Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 22

Juleforberedelserne -
en dejlig tid for hele familien
Opskrifter og gode
BAGNING
JULEKNAS
JULEMAD
Man siger, at julen er børnenes fest, lad
dem sd også have lov at være med ved
festforberedelserne, så godt de kan. Børn
i alle aldre kan som regel godt lide at
være med, når der foregår noget i køkken
og stue, især når det er noget spændende.
Somme tider går der nok længere tid, end
hvis man var alene om forberedelserne,
men gør det noget? En flok glade børn
måtte vel fuldt ud være den ekstra tid
værd.
Og hvad kan børnene så være med til?
Ja, det går nok bedst med at bage og lave
juleknas, men de større børn kan godt
hjælpe til ved det hele og endda være en
værdifuld hjælp, når de ind imellem får
lidt hjælp og lidt ros. Et rosende ord i rette
tid kan jo overvinde mange vanskeligheder
for en begynder.
Skikke og traditioner
Hver fimilie har sine skikke og traditio-
ner, som må holdes i hævd, for at julen
kan blive som den plejer, og som vi holder
mest af den. Og betingelsen for at alle
juleforberedelserne går glat, så det bliver
råd for husmoderen
noget hele familien synes er morsomt, og
ikke bare er noget der skal gøres, fordi
sådan plejer vi, er, at De, inden De går i
gang, sætter Dem ned med papir og blyant
og skriver op, hvad der skal gøres, og
hvornår det skal gøres for at få det til at
passe ind i det puslespil, som hjemmets
verden er. De må også gå Deres spisekam-
mer igennem og finde ud af, hvad der
mangler og skrive op, hvad der skal købes
ind. Det betaler sig bedst at bestille det
hele i butikken på een gang, for der er
altid mange mennesker i butikken op til
jul, det er svært at komme til, og det tager
lang tid.
„Ud bære vor jul ej nænner I-----—“
sådan synger vi i en af de danske jule-
sange — og vi vil jo helst kunne byde alle
vore venner, der kommer på julevisit, på
et eller andet lækkert, så der må bages
lidt. Og småkagebagningen er noget af det
første, vi må i gang med ved juleforbere-
delserne, for småkagerne kan fint holde sig
friske i nogen tid, når bare de puttes i
tætsluttende dåser. Hvis familien er meget
slikken, så er det klogt at klæbe dåserne
til med klæbestrimmel og gemme dem lidt
væk, ellers er der ikke mange småkager
tilbage juleaften.
BAGNING
Brune kager
Vi vil gerne her give Dem nogle op-
skrifter på forskellige småkager. Først de
brune kager, for hvad er en jul uden brune
kager? Hertil skal bruges:
Vi kg margarine,
]/i kg lys puddersukker eller st. melis,
V* kg sirup,
125 gr mandler,
50 gr sukat,
50 gr pommerantskal,
25 str. tsk. kanel,
7 str. tsk. nellike,
7 str. tsk. potaske,
2 str. tsk. kardemomme,
2 str. tsk. allehånde og
1 kg hvedemel.
Sirup, margarine og sukker varmes i en
gryde. Potaske røres ud i ganske lidt vand
og kommes i gryden, så sirupmassen bru-
ser op, gør den ikke det, må gryden var-
mes forsigtigt igen. Gryden flyttes bort
fra varmen og afsvales lidt. Mandlerne
smuttes og hakkes ganske fint sammen
med sukat og pommerantskal. Mel, kryd-
derier og de hakkede ting røres i sirup-
massen. Dejgen trilles ud i pølser, der er
ca. 5 cm i diameter, og de må have lov
at stå til den næste dag på et køligt sted.
Med en skarp kniv skæres pølserne ud i
tynde kager, der bages ved god varme i
ovnen, ca. 250 grader i ca. 5 minutter.
Vaniliekranse
Og her er en opskrift på vaniliekranse og
aristokrater. Der laves en stor portion
dejg, som derefter deles i to, der hver
især tilsættes smagsstoffer.
Grundopskriften ser sådan ud:
1 kg mel,
650 gr margarine,
60 gr st. melis og
4 æg.
