Atuagagdliutit - 04.01.1962, Page 12

Den sociale forsorg i Grønland
ventes reorganiseret til sommer
Der må skabes balance på dette område i
forhold til det øvrige land, ligesom man må
tilstræbe balance på uddannelsesområdet
og i produktionen
Når vi ved dette nytårsskifte stand-
ser op og ser tilbage på året, der gik,
er det med glæde, at vi kan konstate-
re en stadig stigende interesse for
Grønland og grønlandske forhold i
den øvrige del af Danmark.
Et udtryk for denne interesse er
blandt andet de mange besøg, som vi
har haft heroppe i årets løb.
Jeg tænker i denne forbindelse
først og fremmest på den arbejdsrejse
finansudvalget sidste sommer foretog
sammen med finansministeren og mi-
nisteren for Grønland.
Endvidere på de rejser, der er fore-
taget af formanden og medlemmer af
Grønlandsudvalget af 1960 samt af
minister Gam og vor nye biskop We-
stergaard Madsen.
De mange besøg, vi i 1961 har haft
heroppe, vil uden tvivl medvirke til
at styrke forbindelsen mellem Grøn-
land og det øvrige Danmark og skabe
yderligere velvilje og forståelse for
vore mange problemer og vanskelig-
heder.
SUNDHEDSVÆSENETS
CENTRALISERING
Det forløbne år har bragt gode re-
sultater, ikke mindst inden for sund-
hedsvæsenets område. I 1959 fandt
„Misigssut" ved sine undersøgelser på
hele vestkysten 230 tuberkulosetilfæl-
de til indlæggelse. I 1961, hvor „Misig-
ssut“ har foretaget samme runde, er
der kun konstateret 145 tilfælde. Den-
ne glædelige nedgang i antallet af tu-
berkulosepatienter har betydet, at de
lungekirurgiske operationer på Dron-
ning Ingrids Hospital er blevet væ-
sentlig færre. Dette medfører, at hos-
pitalet i langt højere grad end tidlige-
re kan tage sig af de almindelige ki-
rurgiske tilfælde. Ja, vi kan i dag i
virkeligheden sige, at vi på dette cen-
tralhospital har en almenkirurgisk af-
deling af samme standard som i det
øvrige rige. Den store nedgang i tuber-
kulosetilfældene har samtidig skabt
mulighed for indretning af en egentlig
medicinsk afdeling på Dronning Ing-
rids Hospital. Den nødvendige bevil-
ling hertil er allerede skaffet til veje,
og vi venter i øjeblikket kun på at få
en overlæge knyttet til denne hospi-
talsafdeling.
Det store og velindrettede sygehus
i Egedesminde er nu helt færdigt,
bortset fra et par lægeboliger, og fun-
gerer særdeles tilfredsstillende. Alle-
rede i sommer har dette sygehus vist
sin store betydning som distriktssyge-
hus.
Det store opsving i den interne flyv-
ning har haft mærkbar betydning for
hele sundhedsvæsenets virkeområde.
Landshospitalet i Godthåb har således
fået en overordentlig central place-
ring i sygdomsbekæmpelsen, idet det
har været muligt i størstedelen af
året at flyve patienter fra hele Grøn-
land til dette hospital. Dette forhold
i forbindelse med den store lægeman-
gel i Danmark vil nødvendigvis få
indflydelse på tilrettelæggelsen af den
fremtidige sygehuspolitik i Grønland.
Ved omtalen af patientflyvningerne
bør der ved denne lejlighed rettes en
ganske særlig tak til Grønlands Kom-
mando for den store indsats, Kom-
mandoet har ydet. En tilsvarende tak
må samtidig rettes til KGH.
De veltilrettelagte flyvninger har
været af helt afgørende betydning for
patienterne, ja, har i mange tilfælde
været direkte livsreddende.
UDDANNELSESRÅDET SKAL
ARBEJDE KONTINUERLIGT
Blandt de emner, der i særlig grad
har præget debatten i Grønland i det
forløbne år, er spørgsmålet om skole-
og erhvervsuddannelsen.
