Atuagagdliutit - 19.10.1961, Blaðsíða 7

nerissagssat peridngnartut
torersumigdlo
taimaisioruvit atåtatut anånatutdlunit sarniarniåkit aningaussat iluanutau-
muneKarneK
sianiginiaruk mérKat iluamérsunik nerissanarnigssåt, nåpauti-
nut akiusinaorKUvdlugit
asassåka angajorKåt!
erKarsautigisimavisiuk ilaKUtariu-
ssuvsine mérKase ilivsinit avdlanit
tamanit nerissaKartariaKarnerungma-
ta inussutigssanik pissariaKartunik
tamanik akulingnik: æggehvidestofi-
nik, nerissat akuinik taratsunik vi-
tamininigdlo? méraK agdliartusagune
ukiut ingerdlanerine iligtut angitigi-
lisavdlune stofit tåu'ko atorfigssaKar-
titorujugssuvai. nåpautinutdlo amer-
dlasunut a'kiusinåussutsine mérKap
nerissamigut pissariaKarpå. méraune-
rup nalåne nåpautit inunerup sivne-
ranut tamarmut ajOKutaussumik ki-
nguneKarsinåuput; taimåitumik pi-
ngårtuvoK méraK nåpautinut sapingi-
samik pitsaussumik igdlersusavdlugo.
soruname nåpaut pingitsordluinarneK
ajornartarpoK, timile perKigsugpat nå-
paut pilertortumik KångerneKartar-
Pok, amerdlanertigutdlo atajuartunik
kinguneKarneK ajorpoK. timip perKig-
sunigssånut pissutåusaoK inussutig-
ssanik pissariaKagkanik tamanik ima-
lingnik nerissaKartuarnigssaK. taimåi-
ngigpat perKingneK navianartorsiuler-
sarpoK. inuk KasussalersarpoK, soru-
soKarane nåpautinitdlo sunerterKajå-
lersardlune.
nerissat peridngnartut nåmagtut
inuit inersimassut tamarmik nang-
mingneK isumagissariaKarpåt neri-
ssagssanik erKortunik perKingnartu-
nigdlo nerissaKarnigssartik. mérKav-
dle suna perKingnartussoK ilisimasi-
nåungilå, taimåitumik inersimassut
méraK tamåkuninga iliniartitagssaråt.
anga j orKå j ugavit akissugssauvutit
mérKavit nerissagssat perKingnartut
sunersut iliniåsangmagit; akissugssau-
vutitdlo mérKap inungorKårnerminit
perKingnartunik nåmagtunigdlo neri-
ssaKarnigssånut pissusigssamisortu-
mik agdliartornigsså isumangnaitsor-
Kuvdlugo, kisalo ineriartornigsså nå-
pautinutdlo sapingisamik angnertu-
mik akiusinåussuseKalernigsså.
méraK nåmångitsunik nerissartOK
KasusimassåsaoK sorusoKaranilo. tai-
måitumigdlo atuarfingme malingnai-
niarneK sapingajåsaoK, tamatumalo
mérKap kingorna iliniarsimavdluar-
nigssaralua aningaussarsiorsinauvdlu-
arnigssaralualo migdlisisavai.
uvdlakut iluamik nerissarneK
méraK atuartussoK uvdlåt tamaisa
atuariartortinane uvdlåkorsiordlune
nerivdluartariaKarpoK titorfingmut a-
ngisumut imugtordlune igfiartordlu-
nilo imugssualingmik, — mérKat a-
merdlanertigut imugssuaK nakuitsoK
iluarinerussarpåt. åmalo måningmik
neKimigdlunit tunisinaugåine iluaKU-
tauvdluåsagaluarpoK. taimåtaoK per-
KingnartuvoK nerinerup naggatåtigut
pigssaKartikåine ipilimik atausitorpa-
ta gulerodimigdlunit OKångitsortorpa-
ta.