Mel og margarine smuldres godt sam-
men, æg og melis blandes i, og dejgen
æltes til en ensartet masse. Dj egen deles
nu i to lige store portioner. Den ene por-
tion tilsættes vanilie. 1 stang vanilie flæk-
kes, kornene skrabes ud og kommes i dej-
gen sammen med selve stangen, der hakkes
ganske fint. Dejgen må nu have lov at stå
ca. Vs time på et køligt sted. Efter afkø-
lingen formes kagerne som små kranse,
enten ved at udsprøjte dejgen gennem
kødhakkemaskine. hvorfra knivene er
fjernet og erstattet med et sæt kageplader,
eller ved at trille dejgen ud på et bord
til tynde runde stænger, som derefter for-
mes. Kagerne bages lysebrune i en god
varm ovn, ca. 225 grader i ca. 5 minutter.
Og kagerne bliver pænest, hvis de er helt
kolde, inden de sættes i ovnen.
Aristokrater
Til aristokrater hakkes 100 gram mand-
ler med skalden på, og 100 gram kogecho-
kolade ganske lint, blandes i resten a£
dejgen og sættes på bagepladen i små
toppe ved hjælp af to teskeer. Disse kager
bages også i en god varm ovn ved ca, 225
grader i ca. 5 minutter til de er lint lyse-
brune.
Klejner
Har De dårlige muligheder for at bage,
eller vil De gerne have en slags småkager
mere, så er her en opskrift på klejner, de
er små og tynde og virker derfor ikke så
fedtede:
400 gr mel,
170 gr margarine,
170 gr st. melis,
2 spsk. mælkepulver,
2 æg og
reven skal og saft af 1 citron.
Ingredienserne blandes sammen, og dej-
gen stilles til afkøling, inden den udrulles
med kagerulle i en ret tynd plade. Med en
kagespore skæres dejgen i strimler på ca.
3 cm bredde, som igen deles i skrå smit-
ter på ca. 7 cm. I midten af hver snitte
skæres et lille hul. Den ene ende af snit-
ten puttes igennem hullet, så kagen bliver
snoet. Palmin eller olie varmes i en gryde,
det skal være så varmt, at det skummer,
når man stikker en tændstik deri. Klejner-
ne koges lysebrune heri og tages op på et
stykke sugende papir, så overskydende
fedtstof får lov at løbe af. Disse klejner er
temmelig skøre, men de er også lækre.
Honningkager
Det vil sikkert også være rart at have en
slags skærekage til dem, der har lyst til
andet end småkager. Her har vi en op-
skrift på en honningkage. Der er jo den
fordel ved honningskage, at den faktisk
bliver bedre, hvis den får lov at stå nogle
dage i en tætsluttende dåse, efter den er
bagt, så den kan bages i god tid.
125 gr margarine,
500 gr honning,
200 gr st. melis,
625 gr mel,
1 tskf. bagepulver,
2 tskf. hjortetaksalt,
1 tskf. st. nellike,
1 tskf. st. kanel,
200 gr syltet appelsinskal og
3 æg.
Margarine, honning og sukker opvarmes
til det er smeltet, så tages gryden af ilden,
mel, krydderier og den finthakkede appel-
sinskal kommes i, til slut piskes æggene
sammen og røres i dejgen. Kagen bages i
en smurt bradepande i ovn, der ikke er
for varm, ca. 170 grader i lVt time, kagen
må endelig ikke bliver for mørk på over-
fladen.
Plumkage
Men måske har De i stedet lyst til en lys
kage — det kan vi også klare, her er en
engelsk plumkage:
250 gr margarine,
250 gr st. melis,
300 gr mel,
rosiner, korender og reven
appelsinskal (sd meget, der kan være
i en dyb tallerken) og
3 æg.
Margarine og melis røres, til det er blødt,
æggene røres i, et ad gangen. Fyldet ven-
des i lidt af melet, så det ikke synker til
bunds i kagen, mel og fyld kommes i, og
kagen bages ca. 1 time i en bradepande,
ovnen skal være jævnt varm, ca. 190 gra-
der. Når kagen har trukket skind i ovnen,
drysses den med groft tesukker og bages
derefter lysebrun. Denne kage kan også
holde sig frisk i lang tid, når den, så snart
den er kold, lægges i en tætsluttende dåse.