I sommer behandlede landsrådet et
forslag fra det af ministeriet nedsatte
lærlingeudvalg om en lærlingeordning
for Grønland, og som det måske vil
huskes, fremkom landsrådet i denne
anledning med en omfattende udtalel-
se om det store behov for en forbedret
indsats på uddannelsesområdet.
I efteråret udsendte Udvalget for
Samfundsforskning i Grønland en
rapport kaldet „Uddannelsessituatio-
nen i Vestgrønland". Som udvalget
har påpeget, er der behov for en ind-
sats, ja endog en meget kraftig indsats
med hensyn til uddannelsen. Men det
er dog ikke ensbetydende med, at der
ikke er sket noget i de 10 år, der er
gået. Det gør man dog også udtrykke-
ligt opmærksom på i rapporten. For-
holdet er jo imidlertid det, at behovet
for kvalificeret arbejdskraft i de sid-
ste 10 år er steget så kraftigt, at det
har været meget vanskeligt undervis-
ningsmæssigt at holde trit med udvik-
lingen.
Nu vil der blive gjort et alvorligt
forsøg på at imødekomme dette behov.
Som det vil erindres, omtalte minister
Gam allerede sidste sommer i lands-
rådet, at han havde planer om at ned-
sætte et administrativt organ, et slags
uddannelsesråd, der skulle beskæftige
sig med den grønlandske uddannelse
i vid forstand. Her er ikke tale om en
kommission, der efter langvarige over-
vejelser skal fremkomme med en be-
tænkning, men om et råd der kan ar-
bejde kontinuerligt, og som vil få stil-
let fornøden sekretariatsmæssig ar-
bejdskraft til rådighed, således at dets
beslutninger også kan blive omsat i
praksis. Jeg tror, der vil være almin-
delig tilfredshed med, at et sådant råd,
hvis oprettelse er vedtaget i regerin-
gen, nu tager fat, og det er min opfat-
telse, at tidspunktet er rigtigt valgt.
Den forbedrede børneskoleundervis-
ning og det langt større antal moder-
ne arbejdspladser i Grønland skaber
i dag de muligheder, som ikke tidlige-
re fandtes, for at gøre en effektiv ind-
sats med hensyn til erhvervsuddan-
nelsen.
Fra landsrådets side søger man rent
praktisk at forberede et sådant frem-
stød gennem opførelse af lærlinge-
hjem. Det første af disse hjem, det i
Godthåb, forventes at kunne tages i
brug i løbet af et par måneder, og så
er det meningen, at Julianehåb, Ege-
desminde og Holsteinsborg skal følge
efter i de nærmest kommende år.
ÆNDRINGER I SKOLENS STRUKTUR
Det er en glæde at kunne konstate-
re, at det elevmateriale, som byskoler-
ne rundt omkring i Grønland sender
til højere undervisning ved realskolen
og det grønlandske seminarium i
Godthåb, er bedre udrustet år for år.
Alligevel er de resultater, der er op-
nået, endnu ikke tilfredsstillende, og
en nyordning af skolevæsenet trænger
sig på.
De planer, man for tiden har under
udarbejdelse i skoledirektionen og i
ministeriet, tilsigter en større parallel-
lisering med den nye danske skole-
ordning. Planerne indeholder forslag
om bibeholdelse af den 7-årige børne-
skole, men med intensiveret danskun-
dervisning. Skolen ønskes i lighed
med forholdene i Danmark udbygget
med et 8. skoleår og senere et 9. skole-
år, hvor skolegangen kan afsluttes og
afrundes. Der tænkes endvidere etab-
<----—-------------------------
Landshøvding
FINN NIELSEN3
nytårstale
____—__________________________
leret en 2-årig præparandlinie til
realskolen for elever fra 6. eller 7.
