Atuagagdliutit - 04.01.1962, Qupperneq 3

Vi har trådt på
guldet uden at ane
dets eksistens
Kangåmiut har i år oplevet alle tiders skællaksesæson. En enkelt fisker
har indhandlet for 35.000 kroner
Et forholdsvis nyt og indbringende
erhverv er ved at gøre sig gældende
i Sukkertoppen distrikt. Det er skæl-
laksen. I efterårsmånederne satsede
fiskerne på denne glinsende fisk, der
giver betydeligt større udbytte end
torsken. Der var ligefrem skællaks-
feber i årets sidste kvartal, og fisker-
ne brugte de penge, som de ellers
skulle leve af i vintermånederne til
køb af skællaksegarn. Indhandlingen
nåede op over 100 tons alene i Sukker-
toppen distrikt, og der blev foretaget
forsøgsfiskeri i Holsteinsborg og
Godthåb distrikter.
Fiskeriet efter skællaks koncentre-
redes især ved Kangåmiut. Der var
pionerstemning i byen, hvor der var
travlhed dagen lang i salteriet med be-
blev der indhandlet for næsten
150.000 kr. alene ved Kangåmiut.
— Vi har trådt på guldet uden at
ane dets eksistens, siger en ældre
mand i Kangåmiut. Nok har vi været
klar over, at laksen er der, men at
man kan tjene på den, det har vi ikke
vidst før nu.
Skællaksfiskeriet begyndte så småt
ved NapassoK i 1954, og siden har in-
teressen for fisken været stigende. Et
laksegarn koster 450 kr., men ikke
desto mindre har de fleste fiskere an-
skaffet sig 6—7 garn og de mest drif-
tige over 30 garn. Det er dyrt at fiske
skælaks, men fisken giver rigeligt i
valuta.
— En enkelt fisker har indhandlet
for 35.000 kr. skællaks her i Kangå-
Salteriet i Kangamiut ligger på en ø, kun få bådelængder Kangåmiune tarajorterivik KeKertamipoK nunavingmit
fra fastlandet. I laksesæsonen er der travlhed på salteriet Kanigtuarånguame. kapisigdlit nalåne uvdlåmit unungmut
med bearbejdelse af fisken fra morgen til aften. aulisagkerissut ulapårtuartarput.
Skællaksefiskerne vender efter at ha-
ve røgtet garnene for god fangst.
kapisilingniat Kagssusiarsimavdlutik
tikitut pissaKardluarsimavdlutik.
arbejdelse af fisken. På gode dage
indhandledes der helt op til 3.000 kg.
I alt deltog 22 både i laksefiskeriet
omkring Kangåmiut, deraf 11 fremme-
de både, fra NapassoK og Sukkertop-
pen. Fiskerne tjente gode penge på
laksene, og siden midten af september
miut, fortæller assistent Orla Sand-
borg. Det er første gang, vi har ind-
handling af skællaks i Kangåmiut, og
resultatet lover godt. Fiskene er på 4
kg i gennemsnit. De store er ret
sjældne. Den største fisk, der er fan-
get i Kangåmiut, er på 14 kg. Vi har
Fin placering af
grønlandske rejer
I en svensk forbrugerundersøgelse har de grønlandske rejer opnået en
førsteplads i sammenligning med en række anden rejehermetik
Producenten bestemmer varens kva-
litet, men kunderne om varen har suc-
ces.
Dette fremgår tydeligt af en inter-
essant helsides artikel i det svenske
dagblad Kvallsposten, hvori man har
foretaget en kvalitets- og vægtanalyse
af en halv snes mærker af rejekonser-
ves. Artiklen bærer overskriften: Hvor
meget betaler vi for vandet i rejedå-
serne?
På alle de efterkontrollerede mær-
ker af rejekonserves anføres den net-
tovægt, der er angivet på dåserne,
altså vægten af dåsens indhold, omfat-
tende rejer og suppevand, og forbru-
gerspecialisten har så eftervejet og
bedømt de forskellige mærker for at
konstatere vægt og kvalitet.
Af alle mærkerne placerer de grøn-
landske rejer sig på en fin førsteplads.
På den grønlandske rejedåse er angi-
vet en nettovægt på 80 gram, og rejer-
nes vægt viste sig at være 75 gram.
En række svensk rejehermetik og
den grønlandske havde følgende for-
hold mellem den angivne og vægten af rejer: nettovægt
Angiven Rejernes
nettovægt vægt
125 75
125 65
115 75
115 65
100 65
100 65
80 75
Den sidst anførte i skemaet er den
grønlandske rejedåse, som jo tydeligt
nok har den mindste forskel mellem
den angivne nettovægt og rejernes
vægt. Yderligere skriver bladet om
den grønlandske rejehermetik: Dåsen
har den smukkeste indlægning med
hele og nydelige rejer lagt i mønster.
