Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 14

uvsigsaineK kiagsautåungilaK
issile kiagdlo pitarunavérsimatitardlugit
igalåt
kingugdlermik erxartorparput ig-
dlunik kiagsaineK iluagtinardlugulo
måna eraartorsinauvarput igdlunik o-
KorsaineK. use misiligpiuk kissarssu-
terse aanoK uvsigtiginersoK nanerut
atordlugo?
autdlarKausiutdlugo ugperissapalåt
ilåt unigtikusugkaluarpara oaardlu-
nga inugpagssuit isumaKartarmata
igdlup nangmineK oKorsautai kivfiutai
igdlup iluanut kiagsautaussartut.
igdlumut kivfiutit kiangnerulerner-
mut pissutåungisåinarput. oxauseK
KavdlunåtoK isolering isumaKarpoK
avssineK, matussinex avigsårtitsiner-
dlunit, tåssalo imåipoK igdlup kivfiu-
tåta isumagissagssarå avssiniésavdlu-
ne.
igdlut kivfiutait kiagsautåunging-
mata Imaira ersserKigsameKarnerusi-
nauvoK imåitumik åssersusiordlune:
igdlut mardluk sanilerigput åssigig-
dluinarmik sanåt taimågdlåtdle åssi-
gingissutigalugo igdlup åipå agsut o-
Korsardluagaungmat åipåle OKorsa-
gaunane. igdlut sanilerigput tamar-
migdlo ku'kuneKarsimanatik. iserfigi-
guvtigik takusavarput igdlut kiåssu-
siat åssigigdluinartoK. OKorsagaune-
rusimassoK oaorsautiminik kiagtisine-
Karsimåsagaluarpat igdlo OKorsardlu-
agaa åiparminit kiangnerusimåsaga-
luarpoK.
tauvale seamilerpat igdlutdlo tåuko
tamarmik saraarneKarunik oaorsaute-
KångitsoK åiparminingarnit kiagtiler-
tornerusaoK, tåssa pissutigerpiardlugo
igdlup oKorsautai avssissarmata, tai-
måitardlutigdlo seaernup aingorneri-
nutaoa. seainerdle tarrigpat igdlo o-
aorsagausimångitsoa sukanerussumik
nigdlertisaoa oaorsardluagardlo sivi-
sunerussumik kialasavdlune, tåssa pl-
ssutigalugo igdlup oaorsautai avssi-
ssarmata.
igdlut sunik uvsigsarneaartarpat?
kalåtdlit igdluinut oaorsautigineaar-
tartut åssigingitsorpagssuput, paorna-
autit, ivssut, sénakuaraat, glasuld cel-
lotex avdlarpagssuitdlo. tamåko oaor-
sautigineaartarput kiangmigdlo anit-
sailiuisinauvdlutik silåinarmik aku-
neaarnertik pivdlugo, silåinarme o-
aorsautauvoa pitsaunerpåa. silåinar-
dle oaoautåusagune panertussariaaar-
poa, uningavdlunilo.
silainaup tamatuma tungåtigut ilua-
autaussarnera igalåtigut takusinau-
varput ilupaauserneaarsimassutigut.
igalåt ilupaausernertik kisiat iluaau-
tiginea ajorpåt silåinardle igalåt akor-
nånitoa. igalåtigut aianarsisinaunea i-
lupaauteaångitsune mardloriautauvoa
ilupaautilingnut naleraiutdlugo.
taimåitumik nuånertångilaa takuv-
dlugo inoaartarmat isumaaartunik i-
galåt ilupaautait asule sitdlimatåinau-
ssut, sordlo silardlit aserorpata isuma-
liortoaarsinauvdlune: „susa, ajungi-
katdlarpoa sule ilordlit ajungitdlat".
kisiåne tåssa tamåna kukuneruvoa. i-
galåt ilanik aserortoaarpat taorsipat-
dlangneaarsimångigpatdlo kiagsarni-
arnermut akornutaussorujugssuångu-
saoa.
taimåitumik igalånik aserortoaartit-
dlugo erninaa taorsertarniåkit. tama-
tumuna aningaussanik nalilingnik si-
pågaaåsautit, igdlutdlo pinarnago ig-
dloKarfigtaoK takujuminarnerulersi-
savdlugo. igalåt aseraukut takujumi-
nångitdlat, ajornerulersardlutigdlo å-
noråminikujungnik matuneKåinarsi-
magångamik. taimåitumik igalåjarsi-
guvse erninaa taorserniarsigit. iga-
låvsini'k aserortoKarsimava? takoriå-
sagitit.
igalåt erxartortitdlugit supissarnea
eraartorsinauvarput. sujornagut oxar-
nikuvunga igalåt kigdlinge uvsigsau-
tigssanik miligsordlugit pitsaoaissoK,
kisiåne tåssa igalåsserfit nangmingnea
åma aanoa itunerat uvsigsunigssånut
aperautaussorujugssuvoa, sordlo iga-
låt angmartartoaarpata.
