Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 11

Vejrsatelliter, sørobotter og
radar varsler kæmpeorkaner
Vældigt videnskabeligt sikkerhedsnet spændt ud til værn for Mellem
amerikas befolkning
Orkanen „Carla" har anrettet enor-
me skader over Cuba og Mellemame-
rika. Huse er blæst om, plantager ra-
seret og vældige landstrækninger
oversvømmet af springflod fra havet
og flodvand, der blev stoppet i sit ud-
løb.
Men så at sige ingen mennesker er
omkommet eller kommet til skade.
Tidligere ville tallene være løbet op i
hundreder eller tusinder. Nu kan de
skrives med et enkelt ciffer.
SATELLITEN
Forklaringen er den enkle, at de ud-
satte steder på forhånd var rømmet
for deres befolkning. Man vidste, or-
kanen ville komme, og man vidste,
hvor den ville ramme. Æren herfor
tilkommer de amerikanske viden-
skabsmænd og deres videnskabelige
arbejde, som har muliggjort konstruk-
tionen af vejrsatelliter, som fra ver-
densrummet sender meddelelser om,
hvordan vejret i den nærmeste frem-
tid vil blive og robotter som følger
dette vejrs fremmarch.
Den vejrsatellit, som bragte oplys-
ningerne om orkanen „Carla" hedder
Tiro III. En søgående robot, Nomad I,
sender automatisk vejr-oplysninger til
observatorier, og et net af radar, spe-
cielt bygget til advarsler om orkaner,
kompletterer det amerikanske anti-
orkansystem omkring Øst- og Golf-
strøms-kysterne.
ROBOTTEN
Den søgående robot, Nomad I, er et
kapitel for sig. Den befinder sig i
Mexikogolfen, hvorfra den sender op-
lysninger om eventuelle orkaner. Den-
ne kunstige meteorolog består af en
platform på ca. 50 kvadratmeter og er
forsynet med fire lufttætte alumi-
niumsbeholdere, som indeholder må-
leapparater.
Med seks timers —- i vejr med kraf-
tige vinde en times — mellemrum sen-
der robotstationen vejrdata, som er
fuldt udmålt og codet af dertil indret-
tede instrumenter, til vejrobservato-
rierne. Her modtager man oplysninger
om luft- og vandtemperaturer, baro-
metertryk, vindhastigheder og retnin-
ger samt af strømningen i havet om-
kring robotten.
Stationen sender på #n kortbølge-
radio, og det er til dels i varierende
toneimpulssignaler dels i international
morse-code.
Nomad I er et rgsultat af et sam-
arbejde mellem kræfter fra den ame-
rikanske flåde og fra rent private ma-
ritime selskaber. Der er planlagt syy
stationer af denne art rundt omkring
i gtormbgherskede områder i Atlanter-
havet gg i gtillehayet. Qåvel krigsrng-
LYS over LAND med DAN
„DAN”-ip Kal&tdlit-nundt
KåumarKtuerrdsavd.
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
NIKOLAJ PLADS 34.• KØBENHAVN K
AALBORG • AARHUS • HOLSTEBRO
HADERSLEV • ODENSE • NYKØBING F.
rinen som private handelsskibe og
flyvemaskiner vil fremover kunne ny-
de virkelig gavn af denne udbygning.
RADAR-SPORINGEN
Selv om videnskabsmændene endnu
ikke kan kontrollere orkaner, har kon-
struktionerne af vejrdetektorerne al-
lerede reduceret døds-afgiften til or-
kanerne betydeligt. Således krævede
orkanen Donna, som hærgede Florida
sidste år, kun 13 dødsofre, medens en
orkan af samme størrelse i 1935 i sam-
me område dræbte 400 personer på
grund af mangel på advarselsforan-
staltninger.
Vejrsatelliten, havrobotten, radar-
systemets kystnet samt deres udbyg-
ning antyder, hvad der kan forventes
i de nærmeste år og har allerede på
nuværende tidspunkt vist sig at have
haft uhyre betydning.
Fremover vil netværket af stadig
mere aktive vejrstationer advare me-
teorologerne om, når den pludselige
orkan rejser sig i den mexikanske golf
eller i Det caraibiske Hav. I tvivls-
tilfælde vil flyvemaskiner fra luft- og
søvåbnet starte afsted til de mistænke-
lige områder og nærmere undersøge
forholdene. Vejrsatellitter og flyvere
vil så kunne blive brugt til at følge
orkanen, indtil den nærmer sig ky-
sten, hvor specieltkonstruerede radar-
sporestationer vil overtage arbejdet.
Orkanen „Anna" indledte i juli or-
kansæsonen over Amerika, og vejrsa-
telliten Tiro III tog billeder af den og
advarede i god tid, inden der skete al-
vorlige ødelæggelser. „Carla" er den
foreløbig sidste i rækken. Imidlertid
er der brug for flere satelliter af den-
ne type for at gøre det „seende øje" og
dermed vejrsatellitsystemet virkelig
effektivt.