JULEKNAS
Brændte mandler
Nu vi er ved de søde sager, vil det også
være på sin plads med lidt juleknas af
forskellige slags. Der er godt nok rige mu-
ligheder for at købe juleknas i de fleste
butikker, men har man tid, sparer man
lidt penge ved at gøre det selv, og børne-
ne synes det er sjovt at være med at at
lave det.
Her er f. eks. brændte mandler:
1 kop mandler,
*lt kop vand og
'/* kop sukker.
Mandlerne tørres godt af i et klæde og
kommes i en gryde sammen med vand og
sukker, gryden sættes over ved jævn var-
me, og der må hele tiden røres i gryden,
indtil det hele bliver tørt.
Vil De have mandlerne matte, er de fær-
dige nu og hældes op på en. smurt plade,
så de kan skilles fra hinanden med et par
gafler. Vil De have mandlerne blanke, skal
de varmes noget mere, men det skal være
ganske svag varme, til sukkeret er smeltet.
Så hældes de straks op på en smurt plade
og skilles fra hinanden med et par gafler,
der er smurt med lidt fedtstof.
Det er altid festligt at få klejner om ju-
len, men det kræver en særlig teknik at
lave dem. Her kan De se, hvorledes klej-
nerne skæres ud. Det ene hjørne trækkes
igennem spalten i midten, og klejnen er
klar til at blive kogt.
Vil De gøre det ekstra godt, kan mand-
lerne, når de er helt kolde, overtrækkes
med chokolade, hvordan dette gøres, skal
vi komme tilbage til lidt senere.
Havregrynskonfekt
Havregrynskonfekt er nok en ting, der
mest vil tiltale børnene, men de skal jo
også have lov at have noget for sig selv:
125 gr havregryn
100 gr smør,
100 gr flormelis,
25 gr kakao og
lidt mandelessens.
Havregrynene knuses lidt ekstra med
hænderne. Gryn, smør, sukker og kakao
æltes sammen, og der tilsættes mandel-
essens efter smag, men pas på det ikke
bliver for meget, så vil konfekten nemlig
få en bitter smag. Massen æltes, så den
hænger sammen, der kan eventuelt tilsæt-
tes en lille smule stærk kaffe, hvis den er
for tør, og heraf trilles små kugler, som,
hvis man synes, kan trilles i groft tesuk-
ker eller kokosmel.
Marcipankonfekt
De ved sikkert, at man kan købe rå mar-
cipanmasse i butikken, så man selv kan
forme marcipankonfekt. Denne marcipan-
konfektmasse kan drøjes ved at ælte den
op med halvt så meget fintsigtet flormelis.
Når man laver marcipankonfekt, bliver
den mest lækker, hvis stykkerne ikke bli-
ver alt for store, det er jo ikke tænkt som
noget egentlig måltid, men bare som en
lille godbid — og så kan man ellers mun-
tre sig med at lave alle mulige faconer.
Man kan også putte forskellige frugter in-
den i, f. eks. hakkede nødder, mandler,
figner, rosiner eller sukat.
Dadler og udblødte svesker kan fyldes
med marcipan, idet stenen fjernes, og der
i stedet anbringes en strimmel marcipan.
Svesken eller dadlen trykkes let sammen
om marcipanen, og det hele trilles i te-
sukker.
Marcipankonfekt og brændte mandler
kan overtrækkes med chokolade. Der fin-
des i handlen specielt overtrækschokolade,
denne skæres i mindre stykker, kommes i
en skål og tildækkes med et låg. Chokola-
den smeltes ved ganske svag varme over
vandbad. Det er meget vigtigt, at der ikke
kommer vand eller damp til chokoladen.
Chokoladen må heller ikke blive for varm,
kun ca. 30 grader. Når den er ved at smel-
te, piskes chokoladen med en gaffel, så
den bliver jævn, og nu er den passende til
at bruge som overtræk. Ved hjælp af et
par gafler vendes konfekten i chokoladen
og tages derefter op på et stykke olieret
papir, hvor konfekten skal blive stående,
til chokoladen er tør. Det er også vigtigt,
at der ikke er træk, hvor konfekten står,
for så vil overtrækket blive gråt. Til slut
kan konfekten pyntes med halve mandler
eller valnøddekerner, eller den kan drysses
med små sukkerkugler.
