Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 6
Sydpå til New Foundland i Leif Eriks s ons kølvand Af HELGE INGSTAD Nye, lovende udgravninger i Lance aux Meadows „Halten“ sejler ud af den indre del af Hamilton Inlet og styrer østpå over den mægtige fjord. Turen går i flere etaper tilbage til Lance aux Meadows på nordspidsen af Newfoundland, hvor Anne Stine og hendes assistenter er i fuld gang med prøve-udgravningerne. På turen nordpå langs Labradors kyst indskrænkede vi os til at under- søge nogle få, vigtige områder med henblik på at finde norrøne hustom- ter eller landemærker, der er omtalt i sagaen. Desuden var det af betydning at få en pejling af Vinlandsfarernes rute, da de kom sejlende nordfra. På tilbageturen vil vi nøjere under- søge en række kystområder, vi før sej- lede forbi. Nu får vi også set, hvor- ledes landet steg frem for Vinlands- farerne, for vores kurs er omtrent som Dr. Odd Mårtens bruger penselen under udgravningsarbejdet. Han gik lige så forsigtigt til værks som var def en patient, han behandlede. deres må have været. Det er særlig Torfinn Karlsevnes saga, jeg har i tankerne. Som tidligere nævnt er det muligt, at han slog sig ned et andet sted end Leif Eriksson. Torfinns store ekspedition omfattede tre skibe, ca. 160 kvinder og mænd samt forråd. De sejlede fra Grønland med det formål at udvandre til Amerika. I sagaen hedder det om den sydgående tur, efter at Furdurstrandene var passeret: „Nu tog de dem om bord (to skot- ske løbere, der havde været på orien- tering i landet) og sejlede videre, til de kom til en fjord. De ankrede op i fjor- den, ved en ø, som de kaldte Straumsø. Der var så mange fugle på øen, at en mands fod næppe kunne gå mellem æggene. Fjorden kaldte de Straums- fjord. De bar ladningen af skibene og ilisimatox Odd Mårtens agssainermi- ne xalipausiufinik aforfoxarpox per- xigsångåramilo sordlo fmaxa nåparsi- massunik påssussTnarfox. gjorde sig rede til at blive der. De havde alle slags husdyr med. Der var fjelde og gode græsgange. De blev der vinteren over, og vinteren var hård.“ Meget tyder på, at Karlsevnes eks- pedition havde lagt bopladsen under for nordlige himmelstrøg. Er Furdur- strandene — som nogle mener— iden- tiske med de lange strande nær mun- dingen af Hamilton Inlet, så har vi et holdepunkt — Vinlandsfarerne har i alt fald slået sig ned syd for dem. Men når det samtidig hedder, at de over- vintrede ved Straumsfjord, uden no- gen som helst angivelse af hvor lang tid, det tog dem dertil, bliver sagen vanskeligere. Sagaens beskrivelser giver den mu- lighed, at Torfinn Karlsevnes ekspedi- tion havde deres boplads i en af La- bradors mange fjorde, men skulle vo- re undersøgelser give negativt resul- tat, så vil det også have sin betydning. Forøvrigt må vi regne med, at denne boplads har haft ganske store dimen- sioner, der måtte jo bygges vinterboli- ger for mere end et halvthundrede mennesker. Hertil kom kvæget. En væsentlig del af ekspeditionen op- holdt sig i Amerika i tre år. PÅ KRYDS OG TVÆRS I HAMILTON INLET Vi vil ikke binde os for stærkt til nogen teori og sejler derfor ind for at foretage en nærmere undersøgelse af Hamilton Inlet, inden vi bøjer af mod syd. Der var meget nyt og fængslende at se på, da „Halten “ sejlede rundt i denne mægtige fjord. Et sted ser vi gamle eskimoruiner, der fortæller om den tid, da disse mennesker beher- skede en væsentlig del af fjorden. Det var ikke kun de hvide, der omsider drev dem nordpå til andre jagtmarker, men også arvefjenden — indianerne. En eskimo fortæller en gammel histo- rie om, hvorledes