Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 3

kredsdommereKarneK iluagtitdluarsimavoK
kredsdommerit kigsautigigåt inuinarnik erKartussissoicarnerup
atainarnigsså ersseiKigsaråtdlo agdlagagssatigut ikiorteicaler-
nigssaK agdlagfigssaileKineruvdlo åiKingneKarnigsså
måna ukiut Kulingorput nunavtine
erKartussissutigut nutåmik årKigssu-
ssineKarneranit, Kitåne encartussisso-
Karfit 12-iulerdlutik.ukiunik Kulingor-
torsiuinermut tungatitdlugo kreds-
dommerit atautsimiput Nungme okto-
berip åipånut tatd'limånut, landsdom-
mer C. F. Simony sujulerssortigalugo.
kredsdommerit pingajugssånik ataut-
simiput sinerissame kredsdommerit
tamåkingikaluardlutik peKatauvdlutik,
tåssa tJmånamit Ivigtunitdlo kreds-
dommeri t suliagssaKarpatdlårnertik
pivdlugo pisinåungingmata Ausiang-
nilo kredsdommere nåparsimangmat.
atautsiminerme imåitumik oKause-
rissaKar toKarpoK:
„kalåtdline inoxatigingne ukiune ki-
ngugdlerne Kuline ineriartorsimaneK
åma erxartussivit sulidnut malung-
niusimlavox, isumaKarnardlunile ta-
mdna angnikipatdlåmik erKartussivit
piorsarneKarnerånut årxigssunexar-
nerånutdlo suniutexarsimassox, ukiut
Kulit xångiutut erxartussissoxarnikut
nutåmik årxigssussinermit tamatumu-
na avdlangutexangårsimanane. ataut-
siméKataussut pissugssauvfingmigsut
misigisimavåt uparudsavdlugo erxar-
tussissut piorsaivfigineKarneratigut
avdldngutexarsimånginex erxartussi-
ssunik påsingnigtarnermut inoxati-
gingnilo i&umangnaitdlisainigssamut
nukigdlårsautausinaussoK, suliagssat
isumagissagssdngortinexartut erxartu-
ssissulnit suniutexardluartumik inger-
dldneKarsindungigpata. åmåtaok isu-
maxatigigdlune OKautigxniarnexarpoK
kigsautigineKartox, inuinarnik erxar-
tussissoxardlune årxigssussinerup
atdinartariaxarnera pitsaunerpåmig-
dlo nukigtorsartariaxarnera."
— uvanga ama kredsdommereKar-
nermut isumaKatauvdluinarpunga,
-
Landsdommer C. F. Simony
landsdommer C. F. Simony OKarpoK.
kredsdommerit pivdlugit påsissavut
ajungeKaut taimatutdlo åricigssussine-•
rup iluaKutigå kredsdommerit ilisi-
mavdluarmatigik Kalåtdlit-nunåt
inuilo, taimatutdlo kalåtdlit inuniar-
nermingne atugait åma kalåtdlit er-
icarsartausiat. nunane avdlane åma
inuinarnik erKartussissoicarpoK sordlo
Englandime, maungale naleridutdlugo
avdlåussutigåt Englandime erKartussi-
ssut inuinait Kangarssuardle atorsi-
magamik maleruarneKartunik ilencu-
toKarpagssuaKardlutik, Kalåtdlit-nu-
nanile kredsdommerit nutåjuvdlutik
ukiune kingugdlerne Kuline sujumu-
karnerujugssuaK pissutigalugo ajor-
nartorsiutigssarpagssuaKartut.
suliagssat amerdliartortut
erKartussissutigut suliagssat ukiune
kingugdlerne amerdliartorsimaKaut,
landsdommere nangigpoK. kredsdom-
merit måna åma ajornakusornerussu-
nik isumagissagssaKartalerput, pi-
ngårtumik pinerdlungnermut tunga-
ssungitsunik, erKarttississulerissutut
påsisimassalingnit ingerdlåneKartaria-
Kartunik. tåssaluna tamåna pissutiga-
lugo landsdommereKarfik måna er-
Kartussissulerissumik fuldmægtigimik
atorfinigtitsisimassoK, tåssa landsret-
tip tungånit kredsrettit ikiorserneKar-
sinaunerulerdlutik. åmåtaoK pingåru-
teKartugssauvoK erKartussissutigut
suliagssat nangitagssat nunaKarfing-
me nangminerme suliarineKarsinau-
lernerat.
