Atuagagdliutit - 04.01.1962, Side 7

Ved
års-
skiftet
„Slægt går og slægt kommer, men
Jorden står til evig tid. Sol går op, og
sol går ned og haster igen til sin op-
gangs sted. — Det, der kommer, er
det, der var. Det, der sker, er det, der
skete; der er slet intet nyt under so-
len". Disse 2—3000 år gamle ord fra
Prædikerens bog står som udtryk tor
det monotone i tilværelsen. Livet gen-
tager sig, den ene dag er som den an-
den, det ene år som det andet. Og 01-
dene er vel også præget af træthed og
resignation: hvorfor slide sig træt?
Hvad vinding har mennesket af al den
flid, det gør sig under solen?
Moderne mennesker stiller sig i op-
position til sådanne tanker. Vort løsen
er udvikling, fremskridt, en stadig hi-
gen fremad, en uro og rastløshed, en
trang til stadig at skabe nyt og opleve
nyt. Ved nytårstid er vi overbeviste
om at stå på tærskelen til et år, som —
hvordan det så end vil arte sig — i
hvert fald må blive anderledes end
det, vi lige har sagt farvel til. Et par
ord, som går igen i mange nytårstaler
i Grønland, er „sujumut" (fremad) og
„Kumut" (opad): hvor langt når vi
fremad med udviklingen af det grøn-
landske samfund i det år, der ligger
foran os? Hele tiden fremad.
Jeg er ikke en sur reaktionær. Jeg
synes, det er rigtigt at gøre oprør mod
den trætte og resignerede Prædiker,
hvis tone da også er temmelig ene-
stående i bibelen. I denne bog er det
jo netop ofte „kaldstroskab", flid,
imødekommenhed over for sin næste,
en frimodig gåen-i-gang med livets
opgaver, som holdes op som „idealer"
for os. Men Prædikeren er nu nok
værd at lytte til! Han standser os op
i vort rastløse jag fremad og tvinger
os til, at spørge os selv om, hvad vi
egentlig mener med udvikling, frem-
skridt, og understreger, at hvad angår
de dybe spørgsmål i livet — liv og
død, glæde og sorg, fryd og frygt —
så er der „intet nyt under solen".
Kirken står for de fleste af os som
garant for det bestående, det uforan-
derlige (nogle vil anklagende tilføje:
det ensformige). Dette er til en vis
grad rigtigt, for så vidt som kristen-
dommens stilling til livets store
spørgsmål ikke påvirkes af livets flak-
kende omskiftelighed. Men på den an-
den side kan kirkens budskab blive
dødt for os i samme øjeblik, som det
intet har at sige ind i vores moderne
tilværelse. Kristendommen er ikke en
ingiarniuteKåtår-
nerit nalåne
silarssuarme pitdlancingnerKusåu-
nermut (mesterskabinut) ilångutdlugo
månåtaoK silarssuarme bibilimik ili-
simassaKarnikut mesterskabeKarniu-
neKartalersimavoK. nunat Kavsit 1961-
ip ingerdlanerane bibilimik ilisima-
ssaKarnerKusåunerit ardlagdlit ,peKa-
tauvfigisimavait nunat tåuko ardlai-
sa bibilimik ilisimassaKartoKarner-
påussusiat sarKumersiniardlugo. nu-
mane tåu'kunane „mesteringorsima-
ssut" — iliniartitsissut, professore, pa-
lasit (katugdlit någgårtutdlo,) jutit a-
joKersuissunere ardlaKartut, ingeniø-
re, encartussissuserissoK, ningiordlo
(BrasiliamioK) — Israelip nålagkersui-
ssuisa tikerårtaisut unangminermut
naggatårutaussumut Jerusalåme tike-
rårsarneKar.put. 3000-nik tusarnårto-
Kardlutik bibilimik ilisimassatigut a-
kiunerit kingugdlit akiussutigineicar-
put jutit ajoKersuissunerata ningiuv-
dlo Brasiliamiup akornéne. jutit ajo-
Kersuissunerat ajugauvOK bibilivdlo i-
marissainik silarssuarme ilisimassa-
Karnerpåtut taiguserneKardlune. er-
icartussissussut ilagait Israelime er-
KartussissoKatigit Kutdlit ilåt, åma
någgårtut palasiat, katugdlitdlo pala-
siat. tåuko bibilimik unangminerit (o-
Kalugteicardlune ingerdlassut) uter-
Kigtarsinaussuput. tauvalo Kalåtdlit-
nunåninganit Israelip nålagkersui-
ssuisa tikerårtåtut Jerusalåliarniarsi-
nausagåine bibilimik atuarneic nåku-
tigissariaKardluåsaoK!