åssersutigalugo oaariarta igalåt 1
meteritut siligtigissut taimatutdlo por-
tutigissut mardlungnik angmartartug-
dlit. igalåt taimåitut arfinilingnik kå-
neaåsåput tåukulo uvsigdluinartusi-
mångigpata igalårtanut naleraiutdlu-
tik mardloriåumik aianaautåussug-
ssåuput.
taimåitumik igalåt kånere aupaaar-
patalo aupait sapingisånguangnik uv-
sigsarniåkit, tåssame igalåginåungit-
sutigut matukutdle åma suertoaarta-
ruvse ugsigsarniåkit.
ugsarneK
uvsarnea peraingnigssanjut akornu-
taunasugineaartarpoa, aularnaitsordle
auna init aianarsiassarnerånut taima-
lo aningaussaiarnermut pissutaussa-
aalune.
aanoa iliordlutit suverférutitsisi-
naussutit kingorna ersserxingnerussu-
mik eraartorumårparput. månale er-
KartorKilåginardlara igdlup nangmi-
nea oaorsarneaartarnera, tåssa igaisa
ailåvatalo oaorsarneaartarnerat.
silåinaa oaoautåusagune tusarér-
parput uningåsassoa panertuvdlunilo.
silåinaa taimatut atugagssaa uningav-
dlunilo panertutmiardlugo igdlunut o-
aorsautigssat måna fabrikine suliari-
neaartarput, tåssa imagssiat aitugtut
putuararpagssuagdlit silåinarmik i-
maaartunik.
kisalo kivfiutigssat panertusangma-
ta månamut misiligaineaartarpoa ta-
måko masajaitsutiniardlugit. sordlo
misiligarneaartartut ilagåt kivfiutig-
ssat imermik pitarneaarsinåungitsu-
mik aagdlertardlugit. kisiåne ajoralu-
artumik imermik pitarneaarsinåungi-
vigsunik sule navssårtoaarsimångilaa.
ajoraluartumingme kivfiutigssat ai-
tugtut åma imermik mitdluaussarput,
agdlåme ilaaarput simernavårautitut-
dle ingassagtigissumik imermik mit-
dluaissartunik.
sordlo kingusingnerussukut eraarto-
rumårigput isugutak silamérsoa kisi-
me navianångilaa åmale isugutak i-
nip nangminea iluanitoa, tåssa ailaa.
ailardlo iminarmingarnit pulaterni-
kaunerujugssuvoa. tamåna kingorna
eraartorneaarumårpoa.
måna eraartorneaartut imaaa soau-
taussorssungikaluarput isumaaarpu-
ngale igdlup oaorsarneaartarneranut
tungassumik påsissutigistoaussavut i-
luaautauslnaussut.
Isolering varmer ikke
JOH. P. ANDRESEN & CO.
Orgel, Harmoniums-
Fabrik
RINGKØBING
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlchumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHENpissarpat!
nukigssaK namagtOK - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausmardlunit uvdlakut
kavfisugagssaK akularsimagaine taigssaun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. niaKorig-
sinartarpoK, nåkitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik eKaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpåt.
KRUSCHEN
— men den holder varmen inde og kulden ude
Sidste gang omtalte vi varme og fy-
ring, og det er naturligt herfra at gå
over til at snakke lidt om isolation.
Jeg vil gerne starte med at prøve at
udrydde en meget udbredt misfor-
ståelse i forbindelse med isolering.
Mange tror, den frembringer varme.
Isolering varmer ikke og aldrig. Or-
det isolering betyder afsondring, af-
spærring, adskillelse. Isolator betyder
et stof, der spærrer for varme, fugt
eller elektricitet.
Lige så lidt som isoleringen på en
elektrisk ledning laver elektricitet, la-
ver isoleringen i Deres husvæg varme.
At isolering ikke varmer forstås
måske bedst ved et eksempel: Vi fore-
stiller os to i øvrigt helt ens huse. Den
eneste forskel er, at det ene er meget
fint isoleret, det andet er slet ikke iso-
leret. Vi tænker os, at de to huse lig-
ger side om side, og at de begge er
uopfyrede. I disse to huse vil der væ-
re nøjagtig samme temperatur. Hvis
isoleringen varmede, skulle der blive
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
8INGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
varmere i det med isolering, end i det
uden, og det gør der selvfølgelig ikke.
Hvis vi nu tænker os, at Solen kom-
mer på himlen, vil der blive hurtigere
varmt i det uisolerede hus end i det,
der er isoleret, fordi isoleringen spær-
rer — også for solvarme. Men når so-
len går ned igen, vil det velisolerede
hus holde sig længere varmt end det
andet, og dette igen fordi isoleringen
spærrer.
Og hvod isolerer man med? På
Grønland isolerer man med snart sagt
alt, hvad der er let ligefra lyng, tørv,
træuld til glasuld, stenuld, glimmer,
plastic, cellotex og meget andet. Disse
materialer isolerer, fordi der er så
meget luft i dem, for luft er den bedste
varmeisolator, man har. Det eneste,
man må forlange er, at den står stille,
og at den er tør.
