Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 11

mmmmmwm,
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj ager vej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
NarssaK: Lærer Peter Petersen. 1 vig tut: Telbet. Mining. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holstelnsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K'utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umandk: Kæmner J. Wttrtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineicarnerane kr. 1,00
NClngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
—-----------------------------------------------------------
Den grå hverdag
E. E. Grønland er rigtig kommet
med på noderne. I f. eks. Holsteins-
borg har man længe haft et fænomen
der til forveksling ligner danske læ-
derjakker, i Frederikshåb har man
også en fast kerne, der til stadighed
er i konflikt med myndighederne, og
i Godthåb, der som landets hovedstad
ikke på noget punkt bør stå tilbage
for de andre byer, kan man nu prale
af, at man huser Grønlands første
rigtige ungdomsbande. Den er på en
halv snes medlemmer, og dens meri-
ter, som politiet i øjeblikket har sat
en stopper for, omfatter indbrud, ty-
veri af biler, rapserier og lignende,
kort sagt netop de ting, som indtil
kedsommelighed er traditionelle
blandt ungdomsbander i Danmark.
Der er dog eet punkt, hvor den
grønlandske ungdomsbande adskiller
sig fra en hvilken som helst dansk, og
det er, at de håbefulde unge grønlæn-
dere ligefrem måtte begå indbrud for
at få lidt forlystelse her i tilværelsen.
Det ville en dansk ungdomsbande al-
drig finde på. Forlystelser er der nem-
lig nok af i Danmark. Der er masser
af biografer og om ikke andet, så er
der jo fjernsynet. M’en heroppe er der
i bedste fald højst een film om ugen,
og det er aldeles ikke sikkert, at den
er morsom, underholdende eller
spændende. Det er derfor såre forstå-
eligt, at de unge medlemmer af ban-
den fik den ide at lave indbrud på ad-
ministrationen i Godthåb for at se,
hvad oplysningsrådets filmsarkiv
skjuler for offentligheden, og vi hå-
ber virkelig, at de unge mennesker
under de natlige filmsforevisninger
i rådet har moret sig dejligt, skønt vi
nærer en vis tvivl, som vi dog ikke
skal komme nærmere ind på i denne
forbindelse.
Men i hvert fald giver bandens ad-
færd i oplysningsrådet et lille vink om
hvilke motiver, der skjuler sig bag de
mange lovovertrædelser.
De dødkedede sig.
På en enkelt nær er bandens med-
lemmer jo ikke kriminelle elementer,
der blot har haft berigelse for øje. De
hungrede efter film, og så begik de
indbrud.
De forudså en trist påske, og så ud-
styrede de sig i KGHs butik til en
hyggelig påsketur ind til en hytte i
fjorden, tilhørende statsinstitutionen
GTO og forbeholdt denne institutions
personale.
Selvfølgelig må man ikke tage an-
dres ting, og gør man det, kan man
vente at blive straffet — i Grønland
kan man endog risikere noget så
væmmeligt som at blive dømt til at
tage en uddannelse på statens regning
— kort sagt må man også heroppe
tage skade for hjemgæld.
Nu ville det være let at dreje ung-
domsbande-historiens morale derhen,
at det er oplysning, der tiltrænges i
dette land, og hvis man bare fik no-
get mere oplysning, så slap man for
ungdomsbander, men med tugt at
melde har vi pinedød også et behov
for lidt adspredelse.
Tilværelsen i det moderne Grøn-
land har andre behov end tørfisk og
indhandlingstallene for stenbiderrogn,
salmesang og jeremiader i den grøn-
landske memoireradio over vore ån-
deligt mørklagte grønlandske lands-
mænd og deres forfædre. Den grøn-
landske befolkning er ved at blive
klumpet sammen i store bysamfund,
hvor dens eneste adspredelse er en
ugentlig film af vekslende karat, en
enkelt dansemik og surt udseende ny-
udsendtes damer, der på højhælede
sko og med næsen i sky vrikker op
ad skibshavns vej en. Det sidste kan
være god underholdning, men lige-
frem dø af grin over dem gør man
jo ikke. Dertil er også de blevet for
traditionelle.