ORKAN-KONTROL
Arbejdet er dog ikke gjort hermed.
I august måned har specielle vejr-fly-
vere fløjet lige ind i orkanernes cen-
trum og kastet diminutive sølvpartik-
ler ud over arealet for at formindske
orkanernes fremdriftsenergi. Ved såle-
des at spore og lære mere at kende
om orkanerne håber videnskabsmæn-
de eventuelt senere at kunne blive i
stand til at kontrollere disse tropiske
fænomener, så at det fremover ikke
vil være nødvendigt for beboerne i de
udsatte områder at flygte fra deres
ejendele med frygt for alligevel at
miste livet.
Afrikansk vildtpleje
efter dansk mønster?
Mere formålstjenligt for de afrikanske landbrugere end fortsat udvidelse
af kvægbestanden, erklærer zoologisk videnskabsmand
Rekord-anlægsvirksomhed
i Frederikshåb næste år
Der skal udføres arbejder for omkring 8 miil. kr., hvilket er mere end i
pogen anden by i Grønland, bortset fra Godthåb
Frederikshåb er efter Godthåb den get slidstærkt. Det er Greenheart. Det
by i Grønland, dej næste år skal have bejde, heraf 60 hos Christiapi & Niel-
flest håndværkere til anlægsarbejder. træ og meget mere smidigt. Det var
I alt skal der udføres for over 8 fpill. mepipgen, af kajfronten i åj skulle
kr. arbejder, og når hele pnlægsprø.- have været afsluttet, fyldt op med
grammet er afsluttet i 1965, yil Fje- sten og Ipgt ud på |i meters dybde,
derikshåb være en moderne, grøn- men nu må vi nøjes med at afslutte
landsk by med stort industrianlæg, undervandsarbejdet, ifil næste åj får
atlantkaj, god og ufarlig vandforsy- vi lavet det arbejde, vi skulle have af-
ning, moderne skoleforhold og velipd- sluttet i år, mep da hele anlægget skal
rettede etagehuse, sætte sig i §t år, ingen vi kan opføre
Ganske vist blev Frederikshåb sted- fabriksanlægget på ^get, vil det altså
barn i år, men næste år skuli# get helt sl§®’ (der gar et ar td, ipdep opfø-
store anlægsarbejde på kajen komme i reisen kan begynde,
gang. Materialerne dertil er allerede Mens yi i år har haft 82 mand i ar-
ankommet eller ligger i København bejde, hgraf 6Q hqs Ghristigni & Niel-
kiar til afskibning. Det sidst# #r meget son, skal vi næst# år brug# 200 mand,
væsentligt, for det træ, man skal bru- De skal indkvartgres i bh S- 30 jaro#S=
ge til atlantkajen, til bolværket, eller way huts, de amerikansk# firemands-
kajfronten, som byggeleder Lindskov telte, som skal opstilles på en lejrplads
Rasmussen kalder det, skal hentes helt i byens udkant. Vejen ud til lejrplad-
ovre i Sydamerika, i de store stats- sen anlægger vi i år.
skove i British Guyana. — Er der andre anlægsarbejder end
, , , , , , atlantkajen, der er blevet forsinket?
— Vi skulle have brugt træet alle- .. , , , „ . , .
rece 1 “ dv^Sef ““ fXI
fåef l'StSLflSm tiæ/t ikk« [rem i 1!,f 12 cl“f »'^lejligheder er
, , u • • i _opførelse i ar, og andre 12 påbegyndes
tide, og det har i virkeligheden sinket * „ ,
’ , . , . , o ____ . , næste ar. Fra vandværket bliver der.
anlægsarbejderne i et ar. Efter indu- , , . ,., , , ...
striloven skal fabriksanlægget være hovedlednmg til byen med stik til
færdigt til drift i 1965, og det bliver etagehusene, sygehuset og til tappe,
det også, men vi havde ventet at være husene' 1 Ø^bl“ fer vandforsy,
færdige allerede i 1964, hvis forsinkel- Jom bekotlctt p. sfv
. ; , __ hvoraf kun een anses for at være for-
sen pa træleverancen ikke var op- -s.—i •
rJ . “ - - - svarlig, hvpd det sundhedsmæssig# an-
aeh går. De andre ligger i selve byområdet
Hvorfor skal map absolut have træ og er sundhedsfarlige, tøvis drikkevan-
fra Sydamerika? (Jet ikke fjhyer. kqgt.
r-r Det er en særlig slags trfs, yi §kal — @0? njan gft?
bruge til kajfronten. Greenheart hed- — Det gør vist all# i Frederikshåb.
der det, og det skal dels være af ep Hvis man undlader pt gøre det, skal
psædvaplig længde, J5 møter og 2Q mgn nok qpdage det — d.#t giver ned-
gange 20 cm, og så skal det være me, vesmerter- ,...
