Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 14.12.1961, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 14.12.1961, Qupperneq 22
Juleforberedelserne - en dejlig tid for hele familien Opskrifter og gode BAGNING JULEKNAS JULEMAD Man siger, at julen er børnenes fest, lad dem sd også have lov at være med ved festforberedelserne, så godt de kan. Børn i alle aldre kan som regel godt lide at være med, når der foregår noget i køkken og stue, især når det er noget spændende. Somme tider går der nok længere tid, end hvis man var alene om forberedelserne, men gør det noget? En flok glade børn måtte vel fuldt ud være den ekstra tid værd. Og hvad kan børnene så være med til? Ja, det går nok bedst med at bage og lave juleknas, men de større børn kan godt hjælpe til ved det hele og endda være en værdifuld hjælp, når de ind imellem får lidt hjælp og lidt ros. Et rosende ord i rette tid kan jo overvinde mange vanskeligheder for en begynder. Skikke og traditioner Hver fimilie har sine skikke og traditio- ner, som må holdes i hævd, for at julen kan blive som den plejer, og som vi holder mest af den. Og betingelsen for at alle juleforberedelserne går glat, så det bliver råd for husmoderen noget hele familien synes er morsomt, og ikke bare er noget der skal gøres, fordi sådan plejer vi, er, at De, inden De går i gang, sætter Dem ned med papir og blyant og skriver op, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres for at få det til at passe ind i det puslespil, som hjemmets verden er. De må også gå Deres spisekam- mer igennem og finde ud af, hvad der mangler og skrive op, hvad der skal købes ind. Det betaler sig bedst at bestille det hele i butikken på een gang, for der er altid mange mennesker i butikken op til jul, det er svært at komme til, og det tager lang tid. „Ud bære vor jul ej nænner I-----—“ sådan synger vi i en af de danske jule- sange — og vi vil jo helst kunne byde alle vore venner, der kommer på julevisit, på et eller andet lækkert, så der må bages lidt. Og småkagebagningen er noget af det første, vi må i gang med ved juleforbere- delserne, for småkagerne kan fint holde sig friske i nogen tid, når bare de puttes i tætsluttende dåser. Hvis familien er meget slikken, så er det klogt at klæbe dåserne til med klæbestrimmel og gemme dem lidt væk, ellers er der ikke mange småkager tilbage juleaften. BAGNING Brune kager Vi vil gerne her give Dem nogle op- skrifter på forskellige småkager. Først de brune kager, for hvad er en jul uden brune kager? Hertil skal bruges: Vi kg margarine, ]/i kg lys puddersukker eller st. melis, V* kg sirup, 125 gr mandler, 50 gr sukat, 50 gr pommerantskal, 25 str. tsk. kanel, 7 str. tsk. nellike, 7 str. tsk. potaske, 2 str. tsk. kardemomme, 2 str. tsk. allehånde og 1 kg hvedemel. Sirup, margarine og sukker varmes i en gryde. Potaske røres ud i ganske lidt vand og kommes i gryden, så sirupmassen bru- ser op, gør den ikke det, må gryden var- mes forsigtigt igen. Gryden flyttes bort fra varmen og afsvales lidt. Mandlerne smuttes og hakkes ganske fint sammen med sukat og pommerantskal. Mel, kryd- derier og de hakkede ting røres i sirup- massen. Dejgen trilles ud i pølser, der er ca. 5 cm i diameter, og de må have lov at stå til den næste dag på et køligt sted. Med en skarp kniv skæres pølserne ud i tynde kager, der bages ved god varme i ovnen, ca. 250 grader i ca. 5 minutter. Vaniliekranse Og her er en opskrift på vaniliekranse og aristokrater. Der laves en stor portion dejg, som derefter deles i to, der hver især tilsættes smagsstoffer. Grundopskriften ser sådan ud: 1 kg mel, 650 gr margarine, 60 gr st. melis og 4 æg. Mel og margarine smuldres godt sam- men, æg og melis blandes i, og dejgen æltes til en ensartet masse. Dj egen deles nu i to lige store portioner. Den ene por- tion tilsættes vanilie. 