mérKat amerdlanerssait uvdlormut
nal. akunere 6 migssiliordlugit atuar-
fingmitarput .nerissaKarane atuåsagåi-
ne sivisuvatdlåKaOK, taimåitumik mé-
raK atuarfingmut nerissagssamausi-
ssartariaKarpoK. ajoraluartumik ta-
kugssaussaKaut mérKat atuariartortut
kåginik wienerbrødinik, kiksinik por-
tanik sagdliligaussanigdlunit soda-
vandimigdlo nagsartut. „nerissagssa-
mautit" tåuko perKingnartungivigput,
— mérKap Kårsitdlautigisinaugunara-
luarpai, mérardle tamåkutordlune i-
nussutigssanik pissariaKartunik pina-
viångilaK. pitsauneruvoK méraK igfi-
anik kilitanik mardlungnik pingasu-
nigdlunit pigune imugssuarmik neKi-
migdlo imalunit aulisagaminermik
Kagdlersutilerdlugit, „kingulendutig-
ssatutdlo" Kularnångitsumik mérKap
nuånårutigisavå ipilimik atausitordlu-
ne imerusuersautigssaminigdlo: pui-
aussamut imuk.
imuk! måssame, imaiaa tusarsima-
vat atuarfingne imugtortitsissarneic
nakorsaKarfiup tapersersorumångikå.
åipåtigut tapersersorusugkaluaKå, tai-
maisiornerdle sapiupoK årdlerigamigit
nåpautit tunitdlåussortut imugtigut
pineKarsinausut imuk perKigsårunago
suliarineKarsimagpat. kisiåne mérKat
nangmingneK angerdlarsimavfing-
mingnit puiaussamik imungmik nag-
sartarKuna uaut.
atuarfingme nerissagssat taimåitut
perKingnartuput amalo kiksinit sag-
dliligaussanitdlo Katsunartunit aki-
kinerungåtsiaKalutik. soruname uv-
dlåt tamaisa mérKat nerissagssaisa
suliarinere suliaKutaungåtsiarsinåu-
put, taimaisiorusugtarpugutdle mé-
rartavut pivdlugit, — perKingnartunik
De kan klare tøjrensningen selv
De mest effektive tøjrensemidler er stenkulsnafta, tetraklorkulstof eller
renset benzin, men det er også væsker, der er uhyre farlige at have i hu-
set, fordi de er meget brandfarlige og giftige at komme i nærheden af.
Så derfor kan det godt være noget af et problem at få renset tøj, tæpper
eller møbelbetræk her i landet, hvor der er meget langt til det nærmeste
renseri. Men her er et lille råd, der kan bruges i en snæver vending:
Tøjet børstes med skum af sulfoneret vaskemiddel, og det foregår på
denne måde: Løst støv fjernes først ved en grundig børstning, tæpper og
møbelbetræk bankes og børstes. Derefter piskes 1 spiseske vaskepulver
ud i 1 liter varmt vand, der piskes grundigt, så der dannes et fyldigt
skum. Dette skum lægges på stoffet, som nu gnides med en ren, tør
klud, behandl kun et lille stykke af stoffet ad gangen. Det er således
skummet, der udfører rensningen, men undgå at dryppe vand på stoffet,
for så risikerer De, at der dannes skjolder.
Efter rensningen må tøjet have lov at tørre fuldstændig, inden det ta-
ges i brug igen, og beklædningsgenstande har godt af at blive presset
med et varmt strygejern og et fugtigt presseklæde.
Denne rensemetode er desværre ikke så effektiv som en fuldstændig
rensning, men den frisker op på stoffet,'og man udsætter sig ikke for
den risiko, det er, at bruge benzin eller tetraklorkulstof.
atissatit nangmineK simerniåkit!
