Atuagagdliutit - 04.01.1962, Blaðsíða 15

Etagehus-problemer
på Grønlands største
udsted Kangåmiut
Beboerne i Kangåmiut har ikke råd til at bo i etagehus, mener de, og nu
har kommunalbestyrelsen planer om at tage et etagehus i brug til andre
formål
Grønlands største udsted, Kangå-
miut, ligger et godt stykke syd for
Søndre Strømfjord mellem Sukkertop-
pen og Holsteinsborg. På grund af sin
beliggenhed på en stærkt befærdet
rute og en fiskerig strækning, er Ka-
ngåmiut i en rivende udvikling. I dag
bor der henved 600 mennesker, og der
har været stort boligbyggeri i de se-
nere år. I løbet af to år er der opført
33 familieboliger, bestående af 17 kæ-
dehuse og to etagehuse med 16 lejlig-
heder. Det kniber med byggeplads i
Kangåmiut. Byen ligger på en meget
stejl skråning, og dette nødvendiggør
en mere sammentrængt byggeform
end de fleste andre steder i Grønland.
Kangåmiut har en naturlig havn ved
et lille smalt sund. Lige ud for byen
på en ø, kun få bådelængder fra fast-
landet, ligger salteriet, hvor der er
travlhed fra morgen til aften året
rundt. Fiskeriet er hovedbetingelsen
for udstedets trivsel, og der er rigeligt
med fisk i farvandene omkring stedet.
Fiskere fra andre steder langs kysten
søger tit til Kangåmiut for at tage del
i fiskerigdommene. Ved begyndelsen
af december måned var 11 fremmede
både stationeret ved udstedet.
Kangåmiut er sikkert det eneste ud-
sted i Grønland, hvor der er opført
etagehuse til almindelig beboelse, men
erfaringen har vist, at den slags be-
byggelse ikke er ideel på et udsted.
Huslejen var for dyr, og flere af be-
boerne er kommet bagud med betalin-
gen af huslejen. Kommunalbestyrelsen
har derfor planer om at bruge det
første etagehus til andre formål. To
lejligheder skal overtages af lægevæ-
senet. Der er dansk sygeplejerske i
byen. To trediedele af huset indrettes
til børnehave og resten til kontorer,
mens kælderetagen skal bruges som
offentlig badeanstalt. Det nye etagehus
bliver færdigt til foråret, og her vil
ansøgere, som bedre kan betale hus-
lejen, komme i betragtning.
SKOLE- OG EL-PROBLEMER
Skolen er gammel og alt for lille.
Der er kun to klasseværelser, og man
har måttet benytte et lokale i kirken
som klasseværelse. Men der er planer
om at udvide skolen. Grunden er alle-
rede støbt, og opførelsen påbegyndes
så snart som muligt. Derimod har byen
et rummeligt forsamlingshus, der også
benyttes som biograf. Brædderne til
huset stammer fra kirken i den nu
nedlagte boplads Timerdlit suppleret
med materialer fra en tidligere ame-
rikansk station ved Simiutai. Der er
køkken og kiosk i forsamlingshuset, og
man har kunnet erhverve huset uden
lån for 13.000 kr., som befolkningen
har samlet sammen.
Det største problem i Kangåmiut er
el-forsyningen. Der er fem små gene-
ratorer i byen, hvoraf de to er i privat-
eje, men de allerfleste huse er nødt til
at bruge petroleumslamper. Alle gene-
ratorer i byen er benzindrevne og lig-
ger spredt i træskure mellem beboel-
seshusene.
— Det er et stort spørgsmål, om det
er klogt at forsyne byen med flere ge-
neratorer, siger kommunalbestyrelses-
medlem Gerth Kreutzmann. Brandfa-
ren er for stor, især i en by som
Kangåmiut med tæt bebyggelse. Vand-
anlægget skal have en dæmning til
sommer, og det bliver nødvendigt med
en generator, for at det kan fungere.
Skolen trænger også til strøm for at
kunne vise lysbilleder. Det sker i øv-
rigt tit, at børnene leger med tænd-
stikker på toiletterne, fordi der ingen
strøm er.