en flok indianere sneg sig ind på en eskimolejr og dræb- te alle. Nær fjordmundingen, et sted kaldet Pikes Run, hører vi et. skud. Vi styrer motorbåden ind i en lille bugt og fin- der en hytte ved havet. På en fjeldaf- sats er en halveskimo i gang med en nyskudt sæl, rundt om ham står en flok uimodståelige vildmarksbørn. Her lever de deres liv. Af denne fyr får En del af den lange, mærkelige sandstrand ved Hamilton Inlet. Def er muligvis sagaens Furdurstrander. jeg mange interessante oplysninger om Hamilton Inlet og forholdene her. Sammen med vore egne erfaringer er det rimeligt at tro, at Vinlandsfarerne næppe har slået sig ned i denne fjord. PÅ SÆLFANGERENS ENEMÆRKER Så forlader vi Hamilton Inlet, og havet blåner i øst. Det bærer mod af- ten, luften er rolig, og solen er endnu ikke gået ned. Langt ude over havet viser sig et fata morgana — en række øer, som perler på en snor. Men skipperen tænker på andre ting, ekkoloddet har pludselig ramt en fiskestime. Og er der noget, der kan få denne søulk til at blive fyr og flamme, så er det udsigten til at hen- te fangst fra havet. Ud med piken, og så varer det ikke længe, før „Halten“s agterdæk er et bjerg af sprællende torsk. Skipperen haler ind og smider ud i et væk og er rigtig i sit es. Vi er nu i det område, hvor sadel- sælen de første dage af marts kaster sine unger op på drivisen. Herhen søger sælfangst-skibene, men ofte kan de møde store vanskeligheder, når isen ligger som en mur. Vi bøjer af mod syd langs Labrador- kysten og passerer på ny Furdur- strandene, den lange, hvide sand- strand. Kursen sættes mod Sandwich Bay, der fortjener en nærmere under- Hamilton Inletip erxåne sigssat sio- råinaussut erxuméxissut ilåt. ilima- narpox tamakusimasassut xavdlu- nåfsiaif Furdursfranderinik faisima- ssaif. søgelse — den byder sig så gunstigt frem mod søfarerne nordfra. Vi ankrer på østsiden af den store ø Earl Island, der ligger nær fjordmun- dingen. Strømmen er strid, og man fristes til at tænke på Karlsevnes Straumfjord, og øen der — men øer og kraftige strømme er der i så mange fjorde nordpå. På vestsiden strømmer Eagle River og White Bear River ud i havet, og disse hører til de fineste laksefloder i Labrador. Om den sidste fortæller George Cartwright fra 1700 tallet, at han engang så sådanne masser af laks i floden, at man ikke kunne affyre et skud mod vandfladen uden at træffe en fisk. Ved samme lejlighed fik han øje på ikke færre end 32 isbjørne, der drev laksefangst. Nogle svømmede i floden, andre holdt til ved bredden. Han skød seks. UNG MAND PÅ 78 ÅR Omsider nåede vi ind til bunden af den store fjord, til et sted kaldet Pa- radise. Her er en snæver bugt, hvor floden løber ud, frodig vegetation og granskov så langt øjet rækker. Navnet passer glimrende til dette smukke sted. En robåd kommer ud, ved årerne sid- der en gammel fyr med skæg og pibe i munden, og bagved ham tre små un- I Angli Respi - den nye, smarte letvægtsskjorte!... den er let - og den kan skylles ren, så let som man skyller et par nylonstrømper op. Angli Respi er hurtigtørrende, selvstrygende og ventilationsvævet. Tåler tusinder gange skyllevask. Angli Respi bevarer hvidhed og elegance! Vejledende pris........kr. 48 ANGLI RESPI — ilugdlex kussanarfoK oxiisoxl .... oxexaox, alersifui nylonitut erroruminartigalune. Angli Respi tassuguinax panertarpox, manigsartaria- xarnane. tusintit ardlaleriardlune errornexarsfnauvox ajoxutiginago. xaxorigtuåinarpox kussanariuéinardlune! akia ............................... kr. 48,00 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.