1 stang vanilie flæk- kes, kornene skrabes ud og kommes i dej- gen sammen med selve stangen, der hakkes ganske fint. Dejgen må nu have lov at stå ca. Vs time på et køligt sted. Efter afkø- lingen formes kagerne som små kranse, enten ved at udsprøjte dejgen gennem kødhakkemaskine. hvorfra knivene er fjernet og erstattet med et sæt kageplader, eller ved at trille dejgen ud på et bord til tynde runde stænger, som derefter for- mes. Kagerne bages lysebrune i en god varm ovn, ca. 225 grader i ca. 5 minutter. Og kagerne bliver pænest, hvis de er helt kolde, inden de sættes i ovnen. Aristokrater Til aristokrater hakkes 100 gram mand- ler med skalden på, og 100 gram kogecho- kolade ganske lint, blandes i resten a£ dejgen og sættes på bagepladen i små toppe ved hjælp af to teskeer. Disse kager bages også i en god varm ovn ved ca, 225 grader i ca. 5 minutter til de er lint lyse- brune. Klejner Har De dårlige muligheder for at bage, eller vil De gerne have en slags småkager mere, så er her en opskrift på klejner, de er små og tynde og virker derfor ikke så fedtede: 400 gr mel, 170 gr margarine, 170 gr st. melis, 2 spsk. mælkepulver, 2 æg og reven skal og saft af 1 citron. Ingredienserne blandes sammen, og dej- gen stilles til afkøling, inden den udrulles med kagerulle i en ret tynd plade. Med en kagespore skæres dejgen i strimler på ca. 3 cm bredde, som igen deles i skrå smit- ter på ca. 7 cm. I midten af hver snitte skæres et lille hul. Den ene ende af snit- ten puttes igennem hullet, så kagen bliver snoet. Palmin eller olie varmes i en gryde, det skal være så varmt, at det skummer, når man stikker en tændstik deri. Klejner- ne koges lysebrune heri og tages op på et stykke sugende papir, så overskydende fedtstof får lov at løbe af. Disse klejner er temmelig skøre, men de er også lækre. Honningkager Det vil sikkert også være rart at have en slags skærekage til dem, der har lyst til andet end småkager. Her har vi en op- skrift på en honningkage. Der er jo den fordel ved honningskage, at den faktisk bliver bedre, hvis den får lov at stå nogle dage i en tætsluttende dåse, efter den er bagt, så den kan bages i god tid. 125 gr margarine, 500 gr honning, 200 gr st. melis, 625 gr mel, 1 tskf. bagepulver, 2 tskf. hjortetaksalt, 1 tskf. st. nellike, 1 tskf. st. kanel, 200 gr syltet appelsinskal og 3 æg. Margarine, honning og sukker opvarmes til det er smeltet, så tages gryden af ilden, mel, krydderier og den finthakkede appel- sinskal kommes i, til slut piskes æggene sammen og røres i dejgen. Kagen bages i en smurt bradepande i ovn, der ikke er for varm, ca. 170 grader i lVt time, kagen må endelig ikke bliver for mørk på over- fladen. Plumkage Men måske har De i stedet lyst til en lys kage — det kan vi også klare, her er en engelsk plumkage: 250 gr margarine, 250 gr st. melis, 300 gr mel, rosiner, korender og reven appelsinskal (sd meget, der kan være i en dyb tallerken) og 3 æg. Margarine og melis røres, til det er blødt, æggene røres i, et ad gangen. Fyldet ven- des i lidt af melet, så det ikke synker til bunds i kagen, mel og fyld kommes i, og kagen bages ca. 1 time i en bradepande, ovnen skal være jævnt varm, ca. 190 gra- der. Når kagen har trukket skind i ovnen, drysses den med groft tesukker og bages derefter lysebrun. Denne kage kan også holde sig frisk i lang tid, når den, så snart den er kold, lægges i en tætsluttende dåse. JULEKNAS Brændte mandler Nu vi er ved de søde sager, vil det også være på