VÆRRE NÅR AGPAMIUT
NEDLÆGGES
Også af hensyn til erhvervsvirk-
somheden er der efterhånden stort be-
hov for strømforsyningen, fortsætter
Gerth Kreutzmann. Det vil være en
fordel for produktionen, hvis man kan
oprette et lille fryseri på stedet. Så-
dan som forholdene er i øjeblikket,
mister fiskerne og fangerne gode ind-
tægtsmuligheder. I sommerens løb
transporteres betydelige mængder
havkatte til fabrikken i Sukkertop-
pen. Fisken bliver behandlet godt, så
Kommunalbestyrelsesmedlem
Gerth Kreutzmann
kommunalbestyrelsimut ilaussortan
Gerth Kreutzmann
Den nye bydel med etagehuse og kædehuse og skolen til igdlonarfiup nutårtå ituleringnik uigutdlugtunigdlo igdlu-
venstre med den støbte grund til udvidelse. lik såmerdliuvdlunilo atuarfik uigunigssata tornavigsså
cementerneKarsimassoK.
godt, det lader sig gøre, men vi hører,
at fisken fra Kangåmiut går direkte til
fiskemelsfabrikken, fordi kvaliteten
bliver forringet under transporten. —
Private opkøbere af grønlandsk pro-
viant har også vanskeligheder med at
opbevare produkterne i længere tid.
Kangåmiut ligger ikke så langt fra de
store rensdyrområder ved Søndre
Strømfjord, og Kangåmiut er den by,
hvor der fanges de fleste rensdyr i
forhold til indbyggerantallet.
Spørgsmålet om el-forsyning prøver
man nu at løse fra kommunalbesty-
relsens side. Behovet for strøm vil
blive større, når bopladsen Agpamiut
med ca. 90 indbyggere nedlægges i
nær fremtid. De fleste af beboerne på
dette sted har ytret ønsket om at flyt-
te til Kangåmiut. Flere generatorer
bliver næppe den ideelle løsning, og
derfor søger kommunalbestyrelsen
efter et brugt el-værk, som kan an-
vendes på prøve i overgangsårene.
Julut.
Grønl. frimærker ønskes købt af sam-
ler, A. Olsson, Boks 122, Skurup, Sverige
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
I
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssnalivisa angnerssåt
KanganisalerineK atomeKartoK piviu-
ssumik avKUsårsinåusagåt inuitdlo iti-
nerussumik sunerdlugit. suliagssamut
tamatumunga piukunarnerpaussut tå-
ssåusåput nunap nangmineir inusug-
tortai ingmikut iliniagaKarsimassut,
KanoK itumigdlunit iliniagaKarKigsår-
simassut taimåitumigdlo nunancati-
mik erKarsartausiånut sunisinåusav-
dlutik ilimanartut. Kavsérpagssuarti-
gutdle inuit taimåitut sordlaerusima-
ssutut nalornissorKajåssututdlo iler-
simassarput sungiusimassatorKaming-
nue takornartaulerdlutik taimaing-
matdlo inuiaKatimingnit takornarta-
tut issigineKartardlutik taimaingmat-
dlo tatigineKaratik.
ineriartorneruvtaoK sujumut takor-
dloruminåissusia aj ornartorsiutauvoK.
suliniarnerit ingmikortut påsiuminar-
tutdlo autdlarnerneK ajornasaut suna
tamåt pisinauvfigilerérdlugo, kisiåni-
una ama avdlarpagssuartigut suniu-
teKardlutik nutfiningme autdlarnigåi-
ne inuiaKatigit tamarmik sutigut ta-
matigut avdlångortitariaKalersarput.
inuit perKingnerat pitsaunerulersine-
KarsinåungilaK inuit amerdliartortut
tamatuma nagsatarissagssai inuniar-
figssaKalersingikåine. sanaortugkat
teknik-imut tungassut pilersineK a-
jornaKaut tamatumunga peKatigitit-
dlugit inuit iliniartilingikåine sanaor-
tugkanik atuisinångortitdlugit. inuit
aningaussat silatunerussumut ator-
nigssånik påsisingikåine. taimåitunik
taiguiuarsinaugaluarpugut.
