Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 2

„Farmor er
NIELS satte sig i den magelige
stol veltilfreds med dagens ar-
bejde. Han var lige kommet hjem fra
kontoret. Der duftede dejligt af små-
kager i hans hyggelige lejlighed i by-
ens mest moderne etagehus. Radioen
spillede musik ved spisetid. Den fire-
årige lyslokkede Lene og den brun-
øjede syv-årige Erik lavede juleklip,
og hans yndige kone Lisbeth puslede
i køkkenet.
Niels lænede sig tilbage i stolen og
lukkede øjnene et øjeblik.
Nu havde han nået sit mål, som
han havde kæmpet så hårdt for i sin
ungdom. Han havde kun sin energi og
sin stædighed at takke for, at han nu
var fuldstændig ligestillet med dan-
skerne. Han havde udsendt status, et
vellønnet arbejde, hvor han i mod-
sætning til de fleste grønlændere med
danmarksuddannelse ikke skulle af
med 25 procent i løn. Han boede i by-
ens bedste hus, oven i købet gratis.
Han var jo udsendt. Han var gift med
en dansker, og hans børn var danske-
re. Han blev til daglig behandlet som
dansker. Han kom sammen med yng-
re danskere i byen, ikke de gamle
åreforkalkede, sørgelige levn fra ko-
lonisationens tid.
Niels var tilfreds og lykkelig over
ikke mere at skulle blive betegnet
som en dum grønlænder. Han var
dansker. Det var hovedsagen, og han
havde ikke meget til overs for dum-
me grønlændere, der af danskerne
blev behandlet som børn. Næh, han
ønskede ikke at komme tilbage til
møget, hvor han kæmpede sig frem
for at nå sine drømmes mål.
Niels var en velbegavet dreng fra
en lille koloni. Han var den ældste
i en søskendeflok på fem. Faderen
var kivfak på kolonien, en fast ansat
hos Handelen. Niels huskede, hvordan
faderen og andre kivfakker under
mørketiden måtte anstrenge sig frem
i stormen for at hente vand, mens
deres herre, den danske kolonibesty-
rer, sad på et varmt kontor. Kivfak-
kerne sled i det med at trække en
slæde, hvorpå der var fastsurret en
vandtønde. Det var småt med penge
i Niels’ hjem. Faderen måtte gå på
arbejde klokken seks om morgenen.
Til trods for faderens hårde arbejde,
var lønnen så ussel, at børnene gik i
skole uden morgenmad, kun med et
stykke sukker. Det glemmer Niels al-
drig. Derfra stammede hans uudsluk-
kelige had til de danske herrefolk,
som udnyttede de „dumme11 grønlæn-
dere. En morgen måtte Niels gå i
skole på fastende hjerte uden så me-
get som et stykke sukker. På vejen
kastede han et blik ind ad vinduet,
hvor kolonibestyreren, den store na-
lagaK sad på sit lune kontor, velnæ-
ret og med en stor cigar i munden.
Det var dengang, han svor en dyr ed
på, at han ville kæmpe sig frem fra
denne uværdige tilværelse og blive li-
gestillet med de danske nalagakker.
Så kom krigen. Niels blev sendt til
efterskolen og kom to år efter på høj-
skolen. Han ville lære så meget, han
kunne. Men skolen kunne ikke til-
fredsstille hans tørst efter kundska-
ber. Undervisningen i dansk var man-
gelfuld, syntes han, og man måtte
ikke få undervisning i engelsk.
Men en dag øjnede han en chance.
Niels kom meget sammen med unge
Novelle af Jørgen Fleischer
matroser på Handelens skibe, som
hentede varer fra Amerika. Hos dem
erfarede han, at alle danskere ikke
var nalagakker. De unge danske ma-
troser havde en helt anden indstilling
overfor grønlænderne. Og en dag for-
talte Niels’ gode ven .på skibet, Hen-
drik, at en stor dansk landmand i Ca-
nada søgte unge mennesker på sin be-
drift. Niels var straks fyr og flamme,
men hans ansøgning om at komme til
Canada blev afvist af myndighederne.
