Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 6

Der
antallet
er en jævn stigning i
af ægteskabssager ved kredsretterne
— men der er intet, der tyder på, at adgangen til skilsmisse har
ført til uovervejede opløsninger af ægteskab, hedder det i en
rapport udarbejdet af „Udvalget for Samfundsforskning i Grøn-
land" med henblik på en revision af loven for ægteskabers ind-
gåelse og opløsning
Udvalget for Samfundsforskning i Grønland har udarbejdet en rap-
port „Familie og Ægteskab I: Opløsning af ægteskab". Rapporten er ble-
vet offentliggjort i dag, og den er udarbejdet med henblik på opfyldelse
af et krav i lov for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning af
1954 om, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1962/63, og at
revisionsforslaget skal være ledsaget af en på regimæssige undersøgelser
grundet beretning om, hvorledes loven har virket i den forløbne periode
Undersøgelsen omfatter sager om
opløsning af ægteskab, der har været
behandlet af kredsretterne eller lands-
høvdingen i årene efter den grønland-
ske ægteskabslovs ikraftræden, 1. juli
1955 og indtil udgangen af 1959. Ma-
terialet består af retsbogsudskrifter,
retsbogsprotokoller, protokolater fra
landshøvdingembedet samt politipro-
tokolater. Udvalget har endvidere gen-
nemført samtaler med nogle af de æg-
tefæller, hvis sager indgår i materia-
let, og med myndigheder, der har haft
med ægteskabssagers behandling at
gøre.
Materialet omfatter ikke alle tilfæl-
de af uoverensstemmelser mellem æg-
tefæller, som har været forelagt myn-
dighederne siden ægteskabslovens
ikrafttræden, idet man ikke har haft
mulighed for at få et materiale fra
præsterne vedrørende de tilfælde, hvor
ægtefæller har været til mægling, og
efter denne mægling har opgivet at gå
videre med ægteskabssagen. Man har
heller ikke haft mulighed for at få
oplysning om samtlige de tilfælde,
hvor en eller begge parter har været
i forbindelse med politi eller kommu-
nefoged med ønsket om at få ægte-
skabet opløst, og hvor det er lykkedes
disse myndigheder at få beroliget par-
terne. Der foretages i almindelighed
ingen registrefing ved embederne i
disse tilfælde.
JÆVN STIGNING I SAGSANTALLET
Af de årlige beretninger om de grøn-
landske domstoles virksomhed frem-
går, at der i årene fra 1955 til 1958 har
verseret sammenlagt 56 ægteskabssa-
ger ved kredsretterne. 4 af disse har
tillige været behandlet ved landsret-
ten. Landsretten har i den pågældende
Velafbalanceret
*>Aod«n Virglnio
full flavourød -
men oJligov*!
mild. Mand og
rrwnd imellem
nydelsens
højdepunkt
VIRGINIA
ROSE
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak ineritdluarsimassoK
taimåilordle oricamut Kasiliss&r-
néngitsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
periode behandlet 2 ægteskabssager
som første instans.
Den offentliggjorte statistik viser en
jævn stigning i sagsantallet, som kan
tyde på, at tanken om opløsning som
en vej ud af ægteskabelige vanskelig-
heder langsomt vinder større udbre-
delse. Af nytilkomne sager til kreds-
retterne var i 1955: 5, 1956: 11, 1957: 19
og 1958: 21. Stedfordelingen viser spar-
som benyttelse af opløsningsadgangen
i yderdistrikterne, mens Holsteinsborg,
Jakobshavn og Godthåb ligger i spid-
sen. Der er ingen særlig forskel mel-
len det nordlige og sydlige Vestgrøn-
land. Det bemærkes dog i rapporten,
at det meget store sagsantal, som un-
dersøgelsen viser fra Godthåb, beror
på, at der heri indgår særlig mange
bevillingssager, nemlig 7 å 14, og det
er fortrinsvis danske ægtepar, der har
valgt bevillingsvejen. Domsvejen er
hovedsagelig benyttet i de tilfælde,
hvor parterne begge er grønlændere,
eller en af parterne grønlænder.