sin plads med lidt juleknas af forskellige slags. Der er godt nok rige mu- ligheder for at købe juleknas i de fleste butikker, men har man tid, sparer man lidt penge ved at gøre det selv, og børne- ne synes det er sjovt at være med at at lave det. Her er f. eks. brændte mandler: 1 kop mandler, *lt kop vand og '/* kop sukker. Mandlerne tørres godt af i et klæde og kommes i en gryde sammen med vand og sukker, gryden sættes over ved jævn var- me, og der må hele tiden røres i gryden, indtil det hele bliver tørt. Vil De have mandlerne matte, er de fær- dige nu og hældes op på en. smurt plade, så de kan skilles fra hinanden med et par gafler. Vil De have mandlerne blanke, skal de varmes noget mere, men det skal være ganske svag varme, til sukkeret er smeltet. Så hældes de straks op på en smurt plade og skilles fra hinanden med et par gafler, der er smurt med lidt fedtstof. Det er altid festligt at få klejner om ju- len, men det kræver en særlig teknik at lave dem. Her kan De se, hvorledes klej- nerne skæres ud. Det ene hjørne trækkes igennem spalten i midten, og klejnen er klar til at blive kogt. Vil De gøre det ekstra godt, kan mand- lerne, når de er helt kolde, overtrækkes med chokolade, hvordan dette gøres, skal vi komme tilbage til lidt senere. Havregrynskonfekt Havregrynskonfekt er nok en ting, der mest vil tiltale børnene, men de skal jo også have lov at have noget for sig selv: 125 gr havregryn 100 gr smør, 100 gr flormelis, 25 gr kakao og lidt mandelessens. Havregrynene knuses lidt ekstra med hænderne. Gryn, smør, sukker og kakao æltes sammen, og der tilsættes mandel- essens efter smag, men pas på det ikke bliver for meget, så vil konfekten nemlig få en bitter smag. Massen æltes, så den hænger sammen, der kan eventuelt tilsæt- tes en lille smule stærk kaffe, hvis den er for tør, og heraf trilles små kugler, som, hvis man synes, kan trilles i groft tesuk- ker eller kokosmel. Marcipankonfekt De ved sikkert, at man kan købe rå mar- cipanmasse i butikken, så man selv kan forme marcipankonfekt. Denne marcipan- konfektmasse kan drøjes ved at ælte den op med halvt så meget fintsigtet flormelis. Når man laver marcipankonfekt, bliver den mest lækker, hvis stykkerne ikke bli- ver alt for store, det er jo ikke tænkt som noget egentlig måltid, men bare som en lille godbid — og så kan man ellers mun- tre sig med at lave alle mulige faconer. Man kan også putte forskellige frugter in- den i, f. eks. hakkede nødder, mandler, figner, rosiner eller sukat. Dadler og udblødte svesker kan fyldes med marcipan, idet stenen fjernes, og der i stedet anbringes en strimmel marcipan. Svesken eller dadlen trykkes let sammen om marcipanen, og det hele trilles i te- sukker. Marcipankonfekt og brændte mandler kan overtrækkes med chokolade. Der fin- des i handlen specielt overtrækschokolade, denne skæres i mindre stykker, kommes i en skål og tildækkes med et låg. Chokola- den smeltes ved ganske svag varme over vandbad. Det er meget vigtigt, at der ikke kommer vand eller damp til chokoladen. Chokoladen må heller ikke blive for varm, kun ca. 30 grader. Når den er ved at smel- te, piskes chokoladen med en gaffel, så den bliver jævn, og nu er den passende til at bruge som overtræk. Ved hjælp af et par gafler vendes konfekten i chokoladen og tages derefter op på et stykke olieret papir, hvor konfekten skal blive stående, til chokoladen er tør. Det er også vigtigt, at der ikke er træk, hvor konfekten står, for så vil overtrækket blive gråt. Til slut kan konfekten pyntes med halve mandler eller valnøddekerner, eller den kan drysses med små sukkerkugler. Glem ikke —! Selv om det kun er jul en gang