Niels havde et længere opgør med
myndighederne og brød ikke alene
med skolen, men også med Danmarks
beskyttelsespolitik og religionen, som
han mente, danskerne udnyttede til at
holde grønlænderne i uvidenhed. —
„Bekymr jer ikke om dagen i mor-
gen". — Det var ganske indlysende,
hvor danske nalagakker ville hen. De
ville holde grønlænderne nede i ly af
religionen. De var ikke dumme, de
danskere. De lovede grønlænderne
guld og grønne skove — efter døden!
Men det lykkedes Niels at komme
på et skib som matros. Han sparede
penge sammen, og efter krigen kunne
han for alvor begynde at læse. Han
gik på med krum hals og klarede en
eksamen med gode resultater. Han var
i Danmark ligestillet med andre dan-
ske borgere, og det styrkede han i
hans kamp for at nå si't mål.
Årene gik. Niels blev gift med en
sød dansk pige. Han arbejdede nogle
år i Danmark for at bevise, at han
kunne klare sig i Danmark blandt
andre danskere. Nej, danskerne var
i almindelighed flinke mennesker. Det
var kun de gamle åreforkalkede kolo-
nisationsfolk, der var noget i vejen
med.
Niels kom tilbage til Grønland og så
alt helt forandret. Der var aktivitet
alle vegne. Grønland var vågnet op af
sin tornerosesøvn. „Det gamle ro-
mantiske Grønland" var forsvundet.
Hatten åf for det! Der arbejdedes in-
tenst alle vegne. Men det første Niels
lagde mærke til, var, at det næsten
TOMATSUPPE
MAGGI
LEGERET GRØNTSAGSSUPPE
4 P9*ri9tfft
MAGGI
supit igdiing-
nartut ukua
ardlåt xineruk
MAGGIp supiliusimavatit igdlingnarnerpå-
nik, pitsauncrpånik Kincrtuagkanigdlo a-
kftgkanik — min6tine Kavsigsunguane Ka-
lagkugkit mamardlufnartunik uvdlOKerica-
siutigssarsisautit.
MAGGIp ukunånga stipaliaisa ardlåt itiner-
sinauvat:
abrikosinit — tomatinit — uvanitsunit —
pupingnit — blomkålinit — aspargesinit
— nautitanit åssiglngitsunit akuleringnit
— értanit angnialortunit — mardloråp ne-
Kånit — åma sfipc KaumassoK akdrutitut
nangminerdlunit supaliangnik akussagssa-
tut suliaK pislnauvat.
NESTLE-p piliai
| MAGGI
E g louillon iras J
muhko..
kun var danske arbejdere, der var be-
skæftiget i det store opbygningsar-
bejde. Grønlænderne så bare måben-
de til. Hvad kunne man ellers forven-
te? De var jo dumme. — Men man
skulle tro, at der ikke skulle ret me-
gen hjerne til at skovle sand og grus
fra en lastbil på en nylagt vej. —
Men hvad gjorde det? Det måtte de
selv om. — Han var ikke mere grøn-
lænder. .
„De dumme grønlændere" — der
var ærlig talt noget om det, tænkte
Niels. Han kom slet ikke sammen
med sine landsmænd, og når han
mødte sin familie, værdigede han dem
ikke engang et blik.
Lisbeth var slet ikke glad for Niels’
indstilling overfor sine egne. Mangen
en aften havde de haft en drabelig
diskussion om det ømtålelige emne,
men Niels holdt ved sit. Han havde
kæmpet sig frem fra møget, og ingen
skulle minde ham om hans fortid, som
han ikke kunne gøre for.
Niels kunne ikke undgå at lægge
mærke til, at hans moder led under,
at hendes dreng var blevet så frem-
med. Hun ønskede inderligt, at det
var anderledes. Sommetider fik hun
tårer i øjnene, når hun så sine børne-
børn på gaden. Men der var uendelig
afstand mellem hende og sønnen, og
der var ingen plads i hans verden,
som var så forskellig fra hendes. Den
eneste argument, Niels havde overfor
Liåbeths bønner om at forandre sin
indstilling overfor moderen, var, at
hun var gammel, og ikke ønskede at
komme væk fra de forhold, som hun
var vant til. Sådan var det bedst for
hende og for ham selv, sagde Niels.
Nu sad Niels i sin dejlige stue og
følte sig stolt over, at han i sin tid
brød med den tilværelse, som grøn-
lænderne havde. Han kunne se frem-
tiden fortrøstningsfuldt i møde..