Glem ikke —!
Selv om det kun er jul en gang om året,
kan vi ikke lade være at tænke på tæn-
derne, specielt børnenes tænder, og nu har
vi været så letsindige at fortælle Dem lidt
omhvordan man kan lave de ting, der
netop er tændernes fjende nr. 1. Må vi så
også have lov at minde Dem om, at slik og
søde sager må nydes med varsomhed, vi
skylder vore tænder og vort helbred alle
mulige gode hensyn — også i juletiden —
sd derfor: nyd julegodterne, men nyd dem
med måde og husk også nu at bruge tand-
børsten flittigt. Måske har De allerede op-
daget det, men ellers vil vi fortælle Dem,
at æbler og appelsiner smager godt sam-
men med juleknas, og disse frugter er væl-
dig sunde.
JULEMAD
Nå,'det skal jo heller ikke være lutter
søde sager, vi fortærer i julen. Der hører
også andet med, for at det kan blive rig-
tig jul. Selve julemiddagen vover vi knap
at røre ved, for der har hver familie sine
skikke, som der helst ikke skal rokkes ved.
Nogle foretrækker and, andre vil hellere
have edderfugl, alk, lam, rensdyr, gås eller
flæskesteg, som regel putter man æbler og
svesker inden i stegen. Men ved De, at
stegen nemmest får en sprød og lækker
skorpe, hvis De steger den i ovn ved svag
varme, 170—180 grader, indtil der mangler
ca. 30 minutter, så hældes skyen fra, og
ovnen reguleres til at give meget stærk
varme, samtidig med at ovndøren står en
lille smule åben, så dampen kan slippe ud.
Denne stegemetode kræver noget længere
tid, men stegen passer sig selv hele tiden,
og den bliver mest saftig på denne måde.
Til stegen serverer vi kartofler, måske
også brunede kartofler og rødkål. Hvad
mener De om til en forandring at spise
rødkålen rå? Det smager dejligt, når den
laves til på denne måde.
Rødkålen snittes ganske fint, og til to
dele rødkål tages en del æbler, cox-orange
giver en vældig fin smag, æblerne rives
groft på et råkostjern, blandes med rød-
kålen, og der smages til med syltede tytte-
bær.
Dessert
Som dessert efter julestegen er der tra-
dition for æblekage, den kan blive meget
lækker, når der kommes mandler eller
nøddekerner og jordbærsyltetøj i, men den
kan let blive for sød, spar derfor på suk-
keret, når raspen brunes og æblemosen
koges.
Nogle foretrækker dog ris a la’mande
med saftsauce. I almindelighed laves ris a
la’mande ved, at man koger en risgrød
med mælk, som tilsættes flødeskum og
smagsstoffer. Vi kan anbefale en anden
fremgangsmåde, nemlig denne: .
100 gram risgryn koges som løse ris i
vand uden salt, og lad dem blive helt
kolde, 1 dåse flødeskum piskes, så den er
let, de løse ris kommes i sammen med 2—3
spiseskefulde sukker, 25 gram smuttede,
jutdlimut Kalunermut utaliorneK nuåner-
tauaoK, ingmikutdle sanassariauardlutik,
ueruisigut putoriardlugit isue uligdlugit.
hakkede mandler, 2 spiseskefulde sherry
og kornene af en stang vanilie eller 2 teske
vaniliesukker. Det hele røres godt sammen
og hældes i en skål, det ser vældig pænt
ud, hvis der pyntes med små appelsin-
både eller mandarinstykker.
Husmodey,*" iagplan
Nu kan . '„.vlert meget let blive en tid,
hvor husmoderen hele dagen står i køkke-
net og laver mad til en familie, der er
temmelig forspist. For at undgå det, be-
taler det sig at lave en vis „slagplan" for
juledagene. Mange holder måske af at sove
lidt længe, så det vil være en ide at slå
nogle af måltiderne sammen. Et solidt
morgenbord, der samtidig kan gøre det ud
for en frokost, vil spare megen tid i køk-
kenet. Og hvad skal vi så sætte på bordet
til dette kombinerede måltid?
