Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 4

Defekte geværer og forkerte patroner
årsag til mange ulykker i Grønland
Man skal ikke dyppe geværet i saltvand "og tro, det så er renset.
Større krudtladning i patronen giver dårligere skud, og det rækker
ikke længere end en normal krudtladning. Se efter på geværet,
om det overhovedet må anvendes til røgsvage patroner
__________________________________-.....Jl-___________________J
Hvert år bliver et større antal men-
nesker i Grønland dræbt eller lemlæ-
stet for livstid på grund af forkert
omgang med skydevåben. Årsagerne
til disse vådeskudsulykker er mange,
men det er karakteristisk, at et ikke
uvæsentligt antal af dem skyldes de-
fekte våben, geværer der ikke er pas-
set ordentligt, eller forkert anvendelse
af patroner.
I Danmark findes der over 100.000
jægere, men antallet af vådeskuds-
ulykker er ikke tilnærmelsesvis så
stort som i Grønland, og det hænger
utvivlsomt bl. a. sammen med, at de
fleste danske jægere gennem jagtfor-
eningerne og på de lokale skydebaner
er instrueret i den rette brug af deres
skydevåben. Det skulle man synes, at
den grønlandske jæger, der ovenikøbet
skal leve af sit skydevåben, også er,
men ulykkestallene taler deres tyde-
lige sprog. I Danmark er vådeskuds-
ulykkerne altså ikke noget større pro-
blem, hvilket bl. a. også ses deraf, at
det er mere end 30 år siden, noget
dansk jagtblad sidst har haft en arti-
kel, som instruerede i den rette pas-
ning og brug af skydevåben. Siden har
man ikke fundet det nødvendigt at ad-
vare danske jægere, men det synes på
sin plads i Grønland at aflive nogle
af de misforståelser, der hersker med
hensyn til skydevåben, misforståelser
som sidst kom til udtryk, da landsrå-
det i sommer drøftede anvendelsen af
røgsvagt krudt.
DET RØGSVAGE ER DOBBELT
SÅ KRAFTIGT
Det kan ikke ofte nok og skarpt nok
pointeres, at røgsvage jagtpatroner,
hvilket vil sige jagtpatroner opladet
med røgsvagt krudt, kun må anvendes
i bøsser, som gennem prøveskydning
er godkendt og stemplet for røgsvagt
krudt. Stemplet, som tegningen viser,
sidder på undersiden af geværet, og
hvis et gevær, der f. eks. er fremstil-
let i Belgien, ikke har det mærke, der
ses på tegningen under „Belgien", må
geværet under ingen omstændigheder
anvendes til røgsvagt krudt. Det er
dødsens farligt.
Det ældre krudt, sortkrudtet, giver
et dumpt knald, ryger meget og bræn-
der med kraftig flamme. Det moderne,
røgsvage krudt har derimod et skarpt
knald, giver ingen røg af betydning og
brænder mindre voldsomt i frit rum.
Men indelukket i patronkammeret er
det røgsvage krudt mere eksplosivt
end sortkrudtet og udvikler som følge
deraf et væsentligt større tryk. Til
sammenligning kan det oplyses, at en
jagtpatron kaliber 16 og af længden
65 mm opladet med sortkrudt udvik-
ler et tryk på gennemsnitlig 300 kg
pr. kvadratcentimeter, mens trykket
fra en tilsvarende patron opladet med
røgsvagt krudt når helt op på omkring
det dobbelte tryk, nemlig 500 til 600 kg
pr. kvadratcentimeter. Geværet bliver
altså ved brugen af røgsvagt krudt
udsat for den dobbelte belastning, og
det er klart, at hvis et gevær, altså et
sortkrudtsgevær, kun er beregnet til
at klare et tryk på 400 kg pr. kvadrat-
centimeter, så er det farligt at udsætte
det for et meget større tryk.
På de prøveanstalter, der findes i
mange lande, afprøves bøsseløbene
med et tryk, der ligger ca. 30 til 50
pct. højere end det tryk, den kraftig-
ste patron, der er beregnet for bøssen,
normalt udvikler. Det vil altså sige, at
man kan vente, at et sortkrudtsgevær
kan tage et tryk på omkring 400 kg,
men altså ikke et tryk på 600 kg som
den røgsvage patron udvikler. De bør
straks se efter på Deres gevær, om det
har det mærke, der angiver, at det må
anvendes til røgsvagt krudt. Hvis
mærket ikke er der, bør De aldrig
mere bruge røgsvage patroner i det
gevær. For selv om det måske har
holdt til mange skud med røgsvage
patroner, så kan det sprænges en dag.