— Far, vi havde en fest i børneha-
ven i dag, sagde Lene glad. Vi havde
allesammen nissehue på. Du kan tro,
det var sjovt. Og så mødte jeg min
farmor udenfor butikken. Hun sagde,
hun har syet en grønlandsk ting til
mig, som jeg skal have i julegave. —
Og ved du hvad, far? — Jeg så i bør-
nehaven et Jesusbarn-hus med lek-
trisk lys. Der var en muhko og et
mæhlam i Jesusbarnhus.
— Det er nok et boligstøttehus til
GTO-priser, bemærkede faderen.
— Nej, det er et rigtigt Jesusbarn-
hus med lektrisk lys, gentog Lene.
I det samme lød et spædbamvræl
fra stuen ved siden af.
— Nej, ved du hvad, far? råbte Le-
ne begejstret. Vi leger, lillebror er
Jesusbarn. Du er far’en, mor er
mor’en. Jeg er mælam og, og og far-
mor er muhko! — Jeg vil have, far-
mor besøger os. Hun er så sød. Hun
vil give mig en grønlandsk ting til
jul. Ikke osse, far?
Niels smilede til sin lille pige, og
der var tårer i hans øjne....
»ånå, nerssussuaK..«
Niels igsiavingmut maugårtumut
ingipoK uvdlumingmat sulinine nå-
magisimårdlugo. aitsångungmat ag-
dlagfingmit angerdlardlune isersi-
mavoK. inåne alianaitsune igdloKar-
fingme igdlorssuit nutåliaunerssåne
tamåssa kågérarsungniårssuaK. radio
nerinerup nalåne nipilerssorpoK. pa-
nia Lene, sisamanik ukiulik ilinga-
ssunik Kaumassunik nujalik kajortu-
nigdlo issilik erneralo arfineK mar-
dlungnik ukiulik Erik, jutdlimut
Kiortåiput, nuliatsiångualo Lisbeth
taricama igavfingme ulapårussårdlune.
Niels igsiavingmut igaumivoK se-
Kungitsiardlunilo.
måna sujunertane angusimavå inu-
sugkatdlarame taimarssuaK ilunger-
sutigisimassane. piumåssutse uteri-
ssutsilo kisisa Kutsatigssarai, måna
KavdlunåtordluinaK pineKalersimaga-
me. Kavdlunåtume suliartortitatut pi-
neKarpoK, akigssarsiarigsårdlune, ka-
låtdlit Danmarkime iliniarsimassut a-
merd'lanerit aningaussarsiamingnik
25 pct-mik ilångaivfigineKartarniar-
tut, nangmineK taimåingilaK. igdlo-
Karfingme igdlut pitsaunerssåt inigå,
akeKångitsumik, maungame suliartor-
titaugame. Kavdlunåmik nuliaKarpoK
Kitorngailo Kavdlunårauvdlutik. Kav-
dlunåt inusungnerussut igdloKarfing-
mitut ikingutigineruvai, måko piso-
Karssuit inuinikut, nunasiaicarnerup
amiékue avångusautåinait pinagit.
Nielsip nuånårutigalugulo tugdlu-
simårutigå kalåtdlimik sianitsumik
taineKartariaerukame, Kavdlunåju-
vorme, tåssalo pingårneK. kalåtdlit
sianitsut Kavdlunånit måncatut pine-
Kartartut soicutigivatdlangeKai, ilame
perajungmut ilungersordlune anigor-
niarsimassaminut uterusungilaK.
Nielsiuna nukagpiarax poxersoK
niuvertoKarfinguame agdliartorsima-
ssok, Katångutigingnit tatdlimanit
angajugdlersauvdlune. angutå niuver-
tOKarfingme kivfausimavoK. Nielsip
ersaimavdluaKå angune kivfatdlo av-
dlat kaperdlaup nalåne persup atåne
nålagkamingnik niuvertumik imer-
tåussissarmata, niuvertoK agdlagfing-
me kissalårtume igsiarussårtitdlugo.
