Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 12

Grønland er med
den internationale
Alene fra Godhavn og Angmagssalik afsendes 1,1 million femcifrede ko
detelegrammer om året til sikring
I Grønland er der igennem den sid-
ste halve snes år oprettet en lang ræk-
ke hjælpetjenester for den internatio-
nale flyvning. Der er tale om meteoro-
logi-kommunikations- og navigations-
tjeneste, og hovedparten af udgifterne
til denne tjeneste betales af en inter-
national organisation, ICAO, Interna-
tional Civil Aviation Organisation,
som blev oprettet med hovedsæde i
Montreal i 1947. Baggrunden for orga-
nisationens oprettelse var den stadigt
tiltagende flyvetrafik og ønsket om in-
ternationale sikkerhedsforanstaltnin-
ger for den civile flyvning i alle lan-
de. Danmark er medlem af ICAO, og
for Grønlands vedkommende sorterer
hjælpetjenesten for den civile lufttra-
fik under GTO’s telekontor. I 1959 fik
GTO af ICAO refunderet 8,3 miil. kr.
for de tjenester, man havde ydet
ICAO. Så omfattende er altså den
grønlandske ICAO-tjeneste.
I „GTO-orientering“ har B. Wulffs-
berg skrevet en artikel om det arbej-
de, der udføres i Grønland for ICAO.
Det har vist sig, skriver Wulffsberg,
at vejrforholdene over Grønland har
afgørende betydning for forudsigelse
af vejret over hele Nordatlanten og
dermed for atlantflyvningen. Danmark
har derfor som en naturlig følge af
af luftruterne over Nordatlanten
suveræniteten over Grønland måttet
påtage sig at fremskaffe de for den
internationale flyvning nødvendige
observationer og fremføre disse til de
internationale sikkerhedstjenester. I
betragtning af opgavens overvældende
størrelse, og da Danmark selv kun kan
have begrænset nytte af hele denne
tjeneste, er den blevet internationalt
finansieret, idet 95 pct. af udgifterne
refunderes af Nordatlantstaterne gen-
nem ICAO.
HVER TREDIE TIME
Der udføres hver tredie time døgnet
rundt hele året overfladeobservationer
af temperatur, lufttryk og fugtigheds-
grad m. m. ved de fleste stationer samt
radiosendeobservationer af tempera-
tur, lufttryg, fugtighedsgrad, vindha-
stighed og vindretning hver tolvte ti-
me ved Nord, Danmarkshavn, Kap
Tobin, Angmagssalik, Narssarssuaic og
Egedesminde. Til de sidste observatio-
ner anvendes brintballoner og specielt
elektronisk måleudstyr. Umiddelbart
efter observationerne sendes resulta-
terne som obs-telegrammer, der består
af kodetalgrupper, af stationerne på
nordvestkysten til Godhavn og af øv-
rige stationer til Angmagssalik. Ang-
magssalik og Godhavn udveksler de-
til at sikre
lufttrafik
res modtagne meldinger, som derefter
samlet sendes fra henholdsvis Ang-
magssalik til København pr. hurtig-
morse og fra Godhavn til Gander pr.
almindelig morse, hvorefter de indgår
i ICAOs net. Hver sjette time har mel-
dingerne særligt stort omfang, idet der
da indgår høj devindobservationer fra
nogle af stationerne.
I 1960 afsendtes fra Angmagssalik
såvel som Godhavn ca. 1,1 mili. fem-
cifrede kodetalgrupper, hvilket om-
trentlig svarer til halvdelen af Godt-
håbs trafik til København. Foruden at
sende ICAO-vejrmeldingen til Kø-
benhavn udsender Angmagssalik den
pr. langsommorse til faste tider 8 gan-
ge i døgnet uden særlig adresse (CQ)
på 3 frekvenser samtidig.
KOMMUNIKATIONSTJENESTEN
I Prins Christian Sund, Dundas,
Nord og Angmagssalik samt delvis
NarssarssuaK udføres sikkerhedstjene-
ste (kommunikationstjeneste) for den
internationale flyvning på samme må-
de, som Statens Luftfartsvæsen udfø-
rer denne tjeneste i det øvrige Dan-
mark. Tjenesten i Grønland udføres i
nært samarbejde med Statens Luft-
fartsvæsen, som selv direkte varetager
sikkerhedstjenesten i Mesters Vig og
til dels på Sdr. Strømfjord.
Sikkerhedstjenesten, der foregår på
engelsk delvis i kodesprog og kræver
specialuddannelse, består i lyttevagt
på det nordatlantiske områdes air-
ground frekvenser og udføres 24 ti-
mer i døgnet året rundt. De modtagne
meldinger videresendes til andre sta-
toiner inden for det internationale
luftfartssikkerhedsnet: Prins Chri-
stian Sund korresponderer således
med Reykjavik, medens Dundas og
Nord samarbejder med henholdsvis
Resolute Bay og Isfjord, Bodø m. fl.
