Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 19

skal fra næste år til at
sin opsparede formue
I vigtut
leve af
Man har et kæmpemæssigt depot, nok til fortsatte leverancer
i en menneskealder. Og man har en havn af kryolit til en værdi
af 150 millioner kroner
I vigtut bliver en forholdsvis stille
by om et års tid. De daglige spræng-
ninger, der i et nu kunne rydde besty-
rerens veldækkede tolv-af-hvert-bord
i den store villa og blæse ruderne ud
i den halve by, ophører. Ivigtut bliver
et salgsdepot fremfor en mineby. —
Kryoliteventyret er slut, medmindre
de otte finske geologer, man har på
jagt efter indikationsmineraler for
kryolit i omegnen, gør nye fund, hvil-
ket dog ingen tror på i dag.
Kryolitselskabet Øresunds bestyrel-
se kommer til næste år til Ivigtut på
en sidste inspektionstur, og når det er
sket, kan man vente den endelige be-
slutning om minedriftens ophør truf-
fet. Sprængningerne i det 60 meter
dybe hul, som i mere end 100 år har
afgivet enorme mængder kryolit, op-
hører. Mere end halvdelen af Ivigtut-
arbejderne, der i flere menneskealdre
har sat deres præg på byen og vel i
særdeleshed på omegnens fastboende
befolkning, rejser hjem, og det samme
gør halvdelen af funktionærstaben, in-
clusive bestyrer Erik J. Juhl, som går
på pension sammen med Ivigtut. I 25
år har han virket i Ivigtut, og han
skal ikke være depotbestyrer. Han fo-
retrækker at blive pensionist i Svend-
borg.
Samtidig med at mere end halvdelen
af Ivigtuts befolkning rejser, deles
byen i to halvdele, den gamle bydel,
der bliver en død og affolket by, og
den nyere, der skal rumme de tilbage-
blivende. Det vil være for dyrt at hol-
de hele byen intakt, og det er unød-
vendigt. For fremtiden skal der kun
foregå udskibninger fra depotet, og
i dag regner man med, at det vil tage
en menneskealder i gammeldags for-
stand, inden den sidste kryolit er af-
skibet. Depotet består først og frem-
mest af kæmpemæssige kryolitdynger
i en dal i nærheden af vandsøen, og
dernæst af den gamle havn med om-
liggende veje. Der er kryolit både på
vejene og i havnen, og den skal selv-
følgelig udnyttes. Derfor er man i øje-
blikket ved at anlægge en ny havn,
der ikke rummer et gram kryolit, så
man undgår at gentage spøgen om en
menneskealder, når også depotet er
ved at være tømt.
Den lille havn, der blev bygget af
45—50 pct. kryolit — tidligere et for
lavt procentindhold til, at udskibning
kunne betale sig — er vel i dag i for-
hold til sit areal verdens dyreste havn.
Man skønner, at kryolitten her har en
værdi af omkring 150 mili. kr., og så
mange penge lader man ikke ligge og
skvulpe i vandkanten.
I dag er 45—50 pct. kryolit, trods
stigende fragtrater, en overskudsfor-
retning, og dertil kommer, at man i
øjeblikket forbereder opførelsen af et
anlæg, så kryolitten før afskibningen
bliver på omkring 60 pct. Fragtudgif-
terne bliver derved formindskede.
327.000 TONS PÅ ET ÅR
Når man har kunnet oparbejde et
kæmpemæssigt depot, skyldes det de
senere års rationalisering af minedrif-
ten. For 25 år siden, da bestyrer Erik
J. Juhl kom til Ivigtut, brød man kun
50.000 tons om året, men sidste år var
man oppe på 327.000 tons, eller sagt
på en anden måde: I de sidste 15 år
er der taget lige så megen kryolit i
hullet som i de foregående 85 år. År-
sagen er bl. a., at man i 1949 lavede en
500 meter lang tunnel ind gennem
klippen til kryolithullet. Tidligere
skulle man møjsommeligt hejse kryo-
litten op i elevatorer. Nu kan man
køre den direkte til udskibningen —
eller direkte til depotet. Det er altså
gået stærkt i de senere år med pro-
duktionen, og salget har ikke kunnet
holde trit med den. Det er ellers ikke
noget, man ynder at tale om i Ivigtut.