klasse, og selve realskolelinien skulle
så indskrænkes fra at være 4-årig til
at være 3-årig. Det er tanken, at præ-
parandklasserne med årene, efterhån-
den som elevernes kundskaber mulig-
gør det, helt skal afskaffes. Når dette
mål nås, vil børnene, ligesom i Dan-
mark, kunne komme i realafdelingen
direkte fra 7. klasse — de vil ikke som
1 dag gennemgående være 2—3 år æl-
dre end deres danske klassekammera-
ter — og overførsel af elever fra det
grønlandske skolevæsen til det danske
skolevæsen, og omvendt, vil ikke
medføre de vanskeligheder, vi har i
øjeblikket. Ordningen indebærer sam-
tidig en afskaffelse af de nuværende
efterskoler, som vist også må beteg-
nes som forældede. I stedet påtænker
man snarest i Julianehåb, Godthåb og
Egedesminde at indrette 8. og 9. klas-
ser samt præparandklasser til real-
skolen
VELLYKKEDE FORSØG MED
DANSK
Det er indlysende, at en fuldstændig
gennemførelse af disse planer vil tage
sin tid. Det er også klart, at undervis-
ningen i grønlandsk ikke skal afskaf-
fes. Udviklingen har imidlertid vist,
at en væsentlig forbedring af dansk-
kundskaberne er af den største betyd-
ning for elevernes videre uddannelse.
På forskellig måde er der derfor alle-
rede foretaget indledende skridt med
det formål at lette børnenes tilegnelse
af det danske sprog.
Der er således i Godthåb indrettet
børnehaveklasser, hvor børn umiddel-
bart inden skolegangen indføres i det
danske sprog og i det hele taget søges
bibragt størst mulig skolemodenhed.
Med forældrenes godkendelse og med
landsrådets tilslutning i samlingen
1961 er der endvidere i flere byer ind-
ført en ordning, hvorefter børnene
hovedsagelig undervises på dansk i de
2 første skoleår, idet erfaringerne har
vist, at børnene i disse klasser er for
små til at lære 2 sprog på een gang.
Resultatet af disse forsøg på at lette
elevernes tilegnelse af det danske
sprog har været godt, og det er ikke
gået ud over elevernes senere under-
visning i grønlandsk.
Når planerne om ændring af den
grønlandske skolestruktur har fundet
sin endelige form, må der udarbejdes
en ny lov om skolevæsenet i Grønland.
Det siger sig selv, at dette lovforslag
— inden det træder i kraft — vil blive
forelagt for landsrådet.
ÆNDRINGER I
OPLYSNINGSARBEJDET
De, der fulgte landsrådets forhand-
linger i sommer, vil måske huske, at
rådet gav sin tilslutning til en omlæg-
ning af oplysningsarbejdet. Det kultu-
relle Råd og kulturudvalgene rundt
om i byerne har gennem de sidste 10
år udført et værdifuldt arbejde med
hensyn til at skabe forståelse for ud-
viklingen heroppe. På basis af de ind-
vundne erfaringer søger man nu at
tilrettelægge det oplysende arbejde,
således at det navnlig koncentrerer sig
om to væsentlige ting, nemlig en
samfundsmæssig oplysningsvirksom-
hed og et forebyggende ungdomsar-
bejde.
FLERE TORSK —
FLERE SEKUNDAFISK
1961 var på mange måder et godt år
for den grønlandske produktion.
Alligevel knytter der sig stadig
mange alvorlige problemer til pro-
duktionen. Jeg kan eksempelvis næv-
ne, at stigningen i torskeindhandlin-
gen væsentligst har givet sig udslag
i et større antal sekundafisk. Det er
navnlig galt i bundgarnstiden, når de
store mængder vælter ind. Det er na-
turligvis ærgerligt, at den forøgede
produktion består i sekundafisk, der
kun kan eksporteres til nedsatte pri-
ser, og jeg håber, at fiskeriforeninger-
ne og KGH i fællesskab kan finde en
løsning på dette problem, hvadenten
det nu skyldes, at vore bådtyper er
mindre egnede til bundgarnsfiskeri
eller der kan påvises fejlagtige meto-
der ved behandlingen af fisken.
For fåreavlens vedkommende er det
en fornøjelse at se, hvorledes aktivite-
ten er steget i de senere år. Der er
foretaget store investeringer i stalde
og maskiner, og dyrkningsarealerne er
blevet udvidet.
Forhåbentlig vil fåreholderne i løbet
af nogle år opnå at have en mindst
dobbelt så stor høstproduktion som i
øjeblikket, således at erhvervet kan
være sikret mod de vanskelige vintre,
som vi ved, indtræffer med års mel-
lemrum.