FJERNSKRIVER OVER INDLANDSISEN
Anlæggene i Prins Christian Sund
og driften af denne station er interna-
tionalt finansieret gennem ICAO. An-
læggene i Dundas, Nord og Angmag-
ssalik er etableret for dansk regning,
ligesom Danmark betaler driften, idet
anledningen til disse tjenester var åb-
ningen af SAS-ruterne til Los Angelos
og Tokyo. Disse ruter beflyves nu også
af andre landes flyveselskaber, hvilket
eventuelt på et givet tidspunkt kan gi-
ve mulighed for international refusion
af en del af udgifterne vedrørende dis-
se stationer. De krav, der stilles til
sikkerhedstjenesterne, vokser fra dag
til dag, hvilket i de kommende år vil
bevirke adskillige udvidelser og an-
lægsarbejder. Således vil Prins Chri-
stian Sund i 1962 blive tilsluttet
ICECAN-kablet imellem Canada og
Island, og der vil i 1961 til 64 skulle
foregå større anlægsarbejder i Dundas
og Nord vedrørende oprettelse af re-
gulære point-to-point forbindelser.
Endvidere påregner telekontoret snart
at overtage 2 fjernskriverkanaler i
DEW-line east kæden, hvorved Ang-
magssalik vil kunne korrespondere
med Srd. Strømfjord via Kulusuk.
NAVIGATIONSHJÆLPEMIDLER
Ved en del grønlandske stationer er
der etableret radiofyr til gavn for så-
vel skibsfarten som luftfarten: I Nar-
ssarssuaK, SimiutaK, Godthåb, Hol-
steinsborg og Upernavik samt Prins
Christian Sund, Angmagssalik og
Nord.
Radiofyret i Prins Christian Sund
drives med støtte fra ICAO. Fyrene i
Holsteinsborg og Upernavik er opstil-
let på foranledning af USA-air force,
som betaler driften. Driften af de øv-
rige radiofyr betales af den danske
stat. Fyret på Radioøen i Kookøgrup-
pen sorterer under Fyr- og Vagervæ-
senet, for hvis regning teletjenesten
står for driften.
Herudover kan samtlige telestatio-
ner på anfordring afgive radiopejle-
signaler på stationernes arbejdsfre-
kvenser for skibe.
Loran navigationssystemet er også
af stor interesse for den internationale
flyvning. Som følge heraf modtager
Danmark også økonomisk støtte ved-
rørende driften af loranstationen i
Frederiksdal, som sorterer under Fyr-
og Vager væsenet. Teletjenesten har for
den amerikanske kystbevogtningstje-
nestes regning bygget loranstation i
Nipisat, hvis driftudgifter ligeledes
bliver refunderet.
EN BILLIG ORDNING
Som det vil fremgå af ovenstående,
er det overordentlig store beløb, der
investeres i hjælpetjenesterne for den
internationale flyvning. Rent bortset
fra den menneskelige baggrund for
denne tjeneste kan man vist godt hæv-
de, at også økonomiske overvejelser
gør den meget velbegrundet. Når man
tager prisen for blot en enkelt af de
store, moderne passagermaskiner (op
til 40 miil. kroner) i betragtning, så
skal sikkerhedssystemet i virkelighe-
den blot kunne forhindre ganske få
ulykker, før det har tjent sig ind.
Hvilken betydning, alene forbedringer
i kommunikationsforholdene kan have,
belyses udmærket ved situationen i
Nordatlanten, inden Prins Christian
Sund indtrådte i systemet. Forbindel-
sen mellem flyene og Gander lufthavn
var så dårlig, at der ofte var op til 12
alert alarmeringer i døgnet udeluk-
kende som følge af manglende mel-
dinger fra flyene. Udebliven af mel-
dingerne er ensbetydende med, at den
samlede rednings- og nødtjeneste bli-
ver sat igang. Store dele af udgifterne
i Prins Christian Sund er således ind-
sparet direkte inden for redningstje-
nesten i Gander.
- søger De
kvalitetsvarer
til
lave priser. ♦ ♦
Så gå i Kajakbutik-
kerne og se det store
udvalg og få den gode
service.
★ MAGASIN DISKO
K’UTDLIGSSAT
★ GERT LAURIDSEN
CHRISTIANSHÅB
★ BIRGER HANSEN
JAKOBSHAVN
★ VAREHUSET DOBI
EGEDESMINDE
★ MAGASINET
GODTHÅB
★ GRETHES BUTIK
FREDERIKSHÅB
★ MAGASIN ARSUK
ARSUK
★ VICTORS MAGASIN
NARSSAK’
★ MAGASIN AVAT
JULIANEHÅB
★ VAREHUSET SPUTNIK
NANORTALIK
GRØNLANDS INDKØBSRING
- ■
■ .11.'." ■ V " '
: . _ ■■■■■ * ' «■
M/S „PERLA DAN“
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
12