Fra den danske stats side har man
i øjeblikket helt forset sig på det ene,
at nu skal hele Grønland have en ud-
dannelse, hvilket ingen heller kan
have noget imod, men man har
hidtil forsømt den side af tilværelsen
i Grønland, der hedder fritiden. Der
er noget forstemmende i den kends-
gerning, at hele Danmark på den dan-
ske stats foranledning vrider sig af
grin foran fjernsynsskærmen og som
tak giver penge til u-landene, mens
befolkningen i et af de områder, der
har brug for underholdningsindustri-
ens penge til opbygningsarbejdet, er
ved at kede sig ihjel.
Og nu har Grønland så i konsekvens
heraf fået sin første ungdomsbande.
Flere vil følge efter. I de fåtallige og
små ungdomsklubber, man har, kan
man nemlig ikke huse alle de unge,
der gerne ville komme her. I hjem-
mene er def heller ikke plads, og i
biografen kan man kun gå een gang
om ugen. Når man har et overskud af
livskraft og et behov for lidt adspre-
delse, ja, så må man altså ud på vejen
og lave skæg og ballade.
Og skulle man komme i konflikt
med myndighederne og eventuelt
blive dømt til anbringelse i K’oncut —
så kan man trøste sig med, at der
såmænd ikke er ret meget mere ke-
deligt dér, end der er i Godthåb på
en ganske almindelig hverdag.
Rejerne forsvinder ikke
På spørgsmålet, om grønlandske
rejer ikke forsvinder ved rovfiskeri i
løbet af få år, svarer fiskeribiolog
Svend A. Horsted i det nye nummer af
tidsskriftet „Grønland": „Nej, de bli-
ver ikke udryddet". Der findes bevi-
ser for, at rejer eksisterer i et enormt
område i Diskobugten og de farvande,
som omgiver den. De fleste steder er
det umuligt at fiske disse rejer på
grund af havbundens ujævnheder, der
river trawlet i stykker. Derved garan-
teres rejerne betydelige fredede om-
råder, hvor de yngler. Rejefiskeriet
sker hovedsagelig på tre mindre fel-
ter, hvortil rejerne dels kommer dri-
vende som larver, dels i sommerens
løb som voksne. Selv om man fiskede
disse felter næsten tomme en som-
mer, ville der være mange rejer på
dem næste år igen, mener Horsted,
som i øvrigt peger på rejesæsonens
korthed i Grønland på grund af isen.
Derfor er det grønlandske rejefiskeri
kommet for at blive, mener fiskeribio-
logen.
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BÅNDOPTAGER
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERIØV & CO., KBH. K.
\ s '
OMA
MARGARINE
- sananekarsimassok cigåtut
pitsavigtutdle tupagssiagssat
pilutainit viingnennnartunik sandk
J.P. SCHMIDT JUN. FREDERICIA
Kalåtdlit-nunåne pissutsit taimaing-
irnata inusugtut atautsimordlutik pi-
nerdlungniartartut pilersimåput, ar-
dlaKarnerussut malingnaujumårdlu-
tik. ungdomsklubine ikigtunguane a-
merdlångitsunigdlo ilaussortalingne i-
nusugtut peKataujumagaluartut ta-
måkerdlutik ilausmautineKångitdlat
inigssaKartmeKånginamik. angerdlar-
simavfingnisaoK inusugtut inigssaKå-
ngitdlat, sapåtivdlo akuneranut aitau-
siåinardlune filmeriartariaicardlune.
nukingit sivnerutut pigigåine nuånår-
sarumatujugåinilo tauva avKusiner-
mut ingerdlassariaxarpOK nangmineK
nuånarissanik iliortariaKardlune.