Desværre er jeg, i forbindelse med
min omtale af fremgangen inden for
de forskellige produktionsgrene, også
nødt til at nævne, at det økonomiske
udbytte for det grønlandske samfund
slet ikke svarer til fremgangen i pro-
duktionen. Som det vil vides, har ren-
tabiliteten gennem de seneste år væ-
ret stærkt dalende på grund af sti-
gende omkostninger, navnlig for så
vidt angår lønudgifterne, således at vi
i dag står over for den sørgelige
kendsgerning, at produktionen som
sådan giver underskud. Dette forhold
spiller naturligvis en betydelig rolle
i de drøftelser, som finder sted i
Grønlandsudvalget af 1960,
GRØNLANDSUDVALGETS
VANSKELIGHEDER
Som det for kort tid siden blev op-
lyst i et foredrag i radioen af forman-
den for Grønlandsudvalget af 1960,
Victor Gram, har den økonomiske
ekspert, konsulent Mogens Boserup,
udarbejdet en meget omfattende rede-
gørelse om hele løn- og prispolitikken
i Grønland.
Redegørelsen, der er meget nøgtern
og saglig, virkede utvivlsomt umiddel-
bart nedslående på en del af de grøn-
landske medlemmer, som på forhånd
nok havde haft et mere optimistisk
syn på den grønlandske produktion og
Grønlands økonomi i det hele. Rede-
gørelsen er blevet behandlet i en ræk-
ke møder i dette efterår, hvor det
blandt andet blev besluttet, at samt-
lige grønlandske medlemmer skulle
forblive i Danmark vinteren over og
i en række arbejdsudvalg og under-
udvalg arbejde videre med de mange
indviklede spørgsmål i rapporten.
Jeg skal ikke ved denne lejlighed
komme ind på enkeltheder i drøftel-
serne. Det skal dog nævnes, at der
under udvalgsmøderne var enighed
om, at man ikke måtte opgive tanken
om at tilstræbe rentabilitet i de grøn-
landske eksporterhverv, samt at dette
synspunkt — i hvert fald for øjeblik-
ket — ikke lader sig forene med fuld
ligeløn i Grønland og Danmark. Vi ved
jo alle, at lønningerne i Grønland i høj
grad påvirker omkostningerne ved
fremstillingen af de grønlandske eks-
portvarer. Stigninger i lønningerne
gør det derfor vanskeligt at sælge den
grønlandske produktion på de uden-
landske markeder til priser, der kan
dække produktionsomkostningerne.
En vis balance mellem lønniveauet
og produktionens bæreevne må derfor
tilstræbes.
Man har i udvalget været inde på
muligheden for at yde større statstil-
skud direkte eller indirekte til eks-
porterhvervene med henblik på at
holde eksportpriserne nede og samti-
dig holde et højere lønniveau, end er-
hvervene i virkeligheden kan bære.
Man støder imidlertid her på den van-
skelighed, at eksportgrene, hvortil der
ydes direkte statstilskud, normalt har
store vanskeligheder ved at afsætte
SPIL MED
ADIDAS
FODBOLDSTØVLER
ADIDAS fås i flere modeller, alle i
fineste forarbejdning. Skumgummi-
forede og med gummi- eller nylon-
sål og skruepropper. Den eminente
pasform vil begejstre enhver fod-
boldspiller.
kamigpait arssåussutit ADIDAS atugkit
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
deres varer i udlandet, et forhold som
fortsat vil gøre sig gældende, hvis
Danmark går ind i fællesmarkedet.
Disse og mange andre særdeles
indviklede problemer fordyber de
grønlandske medlemmer sig for tiden i.
ALVORLIG MANGEL PÅ
ARBEJDSKRAFT
Den stigende produktions- og an-
lægsvirksomhed har medført en bety-
delig mangel på arbejdskraft i de
grønlandske byer i sommerhalvåret.
Enkelte steder er manglen på grøn-
landsk arbejdskraft så alvorlig, at
KGH har set sig nødsaget til at over-
veje i den kommende sæson at ind-
føre yderligere arbejdskraft udefra for
overhovedet at holde virksomhederne
i gang. Det gælder navnlig arbejds-
kraft til behandling af fisk og til los-
ning af skibe.