STØRRE KRUDTLADNING
GIVER DÅRLIGE SKUD
Det er en udbredt misforståelse, og
den kom også til udtryk i landsrådet,
at et skud rækker længere jo mere
krudt der er i patronen, og at man til
sæljagt f. eks. skulle have patroner,
der rakte særlig langt. Det er helt for-
kert. Der findes en videnskab, som
hedder ballistik, og visse ballistiske
grundregler sætter på forhånd en na-
turlig og til dels uoverstigelig grænse
for et haglskuds rækkevidde.
Ganske vist er det forholdsvis sim-
Musik skaber glæde
Vi leverer hurtigt alle slags
Musikintrumenter
og Grammofonplader
Stort udvalg i harmonikaer,
mundharper, alle strenge-
instrumenter.
Skriv efter katalog — tilsendes
gratis
nipilerssornex
nuånålersitsissarpox
sut tamaisa pilertortumik
nagsiusinauvavut
nipilerssutit oKalugtartuvdlo nutai
nutsugiarpagssuit åssiglngitsut, Ka-
nerssorissat, nipilerssutitdlo no-
Kartigdlit tamaisa pigåvut
kataloge piniarniaruk
akeKångitsumik nagsinnenåsaoK
MUSIKHUSET
Algade 23, Vordingborg
pelt gennem en større krudtladning at
forøge den normale haglladnings ud-
gangshastighed ret betydeligt — i for-
ventning om at opnå en tilsvarende
større rækkevidde, men for det første
bliver den reelle forøgelse af række-
vidden på grund af den voldsomt sti-
gende luftmodstand ikke ret stor, for
ikke at sige ubetydelig, og for det an-
det — og dette er særdeles vigtigt —
har en væsentlig forøgelse af ud-
gangshastigheden en højst uheldig
indflydelse på skudbilledet, altså på
haglenes dækkeevne. Det fremgår og-
så af illustrationerne, der viser to
skudbilleder for en patron med nor-
mal krudtladning og for en patron,
hvor krudtladningen er forøget. Man
vil se, at skuddet fra den forøgede
krudsladning ikke dækker nær så
godt som fra den normale ladning.
UENSARTEDE PATRONER
I Grønland er selvopladning af pa-
troner meget udbredt, og der er grund
til at fremhæve, at forskrifterne eller
brugsanvisningen nøje skal overholdes
for det pågældende krudt, man anven-
der. Hvis man fylder for meget krudt
i en patron, kan der ske det, at bøsse-
løbet sprænges. Der findes utallige
eksempler på ulykker, som er forårsa-
get af overopladede patroner. De men-
nesker, det er gået ud over, er i reg-
len blevet kvæstet i ansigtet og på
hænderne. Der er en anden ulempe
ved selvopladede patroner fremfor
maskinopladede, og det er de enkelte
patroners uensartethed. Selv om man
er meget omhyggelig med opladningen,
kan man ikke lave helt ensartede pa-
troner, og derfor virker de selvopla-
dede forskelligt fra skud til skud, hvil-
ket kan have til følge, at jægeren ofte
må anvende flere patroner, end han
ville gøre med maskinopladede patro-
ner.
Selvopladeren vil ofte være tilbøje-
lig til at anvende mere krudt og flere
hagl, end det er formålstjenligt, hvil-
ket ofte er med til at fordyre de selv-
opladede patroner — uden at det gav-
ner jægeren.
EN NY PATRON BEREGNET
FOR GRØNLAND
I den forbindelse kan der være
grund til at fremhæve den nye grøn-
landspatron, som Hærens Krudtværk i
Frederiksværk har fremstillet i sam-
arbejde med Den kongelige grønland-
ske Handel. Patronen er meget billig,
og den er fremstillet specielt med hen-
blik på jagten i Grønland. Den er la-
keret og har gastæt hylster. En god
dobbeltklædt, paraffineret filtprop
slutter ved sin elasticitet tæt i patro-
nen og bøsseløbet og sikrer den stør-
ste regelmæssighed fra skud til skud.
Ladningen består af prima antimon-
holdige hårde hagl og fineste røg-
svage HK-jagtkrudt. Patronen har en
meget fin dækkeevne, en vel afpasset
begyndelseshastighed og blød rekyle.