OKartugssaussunit aulajangersagka-
nik uniorKutitsisagaluaråine K’otku-
nutdlo autdlartitåusagaluaråine tug-
patdlersautigissariaicardlune taricama-
ne inigssaK Nungmmigssamit aliku-
tagssaKarnigssaip tungåtigut ajorneru-
ngångitsoK — uvdluinarne inuneK er-
Karsau'tigisagåine.
uvdluinarne inuneK
E. E. Kalå'tdlit-nunåt sutigut tama-
tigut nunanut avdlanut angumagkiar-
torpoK. sordlo Sisimiune Kangale
Danmarkime inusugtuarKanut per-
KarnéKissunut sorraeidssunutdlo er-
Kainartunik peKarsimavOK. Påmiune
inusugtut aulajangersimassut amer-
dlångitsut OKartugssaussunit akuliuv-
figineKartuarput uniorKutitsissarner-
tik pissutigalugo, Nungmilo igdloKar-
’fit pingårnerssåne måna inorneru-
jungnaerput, igdlonarfingnit avdlanit
angumaneKångitsumik Kalåtdlit-nu-
nåne inusugtut peKatigigdlutik piner-
dlungniartartut sujugdlit pilersimang-
mata. tåuko Kulit migssiliordlugit a-
merdlåssuseKarput tigdtingniartarne-
re, bilinik angatdlateKarniartarnere
avdlanigdlo iluardluångitsulioftarne-
re måna politinit unigtineKardlutik.
naitsumik OKautigalugo Danmarkime
inusugtut atautsimordlutik piner-
dlungniartartut ajortuliariuagait må-
na Kalåtdlit-nunåne pinerdlutigine-
Kartalerput.
Ikalåtdlitdle inusugtut atautsimår-
dlutik pinerdlungniartartut danskinit
taimailiortartunit atautsikut avdlåu-
ssuteKaiput, tåssa kalåtdlit inusugtut
nuånårsalårumavdluti'k taimailiorta-
ria«artarmata. danskit inusugtut a-
tautsimordlutik pinerdlungniartartut
taimailiornaviångitdluinarput — Dan-
markime nuånårsarfigssanik nåmag-
tunik peKarmat. filmertarfigpagssua-
KarpoK, filmisångikåinilo fjernsynikut
autdlakåtitanik issigingnårneK ajor-
narane. måne iluagtitsissaråine sapå-
tip akuneranut atausiåinardlune film-
imik takussagssaKarnartarpOK, filmip
nuånersunigsså, alJkusersutaunigsså
pisanganartunigssålo Kularnavigtar-
dlune. taimaingmat tupingnångivig-
poK inusugtut atautsimordlutik piner-
dlungniartartut ilait Nungme lands-
høvdingeKarfiup agdlagfianut unukut
isersimangmata oplysningsrådip film-
inik toncorsiviane tamanut angmassu-
mik. sule takutineKarsimångitsumik
peKarsoralugo påsiniariartordlugo. Ka-
många pissumik neriutigårput inusug-
tut unuame filmernermingne nuånar-
ssardluarsimåsassut, nauk tamåna ku-
laripajåraluarigput angnerussumik er-
Kartorniångilarput.
inusugtutdle atautsimordlutik pi-
nerdlungniartartut oplysningsrådip
filmiutainik issigingnåriarnerisigut
erKaisinøKarpugut inatsisinik unior-
Kutitsissarnernut taima amerdlatigi-
ssunut sut pissutaussut.
inusugtut nuånårsautigssaileKisso-
rujugssuput.
ilåt atauseK kisime pinane inusug-
tut atautsimordlutik pitdlarneKautig-
ssavingnik suliaKarsimangitdlat, pi-
sungutigssarsiortarsimangmata. film-
erusoKigamik issertordlutik isersimå-
put.
påskime nakalatsisangaleramik
handelip niuvertarfiutåne atortugssar-
siorput kangerdlungmut pulatilårdlu-
tik igdluarKamut nålagauvfingmit i-
ngerdlatauvdlune sulivfiussumit
GTO-mit pigineKartumut tåssanilo a-
torfilingnit taimågdlåt najornøKartug-
ssamut ingerdlaniaramik.