Med henvisning til den danske vildt-
pleje foreslår den schweizisk# viden-
skabsmand, zoologen C. W- A. Guggis-
berg, i en nylig udkommet afhandling,
at de afrikanske landmænd skal gå
ind for vildtbeskyttelse og vildtdrift
i stedet fqr kvægopdræt,
Grunden hertil er, at vildtbestanden
i Afrika er gået stærkt tilbage, så
stærkt endda, at der er fare for, at
Vigs# arter snart vil være decimeret
til et minimum.
Veterinærmedicinens fremskridt er
efterhånden så store i troperne, at
kvægopdrætternes store hjorder også
nu kan trænge ind på områder, hvor
de tidligere var truet af tsetsefluen.
Denne flueart er som bekendt årsagen
til sovesygen. Lige så ærgeligt dett#
for nogle år siden var fo,r opdrætterne,
lige så gunstigt var- det for- vildtbe-
standen, som nu på grund af kvæg-
bestandens fremtrængen drives tilbage
fra deres foderpladser. Og altså også
af samme grund skrumper mere og
mere ind-
VILDTET ER MERE ØKONOMISK
Husdyrene har Ikke blot for vane at
æde foderet på sletterne, og hvor de
ellers måtte græsse, helt i bund, hvis
de ikke hindres deri, men det, der
undgår mulerne, trædes ned af klo-
vene. Vildtet derimod har vænnet sig
til kun at æde nogle få arter foder-
planter, gåledes at de hele tiden er
tvunget til at søge nye steder hen.
Desuden æder de Ikke hele forrådet op
på een gang. Det er jo altid rart at
have lidt til en anden dag, hvis man
skulle komme forbi.
Den zoologiske forsker har opstillet
et regnestykke, som kan vække til
eftertanke for de afrikanske avlere.
Det går ud på, at ikke blot har en an-
tilope af mellemstørrelse en kødvægt,
som svarer til fem—seks får. Samtidig
anretter de ikke så meget skade, som
fårene, og derfor mener han, at man
energisk skal indskrænke kvægop-
drættet og i stedet hæge om vildtet
efter europæiske jagtskikke.
Det er her, Danmark kommer ind i
billedet. Her er det nemlig muligt at
skyde 29-OOQ stykker då- og kronvildt
årligt, uden at bestanden tager skade
heraf. I Afrika og specielt i Østafrika,
hvor kvægavlen er særlig stor, vil det
ikke blot være et spørgsmål om be-
skyttelse af naturen og vildtet, men
også samtidig et spørgsmål om en klog
økonomi, siger den schweiziske viden-
skabsmand.
Antilope — lige så meget Jcød som 4—
5 får.
savaussarnaK — savatut sisamatut tat-
dlimatutdlunit neKeKartigissoK.
De omkostninger, som vil opstå i
begyndelsen, mener dr. Guggisberg,
der i de sidste 15 år har fulgt udvik-
lingen på stedet, vil ikke blive særlig
store. Det vil efter hans mening være
tilstrækkeligt at spærre visse områder
for kvæg- og vildthjorderne af, og in-
den for reservatet bore nogle vandhul-
ler, således at vildtet ikke skal være
tvunget til at gå uden for dette, når
det skal drikke.
WaLTEE? j E55EN &.Gfe
Danasvej £6—30
Telegramadresse:
København V.
Walt j essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner —
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — OKorsautigssat sellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
Skal De bo på hotel i København!
Vi yder fra 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 331/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser lncl.
complet og betjening fra .... kr. 105,65
Dobbeltværelser lncl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fjernsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING"
Bredgade 65 — København K
Telefon Mlnerva 4550.
DAN-NOHNMO semi diesel
leveres fra 80-280 hk
■ ” Type Ahtal eyl. — hk Install. længde Vægt
3 T 2 80 2435 3200
3 T 3 120 2855 4000
I 2Z 2 140 3065 6000
3Z 3 210 3645 7800
4Z 4 280 4125 9800
t r (
BEMÆRK den lave vægt og korte installations-
længde.
Motorerne er som standard udstyret med tele-
flexbetjent hydraulisk kobling og vendbare
skrueblade.
Ved bestilling af nyt fartøj i Danmark venligst
indhent tilbud.
Spørg efter brochurer i motordepotet.
Type 3 T på 120 hk er i foråret 1961 blevet in-
stalleret i m/b „Poul Egede".
Al
OKitsuvoK initunane.
Danmarkimit angatdlåmik nutåmik piniaruvit
KanoK akeKartitsiniamersugut tusarnialåratdla-
riuk.
motorinut sitdlimateKarfingmit naKitanik åssigl-
ngitsunik piniarniarit.
type 3 T 120-nik hk-lik 1961-ime upernåkut m/b
„Poul Egede“-mut ikuneKarsimaw'K.
is Motorfabriken DAN
Adgangsvejen ESBJERG Telegramadresse: DANMOTOR
11