Desværre leveres den endnu kun i
kaliber 16, men næste år fås den også
i kaliber 12. Den fås i haglstørrelserne
00, 0, 2, 4 og 6. Patronens længde er
65 mm.
SNOREN SPRANG —
KAMMERATEN DØDE
, Det er selvfølgelig ikke altid forkert
anvendelse af patronerne, der er skyld
i de mange vådeskudsulykker. Ligeså
ofte — og måske oftere — er det ge-
værets eller rettere jægerens egen
skyld. Han har ikke passet sit gevær
ordentligt. Lige i øjeblikket verserer i
Grønland en sag mod en mand, som
var skyld i et vådeskud, der dræbte
hans kammerat. Mandens gevær havde
en sikring, der var defekt. Manden
vidste det godt, og han havde derfor
bundet en snor om sikringen. Snoren
holdt ikke og kammeraten døde. Jæ-
geren vil formentlig blive tiltalt for
uagtsomt manddrab.
Når et gevær ikke passes som det
skal, bliver det alt for hurtigt slidt op,
og det kan være livsfarligt at anven-
de. Ofte findes der tykke lag af rust
både indvendig og udvendig (tag en
tur ud i havnen søndag morgen og se
selv efter), og i mange tilfælde tror
jægerne, at bøsseløbet på grund af den
megen rust sætter større fart på hag-
lene og derved skyder bedre end ge-
værer med blanke løb. Det eneste, så-
danne geværer sætter større fart i, er
ulykkesstatistikken. Man ser også ge-
værer, hvor fjedre og skruer mangler,
og hvor delene, som i det nævnte til-
fælde fra Grønland, er holdt på plads
med sejlgarn. Sådanne geværer er i
mange tilfælde lige til at kassere, og
under alle omstændigheder bør de re-
pareres omgående. Det er jo ikke ale-
ne sig selv, man udsætter for livsfare,
men også andre. Et gevær skal passes
grundigt. Det skal smøres ind i olie
efter hver jagttur, og man skal ikke,
som mange jægere i Grønland gør, ba-
re stikke bøsseløbet i saltvand og så
tro, at det er renset. Især jagtturene
på havet er en belastning for et ge-
vær alene på grund af luftens salthol-
dighed, og geværet bør renses og smø-
res ind i olie efter hver tur. Det tager
et par minutter at gøre det. Det kan
tage år at forvinde følgerne af et de-
fekt gevær, hvis de overhovedet kan
forvindes.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
apernut:
igdlora ikuatdlåsagaluarpat inigssaKarumav-
dlunga nutåmik igdluliortariaKåsaunga. igdlu-
liorneK akisdvoK. aningaussat sumit pisavåka?
akfssut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimaserniarit! tau-
va igdlut ikuatdlåsagaluarpat akigssaitalisau-
tit. kæmnerimukarasuarniarit, „Kgl. Brand“-
ime sitdllmasertlnigssangnut ikiorsinauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Granland siden 1882
Kalttdlit-nunine 1882-lmtf sifdlfmasTssartoK
Glæd Dem
over
kiksit aKitsut mamartut år
Bisca biscuits mamardluartut
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, s
de kiks og de velsmagende E
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
danskit kungikuinik pilersuiss
Leverandør til det kgl. danske
Hvis man fylder for meget krudt i en patron, kan der ske det, at bøsseløbet sprænges.
Der findes utallige eksempler på ulykker, som er forårsaget af overopladede patroner.
PRØVESKYDNINGSMÆRKER FOR HAGLBØSSER DER ER STYRKEMØVET FOR SKYDNING MED RØGSVAGT KRUDT
Tyskland England Belgien Spanien Frankrig Italien
é N Nitro NP # NP * BNP 1 PV 8xs V PT. P?F
* VI/ ET.
g ©© ©

Préveskydnlngsmærker for røgsvagt krudt er stemplet under løbet.
Skudbillede for pa-
tron kal. 12—65 mm
hagl nr. 6 med
normal krudt- og
haglladning. Skud-
afstand 35 m. (Se
illustration for pa-
tron med forøget
krudtladning ved
den grønlandsk-
sprog ede del af ar-
tiklen).
amerdlasåt torar-
ner at patronimik
kal. 12—65 mm nr.
6-inik amerdlaså-
lingmik nåmåinar-
tunik paugssaling-
mik amerdlaså-
lingmigdlo iginer-
me. igivfiup iso-
rartussusia 35 m.
4