betød også en
fremgang. Der er desuden planer om
at etablere en ny pillemaskine. Da den
første pillemaskine kom, var pigerne
ængstelige for at blive arbejdsløse. —
Men det blev ikke tilfældet.
— Hvordan går det med flytningen
til byen?
— Det går fremad, men boligproble-
met er en hindring. I 1962 nedlægges
udstedet Akugdlit, og der skal opføres
12 boligstøttehuse til beboerne. I løbet
af fem år regner man med, at ind-
byggertallet i Christianshåb ville
komme op på 1.000. Før rejeeventyret
begyndte, var der kun 200 indbyggere
i byen. Kommunen havde haft en hel
del udgifter med de første tilflyttere
fra Upernavik distrikt, men nu klarer
de sig fint. Vi efterlyser i kommunal-
bestyrelsen tilflyttere med hunde, idet
erfaringen har vist, at fiskere med
hunde klarer sig bedre i vintermåne-
derne.
K’asigiånguane rejemiameK
aussaK måna iluagtitdluartOK
niorKutigssiat aitsåt taima amerdlatigisassut, sulilo angussaKar-
»FyIla« kivingmat
tartOK Kresten Andersen aruunarti-
terpoK, Kutune napivdlugo igdlua’tu-
ngånilo najungassue tamarmik ilung-
mut tatinenardlutik, najungassuisa i-
låta puå akornuserdlugo. aruartartoK
Andersen måna Dronning Ingridip
HospitalianipoK nåkajanångitsordlo o-
KautigineKardlune.
Da »Fylla« sank
KGH’s største skonnert, „Fylla“,
stødte søndag aften den 8. oktober på
grund ved indsejlingen til Godthåb
havn. Nogle timer senere skred skibet
ned fra skæret og sank. På daværende
tidspunkt var passagerer og besætning
forlængst reddet i land. Om bord var
ca. 1600 pakker saltfisk, svarende til
82 tons og repræsenterende en værdi
af op mod 150.000 kr.
Kaptajn Kaj Larsen forklarede, at
han et stykke tid før grundstødningen
blev klar over, at der var noget galt
og gav rorgængeren ordre til at dreje
mere til styrbord, men rorgængeren
misforstod ordren og drejede i stedet
for midtskibs. Kaptajn Larsen oplyste
endvidere, at radaren viste 15 grader
forkert. Fra Holsteinsborg meddeltes
det imidlertid, at radaren for kort tid
siden var blevet justeret, og at der blev
foretaget en prøvesejlads for at orien-
tere radarbilledet og headline. Rada-
ren virkede da upåklageligt.
En stor del af saltfisken er allerede
hentet op fra „Fylla“, og det viser sig,
at fisken ikke har taget skade, blot
må den pakkes om.
I forbindelse med bjærgningen af
saltfisken kvæstedes dykker Kresten
Andersen. Han brækkede kravebenet
og fik samtlige ribben i den ene side
trykket ind. Et af ribbenene beskadi-
gede lungen. Dykker Andersen ligger
nu på Dronning Ingrids Hospital og
har det efter omstændighederne godt.
handelip umiarssuårautaisa angner-
ssåt Fylla, sapåtiungmat oktoberip 8-
åne unukut Nungme umiarssualiviup
pulåmagiåne ikardlipoK. ikardlisi-
matsiartoK angatdlatit mardluk ikior-
siartortut tikiukaluarput Fyllale kå-
ngartisinaunago. akunerit ardlaKångit-
sut Kångiutut umiarssuåraK kingug-
piardlune sarrivoK kivivdlunilo. tama-
tuma migssåne ilaussut umiarssuår-
Kavdlo inue ajoratik nunamut pissu-
neKarérsimåput. Fylla K’enerlarssuat-
siainit Narssamitdlo aggerpoK sårug-
dlit tarajortigkat 1600 migss. 82 tonsig-
dlit 150.000 kronitdlo erKåine naligdlit
usigalugit.
Fyllap nålagå Kaj Larsen nalunaer-
Pok ikardlingitsiardlutik anugtarfiane
Kutdlermit såkortumit tårtortineitarsi-
mavdlune, taimaingmatdlo nuna tiki-
patdlårsimagigtik takusimångikine, a-
Kugtordle perKUsimavå avåmut sa-
ngorKuvdlugo aKUgtuvdle påsiner-
dlugdlugo aKut kigdlormut ipisimavå.
sårugdlit ilarpagssue måna Fyllamit
KaidneKarérput, påsineKardlune ajo-
KuserneKarsimångitsut taimågdlåt
portorKmartariaKartut. umiarssuåraK
åma pugtatdlartineKarérpoK kaligdlu-
gulo umiarssualiviliåuneKardlune ti-
nutititdlugo misigssorneKåsavdlune.