om året, kan vi ikke lade være at tænke på tæn- derne, specielt børnenes tænder, og nu har vi været så letsindige at fortælle Dem lidt omhvordan man kan lave de ting, der netop er tændernes fjende nr. 1. Må vi så også have lov at minde Dem om, at slik og søde sager må nydes med varsomhed, vi skylder vore tænder og vort helbred alle mulige gode hensyn — også i juletiden — sd derfor: nyd julegodterne, men nyd dem med måde og husk også nu at bruge tand- børsten flittigt. Måske har De allerede op- daget det, men ellers vil vi fortælle Dem, at æbler og appelsiner smager godt sam- men med juleknas, og disse frugter er væl- dig sunde. JULEMAD Nå,'det skal jo heller ikke være lutter søde sager, vi fortærer i julen. Der hører også andet med, for at det kan blive rig- tig jul. Selve julemiddagen vover vi knap at røre ved, for der har hver familie sine skikke, som der helst ikke skal rokkes ved. Nogle foretrækker and, andre vil hellere have edderfugl, alk, lam, rensdyr, gås eller flæskesteg, som regel putter man æbler og svesker inden i stegen. Men ved De, at stegen nemmest får en sprød og lækker skorpe, hvis De steger den i ovn ved svag varme, 170—180 grader, indtil der mangler ca. 30 minutter, så hældes skyen fra, og ovnen reguleres til at give meget stærk varme, samtidig med at ovndøren står en lille smule åben, så dampen kan slippe ud. Denne stegemetode kræver noget længere tid, men stegen passer sig selv hele tiden, og den bliver mest saftig på denne måde. Til stegen serverer vi kartofler, måske også brunede kartofler og rødkål. Hvad mener De om til en forandring at spise rødkålen rå? Det smager dejligt, når den laves til på denne måde. Rødkålen snittes ganske fint, og til to dele rødkål tages en del æbler, cox-orange giver en vældig fin smag, æblerne rives groft på et råkostjern, blandes med rød- kålen, og der smages til med syltede tytte- bær. Dessert Som dessert efter julestegen er der tra- dition for æblekage, den kan blive meget lækker, når der kommes mandler eller nøddekerner og jordbærsyltetøj i, men den kan let blive for sød, spar derfor på suk- keret, når raspen brunes og æblemosen koges. Nogle foretrækker dog ris a la’mande med saftsauce. I almindelighed laves ris a la’mande ved, at man koger en risgrød med mælk, som tilsættes flødeskum og smagsstoffer. Vi kan anbefale en anden fremgangsmåde, nemlig denne: . 100 gram risgryn koges som løse ris i vand uden salt, og lad dem blive helt kolde, 1 dåse flødeskum piskes, så den er let, de løse ris kommes i sammen med 2—3 spiseskefulde sukker, 25 gram smuttede, jutdlimut Kalunermut utaliorneK nuåner- tauaoK, ingmikutdle sanassariauardlutik, ueruisigut putoriardlugit isue uligdlugit. hakkede mandler, 2 spiseskefulde sherry og kornene af en stang vanilie eller 2 teske vaniliesukker. Det hele røres godt sammen og hældes i en skål, det ser vældig pænt ud, hvis der pyntes med små appelsin- både eller mandarinstykker. Husmodey,*" iagplan Nu kan . '„.vlert meget let blive en tid, hvor husmoderen hele dagen står i køkke- net og laver mad til en familie, der er temmelig forspist. For at undgå det, be- taler det sig at lave en vis „slagplan" for juledagene. Mange holder måske af at sove lidt længe, så det vil være en ide at slå nogle af måltiderne sammen. Et solidt morgenbord, der samtidig kan gøre det ud for en frokost, vil spare megen tid i køk- kenet. Og hvad skal vi så sætte på bordet til dette kombinerede måltid? F. eks. en ekstra god hjemmelavet lever- postej med ristede baconskiver, saltet ma- rineret laks med løgringe, måske er der noget af julestegen, som kan serveres kold med rødkål til, enten kogt eller den før- nævnte