UTROSKAB HYPPIGSTE ÅRSAG
Skilsmisse forekommer i et lidt stør-
re antal tilfælde end separation, hvis
man ser på de grønlandske eller de
grønlandsk-danske ægteskaber alene,
og utroskab er den hyppigste årsag.
Med hensyn til fastsættelse af vilkår
forekommer der ret stor enighed mel-
lem parterne angående spørgsmålet
om forældremyndigheden, og parter-
nes ønsker er altid blevet fulgt af
myndigheden.
Udvalget har set på, om parterne,
efter at ægteskabet formelt er opløst,
atter skulle være blevet forsonet. Det
forekommer kun i et enkelt tilfælde,
men herved erindres om, at de fleste
forliges før den formelle afgørelse om
opløsning er truffet, og materialet af
den art har man ikke på systematisk
måde fået ved undersøgelsen. Specielt
nævnes det, at betænkningstiden
(§ 59 A) endnu ikke har vist sig at ha-
ve ægteskabsbevarende betydning.
PROBLEMER EFTER SKILSMISSEN
Undersøgelsen viser, at der kan op-
stå et problem for den af parterne, der
fraflytter det fælles hjem, at få stabile
og tilfredsstillende boligforhold, navn-
lig i de tilfælde, hvor den pågældende
flytter med et eller flere af børnene.
De oplysninger, der foreligger, synes
at tyde på, at den fraskilte eller fra-
separerede kvinde formår at klare sig
økonomisk ved at tage arbejde, hedder
det i rapporten. I nogle tilfælde synes
hun dog at falde familien til byrde,
enten forældre eller en gift søn. Bi-
drag synes ikke at indgå med større
regelmæssighed, og man har indtryk
af, at det ofte tager sin tid, før det
offentliges bistand til inddrivelse op-
nås.
I udvalgets rapport indgår også et
resumé af retssagerne, man har be-
handlet til grundlag for rapporten, li-
gesom der behandles en lang række
cirkulærer om behandling af ægte-
skabssager samt samtaler med myn-
dighedspersoner om loven og dens
virkninger.
RAPPORTENS KONKLUSION
Der er udarbejdet en række stati-
stiske oversigter om alle de problemer,
der opstår i forbindelse med opløsning
af ægteskab. Undersøgelsen slutter i
en konklusion, hvori det blandt andet
hedder:
Undersøgelsens formål er at bedøm-
me, om der har vist sig særlige sam-
fundsmæssige eller personlige proble-
mer ved indførelsen af adgangen til
at opløse ægteskab, og om der har vist
sig vanskeligheder ved administratio-
nen af de enkelte bestemmelser i lo-
ven. Man havde befrygtet, at der,
navnlig lige efter lovens ikrafttræden,
skulle komme et stort antal henven-
delser, som ikke var alt for velover-
vejede.
På baggrund af undersøgelsen fore-
kommer det berettiget at sige, at skils-
misse og separationsadgangen endnu
ikke har ført til uovervejede opløs-
ninger af ægteskab. Der er i materialet
kun et enkelt tilfælde, hvor hustruen,
der selv havde taget initiativet angi-
ver, at hun er ked af, at ægteskabet
er opløst, og at hun gerne ville have
manden tilbage.
På den anden side er der meget, der
tyder på, at man under alle omstæn-
digheder ville have opretholdt den
faktiske adskillelse, da det var ham,
der havde forladt hjemmet. I øvrigt
er der ingen af de ægtefæller, man
har været i kontakt med, der giver ud-
tryk for fortrydelse. Alt tyder på, at
det er meget dårlige ægteskaber med
langvarige konflikter, der er blevet
opløst.