sorunatne ‘avdlat pigissåinik tigusi-
neK ajornaKaoK, taimailioråinilo pit-
dlagaunigssaK — pinøKarnigssaK —
KularutigissariaKarneK ajorpox. Ka-
låtdlit-nunåne ilimagissariaK'artardlu-
ne nålagauvfingmit akiliunøKardlune
iliniartitaunigssamut emartuneKar-
ligssaK. naitsumik OKautigalugo åma
måne Kalåtdlit-nunåne ajortumik i-
norsimagåine pinesautigssat pigssar-
siarissariakarput.
inusugtut atautsimordlutik piner-
dluiteKartartut erKartornerine Kåu-
marsainerunigssaK sangussorfigerKa-
jånaKaoK, OKarKajånardlune Kåumar-
sagauneK amigautigineKartoK Kåu-
marsainerdlo agdlilinaråine inusugtut
atautsimordlutik pinerdlungniartartut
pingitsorneKarsinaugaluartut. taimåi-
kaluartOK pingiteorata alikutaKarta-
riaKarpugut.
Kalåtdlit-nunåne ukiune nutåne au-
lisagkat panertuinåungitsut nipitsat-
dlo suaisa niorKutiginøK'artut Kano«
amerdlatigissusinik agdlagsimavfi-
nåungiltsut atorfigssaKartineKarput,
kisalo tugsiarnerup åmalo kalåtdlit
>uj uaissaisalo Kåumarsagausimångit-
sut radiukut erKartornere kisimitita-
riaerutdlutik. kalåtdlit igdlOKarfingne
agdliartuinartune najugaKartalerput,
igdloKarfingnile alikutatuauvdlune
sapåtip akuneranut atausiardlune
filmertarneK, filmit pitsauvdluartusa-
natik, atausiardlune KitigtoKartardlu-
ne; alikutanutdlo ilauvdlutik „aut-
dlartitat" nuliait ånoKissut kingmig-
kånik skolerdlutik malangåKalutik u-
miarssualiviup avKUsemgatigut erKU-
mingnik sangussårtitserussårtut. tai-
neKartut kingugdlit alikutauvdluarsi-
naugaluarput, oKautigineKarsinauna-
tigdle tivisinangåramik igdlautiginar-
dlugit anerningiutigssaussut. takujua-
lerdlugit arajungnarmata.
'danskit nålagauvfiata tungånut må-
na Kalåtdlit-nunåne ilmiartitaunig-
ssaK angnertorujugssuarmik ingerdlå-
niarneKarpoK. tamåna kimitdlunit a-
kerdlerineKarsinåungilaK. månale ti-
kitdlugo soriarneKångitsoK tåssa su-
ngivfingme alikutaKartitsinigssaK. ni-
katdluatdlangnaKaoK Danmarkime
najugagdlit tamarmik danskit nåla-
gauvfiata pilersitsineragut fjernsyni-
kut autdlakåtitanik alikutaKardluar-
titdlugit, alikusersugkatdlo alikuser-
sordluagaunermingnut Kujaniardlutik
aningaussanik nunanut kinguarsima-
nerussunut ikiorsissutigssanik tunissi-
ssartitdlugit inuit Danmarkip nunar-
;tåta ilånitut aningaussanik nuånår-
sarneKarnigssamut atugagssaraluanik
piorsainigssamut atugaxartut aliaso-
rornermit sinilingerssårdlutik.
Danmarkime mékarma
niorKutigineKaraerpaussoK.. ’7

J SVENDBORG —nuhir
/ ||iji UVNt
1 - der
n| ffiBTSgj hygger MJ og IlggiÉj varmer W$m
X j kssS SVEND- B0RGIP KISSAR- SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo A/s L. LANGE*CO
GI. Kongeve] 70-72 — Kbhvn. V.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersuklt
-fr -fr ft RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER fr- -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
umiatsiaK
funiniagaK 22 fod 4/5 hk Sabb-
motor 7.000 kr. pisafai famaisa
ilangutdlugit amigauteKångilaK.
Svend Lennert, Sisimiuf.
11