Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 6

Sydpå til New Foundland i
Leif Eriks s ons kølvand Af HELGE INGSTAD
Nye, lovende udgravninger i Lance aux Meadows
„Halten“ sejler ud af den indre del
af Hamilton Inlet og styrer østpå over
den mægtige fjord. Turen går i flere
etaper tilbage til Lance aux Meadows
på nordspidsen af Newfoundland, hvor
Anne Stine og hendes assistenter er i
fuld gang med prøve-udgravningerne.
På turen nordpå langs Labradors
kyst indskrænkede vi os til at under-
søge nogle få, vigtige områder med
henblik på at finde norrøne hustom-
ter eller landemærker, der er omtalt i
sagaen. Desuden var det af betydning
at få en pejling af Vinlandsfarernes
rute, da de kom sejlende nordfra.
På tilbageturen vil vi nøjere under-
søge en række kystområder, vi før sej-
lede forbi. Nu får vi også set, hvor-
ledes landet steg frem for Vinlands-
farerne, for vores kurs er omtrent som
Dr. Odd Mårtens bruger penselen
under udgravningsarbejdet. Han gik
lige så forsigtigt til værks som var
def en patient, han behandlede.
deres må have været. Det er særlig
Torfinn Karlsevnes saga, jeg har i
tankerne. Som tidligere nævnt er det
muligt, at han slog sig ned et andet
sted end Leif Eriksson. Torfinns store
ekspedition omfattede tre skibe, ca.
160 kvinder og mænd samt forråd. De
sejlede fra Grønland med det formål
at udvandre til Amerika. I sagaen
hedder det om den sydgående tur,
efter at Furdurstrandene var passeret:
„Nu tog de dem om bord (to skot-
ske løbere, der havde været på orien-
tering i landet) og sejlede videre, til de
kom til en fjord. De ankrede op i fjor-
den, ved en ø, som de kaldte Straumsø.
Der var så mange fugle på øen, at en
mands fod næppe kunne gå mellem
æggene. Fjorden kaldte de Straums-
fjord. De bar ladningen af skibene og
ilisimatox Odd Mårtens agssainermi-
ne xalipausiufinik aforfoxarpox per-
xigsångåramilo sordlo fmaxa nåparsi-
massunik påssussTnarfox.
gjorde sig rede til at blive der. De
havde alle slags husdyr med. Der var
fjelde og gode græsgange. De blev der
vinteren over, og vinteren var hård.“
Meget tyder på, at Karlsevnes eks-
pedition havde lagt bopladsen under
for nordlige himmelstrøg. Er Furdur-
strandene — som nogle mener— iden-
tiske med de lange strande nær mun-
dingen af Hamilton Inlet, så har vi et
holdepunkt — Vinlandsfarerne har i
alt fald slået sig ned syd for dem. Men
når det samtidig hedder, at de over-
vintrede ved Straumsfjord, uden no-
gen som helst angivelse af hvor lang
tid, det tog dem dertil, bliver sagen
vanskeligere.
Sagaens beskrivelser giver den mu-
lighed, at Torfinn Karlsevnes ekspedi-
tion havde deres boplads i en af La-
bradors mange fjorde, men skulle vo-
re undersøgelser give negativt resul-
tat, så vil det også have sin betydning.
Forøvrigt må vi regne med, at denne
boplads har haft ganske store dimen-
sioner, der måtte jo bygges vinterboli-
ger for mere end et halvthundrede
mennesker. Hertil kom kvæget. En
væsentlig del af ekspeditionen op-
holdt sig i Amerika i tre år.
PÅ KRYDS OG TVÆRS
I HAMILTON INLET
Vi vil ikke binde os for stærkt til
nogen teori og sejler derfor ind for at
foretage en nærmere undersøgelse af
Hamilton Inlet, inden vi bøjer af mod
syd.
Der var meget nyt og fængslende at
se på, da „Halten “ sejlede rundt i
denne mægtige fjord. Et sted ser vi
gamle eskimoruiner, der fortæller om
den tid, da disse mennesker beher-
skede en væsentlig del af fjorden. Det
var ikke kun de hvide, der omsider
drev dem nordpå til andre jagtmarker,
men også arvefjenden — indianerne.
En eskimo fortæller en gammel histo-
rie om, hvorledes en flok indianere
sneg sig ind på en eskimolejr og dræb-
te alle.