Mange er øjensynligt blevet bremset
hos præst, kommunefoged eller politi.
Det fremgår bl. a. af landsdommerens
kommentar til hans årlige statistik,
hvor han anslår, at ca. halvdelen af
de sager, der rejses, på ny opgives af
parternes, men et endnu større antal
må formodes aldrig at nå så langt som
til registrering hos kredsdommerne.
IKKE STØRRE ÆNDRINGER
Udvalget slutter sin konklusion:
Ændringer af lovens enkelte bestem-
melser kan ikke siges at være klart
indicerede. Noget kunne måske tale
for at afvente en ny dansk ægteskabs-
lov, der er under forberedelse. Et af
de spørgsmål, der drøftes i de respek-
tive nordiske ægteskabslovudvalg er,
hvorvidt separation i alle tilfælde bør
gå forud for skilsmisse i utroskabstil-
fældene. Hvis det bliver tilfældet vil
en bestemmelse som § 59 A — om
betænkningstiden — ikke længere ha-
ve betydning. Hvis man ikke ønsker,
at revisionen af den grønlandske æg-
teskabslov skal afvente den ny dan-
ske lov, .er § 59 A vel den eneste be-
stemmelse, som man kan overveje at
ændre under en eller anden form.
Påmiune atuarfik ineKarfiussugssaK mérKanut 12-inut
utarKisaussumik åritigssussineKåsaoK kommuneKarfingme atu-
arfeKarnikut ajornartorsiutit ikiorserniardlugit
atuarfit Påmiune erKåmiunilo pit-
sauvatdlångitdlat. kommuneKarfiup a-
tuahfisa angnerssåt PåmiunipOK ba-
råkeK augpalugtoK, mikivatdlålermat-
dlume iliniartitsissunut inigssiausima-
ssok atulersimavåt mardlungnik kla-
ssilik atautsimigdlo mikissumik ing-
mikut atuagagssanut atortartumik ini-
ngualik. atuarfiussut tåuko tamarmik
mikivatdlålerput ajorneruvordle asi-
mioKarfinltut ericarsautigalugit .asi-
mioKar'fit ilåne sordlo arfineK-pinga-
sunik atuarnermut nåmalerérsunik
méraKarpoK — angajugdleK 12-inik
ukiulik — mérKatdlo tåuko uvdlut ta-
maisa atuartineKångitdlat. nunasar-
férsame atuarsinaussumik anguteKa-
raluarpoK aulisariarsimatinanilume
mérKanik atuainiutitårtitsissarpoK.
nunaKarférKamisaoK avdlame tigui-
nagkamik ajoiceKarpoK, åmale tåssa-
ne atuartitaunerup tungåtigut piuma-
ssausinaussut mingnerpåtdlunit angu-
neKarsimångitdlat.
1963-imut nutåmik atuarfiliagssaK
nautsorssutigineicarpoK, éipågumutdle
utaricisaussugssamik atuarfiliorniar-
put. sisamanik klasseKåsaoK, tåssalo
iliniartitsissup igdlugisimasså måna-
mut atuarfigtut utaridsaussoK atuar-
tunut asimérsunut inigssiatut atuli-
saoK. nunaicarfingme skolelederiussoK
Jan Bastiansen taimatut isumagssar-
sisimavoK Manitsormiunit isumag-
ssarsisitauvdlune. igdlume taimatut i-
nigssiaussume méricat 12 anguvdlugit
inigssineKarsinåuput Kanordlo neri-
ssaKartiniarnigssåt pivdlugo neriutigi-
neKarpoK nåparsimavigdlo isumaKati-
glssuteKarsinauvdlutik. GTO-lo neri-
orssuivoK tamaviårtisavdlugo igdlo
tåuna éipågumut atualerKingnigssa-
mut piarérsimaniåsavdlugo, tåssame
avdlångortiterpatdlårtariaKåsånging-
mat, tåssa méricat asimioxarfingnér-
sugssat atuartitsinerup autdlartericår-
neranit peKatausinauniåsangmata
méricat asimioKarfingnérsugssat aju-
vigsumik atuartitausimangmata aut-
dlarKåumut ingmikut atuartericårne-
Karumårput taimaisivdlutik periarfig-
ssarsisiniardlugit ukioKatimingnut ni-
uvertoKarfingmiunut nagdlersukiar-
torsinautitdlugit.