søndagsreligion (et halleluja-værk —
Mark Twain), der står uden for den
almindelige hverdag.
Med dette nummer påbegyndes en
kirkeside i A/G. I en række artikler
vil vi forsøge at belyse problemer i
den moderne grønlandske hverdag ud
fra de synspunkter, vi mener kirken i
Grønland må stå for, og vise, at kirken
ikke er museum, men en helt tidssva-
rende funktion. Det er ikke vort mål i
første række at fremføre synspunkter,
der umiddelbart måtte forekomme
populære, men tanker, som for os står
som sande om ikke uimodsigelige. Vi
vil endvidere prøve at bringe kirkenyt
fra andre lande og kirkesamfund, dels
for at vi kan spejle os selv i disse, dels
blot for at orientere.
Vi takker redaktøren af A/G for
dette tilbud om mere kirkeligt stof i
A/G, og vi håber på læsernes interesse.
I en vis forstand er der „intet nyt un-
der solen", på den anden side er hver
dag ny, med nye problemer og nye
spørgsmål. Vi vil prøve at gå ombord
i nogle af disse. Godt nytår.
ser.
En skik, der udarter
Til de smukkeste og mest særpræ-
gede grønlandske juleskikke hører
dette, at menigheden går rundt jule-
nat og synger julens budskab ind i
hvert hjem. Man lukker sig ikke inde
med sin lille private julestemning,
men deler sin glæde med bopladsfæl-
ler. Vi, der har oplevet den ægte syn-
gen-ved-huse, glemmer det aldrig.
Men i de store byer er skikken på re-
tur. Byerne er blevet for store, det
fællesskab, den smukke skik har til
forudsætning, er gået fløjten. Vi hå-
ber, skikken kan bibeholdes på alle
mindre steder. Et lille stykke grøn-
landsk „kultur" vil ellers gå tabt.
En anden, tidligere så smuk skik er
ved at udarte sig til grove løjer, i hvert
fald i Godthåb: børnenes sang ved hu-
sene i juledagene. Mon forældrene er
klare over, hvordan deres børn opfø-
rer sig? De råber og skriger en hel
del — og synger meget lidt. De pjatter
med de julesalmer, hvis indhold dog
er ophøjet. Vi vil gerne høre børnene
synge — og ikke partout skønsang —
og vi vil også gerne honorere med en
kage og en figen. Men hvis det kun
drejer sig om skæg og ballade og om
at få skrabet mest muligt til sig, så er
det ikke mere „spædes og diendes lov-
sang", og så er vi helst fri. Som mange
har oplevet det i Godthåb, er det mere
betle end Betlehem.
Midt i en quiz-tid
Nu afholder man også verdensme-
sterskab i bibelkundskab: en lang
række lande har i løbet af 1961 arran-
geret en serie konkurrencer i bibel-
kundskab for at finde frem til de mest
bibelstærke. De forskellige „landsme-
stre" — lærere, professorer, præster
(katolske som protestantiske), et par
rabbinere, en ingeniør, en advokat og
en husmoder (fra Brasilien) — blev
inviteret til en afsluttende verdensme-
sterskabs-konkurrence i Jerusalem
som den israelske regerings gæster.