simerneriautit ajunginerpaussut fåssa stenkulsnafta, tetraklorkulstof
imalunit benzin akuiagau, åmale jmerpalassunik simerneriauteKarpoK
igdlumitisavdlugit navilanartorujugssuarnik ikuatdlajassuararssugamik
tOKunartoKardlutigdlo. taimåitumik Kalåtdlit-nunåne atissanik salissar-
fingmut Kaningnerussumut ungaseuissume atissat simerniarnmrnerat,
taimatutdlo nlaterssuit peKutitdlunit ånoråminertaisa isimerniam'yirnerat
ajornartorsiutausinåuput. aunale ilitsersutimininguaK avdlatut ajornar-
titdlugo atorneKursinaussoK:
atissat børsterneKåsåput kokorsautit errorsinermut atorneKartartut ua-
pugtåinik, tamånalo ima pissarpon: pujoralait nipigångitsut perKigsårtu-
mik børsterinikut pårneKaruasåput, naterssuit (tæppet) peKutitdlo åno-
råminertait anawlerneKåsåput børsterneKåsavdlutigdlo. kingornalo Kaxor-
sautit aserortigkat alugssaut 'atauseu imermut 1 literimut aulaterune»cd-
såput imetc kåpersitdlugo. Kapuk tåuna ånoråminermut ilineKåsaoK åno-
råminerdlo ånoråminermik ipeKångitsumik panertumigdlo måna tagiar-
torneKåsavdlune. ånoråmernup ild angnikitsuinåkiitårdlugo saligtåsavat.
taimaitdlune Kapuk evKiaissarpoK, kisiåne ånoråmineK imerterniaKina-
go simemeKaleriatårsinauvoK.
salingneKamerup kingorna atissat atorneKalersinatik paner dluinarKår-
tariaKarput, atisSatdlo inup atugagssai ajunginerpaussarput ånoråminer-
nik Kausersumik nauitsissuserdlune manigsåumik kissartumik najeikåine.
taima simerneriaineK ajoraluartumik simerneriainivigtut pitsautigingi-
lau, kisiåne ånoråminermut iluåtdlautaussarpoK — takujuminarsisitsi-
ssarpoK, åmlalo benzinep tetraklorkulstofivdlunit atordlugit ulorianautai
pingitsugagssaussarput.
neriniåsangmata, — mérKåme pigi-
ssavtinit pitsaunerpauvdlutigdlo er-
dlingnarnerpåuput.
atuarérnerup kingornagut
atuarérune méraK nererusorKilersi-
naussarpoK. iluaKutigisavå titorfing-
mut imugtorune imalunit issigtitdlu-
go titorfingmut sukulåtorune — unag-
sartariaKarune. imalunit aussaunerane
paornartortineKarsinauvoK kingmer-
nanik, paornanik kigutaernanigdlunit
imulerdlugit sukulilårdlugitdlo, —
ingmånguåinardle sukulerneKåsåput.
unukut ajungitdluinåsaoK mérKap
ilaKutarit igdlOKatigissane nereKati-
gigpagit nerinermilo tåssane neKito-
råine aulisagartoråinilunit — ajornå-
ngigpat åma erdlavit ilångutdlugit.
pisinåussutsit nåpertordlugo iliorputit
mérKat perKingnartunik nerissaKarti-
niardlugo. tåukunungalo tapertaliut-
dlugo méraK atuarfingme vitaminimik
issartagartortarpoK.
kigutigigsunigssaK
sulile avdlarpålugtigut méraK per-
K-igdluarKUvdlugo ikiusinauvutit. ta-
matumane pingårtumik erKarsautigi-
neKarput kigutit pitsaussunigssåt. isu-
maKarnarpoK mérKat aningaussanik
tigumiaKarpatdlårtartut, pingårtumik
mérKat igdloKarfingmiut, — aningau-
ssatdlo tamåkua ilarpagssue asule a-
tortarpait. miserratigssåungilaK igdlo-
Karfivtine ussernartorpagssuaKarmat
pisiniarfit mamartukujuerniartut ma-
martukujungnik åssigingitsorpagssu-
arnik pigdlit amerdlaKingmata. ma-
martukujugtorneritdle kigutit aseror-
tarpait. mérKamut ånernartåsaKaoK
putulingnik kiguteKardlune; åmalume
kigutit Kernertut putugdlitdlo takuv-
sunaKaut; kisalo mamartukujugtorne-
rup nerissagssat perKingnartut ig-
dlingnarungnaersitarpai. — tamånalo
ajortOK tamatumuna perKissuseK na-
vianartorsiulersarmat. mérKat peror-
nerussunut atornigssånut, — nunaKar-
fingnime amerdlasune atuarfingne
sparemærkeKartarpoK mérKat sipårni-
ardlutik pisiarissartagåinik.