Det hedder endvidere: På de grøn-
landske rejehermetikf abrikker har
man for længst indset, at det er rejer-
ne og ikke suppevædsken, folk er in-
teresseret i at købe. Når der på de
grønlandske dåser står nettovægt an-
givet som 80 gram, så betyder det
rejernes vægt uden suppevædske,
vejede man denne med ville netto-
vægten komme på 115 gram.
Redaktionen har spurgt Den konge-
lige grønlandske Handel, om man er
tilfreds med resultatet af den svenske
undersøgelse. Direktøren udtalte: —
Resultatet er særdeles tilfredsstillende,
men forbavset over den fine placering
er vi egentlig ikke, fordi vi helt og
fuldt er klar over den grønlandske
rejehermetiks fine kvalitet. Resultatet
af vægtkontrollen, man har foretaget
i Sverige, må utvivlsomt bero på en
enkelt undtagelse. Selvfølgelig sker
der svingning i vægten, fordi man
ikke kan kontrollere indlægningen i
hver eneste dåse, men det er yderst
sjældent, at nettovægten ligger lavere
end de på dåsen angivne 80 gram, nor-
malt ligger den lidt højere.
sic.
kun indhandlet 6 tons af de store. Pri-
sen er 4 kr. kiloet på store fisk over 5
kg, og vi giver 3 kr. pr. kg for de
små.
— Sidste år var torskefiskeriet i
Kangåmiut noget sløjt, fortsætter Or-
la Sandborg. Bundgarnsfiskeriet slog
fejl i forårsmånederne, og det var gen-
nemgående små fisk, der blev fanget.
Men til trods herfor var der fremgang
i det indhandlede beløb, og det
skyldtes udelukkende skællaks.
Som nævnt har en fisker tjent
35.000 kr. på laksene. Det er Mikael
Heilmann fra Sukkertoppen. Han er
uddannet på fiskerihøjskolen i Es-
bjerg, og han er en af de mest driftige
fiskere i Sukkertoppen distrikt.
— Jeg er noget skuffet i forhold til
det udbytte, jeg fik i 1960, da jeg fi-
skede med 19 garn. Sidste år havde
jeg 31 garn og to motorbåde, men re-
sultatet var knapt 10.000 kr. bedre end
1960. Sidste år regnede jeg med en
netto fortjeneste på mindst 40.000 kr.
på laksene, men det blev ikke tilfæl-
det. Forekomsterne syntes at være
noget mindre end for to år siden. Til
gengæld var laksen ved Kangåmiut
gennemgående større end ved Napa-
ssoK i 1960.
Det gode ved laksefiskeriet er, at
man hver dag, så længe sæsonen va-
rer, får laks i garnene, omend fang-
sten svinger fra dag til dag. Risikoen
for at miste garn er også mindre end
ved langlinefiskeri. Jeg har sidste ef-
terår brugt 14.000 kr. til laksegarn,
* let og liflig...
perKlngnardlunilo puatdlarnartOK
Fantastisk som den
i ÆGTE JAVAI
smager igennem
ouwe Egben
REN
KAFFE
EKSTRA
lOCCON^ kraftig
Hollandimiut kavfiliåt
aserorterdluarsimassoK
kavfe aktlserneKangitsoK
pikumrdUunartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
men det holder mindst et par år. Må-
nen er laksefiskerens værste fjende.
Det lyder måske uromantisk, men fi-
skeriet generes en hel del ved fuld-
måne. Den største fangst, jeg fik sid-
ste år, var på 228 stykker i løbet af
en enkelt nat, og de gav 2.185 kr.
Der er sikkert gode muligheder for
skællaksefangst med drivgarn i sep-
tember måned. Forsøgskutteren „Ema-
nuel" fangede 50 stykker sidste år ud
for Kangåmiut, mens man kun fik en
enkelt ud for Sukkertoppen. Det lod
til, at forekomsterne ved Kangåmiut
var større sidste år end andre steder,
men alt i alt tyder det på tilbage-
gang.
— Hvad tror De det skyldes?
— Årsagen kan næppe være fiske-
riet for to år siden, men jeg tror sna-
rere, det skyldes strømforholdene. I
vinteren 1960 var der ingen is på fjor-
dene, men isen gjorde sig gældende
allerede i efterårsmånederne sidste
år. Det er nok forklaringen på, at vi
ikke fik så meget, som vi havde hå-
bet på.
Julut.
2-takts Semi-Diesel sarpé ulortineKarsinau-
ssut elektricitetimigdlo autdlartautilik.
25—330 HK-lik pinexar-
sinauvoK 1-, 2- åma 3-
nik cylinderilik titartar-
nera piniamiaruk.
Leveres fra 25 til 330
GRENAAMOTOREN
2-takts Semi-Diesel med vendbare Skrue-
blade og elektrisk Start
HK i 1-, 2- og 3-cyl. ud-
førelse
Forlang prospekt
Grenaa Motorfabrik
Grenaa
Danmarkime måkarTna
niorKutigineKarnerpaussi
3