Vi kan vist alle være enige om, at
det vil være højst uheldigt, om der
skal importeres arbejdskraft på om-
råder, der burde kunne klares lokalt,
og jeg henstiller, at alle gode kræfter
sættes ind på at sikre den fornødne
grønlandske arbejdskraft til produk-
tionsanlæg og havne i den kommende
sæson. Det fortjener at nævnes, at for-
søgene med at beskæftige arbejdere
fra Upernavik og Umanak distrikterne
i virksomheder sydpå er faldet godt
ud. Fra de fleste steder har der lydt
lovord om disse arbejderes indsats.
Der er derfor god grund til at gå vi-
dere ad den vej, men det løser blot
ikke hele problemet. Jeg har en for-
nemmelse af, at der rundt omkring
går folk, hvis arbejdskraft ikke ud-
nyttes fuldtud i sommersæsonen. Det
er forståeligt, at for eksempel rens-
dyr jagt og de glæder, der er forbun-
det hermed, lokker stærkt, men i fi-
skeridistrikterne er der ikke tvivl om,
at dej; af samfundsøkonomiske grunde
må foretrækkes, at fiskeriet fortsæt-
tes.
Medens jeg omtaler beskæftigelses-
situationen, vil jeg gerne nævne den
undersøgelse, som vi foretog i begyn-
delsen af året vedrørende vinterar-
bejdsløsheden, og som nu er ved at
være afsluttet. En sådan undersøgelse
er meget vanskelig at gennemføre, da
der ikke heroppe findes arbejdsanvis-
ning og arbejdsløshedskasser, hvori-
gennem man nøjagtigt kan kontrollere
antallet af arbejdsledige. Det er givet,
at mange om vinteren undlader at
henvende sig om arbejde, fordi de på
forhånd er klar over, at der intet ar-
bejde er at få hos KGH og GTO i disse
måneder. Undersøgelsens resultater
må derfor tages med de største forbe-
hold. Alligevel giver de modtagne ind-
beretninger det almene indtryk, at
vinterarbejdsløsheden — i hvert fald
i disse år — ikke er så stort et pro-
blem, som vi havde antaget, og det er
jo kun glædeligt. Oplysningerne skal
dog ikke virke som en sovepude for
myndighederne, der vil fortsætte de
allerede igangværende bestræbelser
for at skaffe beskæftigelse i byerne
om vinteren, blandt andet gennem
iværksættelse af vej- og sprængnings-
arbejder og lignende.
VANSKELIGHEDERNE
KAN OVERVINDES
Selv om man fra myndighedernes
side — og jeg tænker her på stats-
myndighederne såvel som på landsrå-
det og kommunalbestyrelserne — gør
sig de ærligste bestræbelser for at
fremme de forskellige sider af sam-
fundslivet i nogenlunde samme takt,
kan det ikke undgås, at noget af og til
kommer til at sakke agterud.
Uddannelsesområdet er nævnt som
et eksempel herpå. Et andet eksempel
er hele den sociale forsorg, der jo hen-
hører under landsrådets og kommu-
nernes myndighedsområde og ansvar.
Men også på dette felt er vi i gang
med at søge at genoprette balancen.
Landsrådet har allerede sidste som-
mer haft en længere drøftelse herom,
blandt andet med den til rådet knyt-
tede socialinspektør, og i samlingen
næste sommer må det forventes, at
landsrådet går ind for en reorganise-
ring af hele forsorgsområdet.
Det første 10-år af nyudviklingen
har bragt det grønlandske samfund
store fordele, men der har også været
store vanskeligheder.
Det næste 10-år vil sikkert bringe
endnu flere fordele, og vanskelighe-
derne vil næppe blive mindre. — Men
meget vil være vundet, hvis vi alle
gør et ærligt forsøg på at forstå hver-
andre og de problemer, hver især nu
har at slås med. Har vi så også den
nødvendige tålmodighed og er klar
over, at ikke al ting kan komme på een
gang — ja, så tror jeg, at vi roligt kan
se fremtiden i møde, for så vil van-
skelighederne ikke være større end, at
de kan overvindes.
Med tak for al venlighed, som mine
medarbejdere og jeg har mødt på rej-
ser rundt om i Grønland og her i
Godthåb ønsker vi alle i Nord-, Øst-
og Vestgrønland et: GODT NYTÅR.
12