ama kigutinik salineK mérKat ili-
niartariaKarpåt. nerissat ■sivnikumerne
kigutit mardluk akornénut unigkajug-
tuput. taimåitut bakterienut torKor-
figssarKivigput, tåukulo iluaKutigalu-
git kigutit aserortilersarpait. — tai-
méitumik — piserérsimångikuvit —
mérKatit tamaisa ingmikut kigutinut
saligutinik pisissuniå'kit, tauvalo ta-
kutisavatit kigutinut saligutit KanoK
atorneKåsassut. nererérnerit tamaisa
kigutit saligtariaKaraluarput; tåssame
uvdlormut mardloriardlune saligtari-
aKarput, tåssa uvdlakut unukutdlo i-
naleråine. taimåitordle pingårnerpau-
vok kigutit unukut salingneKartarnig-
ssåt.
mérKanut tunissutigssaK pitsauner-
påK téssauvoK nerinerme ilereunik
perKingnartunik inunermilo ilerKunik
perKingnartunik tunisavdlugit. ag-
dlagkåkut matumuna angajorKåt ta-
maisa ikingutinersumik inuvdluarKU-
vå'ka.
Den bedste gave til børnene
er sunde spise- og levevaner
Sørg for, at børnene får den rigtige kosf, så de får modstandskraft over
for sygdomme
Kære forældre!
Har De tænkt på, at Deres barn
mere end noget andet medlem af De-
res familie har brug for at få mad, der
er rig på alle de nødvendige nærings-
stoffer: æggehvidestoffer, mineralsal-
te og vitaminer. Barnet har i høj grad
brug for disse stoffer, for det skal
vokse, så det med tiden kan blive lige
så stort som De. Og barnet skal
gennem sin mad opbygge sin mod-
standskraft overfor mange sygdomme.
Sygdom i barnealderen kan få uheldi-
ge følger resten af livet, derfor er det
vigtigt, at barnet beskyttes mest mu-
ligt. Naturligvis kan man aldrig helt
undgå sygdom, men er legemet ellers
sundt, vil sygdommen hurtigt blive
overstået, og der vil som regel ikke
være varige følger deraf.
Betingelsen for, at legemet kan
være sundt, er, at man til stadighed
får mad, der indeholder alle de nød-
vendige næringsstoffer. Får man ikke
det, sætter man sit helbred på spil,
man bliver træt, uoplagt og mere
modtagelig overfor sygdomme.
Sund mad i tilstrækkelig mængde
Ethvert voksent menneske må selv
sørge for at få, den rigtige mad og
den sunde mad. Men barnet kan jo
ikke vide, hvad der er sundt, og der-
for må vi voksne lære dem det. De
har som forældre ansvaret for, at De-
res barn lærer, hvilke fødevarer, der
er sunde, og De har ansvaret for, at
barnet lige fra den første dag, det le-
ver, får sund mad i tilstrækkelig
mængde til at sikre en normal vækst,
udvikling og den størst mulige mod-
standskraft overfor sygdomme.
Et barn, der har fået en utilstræk-
kelig kost, vil være træt og uoplagt.
Det vil derfor have svært ved at følge
med i skolen, hvilket forringer chan-
cerne for senere at få en god uddan-
nelse og tjene gode penge.
Solidt morgenmåltid
Et barn i skolealderen må hver
morgen, inden det går hjemmefra,
have et solidt morgenmåltid helst be-
stående af en stor kop mælk og rug-
brød med ost — børn foretrækker
som regel den milde ost. Og har man
mulighed for at give et æg eller kød,
vil det være meget gavnligt. Ligeså
er det sundt, om måltidet kan sluttes
af med et æble eller en rå gulerod,
såfremt man på nogen måde kan
skaffe dette.
De fleste børn er i skolen ca. seks
timer om dagen. Det er lang tid at gå
uden at få mad, derfor er barnet nødt
til at have en madpakke med i skole.