tamånaluna isumagalugo landsdom-
mereKarfingme encartusissulerissumik
fuldmægtigimik oktoberip autdlancau-
tånit atorfinigtitsissoKarsimassoK su-
liagssat nangitagssat nunaKarfingme
nangminerme suliarineKarsinaulerdlu-
tik fuldmægtigilo angalanermine
kredsdommerinik OKaloKateKarsinau-
lisavdlune. 1951-imit kredsdommerit
amerdlisimångitdlat, suliardlo tamåna
artornarsiartuinarpoK suliagssat a-
merdliartormata. taimaingmat kreds-
dommerit atautsimineråne ersserKig-
sarneKarpoK piårnerpåmik årKigssu-
ssineKartariaKartoK kredsrettinut pi-
ngårtumigdlo kredsdommerit suliåi-
nut tungassut pitsångorsaivfiginiar-
dlugit. isumaKatiglssutigineKarpoK
kredsdommerit pissariaKartitsineK nå-
pertordlugo suliavigtik taimaitikat-
dlartåsagåt, åmåtaordle KinutigineKar-
Pok kredsdommerit agdlagfingme su-
liagssatigut pissariaKartumik ikiorser-
neKarnigssåt agdlagfigssaKarniarner-
mutdlo tungassut iluarsiniarneKarnig-
ssåt, avdlane agdlagfiliortiterneK pe-
Katigalugo. kredsdommerit atausiåkåt
nivnigtunik nåmaginångitdluinartu-
nigdlo sule agdlagfeKarput Kavsinilo
init erKartussivigtut atorneKarsinau-
ssut amigautigineKardlutik.
— kredsdommereKarneK Kanos i-
ngerdlåneKarpa?
— kredsdommerigssamik torKaisso-
Karångat, pisinaussarput nåpertordlu-
go tåuna ilitsersuniartarparput, amer-
dlanertigut landsrettip agdlagtuisa
ilåt sivisujåmik najutitardlugo er-
Kartussissulerinermut tungassunik
ilitsersutitdlugo, téussuma erKartu-
sserKårnerane. åmåtaordle landsretti-
me pigåvut kaujatdlaisitat åssiglngit-
sut kredsdommerit KanoK sulinigsså-
nut ilitsersutit.
erKartussinerme ilitsersuissut
atautsiminerup kingorna OKauseri-
ssame peKataussut isumaKatigigdlutik
taivåt Kalåtdlit-nunåne landsrette
piorsaivfigineKartariaKartOK angne-
russumik ilitsersussisinångordlunilo
inersussisinångordlune. taimaingmat
atautsiméKataussut nåmagisimårsi-
mavåt landsrettime suleKataussut Ka-
nigtukut amerdlisineKarsimangmata.
suliagssat ajornakusortut pinerdlung-
nermut tungåssuteKångitsut kreds-
dommerinit sujugdlermérdlune lands-
rettime suliagssångortineKarsinåuput,
pinerdlungnermutdle tungassutigut
sule taimailiorneK ajornardlune.
— angalaniarnerup tungåtigut åma
ajornartorsiuteKarpa?
— tamåna åma atautsiminerme oKa-
luserårput. landsdommereKarfik nang-
minerissaminik angatdlateKångilaK,
kredsdommeritdlo angalaniarångamik
atornialuinardlutik pissarput. kreds-
rettine suliap ilarujugssua ingerdlåne-
KartarpoK niuvertoruseKarfmgne asi-
mioKarfingnilo. kredsdommere niu-
vertoruseKarfingnukarångat amerdla-
nertigut inuit ardlagdlit angalaKatau-
ssarput, ilåne uvdlut ardlerdlugit
angalassoKartardlune. taimaingmat
kredsdommerit atorfilingnut avdlanut
angalaKatautineKartarnerat kingunig-
ssaKangångilaK, pingårdluinartututdlo
issigineKardlune kredsdommerit anga-
lanerånut tungassut pitsångorsaivfi-
gineKarnigssåt.
parnaerussiveKåsångilaK
— kredsdommerinik kursuseKartit-
sissoKarsimava?
— sule nåmik. månåkutdle atautsi-
minerme aperKut tamåna encaineKar-
poK neriorssuivungalo taimailiornig-
ssaK arajutsinavérsårumavdlugo.
åmåtaoK atautsiminerme isumaKati-
gigpugut kredsdommerit sulinerånut
pingåruteKardluinartoK sapingisamik
akulikitsumik ajornångigpatdlo ukiut
tamaisa atautsimltarnigssaK, ineriar-
tornigssamutdlo suniuteKartugssatut
issigineKardlune tamatigut igdloKar-
fingme kingugdlermik atautsimivfiu-
simångitsume katerssutarnigssaK.