aningaussaKarneK Kimerdloråine pi-
ssutsit åma taimåiput. nunat nutåt a-
serujassumik aningaussarsiorfeicara-
jugtarput niorautigssat åssiglngitsut
ikigtuinait niorKutigssiarissaramikik
taimåitumigdlo akit avdlångorarnere
malugericajåvatdlårtardlugit. åmé-
taordle inuiaKatigit nutåt autdlarner-
niarnerinut pissariaKartut aningau-
ssat amigautigissarpait Kavsinigdlo
nunanit avdlanit aningaussanik ator-
tariaKartardlutik. aningaussaliussat
tamåko erngerdlutik pissusigssamig-
tut erniaKarnigssåt piumassarigåine i-
limagigåinilo pakatserKajånartarpoK
niorKUtigssiorneK Kavsérpagssuartigut
nåkartoruteKartarmat. tamåna piv-
dlugo isumaKaråine aningaussalineK
kukunerussoK tamåna kukunerusaoK.
imaKa måssa fabrike amigartoruteKa-
raluardlune taimåitoK suliniarnermut
inussutigssarsiornermut aningaussar-
siornermutdlo tungassumut angneru-
ssumut tungavigssaKalersitsivoK fa-
brikip nangminen sulineranit angne-
russumut: sulissartue pisiniarfigssa-
KartariaKarput, nujalerissoKartaria-
Karput, sutdliveKartariaKalersitsiput
pigissåinik iluarsaissarfiussugssanik
avdlarpagssuarnigdlo — inussutig-
ssarsiutit nutåt tamåko tamarmik pi-
lersineKarput fabrikimit måssa ami-
gartoruteKaraluardlune aningaussar-
siornikut inuiaKatigingnut taimåtaoK
iluaKUtaussorujugssuarmit.
ajornakusorut ingmikut itoK tå-
ssauvoK suna nunap inuinut pivdlu-
arnarnerpåusanersoK — kialo tamåna
aulajangivfigisanerå — nalorninar-
mat. inuit nutåt nangmingneK aulaja-
ngisinaunerpat aulajangissugssauner-
patdlo — imalunit inuit tåuko siv-
nerdlugit avdlat aulajangissugssau-
nerpat? avdlat sivnerdlugit suna piv-
dluamarnerusassoK aulaj angivfigine-
Karsinaunerpa?
ajornakusorutit taineKartut avdlar-
pagssuitdlo katitdlutik ajornartorsiu-
terpagssuarnik påsiniaruminaitsunik
pilersitsiput. ukiutdle Kångiussortut
taimåitoK misiligtagarpagssuaKalersit-
sisimåput ajornartorsiutit ajornångi-
nerussumik KanoK KångerniarneKar-
nigssanik naj orKutagssalersitsissunik:
pingåruteKardluinartOK unauvoK
nutåt pilerslneKåsassut inuit sulena-
tigalugit — inerigkanik tåukununga
tuniussuinarane. sapingisamik ang-
nertumik tåssautiniartariaKarput i-
nuit nutåt nangmingneK pilersitait,
nangmingneK pigdliutait. inuit nutåt
suleKatigalugit — inerigkanik téuku-
nunga tuniussuinarane. sapingisamik
angnertumik tåssautiniartariaKarput
inuit nutåt nangmingneK pilersitait,
nangmingneK pigdliutait. inuit nutåt
nangminértitdlugit suliagssamik ang-
nertungikaluartumik nåmagsissaKar-
tikåine iluaKutaunerujugssuvoK suli-
arujugssuarmik tåukununga nåmag-
sissaKarnermit. tåssame suliap angni-
kikaluartup namagsissåta ingminut
tatigilersisavai suliagssanut nutånut
sulerusussuseKalersitdlugit taimalo
nangminérdlutik ineriartornermik pi-
lersitsisitdlugit.