Alt for ofte ser man desværre, at bør-
nene møder op med en pos? wiener-
brød, en pakke kiks eller vafler og en
flaske sodavand. Disse „madpakker"
er meget usunde — barnet kan mu-
ligvis blive mæt heraf — men det får
ingen af de nødvendige næringsstof-
fer. Lad hellere barnet få to eller tre
skiver rugbrød og giv dertil ost og
kød- eller fiskepålæg. Som „dessert"
vil børn sikkert være glade for et
æble og til at slukke tørsten: en fla-
ske mælk.
Mælk! Ja, måske har De hørt, at
sundhedsvæsenet ikke vil gå med til,
at der uddeles mælk i skolerne. På en
måde var der ikke noget, man hellere
ville, men man tør ikke, fordi man er
bange for mælkeepidemier, der kan
opstå, hvis mælken laves til under
urenlige forhold. Men børnene må me-
get gerne have en flaske mælk med
hjemmefra.
Denne skolemad er meget sund og
så er den en hel del billigere end de
kedelige kiks og vafler. Naturligvis
tager det lidt tid at ordne barnets
madpakke om morgenen, men det gør
vi gerne for vore børns skyld — for
at de kan få sund mad. Børnene er
jo det bedste og mest værdifulde, vi
har.
Efter skolefid
Efter skoletid kan det være, at
barnet trænger til en lille bid igen.
Da har det godt af en kop mælk eller
måske en kop kakao, hvis vejret er
koldt, og man trænger til lidt at var-
me sig på. Eller i sommertiden en
portion bær, enten tyttebær, sortebær
eller blåbær med mælk og en lille
smule sukker — men det skal også
kun være lidt sukker.
Til aften er det ganske naturligt, at
skolebarnet spiser sammen med de
øvrige familiemedlemmer og til dette
måltid får kød og fisk, helst også no-
get af indmaden. Så har De, som far
eller mor, gjort, hvad De kunne med
hensyn til at give Deres barn sunde
fødevarer. I skolen får barnet i til-
gift en vitaminpille.
Tændernes sundhed
Men der er endnu et par ting, hvor
De også må gøre Deres indflydelse
gældende for at øge barnets sundhed.
Her tænkes specielt på tændernes
sundhed. Man har indtrykket af, at
børnene har mange lommepenge, i
hvert fald børnene i byerne, og man-
ge af disse penge bruges til at soide
for. Det skal indrømmes, at der er
store fristelser i vore byer i form af
de mange slikbutikker, de bugner jo
med utallige søde sager, men alt dette
slikspiseri ødelægger tænderne. Det
må gøre nederdrægtigt ondt på bar-
net at gå med huller i tænderne, det
ser grimt ud med de sorte og hullede
tænder, og slikket stjæler appetitten
fra de sunde fødevarer. — Det er jo
galt, for så er sundheden i fare. Prøv
at opdrage børnene til at bruge pen-
gene til noget mere fornuftigt — der
findes jo skolespareforeninger mange
steder.
Børnene må også lære at børste tæn-
der. Der kan så nemt komme til at
sidde rester af mad fast mellem to
tænder. Det er et vældig godt sted for
bakterierne at gemme sig og begynde
at ødelægge tænderne. Derfor skulle
De, hvis De ikke allerede har gjort
det, købe en tandbørste til hvert af
Deres børn, og så må De vise børnene,
hvordan tandbørsten skal bruges. —
Helst må man jo børste tænder efter
hvert måltid, og i hvert fald må man
gøre det to gange om dagen, nemlig
om morgenen, når man står op, og om
aftenen lige inden man lægger sig til
at sove. Vigtigst er det dog, at tæn-
derne bliver børstet om aftenen.
Den bedste gave, man nogen sinde
kan give sine børn, er sunde spise-
vaner og sunde levevaner i det hele
taget. Så med disse linier sendes en
venlig hilsen til alle forældre.
■ ■ ba: LI r] [CA ■
: FOR. 1 SIKRING
Balticame sitdlimasineic
• V VITAMIN C
\Ktbena
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
Hele året har born og voksne behov for C-vitaminer, derfor skal vi have
C-vitamin hver dag! - og det får man bedst gennem Ribcna. Ribcna er
nemlig fremstillet af fuldmodne solbær, som indeholder mere C-vitamin
end nogen anden frugt. Drik Ribcna hver dag ... året rundt.
7