Påmiune atuarfik,
Skolen i Frederikshåb
»SØBY«
motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2-—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Søby Motorfabrik
v. A. C. Jørgensen
Søby . Ærø . Tlf. 123
atuarfiup tapertå ineKarfiussutut atuar-
fingortineKartugssaK.
Skoleannekset, der skal omdannes til sko-
lehjem.
Frederikshåb får et
skolehjem til 12 børn
aitsåtdliåsit sanavdluagaK
(nalunaeKutåraK ingnagtautdlo atautsimortut)
ingnagtaut nalunaeKutartalik ................ kr. 42,50
extra-extra .................................. „ 47,50
angutinut nalunaexutåraK 17 sten uvdlorsiu-
titalik, imagtusångitsoK ..................... „ 55,00
extra .......................................... 65,00
extra-extra .................................. „ 70,00
arnavdlo nalunaexutårå pitsavivik ............ „ 42,50
nalunaexutåraK 30 st. ingminérdlune amortar-
tOK, taimågdlåt akexartOK ..................... 97,50
arnanut angutinutdlo nalunaexutåraK pitsax „ 85,00
nukagpiarxanut kr. 18,00 — niviarsiarx.......... 20,00
kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 åma........... 40,00
piniagkat x-ilerdlugo nalunaexutseruk. agdlagfigiguv-
tigut akisa agdlagartait åssiliartagdlit nagsiutfsavavut.
KularnavérKusigkat, iluaringikåine utertineKarsinaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
Skoleforholdene i Frederikshåb sko-
ledistrikt er mildest talt dårlige. I sel-
ve Frederikshåb har man en rød ba-
rak, som er distriktets hovedskole, og
da den er for lille, har man måttet tage
en tidligere lærerbolig i brug som an-
neks med to større klasseværelser og
et mindre værelse til særundervisning.
Begge skoler er for små, men det er
meget værre på visse bopladser og ud-
steder. På en boplads har man f. eks.
otte børn i den skolepligtige alder —
det ældste barn er 12 år — og ingen
af disse børn får regelmæssig under-
visning. Man har en læsekyndig mand
på stedet, og når han ikke er på fi-
skeri, underviser han børnene i lidt
læsning. På en anden plads har man
en læser, men også her er undervis-
ningen ikke i overensstemmelse med
de minimumskrav, man kan stille til
den. En ny skole er på anlægspro-
grammet for 1963, men allerede næste
år opfører man en elementskole som
midlertidig foranstaltning. Den får
plads til fire klasser, og så kan det
nuværende skoleanneks tages i brug
som skolehjem. Det er distriktsskole-
leder Jan Bastiansen, der har fået
ideen, inspireret af et tilsvarende ar-
rangement, man har lavet i Sukker-
toppen. Der kan blive plads til 12 ud-
steds- eller bopladsbørn i skolehjem-
met, og hvad kosten angår håber man
at kunne få en aftale med sygehuset.
Fra GTO’s side vil man gøre alt for,
at skolehjemmet, der ikke skal under-
gå større forandringer, kan være fær-
digt til næste skoleårs begyndelse, så
børnene udefra, deriblandt de otte,
der kun periodevis får undervisning,
kan være med straks fra skoleårets
begyndelse. Da børnene hidtil har fået
en meget dårlig undervisning, vil man
i første omgang give dem særunder-
visning, så de får en chance for at ind-
hente deres jævnaldrende kammera-
ter.