pingårneruvortaoK ingmikut ilini-
arKigsårsimassut ikiuissugssat tatigi-
neKalersinapnigssåt autdlarnersaissu-
nigssåtdlo inugtut tatigingningneK tu-
ngavigalugo nangmingneK pisinaussa-
mik iluane sulianik kukuneKångitdlu-
inartunik amerdlasunik sulinigssåni-
ngarnit. perorsainermutdlo tungassut
pingårnerssaujuartariaKarput.
taimåitumik sianigerKigsårniartari-
aKarpoK iliniartitsineK tamarme tai-
matutaoK iliniartitauneK pivdlugo
årKigssussineK. tåssa mérKat atuarfi-
éne iliniartitsineK iluagtivigsornaviå-
ngilaK angajorKåt tamaviårdlutik ta-
persersungigpåssuk. taimåitumik åma
avdlat åssigalugit iliniartitsissut i-
nungnik tatigingnilersitsissariaKarput
suleKasiutdlugitdlo.
iliniartitsissoKarpat avdlatut itumik
inuiait åncigssuneKarfiata nalåne ili-
niarsimassunik nutånut malingnau-
lersiniartariaKarput nutånigdlo påsi-
siniartariaKardlutik kursuseKartitdlu-
git erKarsautinik ajornartorsiutinig-
dlo nutånik påsingnigtitdlugit. tai-
måingigpat nutånik iliniartitaming-
nut iliniartitsinigssåt ilimagineKarsi-
nåungingmat — tåssame Kåumarsai-
nermut tungassut iliniartitsinerme pi-
ngåruteKaKingmata — atuartitatik i-
liniartisinauniésangmatigik ajornar-
torsiuteKaraluartOK KanoK ilivdlune
pisorKat tungavigalugit nutåt pilersi-
neKarsinaussut pisorKat nutåtdlo iki-
OKatigigsitdlugit.
åmåtaoK aperKUt ajornakusortoK
sordlo kigdlilingmik mérKiornigssaK
taimågdlåt nåmagsiniarneKarsinau-
vok iliniartugssat iliniartitsissugssat-
dlo aitsåt ingmingnut tatigeKatiging-
neratigut.
inuiangne mikissune tamane inup
tarninganut tungassut pingårutileru-
jugssuput. taimåitumik ånaissaaar-
navérsårnigssaK pingårutilerujugssu-
vok. sordlo atausiåkårdlune åtartor-
nerit tamarmik, pingårtumik angner-
tuvatdlårunik akilerarniarnere ajor-
nartorsiutigssaKalerdlutik, navianar-
tusåput. angut kinalunit eraortumik
akileraissugssaugaluardlune iluagti-
ngitsorune Kavsérpagssuartigut sule-
Katauvdluarnigssaralua ånaineKåsaoK.
suliagssamut nåmagsiniagaraluagka-
minut ajutornerata ikiuiniartunut pi-
ssusia aserusavå kussanaitsuliorsi-
naunermut kingunerdlugtitsisinauner-
mutdlo avKUtigssiuneKardlune. ajor-
nartinago peKatigigdlune åtartorniar-
sinaussariaKarpoK. akilersuiniarneK
ajornakususagaluarpatdlunit inuit a-
tausiåkåt nikatdlutiginaviångilåt ine-
riartornermilo ånaissaKatauvdlutik.
.. tåssa agdlautigissame erKarsau-
tit pingårnerit nailisarujugssuardlu-
git. kialunit ajornartorsiutinik tamå-
kuninga soKutigingnigtup pigssarsia-
Kardlune agdlautigissaK tamåt atuar-
sinauvå erKarsautigssarsivdlunilo. ag-
dlautigissame Kalåtdlit-nunåt taitsi-
arneKåinarsimavoK, kisiåne kialunit
Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutinik i-
lisimangnigtup åssingussorpagssuit
navssårisinåusavai amerdlasorpag-
ssuitdlo nutåmik issigilerdlugit, tai-
måitumik ajungitdluarpoK kontorchef
Svejstrupip agdlautigissåta erKarsau-
tigssarsinartup tamanut sarKumiune-
Karnerane Kalåtdlit-nunånut ministe-
rieKarfik ikiusimangmat.
Mads Lidegård.
15