VINDUERNE
Denne kendsgerning udnyttes ved
vinduer, når man sætter dobbeltvin-
duer op. Det er ikke det ekstra lag
glas, der isolerer, men det er den luft,
der står stille mellem glassene, og den
isolerer til gengæld godt. Hvis der f.
eks. går for een krone varme tabt
gennem et vindue med eet lag glas, så
går der kun for halvtreds øre tabt,
efter at De har sat forsatsvinduet på.
Det er derfor trist at se så mange
eksempler på, at man i huse med dob-
deltvinduer opfatter det ene lag glas
som en slags „reserveglas". Hvis det
ene går i stykker, tænker man som
så: „Nå skidt, der er et lag endnu, så
det haster ikke med at reparere". Det
er helt forkert tænkt. Så snart det ene
lag glas er knust, går der dobbelt så
meget varme tabt, som da det var helt.
Reparer derfor straks og gør det
som vi tidligere har set. De tjener
penge ved at gøre det, og De gør De-
res hus en tjeneste ved det. Knuste
ruder ser hæsligt ud, Og vperre bliver
det, hvis De stopper en klud i hullot-
Luxor „Lilette"
Transistorradio i lommeformat. Mellem- og
langbølger. V transistorer. Ferritantenne.
Højttalertllslutning. Mål: 156X98X34 mm.
Rød/hvid — sort/hvid — blfi/hvid.
Radiohandleren har brochurer,
transistorradio kaussarlingmiortariaK. ujar-
dlerfigssat mellem- åma langbølger. 7-inik
transistorilik. antennexarérsoK. ingmikut
højttalerimut ikuvfilik. angissusia: 156 X
98 x 34 mm. augpalugtut/Kaxortut — Ker-
nertut/kaKortut — tungujortut/kaKortut.
radiuerniak tamåkununga ilitsersdtinik pe-
karpok.
IMPORT: FRODE HERLØV & CO., BORGERGADE 14, KØBENHAVN K.
i-------------------------
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfipe
pineKarsinéuput.
ndmagpoK onaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Altså reparer knuste ruder, når De
opdager dem.
Og medens vi er ved vinduer, kan
vi passende tale lidt om træk. Jeg har
tidligere anbefalet at stoppe værk i
fugen omkring vinduet, men der er
også varmetab mellem vinduesramme
og karmen.
Vi tænker os et vindue, der er en
meter højt og en meter bredt med to
rammer til at åbne. I et sådant vin-
due er der 6 meter fuge, og hvis disse
6 meter fuge ikke er helt fuldstændig
tætte, vil der gå dobbelt så megen
varme tabt gennem dem som gennem
glasset,
Hvis De hellere vil have det i penge,
kan vi sige, at hvis der spildes fpr ep
krone varme gennem glasset, så spiL
des der for to kroner gennem de utæt--
te fuger.
Gør derfor alt, hvad der er Dem
muligt for at tætte fuger og revner —
ikke bare ved vinduer, men overalt,
hvor det trækker ved døre, ved fodpa-
nel, ved loftliste og i øvrigt alle ste-
der, hvor De mærker træk.
TRÆK
Træk er vist nok direkte sundheds-
farligt, og det er helt sikkert direkte
årsag til en masse varmespild og der-
med pengespild.
Hvorledes De tætter bedst, skal vi
se på i en senere artikel. Nu tilbage
til den egentlige isolering, den vi har
i vægge og lofter.
Betingelsen for at luften isolerede
var, som vi så, at den står stille, og at
den er tør.
At få luften til at stå stille opnås —
så vidt det nu er muligt —■ i fabriks-
fremstillede materialer ved at lukke
en masse luft inde i en masse små cel-
ler. Man skaffer sig med alle midler
såkaldte porøse materialer.
Det andet krav, at den skal være tør
ikke bare under opvarmningen, men
også således, at den forbliver tør, lø-
ses eller prøves løst ved at lægge et
lag vandstgndsende materiale på beg-
ge sider. Desværre er det meget van-
skeligt at være helt sikker på vand-
tæthed-
Uheldigvis ep det jq sådan, at porøse
materialer oftest også er vandsugende.
Som vi senere skal se, er det ikke
alene regnvand udefra, der er farligt.
Lige så farligt er vandet inde i huset.
Det er vand, der findes som damp i
luften, og damp med meget kraftig
gennemtrængningsevne. Men herom
senere.
ALLE SYDENS MANGE
DEJLIGE FRUGTER
er samlet hos Chr. P. Hansen’s
Eftf. i København - Det kulinariske
Stormagasin på Købmagergade 55,
der har samlet et udvalg uden si-
destykke i Europa af spændende
delikatesser fra hele verden.
Der er de fine, lyse Loquats, der er
passionsfrugten og den særprægede
kinesiske kærlighedsfrugt Lychee,
og der er pikante Komquats, røde
Guavas og de lækreste hvide ja-
panske ferskner for blot at nævne
nogle få.
Alle delikatesser, også alverdens
supper, færdige til brug på dåse,
kødkonserves og færdige eksotiske
retter samt alt tilbehør og krydde-
rier til indonesisk Rijsttafel, for-
sendes gerne til Grønland, en gros
og detail. Skriv til Chr. P. Han-
sens Eftf, efter forslag, opskrifter
og tilbud.
14