3.000 tilhørere overværede de sidste
omgange i bibelkundskab mellem en
rabbiner og bemeldte husmoder. Rab-
bineren vandt. Disse konkurrencer er
tilbagevendende foreteelser, så hvis
man kunne tænke sig en rejse til Je-
rusalem som Israels gæst, er det med
at få slået op i bibelen.
ilerKOK ajortungukiartortoK
kalåtdlit jutdlime ilerKuisa ingmi-
kut inerpåt kussanarnerpåtdle ilagåt
silatangiaissarneK. nalunaerut nuå-
nersoK — jutdlimilunit porskimilunit
igdlunut tamanut tugsiutigineKartar-
mat. nuånårneK kisiminaK piginago
nunarKatinutaordle avguarumassar-
dlugo. igdloKarfingne angnerne — a-
joraluartumik — ilerKOK tamåna ato-
rungnaerdluinalerpoK. igdlut amerdli-
ngårsimangmata silatangiaissunut
ingmikortukutånut ajornarsisimavoK
igdloitarfik tamåt angusavdlugo. ne-
riugpugutdle silatangiaissarneK igdlo-
Karfingne mingnerussune niuvertoru-
seKarfingne asimioKarfingnilo tamane
atajuaratdlarumårtoK. tamåna nungu-
visagpat kalåtdlit „kulturiata" ingmi-
kut itup ilamerna tåmartugssauju-
mårpoK.
ilerKordle avdla ukiune kingugdler-
ne igdlOKarfit angnerit ilåine — pi-
ngårtumik Nungme — ajortungoriar-
tortumik nuånårsautingorsimassoK
tåssa måntat jutdlip uvdluine igdlu-
nut silatangiaissamerat. mérKat anga-
joncåvisa påsisimanerpåt mérKatik
Kavsitigut KanoK iliortartut? suaor-
tardlutigdlo nivdliassarput — ingmå-
nguåinaK tugsiarnertalingmik. jutdli-
siutit iluartunik taigdlagdlit asulina-
liutigissatut. ilaKutarit kikutdlunit
nuånårutigissarpåt mérKanit silata-
ngiaissunit pulårneKarnigssartik tor-
ratdlaigpata torratdlåingikaluarpata-
lunit soKutiginago, amalo kågérångu-
anik sukuarKanigdlo tuniumassardlu-
git. imale atorneKésagpat ikautåina-
nga jagtut, sapingisamik sukuarang-
nangniutitut, jutdle tuniuniarnagulu-
sok, tauva „merdlertunguit milugtut-
dlo nersutigssamik atuinerånit „åssigi-
nerusavå Kinussartutut iliorneK. tau-
valo pitsaunerusavdlune mérKat ing-
mingniginarpata (angerdlarsimåinar-
pata).
Med en konservesdåse som alterkalk
Med rette sukkes der med mellem-
rum over, at de grønlandske kirker og
især skolekapeller er for triste med
hensyn til udsmykning og forsyning
med kirkeligt inventar. Der bør stilles
visse krav (til hvem? De bevilgende
myndigheder? Eller måske til os selv?)
om gudstjenestelokaler, der i det ydre
fremtræder i en sådan tilstand, som
det kan forventes af lokaler, hvor Den
Højeste tilbedes. På den anden side er
det ydre udstyr jo ikke afgørende for,
at Ordet bliver forkyndt og sakramen-
terne forvaltet. En virkelig levende
menighed kan i nødsituationer klare
sig med lidt: Fra Laos har vi fået en
skildring af de store trængsler, bl. a.
direkte forfølgelse fra kommunister-
ne, som de kristne må gennemgå. De
kristne i Laos, der er blevet anbragt
i flygtningelejre, må samles til guds-
tjeneste under meget primitive for-
hold. Det hænder f. eks. ikke sjældent,
at præsten i mangel af andet må be-
nytte en tom konservesdåse som alter-
kalk. I en anden flygtningelejr havde
man indrettet et lille kapel ved hjælp
af noget stof fra gamle faldskærme.