— pinerdlungnermik inatsisit avdlå-
nguteKartiniagaunerat KanoK inger-
dlava?
— aperKut tamåna udvalgimit ino-
Katigingnut tungatitdlugo misigssui-
ssumit suliarineKarpOK. udvagip su-
liane måna iningajalerpå, Kularnå-
ngitsumigdlo erininångitsukut jsuma-
liutigssissumik sarKiimiussaKåsavdlu-
ne. uvanga nangminérdlunga isuma-
Kångilanga inatsit angnertunik avdlå-
nguteKartineKarumårtoK. ilimanarpoK
kigsautiginardlunilo encartuneKartut
inigssineKartarnigssånik inatsime tai-
neKartut årKigssussinerit pitsangor-
saivfigineKarnigssåt. avdlanisut par-
naerussivingnik sanassoKartugssåu-
ngilaK, månåkutdle erKarsautigineKa-
lerérdlune K’orKune isertitsiveKaler-
nigssaK, kingornalo imana pissariaKa-
lisaoK Kalåtdlit-nunåta ilaine avdlane
encartuneKartut inigssåinik sanasso-
Karnigsså.
Julut.
Kredsdommerordningen har
bestået sin prøve
Kredsdommerne ønsker, at lægdommerordningen bevares og gør gæl-
dende, at der må skaffes den fornødne kontorhjælp, samt at lokale pro-
blemet søges løst
I år er det 10 år siden, den nye rets-
ordning i Grønland trådte i kraft med
indførelse af 12 retskredse i Vestgrøn-
land. I anledning af 10 års jubilæet
samledes kredsdommerne til møde i
Godthåb i dagene fra 2. til 5. oktober
under ledelse af landsdommer C. F.
Simony. Det var det 3. kredsdommer-
møde, og deltagerne var kredsdomme-
re langs kysten, dog med undtagelse
af kredsdommerne fra UmanaK og
Ivigtut, som var forhindret på grund
af travlhed i deres arbejde, og kreds-
dommeren i Egedesminde, der var sy-
gemeldt.
På mødet vedtog man bl. a. følgende
udtalelse:
„ Den udvikling, der er sket i det
grønlandske samfund i de sidste 10
år, afspejler sig også i domstolenes
arbejdsområde, men den synes i me-
get beskedent omfang at have sat spor
i domstolenes opbygning og organisa-
tion, der stort set er uforandret siden
det nye retssystem indførtes for 10 år
siden. Mødets deltagere føler det som
deres pligt at gøre opmærksom på, at
det kan komme til at gå ud over rets-
bevidstheden og sikkerheden i sam-
fundet, hvis retsvæsenet ikke er i
stand til at udføre de betroede opga-
ver med tilstrækkelig effektivitet.
Man ønsker også ensstemmigt at ud-
tale, at lægdommerordningen bør be-
vares og styrkes bedst muligt."
— Jeg er også absolut tilhænger af
kredsdommerordningen, siger lands-
dommer C. F. Simony. Vi har haft go-
de erfaringer med hensyn til kreds-
dommerne, og ordningen har den for-
del, at kredsdommerne kender landet,
befolkningen og de grønlandske livs-
vilkår og den grønlandske tankegang.
Man praktiserer også lægdommersy-
stem andre steder, f. eks. i England,
hvor man har de såkaldte fredsdom-
mere. Men der er den forskel, at
fredsdommerinstitutionen i England
har lange traditioner bag sig, mens
kredsdommerordningen er ny i Grøn-
land og har mange problemer at slås
med på grund af den voldsomme ud-
vikling i landet i de sidste 10 år.
FLERE OG SVÆRERE SAGER
Sagernes antal er med årene steget
betydeligt, fortsætter landsdommeren.
Kredsdommerne kommer nu også ud
for sager af vanskelig karakter. Det
gælder især civile sager, hvor juridisk
viden er påkrævet. Det var også med
henblik på dette, at landsdommer-
embedet nu har fået en juridisk fuld-
mægtig, således at landsretten bliver
i stand til at yde kredsretterne bedre
bistand. Ligeledes vil det være af be-
tydning, at ankesager kan behandles
på stedet i højere grad, end det er sket
hidtil.