Kamutit naKitarussamik nåpartartag-
dlit uniardlugit kivfat ilungersusså-
kasisåput, sulipilugkaluaicalutik akig-
ssarsingånguåsanatik. angutå uvdlå-
kut arfinermut suliartortaraoK, mérå-
nguakasine nåmagtunik pigssarsissu-
sinaunagitdlunit. Nielsip puigorsi-
nåungilå uvdlåkut suatdlagane suku-
minermik OKumersinardlune atuariar-
tortarame. taimanernitdliuna Kavdlu-
nåt nålagkat kalåtdlinik „sianitsunik"
iluaKuteKarniarssarissut Kamångavik
Kingarilersimagai. taimaitdlune uv-
dlåkut Niels najorsingivigdlune suku-
nguamigdlunit OKumersinane atua-
riartorpoK. niuvertup agdlagfia saner-
Kutilerdlugo Kiviariatdlarå, éK tarica-
ma inuvdluatåkasigpoK nåssarujutag-
dlune sikårssuax kivdlugo. taimane
ingminut neriorssorpoK inuneK taima
nikanartigissoK Kimatdlugo Kavdlunåt
nålagkat nagdlersuvfigilerniardlugit.
tauva sorssungnerssuaK nagdliu-
poK. Niels efterskolimut autdlarpoK
ukiutdlo mardluk Kångiungmata høj-
skolimut pivdlune. pisinaussane ta-
måt iliniarniarssaraoK, misigalunile
iliniartineKarnertik amigardluinartoK,
pingårtumik Kavdlunåtornikut åma-
me tulugtut iliniarniaraluaramik iti-
gartineicaramik.
taimaitdlunile såriarfigssarsivoK. —
Nielsimuna umiarssup Amerikamit
niorKUtigssanik agssartuissup inue
Kaningniavigsortarai. tåuko najor-
dlugit påsissarpå Kavdlunåt tamarmik
nålagarssuniångitsut, umiarssuarmiut
inusugtut kalåtdlinut avdlatordluinaK
isumaKarmata. ilånilo Nielsip ikingu-
tå Hendrik, OKalugtualeriatdlartoK
KavdlunåroK Oanadamut nunasineK
nunautiligssuaK sulissugssarsiortoK.
Niels erninaK pileritsaKaoK autdlar-
niardlunile KinuteKaraluarame pissor-
tanit itigartitauvdlune.
pissortat Nielsip sassutåtsiavigsoKai
atuarfigdlo Kimåinarnago åma Dan-
markip kalåtdlinik igdlersuiniarnera
ugperissardlo ajagtordlugit, isuma-
rearame Kavdlunåt kalåtdlinik ilisi-
maitsutitsiniarnermingne téuna såku-
giniaråt. — atame Kavdlunåt sujuner-
agdl. Jørgen Fleischer
tåta ersserKarissusia „aKagugssaK isu-
makulutigeKinasiuk". Kavdlunånuko
kalåtdlit naKisimaniarssarigait ug-
perissaK tålutsiutdlugo. Kavdlunåme
sianitsunginamik, kalåtdlit nerior-
ssorpait imatorssuaK angussaKaru-
mårnerånik — tOKorérunik aitsåt!
Nielsile umiarssuarmik inugtauv-
figssarsivoK, aningaussanik torKorti-
terilerdlune, sorssungneruvdlo kingor-
na avalagdlune atualerdlune. ilunger -
soKalune angumangniarssaraoK angu-
ssivdluardlunilume soraerumérdlune.
atuarnerme nalåne nakussagsautigi-
ssarpå Danmarkimmermine Kavdlu-
nånut avdlanut naligitineKarame.
ukiut ingerdlåput. Niels nuliarpoK
KavdlunåK arnatsiånguamik. ukiut
ardlalialuit Danmarkime suligatdlar-
Pok ugpernarsarumavdlugo Kavdlu-
nånut nunåne angumagsinaunine.
Kavdlunåt avdlatut isumaKarfigiler-
pai. sunauvfamiuko tåuko Kalåtdlit-
nunåne Kavdlunåt inuinikorssuit ki-
simik ingmingnut taimatorssuaK issi-
gissut.
Kalåtdlit-nunånut uterKigkame
Nielsip sut tamaisa avdlångueKai. su-
me tamåne ulapårtorssuit. Kalåtdlit-
nunåmiut kisame eKilitdlarneramik.