Selv under sådanne forhold kan der
lyde lovsang.
ukiup nikmerane
„kinguårit pérsarput, kinguåritdlo
tåkutardlutik, nunale ta:maiginardlu-
inarpoK. seKineK nuissarpoK tarritar-
dlunilo, nuivfigssaminutdlo tuavior-
tardlune.--------tåkutoK tåssaussar-
Pok piorérsoK, pissordlo tåssaussar-
dlune pisimassoK: seKernup atåne nu-
tåKångilaK." akugdlissup (OKalussi-
ssup) OKausisa tåukua ukiunik 2—
3000-nik pisoKåussusigdlit nalunaer-
påt inunerme pissartune åssigiåginå-
ssuseK. inuneK nangituarpoK, uvdlut
ingmingnut åssigiåginangajagput, u-
kiutaoK ingmingnut åssigipajårtardlu-
tik. OKautsitdlo tåuko OKautigissutut
fpåtaoK Kasussutut pissutsinigdlo nå-
magingninalersutut ineK. sok Kasuv-
dlune nungutdlarsariaKarpa? suna i-
luanårut inup angusimanerpå sulia-
minit seKernup atåne suliarissaminit?
nalivtine inussut isumanut taimåi-
tunut akerdliuput. anguniagarput tå-
ssa angussaKariartorneK, sujumukar-
neK, norKaiuarneK, ulapituarneK, nu-
tånik pilersitaKarniarneK nutånigdlo
misigissaKarniarneK. ukiortålernerane
misigisimassarpugut ukiup isåriåta
avdloriussånltugutdlusoK KanoK ika-
luarpatdlunit nåssavtinit avdlaune-
russugssame. OKauslnguit Kalåtdlit-
nunane ukiortåmut oKalungnerne
Kavsine tutsiuterKigtartut tésséuput
„sujumut" „Kumut“dlo. ukiume suju-
nivtinitume kalåtdline inuiangne su-
jumut angussaKariartornikut KanoK
angussaKartigisassugut? aperisinau-
vugut. tåssa pivfigssaK tamåt suju-
mut ingerdlaniatut.
kinguarsaissuniångilanga. erKorso-
råralo akugdlissoK KasussoK nåmagi-
nailersordlo, bibilimilo ingmikukajår-
dluinartumik nipilik isumaKatigingi-
sagåine. atuagkamile tåssane Kavsiti-
gut ltarput ilumussuseK, eKiasuissu-
seK (sulineK), tugdlimut ajungitsuju-
måssuseK, inunerup suliagssautainik
isumavdluardlune nåmagsingningni-
arneK, uvavtinut „anguniagagssatut"
sarKumiuneKartardlutik. taimaingmat
akugdlissoK nålårtariaKartutipara. u-
lapinarssuaK sujumukarniamermit u-
nigtitsissutut itoK pingitsailivdlutalo
aperaluta KanoK isumaKartugut angu-
ssaKariartorneK sujumukarnerdlo piv-
dlugit. nivtardlugulo inunerme aper-
KUtit pingårtut pivdlugit — inuneK
tOKUlo, nuånårneK aliasungnerdlo, ti-
paitsungnea ersinerdlo pivdlugit —
„seKernup atåne nutåKångitsoK."
amerdlanerssavtinut ilagit atauarto-
Karnermut avdlångujuitsoKamermut
ugpernarsautåuput. tamåna ilåtigut
erKoraluarpoK kristumiussuseK inu-
nerme aperKutit angisut pivdlugit i-
nunerup avdlångujéssusianit sunivigi-
neKångingmat. igdluatungågutdle ila-
git nalunaiautåt uvavtinut toKunga-
ssungorumårpoK inunivtine moderni-
ussume OKausigssaKarfigilingikunisi-
gut. kristumiussuseK sapåtisiutåinåu-
ngilaK uvdluinait nalinginaussut ava-
tåinånitoK.
normo tåuna autdlarniutigalugo A-
tuagagdliutine autdlartitaKåsaugut i-
lagingnut tungassunut inigssamik
(kirkeside) agdlautigissatigut ardla-
Kartutigut kalåtdlit uvdluinarne inå-
nerånut tungassutigut ajornartorsiu-
taussut ilagit tungånit issigalugit ag-
dlautiginiartåsavagut takutiniaraluå-
savdlugo ilagit tåssåungitsut kater-
ssugausivik, sulivfiussordle nalivtinut
nalerKutoK. imåingilardle atuartug-
ssanut tusaruminarnerpausorissat sar-
KumiussorniarneKarKårtut, ilumorso-
rissavutdle agssortorneKarsinaugalu-
arpatalunit sarKumiuterKårniarpavut.