rødkålssalat, en mayonaise-salat smagt til med terninger af syltede rødbe- der, rå æbler, og hvis De har det, rå sel- leri. Mange vil synes, der mangler noget, hvis De glemmer spegepølsen, den kan garneres med en makaronisalat, der laves med flødeskum, rørt op med kogte maka- ronistykker og smagt til med lidt eddike, en anelse sukker, og hvis De kan få det, lidt peberrod ellers finthakket kapers. Som afslutning på måltidet vil vi foreslå en frugtsalat med appelsiner og æbler skåret i små stykker, lidt annanas og evt. nødde- kerner, dette kan blandes med flødeskum, men det er slet ikke nødvendigt, for fa- milien skal nok blive mæt endda, og frugt- sålaten passer vældig godt i smagen med forskellige slags ost. Nu skal det være en meget sulten fa- milie, hvis ikke den kan klare sig til slut- ningen af eftermiddagen, hvor vi foreslår at lave en god fiskestuvning pyntet med lidt rejer og æggebåde af hårdkogte æg og med ristet franskbrød til, derefter nogle snitter med f. eks. leverpostej og ost. På denne måde får husmoderen også tid til at hygge sig i juledagene sammen med fa- milien, og der er ingen, der kan sige, de er blevet snydt. Juledekorationer I grunden skulle man begynde at tænke på juleforberedelserne allerede inden sneen falder, så man kan samle mos, lidt små grene og den slags til juledekoratio- ner. Det ser så pænt ud ligesom at tage lidt af naturen ind i stuen, og det er så lidt, der skal til. En flad skål pyntet med mos, nogle enkelte bærris, måske et par grangrene og et lys eller to, og De har en smuk dekoration til et bord. Og så er der juletræet. Vi har slet ikke i sinde at fortælle, hvordan det skal pyn- tes eller noget i den retning. Men tænk på, at træet kommer fra Danmark, det er fæl- det allerede en gang i oktober, om ikke før, så det er højst sandsynligt blevet no- get tørt, inden vi når juleaften. Vær der- for omhyggelig med, hvor De anbringer ly- sene, så der ikke lige pludselig går ild i træet. Lad være med at forlade stuen så længe lysene er tændte, og lad ikke små børn være alene med de tændte lys. Hav for en sikkerheds skyld en spand med vand i nærheden, hvis uheldet alligevel skulle være ude, og det begynder at bræn- de. Det ville være en kedelig oplevelse, om man skulle blive hjemløs på grund af ufor- sigtighed. Der er mange måder at forberede julen på, dette har kun været nogle forslag. Men uanset hvordan De plejer at gøre, og hvor- dan De synes det skal være, så vil jule- festen og glæden altid være størst, når hele familien hjælpes ad, både med de morsomme opgaver og de ting, som nu en gang må gøres for, at familien kan have det hyggeligt og godt. Når man skal overtrække konfekt med chokolade, skal man være meget forsigtig. Konfekten løftes med to gafler, dyppes i chokoladen og er klar, så snart den er ble- vet afkølet. mamartuliat sukulåtimik nag dier niarnig- ssåt mianerssutdlugo pissarianarpoK. ma- martulaK ajagssautinik mardlungnik kivi- neKåsaoK sukulåmut augtitamut misugdlu- go tauvalo nigdlorserdlugo. tandpasta med OAMILLE Sunde, smukke tænder skal "lyse” i mørkel Prøv den nye Binaca, som indeholder ca- mille og har en vidunderlig frisk pebermynte-smag. kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume "KaumassariaKarput”! okåtåriaruk kigutinut xakorsaut nutåx Binaca, tåussuma akugå camille asulo mamardlufnartumik anernerigsautisungnialåritdlune. 7Z/11IJKO tilbords... TØRGÆR Til. BAGNING FREMSTIUIT MED SÆRLIGT HEN- BLIK PA ANVENDELSE PÅ STEDER. HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES. AKTIESELSKABET DAN ISC O 8.KRI5TIANIAGADE, KØBENHAVN 22

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.