Atuagagdliutit - 19.10.1961, Síða 23

— inartinata karrit sule narssåu-
mlsoralugit takusalåratdlartigik,
Madse.
— Kårne.
— Skal vi ikke gå en tur ud i mar-
ken, inden vi går tilsengs, og se om
kornet stadig er derude, Mads?
— Jo, lad os det, Klump!
— å, narssaut taimåitOK issigalugo
nuånaringåravko.
— Madse, tauvame naussorigsai-
ssuviusimångilatit, naussorigsaissu-
vit isumakulugtuåinartarput.
— Å, hvor er jeg glad ved at skue
ud over sådan en mark!
— Jamen, så er du ikke en rigtig
bonde, Mads, rigtige bønder er altid
bekymrede!
— Oleøriungila isumakulugtuåi-
nartOK, ila uvanga katerssuineK nu-
ånårutigiungnaersfnåunginavko.
— Hør, .Klump, kan Oleøre ikke
være ham, der er bekymret, for jeg
er altså stadig så glad for høsten!
— katerssuivdluarsimagåine tåssa
taima issikOKartariaKarpoK. Oleørip
nalungitdluarpå KanoK isassoK.
— Ja, sådan skal man se ud, når
man har en god høst. Oleøre ved
præcis, hvordan udtrykket skal
være!
— ilarKisinåungitdlat angerdlåi-
narniarit, Ado; å, atautsimik ilasi-
nåuput.
— Der kan ikke være mere på, be-
gynd bare at gå hjem, Adolf; jo, eet
til, kan der være!
— å, ajorpoK, nåkartuåinarpoK, i-
nuvdluarit, Ado.
— Nå, det kunne der altså ikke,
det dratter ned, farvel så længe,
Adolf!
— OKåtårKigtariaKarpara, — uter-
KingilaK inigssaKarsimagame.
— Jeg må prøve en gang til — jeg
fik det ikke retur, så var der alli-
gevel plads!
— Pingo, taimaitiniarit, Ado a-
ngerdlarérpoK.
— ajungilaK, Klump, tauva uva-
gut tikiunigssånut erKautlnarsinau-
vugut, tju-hej.
— Hold op, Pingo, Adolf er kørt
hjem!
— Den er fin, Klump, så kan vi to
bombardere hinanden, til han kom-
mer igen, tju-hej!
— tåssa, Ådo, kingugdlit angerdlautilerput, i-
la ukiuvme sivnerssua sulerisaugut?
— Så, Adolf, nu går det hjemad med det aller-
sidste læs, hvad i alverden skal vi så få tiden til
at gå med resten af året?
— I må tage kortene frem, Mads!
— Klumpikut Pingolo Kamutit narKaningitdlat,
Madse?
— nåmik, isumaKarpunga angerdlarérsut, tau-
vame narssåumut ujariartortariaKarpavut.
— Er Klump og Pingo ikke nede i bunden af
vognen, Mads?
— Næh, jeg troede, de var gået hjem, nå, men
så må vi ud i marken igen og finde dem!
— åjukua, itisdmik siningnigssåt nautsorssuti-
gåra. katerssuivfingmiuna tamaviarnalårtukasik.
— sianigalugit xamutinut KaKiniåkit, Skæg.
— Værsåartig, her har I dem, jeg regner med,
de sover i den anden ende. Ja, høstens tid er alli-
gevel en streng tid!
— Læg dem varsomt op i vognen, Skæg.
— soruname katerssuivdluardlune nuåneKaoK, Klump, kisiåne
gulerodit, nautsiat karritdlo taima amerdlatigissorssuit tamaisa
nerineK saperpavut.
— Selvfølgelig er det dejligt med en stor høst, Klump, men vi
kan ikke spise os gennem de bjerge af gulerødder, kartofler og
korn, vi har alt for meget af det hele.
— Klumpiå, umiarssuarujugssuaKarpu-
tit, igdlOKarfiliarsinåungilagut ilaitdlo
tuniutdlugit?
— taimailiorsinauvugut, Madsile KanoK
OKarumava?
— Jamen, du har jo et stort skiv,
Klump, kan vi ikke sejle ind til byen og
forære noget af det væk?
— Jo, men hvad siger Mads til det?
— isumaKarpunga Oleøre malinåsagi-
put; imåisinauvorme igdlOKarfingme nå-
pitaKarsinaussugut gulerodinik pumik
perusugtumik, Klump.
— Jeg synes, vi skal gøre, som Oleøre
siger; det kan da være, at man i en stor
by kan møde en, der vil blive glad for en
sæk gulerødder, Klump.
p„. CARL ENGHOLM
ORUNDUST '041
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssut mångertOK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk •— Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapdssiårKat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 — København Valby
Køb de
verdenskendte
danske
SELECT
sportsartikler
Leverandører til
OLYMPIADEN
1952 HELSINGFORS
OLYMPIADEN
1956 MELBOURNE
Nordhandel A/S
FORCHHAMMERSVEJ 23
KØBENHAVN V.
atåtaunerpånik oxalugtuat — Patriarkernes historie
Jåko Labatdlo IV
(Mos. agdl. suj. kap. 31, 36—54).
Jakob og Laban IV
(1. Mosebog 31, 36—54)
Labap igdlumine gåtine nanisinåungeriaramiuk Jåko tig-
dligsimassutitdlugo pasigdlerpå, tamånalo Jåkup narrautigå.
sujugdlermik sagdloKitagausimavoK tauvalo pigissamik tig-
dlig tuner arnenardlune ingminut nikanarsautaussumik. „su-
na pinerdlutigisimaneravko, kingorna tauva malerssugari-
lerpinga!“
Da Laban ikke kunne finde husguden, som han beskyldte
Jakob for at have stjålet, blussede vreden op i Jakob.
Først at skulle bedrages og dernæst være genstand for en
sådan ærekrænkelse var ham for meget. „Hvad slemt har
jeg dog gjort, siden du sådan sætter efter migl,(
„måna pigissåka tamaisa misigssorérpatit sånguamigdlo nav-
ssåKarnak ivdlit pigissangnik! månale ilagissavit ingerdla-
Kativitdlo eruartiLtdlisigut! ukiune 20-ne ilumordlunga kiv-
far tusimavavkit savautitit påralugit, sunalo nerssut alig-
tugausimagpat tauva ilingnut taorsertaråra!,t
„Nu har du gennemsøgt alle mine ting og ikke fundet den
mindste smule af dit eget! Lad nu dine slægtninge, som du
har taget med dig, dømme os imellem! Jeg har troligt i tyve
år passet dine får, og hvad vilde dyr har revet sønder, har
jeg erstattet dig i stedet for at komme med de blodige
resterl,(
„uvdlukut unudkutdlUnit nerssutautingnit tigdlitaussoKarpat
taorsivfigissarpavkit. uvdlukut kiagssuarmit någdliugtarpu-
nga, unuåkutdlo Kiang år tar diung a sinigsinaussarnangalunit!
ukiut 20-t kiv far tusimavavkit, ukiut 14 panitit pivdlugit,
ukiutdlo arfinigdlit nerssutautitit påralugit. Gåtivdlo naju-
ngigpanga soKartinanga autdlarterKajaKårma!u
„Hvad der blev stjålet ved dag og nat, har jeg erstattet dig.
Om dagen fortæredes jeg af heden, og om natten plagedes
jeg af kulden, og mine øjne fik ingen søvn! I tyve år har
jeg tjent dig, fjorten år for dine to døtre og seks for dit
småkvæg. Havde Gud ikke stået mig bi, havde du ladet
mig drage bort med tommø hænder/“
23