åmåtaoK oKåtårniarparput ilagingnut
nutårsiagssat nunanit avdlanit avdla-
tutdlunit ajOKersutilingnit pissut sar-
Kumiutarniardlugit. ilåtigut uvagut
nangmineK ajornartorsiutivut nunat
avdlat ilagigsaisa ajornartorsiutåinut
nalerKutdlugit itsuartorsinaorKuvdlu-
git, ilisimalårsinaorKuvdlugitdlunit.
Atuagagdliutit redaktøriat Kutsavi-
gårput avisiminut ilagit tungånut tu-
nganerussunik imaKarnigssamut u-
nersussineranut, neriugpugut atuar-
tugssat soKutigiumårait. imåikaluar-
pordle „seKernup atåne nutåKångit-
soK," igdluatigutdle uvdlut tamarmik
nutåjuput nutånik ajornartorsiutigdlit
aperKutigssagdlitdlo. tamåkua ilainik
autdlarKauteKarniarpugut. ukiortår-
dluarise!
ser.
KivdlertussaK nerdliviliarnermut
ernguseralugo
Kavsitigut erKartorneKartarpoK o-
Kalugfit oKalugfinguitdlo atuarfiuti-
gissut Kalåtdlit-nunånitut pinersa-
gåunginerardlugit OKalugfitdlo pigi-
ssåinik pmersautausmaussunik ami-
gauteKarnerardlugit, kigsautiginarne-
rardlugulo aningaussat amerdlaneru-
ssut tamatumunga atorsinaussut aku-
erssissutigineKarnigssåt, taimailivdlu-
tik nålagiartarfiussut initut nålagiar-
nermut atugagssångordlutik atorKår-
titatut issikoKarnigssånik ilimagissaK
misingnarnerusinångorKUvdlugo. er-
Korpordlume init nålagiartarfiussut
KanoK issikoKarnigssåt såsupagina-
gagssåungitsoK, „ajunginerpårdlo ag-
dlåt ajungipatdlårtångitsoK" Kutsing-
neruvsårtup patdlorfigineKarfigssåtut
atorneKåsagångame. åipåtigutdle a-
tortulersutit Kagdlit pingårnerungit-
dlat OKautsip nalunaiautigineKarnig-
ssånut sakramentitdlo atortineKar-
nigssånut. ilagit umåssuseKardluartut
ajornartorsiorfiususne sungugaluit a-
tordlugit nåmagsissaKarsinaussarput:
Laosimit erKigsingineKarfiunerussut
ilåtut radioavisimit Kavsitigut tusar-
tagkavtinit OKalugtuarsiaKarpugut ti-
mikut anersåkutdlo ajornartorsiuter-
pagssuarnik, ilåtigut kommunistinit
malerssorneKardlutik kristumiut någ-
dliutigissariaKagåinik. Laosime kri-
stumiut Kimåssunut inigssianut pisi-
taussut atortuloKalutik nålagiartaria-
Kartarsimåput. imåitOK pigajugtutut
oKautigineKarsinausimavoK palasip —
avdlamik atortugssaKångivigtitdlune
— KivdlertussaK aKerdlortigkat puku-
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK pencumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
at imaKångitsoK erngutsitut nerdlivi-
liartitsissutitut atortariaKartarsimagå!
Kimåssunut inigssiame avdlame falds-
kærmikut atordlugit nålagiartarfingu-
aliorsimåput. taimalo atortulugtigi-
galuane agdlåt ilagit kristumiut uner-
siutigingnissumik tugsiarsinåuput.
LL — teknikip tungåtigut sånamilo
ilusaisigut nagdlersimaneKångitsoK.
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleKiussanik nipe-
Karfilik akisungitsunguaK niorKU-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssaK mar-
dlungnik ångajårssuarnik nipeKar-
feKarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneKardlime
bølgenigdlo åssiglngitsunik tatdli-
manik KinerdlerfigssaKardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
7