Danmark har haft verdensmonopol på
kryolit, for der findes ingen andre
kryolitminer, men monopolet er ble-
vet brudt derved, at man syntetisk
har fremstillet kryolit, fortrinsvis i
Tyskland, Italien og Japan, som un-
der krigen var afskåret fra at få kryo-
lit fra Grønland.
Kryolit har i tidens løb haft flere
anvendelsesmuligheder. Grønlænderne
som fiskede angmagsetter i Arsuk-
fjorden for mere end 100 år siden,
brugte mineralet som tilsætning til
snus, men i 1854, efter den tyske
mineralog K. L. Gieseckes undersø-
gelser, indledte KGH den første bryd-
ning af kryolit. Det var Julius Thom-
sen, der opdagede grundlaget for en
fabriksmæssig anvendelse af kryolit,
som sønderdeles af kalksalte, hvorved
man er i stand til at fremstille alun
og soda, og indtil 1894 fremstilledes
soda af kryolit. Desuden kunne det
anvendes til fabrikation af sæbe, til
Bestyrer Erik J. Juhl undersøger en Ivigtut nålagåta Erik J. Juhlip orssugla-
Klump med Kryolit og talrige andre mi- mineK sagfiugagssatdlo avdlat misigssua-
neraler. tårai.
Udsigt over det 60 meter dybe hul og Ivigtuts afsKibnings-
anlæg. Det er ihhe noget mindeKors for den døende mineby,
der ses i forgrunden, men et styKKe tilfældigt formet metal.
Ivigtune agssagKap 60 m-tut ititigissup usilersuivfiuvdlo tu-
ngånut isslKiviK. åssilissame sårdleK orssugiagssiorfingmut
suerutingajagiersumut erKåissutigssiåungilaK, saviminerdliuna
sumut atortusimanersoK Kaersumut KdputaK.
Iler er havnen til en værdi af 150 mili. nunavtine umiarssualivit naleKarnigssåt
Kr. Den er bygget af Kryodt, som man 150 miil. Kr.-niK naliliK, orssugissamiK
tidligere iKKe fandt egnet til eKsport. sujornagut niorKUtigisavdlugo nalerKu-
sorineKarsimångitsumiK nuniugaK.
emaljering af jernvarer og til direkte
fremstilling af det dengang nye me-
tal, aluminium. Senere fik alumini-
umsindustrien størst betydning for
kryolitbruddet, og i dag eksporteres
der kryolit til talrige lande.
Denne eksport vil fortsætte også i de
kommende år. Staten i staten, som
minebyen Ivigtut altid har været, bli-
ver næste år en slags pensionist, der
må leve af sin opsparede formue. Men
folkepensionist bliver Ivigtut vist al-
drig. Dertil er den stadig for gullasch-
agtig. (Tekst og foto E. E.).
„KELLO" BOATS
ALUMINIUMS JOLLER
Uforgængelige — Ingen vedligeholdelse
og billige i anskaffelse
JOLLER FRA KR. 1.000
Forlang brochure tilsendt
umiatsiåricat aluminiumit sanaif
aseroratdlasangitsui — iluarsartifariaKångitsut
asulo akikexalutik
umiafsiårKaf akeKarput 1.000 kr.-ingånlt
pisiniarusukuvif akisa agdlagartainik Kinugit
Hovedforhandler:
S. A. OUTBOARD SERVICE
Lyngby Hovedgade 16, Kongens Lyngby
Rep. v. Ernst Jensen, Arsuk — sågfigissagssaK Ernst Jensen Arsuk
Alle fabrikater i påhængsmotorer
motorif ikutagkat åssigmgltsuf tamaisa pigåvut
Savner De lys?
KaumarKutigssai letdvi t
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-taktsf benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnatdlagissifitcritat 100 sivnigdlit Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut:
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit
itut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartOK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itOK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersutigalugo.
Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
19