F. eks. en ekstra god hjemmelavet lever-
postej med ristede baconskiver, saltet ma-
rineret laks med løgringe, måske er der
noget af julestegen, som kan serveres kold
med rødkål til, enten kogt eller den før-
nævnte rødkålssalat, en mayonaise-salat
smagt til med terninger af syltede rødbe-
der, rå æbler, og hvis De har det, rå sel-
leri. Mange vil synes, der mangler noget,
hvis De glemmer spegepølsen, den kan
garneres med en makaronisalat, der laves
med flødeskum, rørt op med kogte maka-
ronistykker og smagt til med lidt eddike,
en anelse sukker, og hvis De kan få det,
lidt peberrod ellers finthakket kapers. Som
afslutning på måltidet vil vi foreslå en
frugtsalat med appelsiner og æbler skåret
i små stykker, lidt annanas og evt. nødde-
kerner, dette kan blandes med flødeskum,
men det er slet ikke nødvendigt, for fa-
milien skal nok blive mæt endda, og frugt-
sålaten passer vældig godt i smagen med
forskellige slags ost.
Nu skal det være en meget sulten fa-
milie, hvis ikke den kan klare sig til slut-
ningen af eftermiddagen, hvor vi foreslår
at lave en god fiskestuvning pyntet med
lidt rejer og æggebåde af hårdkogte æg
og med ristet franskbrød til, derefter nogle
snitter med f. eks. leverpostej og ost. På
denne måde får husmoderen også tid til
at hygge sig i juledagene sammen med fa-
milien, og der er ingen, der kan sige, de
er blevet snydt.
Juledekorationer
I grunden skulle man begynde at tænke
på juleforberedelserne allerede inden
sneen falder, så man kan samle mos, lidt
små grene og den slags til juledekoratio-
ner. Det ser så pænt ud ligesom at tage
lidt af naturen ind i stuen, og det er så
lidt, der skal til. En flad skål pyntet med
mos, nogle enkelte bærris, måske et par
grangrene og et lys eller to, og De har en
smuk dekoration til et bord.
Og så er der juletræet. Vi har slet ikke
i sinde at fortælle, hvordan det skal pyn-
tes eller noget i den retning. Men tænk på,
at træet kommer fra Danmark, det er fæl-
det allerede en gang i oktober, om ikke
før, så det er højst sandsynligt blevet no-
get tørt, inden vi når juleaften. Vær der-
for omhyggelig med, hvor De anbringer ly-
sene, så der ikke lige pludselig går ild i
træet. Lad være med at forlade stuen så
længe lysene er tændte, og lad ikke små
børn være alene med de tændte lys. Hav
for en sikkerheds skyld en spand med
vand i nærheden, hvis uheldet alligevel
skulle være ude, og det begynder at bræn-
de. Det ville være en kedelig oplevelse, om
man skulle blive hjemløs på grund af ufor-
sigtighed.
Der er mange måder at forberede julen
på, dette har kun været nogle forslag. Men
uanset hvordan De plejer at gøre, og hvor-
dan De synes det skal være, så vil jule-
festen og glæden altid være størst, når
hele familien hjælpes ad, både med de
morsomme opgaver og de ting, som nu en
gang må gøres for, at familien kan have
det hyggeligt og godt.
Når man skal overtrække konfekt med
chokolade, skal man være meget forsigtig.
Konfekten løftes med to gafler, dyppes i
chokoladen og er klar, så snart den er ble-
vet afkølet.
mamartuliat sukulåtimik nag dier niarnig-
ssåt mianerssutdlugo pissarianarpoK. ma-
martulaK ajagssautinik mardlungnik kivi-
neKåsaoK sukulåmut augtitamut misugdlu-
go tauvalo nigdlorserdlugo.
tandpasta med OAMILLE
Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørkel Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
mille og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! okåtåriaruk
kigutinut xakorsaut nutåx Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardlufnartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
7Z/11IJKO tilbords...
TØRGÆR
Til. BAGNING
FREMSTIUIT MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PA ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN ISC O
8.KRI5TIANIAGADE, KØBENHAVN
22