Kangata KujanaKaoK, Kavdlunåt Ka-
låtdlit-nunånik alanaersårfigssåinar-
tut issigingnigfé ukiut Kångitisimang-
mata! sumut pigåine sulissorssuit.
Nielsivdle malugencågå tåssa pior-
sainerssuarme Kavdlunåginangajait
sulissorineKarmata, kalåtdlit pait-
sungassorssuarmik aitsåinardlutik i-
ssigingnartuvdlutik. avdlatume åma
isagaluarnerame? kalåtdlinuko sianit-
sut — sordlule åipåtigut isumaKarna-
raluartOK Karasaligssungikaluaråini-
lunit siorKat ujarårKatdlo avKUsinior-
dlåmut lasttoilimit nivangneK ajornå-
séngitsut. — soKutauvale? — isuma-
ssuarmingnik, nangminerme kalåliu-
jungnaerpoK..
„kalåtdlit sianitsut" — ilumut tai-
måisimagunartoruna, Niels erKarsar-
poK. kalåleKatine akulersuvfigingit-
dluinarpai, ilaKutaminigdlo nåpitaKa-
rångame Kiviarussangnerdlunit ajor-
pai.
Nielsip kalåleKéminut taimåinera
nuliata nuånaringitdluinarpå. Kavsi-
ningmitauva unukut orKåtarnerput
tamåna pivdlugo, Nielsile pissagssåu-
ngilaK. nikanarssuseK anigorniardlu-
go tamaviårsimagame méraunikav-
sangminik erKaisineKåsångilaK, tai-
manikume nangmineK soriarsinausi-
månginame.
erne takornartauvatdlålersimang-
mat, arne nikatdlungassarmat, Niel-
sip arajutsisimångilå. arnåta kigsau-
tigigaluaKå pissuseK tamåna avdlå-
ngorumårtoK, ilånime KuvdlilissarpoK
erngutane avKusinerme takugånga-
migit. avdlatutdle ajornaKaoK ernera
Kagfagsimangårame arnaminik soku-
tigissaerusimavoK. arnaminut pissutse
avdlångortericuvdlugo nuliame pilerå-
ngane Niels avdlamik OKartångilaK,
tåuna utorKaugame pissutsit sungiu-
simassane Kimåkumångikai, taimåi-
kunilo ajunginerussoK arnaminut ing-
minerminutdlo.
Niels måna inime alianaitsume ig-
siavoK, tugdlusimårdlune misigisi-
mavdlune kalåtdlit inunerat taima
nikanartigissoK nangmineK Kimagsi-
magamiuk sujunigssamutdlo isumav-
dluarsinångorame..
— atåta, uvdlume børnehavime nag-
gatåravta, Lene nuånårdlune OKar-
poK. tamavta nisiarKatut nasalerdlu-
ta. ila nuåneK! åma ånå pisiniarfiup
silatåne nåpipara. OKarpoK kalåtdli-
ngoK piånik merssukaminga, jutdli-
mut tunissutigssaminik. — atåta,
imåito -— børnehavime takuvara Jé-
susingup igdlua Kåumåtdlagissamik
Kutdlilik. åma Jésusingup igdluaniput
nerssussuaK savårardlo.
— imaKauna iboligstøttemit igdlu-
liaK GTO-p akigititagainik akilerdlu-
go, angutå OKamivoK.
— någga, Jésusingumuna igdlua
Kåumåtdlagissamik Kutdlilik, Lene
nangigpoK.
taimailissordlo inimit sanilianit
ungårtorpaluk tutsiupoK.
— arrå, atåta! Lene Kimagtardlune
suaorpoK. pinguåsaugut, tåssamigOK
arKaluartå JésusinguaK. ivdlit atåtå
anåna. anånå. uvanga savåraK, åma,
åma, åma ånå — nerssussuaK! — ånåp
pulåsavåtigut. taima ajungitsigissoK,
kalåtdlingoK piånik jutdlime tuniniar-
pånga. ila, atåta?
Nielsip paninguane Kungujugpå,
issai imagtordlutik..
r—------
Forsidebilledet fotograferet i
Nordgrønland 1961
af ERIK ERNGAARD
sarKånitoK åssilissauvoK
Avangnåne 1961
Erik Erngaardimif
_____________________________________1
2