Kredsdommernes antal er ikke ud-
videt siden 1951, og hvervet bliver me-
re og mere byrdefuldt, eftersom sa-
gernes antal stiger. Derfor har kreds-
dommerne på mødet gjort gældende,
at der snarest gørligt bør træffes for-
anstaltninger til forbedring af kreds-
retternes og specielt kredsdommernes
arbejdsvilkår. Man er enige om, at der
bør gives kredsdommerne tjenestefri-
hed fra deres egentlige arbejde i det
omfang, det er påkrævet. Man hen-
stillede også, at der skaffes kreds-
dommerne den fornødne kontorhjælp,
og at lokaleproblemet søges løst i takt
med udbygningen af de øvrige offent-
lige kontorer. Enkelte kredsdommere
har endnu snævre og utilfredsstillende
kontorlokaler, og flere steder kniber
det med egnede lokaler til offentlige
retsmøder.
— Hvordan praktiserer man kreds-
dommersystemet?
— Når en kredsdommer er udpe-
get, gør vi, hvad vi kan for at vejlede
ham,, som oftest ved at lade en af
landsrettens sekretærer opholde sig
på stedet i nogen tid for at sætte ham
ind i de praktiske ting og hjælpe til
ved de første retsmøder. Men i øvrigt
findes i landsrettens cirkulæresamling
en indgående vejledning for kreds-
dommeren.
RETSSEKRETÆRER
I udtalelsen efter mødet gav delta-
gerne eenstemmigt udtryk for, at
Grønlands landsret bør udbygges på
en sådan måde, at den i højere grad
kan yde instruktion og vejledning,
herunder udsende de periodiske vej-
ledninger, som er pålagt landsdomme-
ren efter retsplejeloven. Derfor
var der tilfredshed blandt mødedel-
tagerne med den udvidelse af lands-
rettens medarbejderstab, der er sket
i den seneste tid. I tilfælde af vanske-
lige civile sager kan kredsdommerne
henvise sagen til landsretten som før-
ste instans, mens dette endnu ikke er
muligt i kriminelle sager.
— Der er også problemer med hen-
syn til rejsemuligheder?
— Det har vi også drøftet på mødet.
Landsdommerembedet har ingen rej-
sebåd, og kredsdommerne må også lå-
ne sig frem. En væsentlig del af kreds-
retternes virke ligger på udsteder og
bopladser. En kredsrets rejse til ud-
steder betyder som oftest, at rejsen
omfatter flere personer. Rejsen kan
sommetider strække sig over flere da-
ge, og derfor er den anordnede sam-
rejse med andre tjenestemænd ofte
værdiløs for kredsretterne. Man anser
det derfor som særdeles vigtigt, at der
skaffes bedre rejsevilkår.
INGEN FÆNGSLER
— Har der nogensinde været arran-
geret et kursus for kredsdommere?
— Nej, endnu ikke. Men nu på mø-
det blev dette spørgsmål nævnt, og jeg
lovede at være opmærksom på det. På
mødet fandt man det også særdeles
vigtigt for kredsdommernes virke, at
man samles til møder så hyppigt som
muligt og helst hvert år. Man fandt
det også betydningsfuldt og udviklen-
de, at møderne holdes et nyt sted i
landet hver gang.
— Hvordan går det med revisionen
af kriminalloven?
— Det er et spørgsmål, der behand-
les af samfundsforskningsudvalget.
Udvalget er nu ved at afslutte sit ar-
bejde og afgiver formentlig sin be-
tænkning i nærmeste fremtid. Person-
ligt tror jeg ikke, at loven bliver væ-
senligt ændret. Det er muligt og øn-
skeligt, at der skabes bedre mulighe-
der for gennemførelse af lovens foran-
staltninger. Der bliver ikke tale om
egentlige fængsler. Derimod er der
allerede nu tale om et „forvarings-
hjem" i K’orKut, og der bliver vel se-
nere tale om „hjem“ andre steder i
landet, til modtagelse af dømte.
Julut.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
icagssutaussåncat korérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
Fra telestationen i Prins Christians Sund ønskes følgende kasserede
effekter bortsolgt:
1 stk. Caterpillar bulldozer type D 4,
1 stk. Pedershåb rambukspil, 2400 kg, type B 1570 med Petter die-
selmotor, type B 4.
Henvendelse bedes rettet til stationslederen i Prins Christians Sund.
• Landshøvdingen over Grønland.
silasiorfeKarfingmit Ikerasagssuarmit (Prins Christians Sundimit) ato-
rungnaertut méko aserulårsimassutdlo tuniniarneKarput:
1 stk. bulldozer (Caterpillar), type D 4,
1 stk. kåutåumut sipile, 2400 kg, type B 1570 dieselmotorilik,
type B 4-mik.
piserusugtut Ikerasagssuarme pissortaussumut nalunåisåput.
Landshøvdingen over Grønland.
Danmarkime måkarina
niorKutigineKarnerpaussoK...

3