Nær fjordmundingen, et sted kaldet
Pikes Run, hører vi et. skud. Vi styrer
motorbåden ind i en lille bugt og fin-
der en hytte ved havet. På en fjeldaf-
sats er en halveskimo i gang med en
nyskudt sæl, rundt om ham står en
flok uimodståelige vildmarksbørn. Her
lever de deres liv. Af denne fyr får
En del af den lange, mærkelige
sandstrand ved Hamilton Inlet. Def
er muligvis sagaens Furdurstrander.
jeg mange interessante oplysninger
om Hamilton Inlet og forholdene her.
Sammen med vore egne erfaringer er
det rimeligt at tro, at Vinlandsfarerne
næppe har slået sig ned i denne fjord.
PÅ SÆLFANGERENS ENEMÆRKER
Så forlader vi Hamilton Inlet, og
havet blåner i øst. Det bærer mod af-
ten, luften er rolig, og solen er endnu
ikke gået ned. Langt ude over havet
viser sig et fata morgana — en række
øer, som perler på en snor.
Men skipperen tænker på andre
ting, ekkoloddet har pludselig ramt en
fiskestime. Og er der noget, der kan
få denne søulk til at blive fyr og
flamme, så er det udsigten til at hen-
te fangst fra havet. Ud med piken, og
så varer det ikke længe, før „Halten“s
agterdæk er et bjerg af sprællende
torsk. Skipperen haler ind og smider
ud i et væk og er rigtig i sit es.
Vi er nu i det område, hvor sadel-
sælen de første dage af marts kaster
sine unger op på drivisen. Herhen
søger sælfangst-skibene, men ofte kan
de møde store vanskeligheder, når isen
ligger som en mur.
Vi bøjer af mod syd langs Labrador-
kysten og passerer på ny Furdur-
strandene, den lange, hvide sand-
strand. Kursen sættes mod Sandwich
Bay, der fortjener en nærmere under-
Hamilton Inletip erxåne sigssat sio-
råinaussut erxuméxissut ilåt. ilima-
narpox tamakusimasassut xavdlu-
nåfsiaif Furdursfranderinik faisima-
ssaif.
søgelse — den byder sig så gunstigt
frem mod søfarerne nordfra.
Vi ankrer på østsiden af den store ø
Earl Island, der ligger nær fjordmun-
dingen. Strømmen er strid, og man
fristes til at tænke på Karlsevnes
Straumfjord, og øen der — men øer
og kraftige strømme er der i så mange
fjorde nordpå.
På vestsiden strømmer Eagle River
og White Bear River ud i havet, og
disse hører til de fineste laksefloder i
Labrador. Om den sidste fortæller
George Cartwright fra 1700 tallet, at
han engang så sådanne masser af laks
i floden, at man ikke kunne affyre et
skud mod vandfladen uden at træffe
en fisk. Ved samme lejlighed fik han
øje på ikke færre end 32 isbjørne, der
drev laksefangst. Nogle svømmede i
floden, andre holdt til ved bredden.
Han skød seks.
UNG MAND PÅ 78 ÅR
Omsider nåede vi ind til bunden af
den store fjord, til et sted kaldet Pa-
radise. Her er en snæver bugt, hvor
floden løber ud, frodig vegetation og
granskov så langt øjet rækker. Navnet
passer glimrende til dette smukke
sted.
En robåd kommer ud, ved årerne sid-
der en gammel fyr med skæg og pibe
i munden, og bagved ham tre små un-
I
Angli Respi - den nye, smarte letvægtsskjorte!... den
er let - og den kan skylles ren, så let som man skyller et par
nylonstrømper op. Angli Respi er hurtigtørrende, selvstrygende
og ventilationsvævet. Tåler tusinder gange skyllevask. Angli Respi
bevarer hvidhed og elegance! Vejledende pris........kr. 48
ANGLI RESPI — ilugdlex kussanarfoK oxiisoxl .... oxexaox, alersifui nylonitut erroruminartigalune. Angli Respi tassuguinax panertarpox, manigsartaria-
xarnane. tusintit ardlaleriardlune errornexarsfnauvox ajoxutiginago. xaxorigtuåinarpox kussanariuéinardlune! akia ............................... kr. 48,00
6