sårugdlit Kagdlorniarnerdne amar-
------------------------------—-------------------------
Fra kredsdommermødet — kredsdommerit atautsiminerånit
toKarnerusinaugaluartoK rejelerissut inigssaKarniarnerat ajor-
nakusorpatdlangitsugpat
ssuarnut nåmångitdluinardlutik. tai-
maingmat aussaK måna amerikamiut
tuperssue sisamat sule inerdlugit år-
KigssuneKångikaluartut inigigatdlar-
neKarsimåput. tovKit sinigfeKaratigdlo
kissarssuteKéngitdlat aitsåtdlo åipå-
gumut tamåkulersorneKartugssauv-
dlutik.
bardkinineK akisoKaoK, Julius Ols-
vig nangigpoK, barakinilo maligtari-
ssagssat erKortiniarnerat ajornakusor-
tineKartarsimavoK, rejerniat angutit-
dlo nuname sulissut bardkinut pulår-
tarsimangmata arnat unuame akornu-
sersortarsimavdlugit. tamdna arnat
pingårtumik utorxaunerussut nåma-
gigtaitdliutigissarpåt, tamdnarpiardlo
pissutigalugo sulivfingmingnik ndku-
tigingnigdluartugaluit angerdlarsiler-
tardlutik ikerindkutdlo fabrike k i-
magtardlugo.
— Kasigiånguarmiut arnat åma a-
jornartorsiuteKarungnarsiput?
— igdloKarfingme ajornartorsiutit
angnerssaråt méråncanut inigssaKå-
nginera. igdloKarfivtimnaK mérårKat
arnamik sulinerane pårssissugssaileKi-
ssartut 75 migssåinlput. kommunal-
bestyrelsimingånit tamåna pivdlugo
OKalOKatigisimavarput landsrådip for-
retningsudvalgs, tåunale isumaKar-
poK igdlOKarfit angnerussut sujugdli-
utdlugit mérårKat najortagagssåi-
nik igdluliorfigissariaKartut.
ilimanarsisimavordle kommunip åi-
pågo igdluteKalernigsså mérårKat na-
jortagagssånik. kommunimit lands-
høvdingeKarfik KinuvigineKarsimavoK
atuarfiup OKalugfiussuvtaoK Avang-
nardlernit K’asigiånguanut nungne-
Karnigssånut akuerineKarnigssamik.
tamåna landshøvdingeKarfingmit a-
kerdlerineKångilaK, nungneKarnigsså
inuit nangmingnérdlutik isumagisag-
péssuk.
— igdloKarfingmut nugterneK Ka-
noK tpa?
— ingerdlavdluarpoK, inigssaKarni-
arnerdle tåuna akornutauvdlune.
1962-ime Akugdlit inuerutugsséuput,
nugtertut inigssåinik arKaneK mar-
dlungnik K’asigiånguane boligstøtte-
mik igdluliortoKåsavdlune. ilimagine-
KarpoK ukiut tatdlimat ingerdlanerå-
ne K’asigiånguane inuit 1000 anguju-
mårait, rejerniartoKalingikatdlarmat
200-inausimagaluardlutik.
aussaK måna K’asigidngulane rejer-
niarneK novemberip Keruata migssåne
taimaitineKåsagunarpoK, ilimagine-
Karpordlo Kivdlertussat igalåmerngit-
dlo rejenik 80 gram imagdlit 3 milli-
unit migssdine niorKutigssiarineKarsi-
naujumårtut. åmdtaordle aussap i-
ngerdlanerane Aulsiangne rejenut Ke-
rititsivingmut Ilulissanilo utarKisau-
gatdlartumik rejenik Kalipaiaivfing-
Juhus Olsvig
mut agssartuissoKarsimavoK. aussa-
rigtinerane pujortulérarssuit 22 re-
jerniaKatausimdput, aulisartut akig-
ssarsivdluartarsimavdlutik. pissagssat
kigdlilerneKaraluartut pujortuléruap
atautsip uvdlormut pissaisa 1000 kr.
inortarsimångilai.
— Kasigiånguarmiussugut nuånåru-
tigårput rejerniarnikut angussaKar'-
dluartOKarsimangmat, kommunalbes-
tyrelsimut sujuligtaissoK Julius Olsvig
OKarpoK. niorKutigssiorneK Kularnå-
ngilaK angnertunerusimasinåusagalu-
artOK inigssaKarniarneK ajornakusor-
patdlångitsugpat. aussaK måna arna-
nik rejeleriartortunik aggersoKarsi-
mavoK Umånamit, K’utdligssanit, Ilu-
lissanit, K’eKertarssuarmit Ausiang-
nitdlo. rejelerissut handelip inigssi-
tarpai barakine, taimåitordle baråkit
pingasuinåuput rejeleriartortorpag-