Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 16

peKatigigtut inuneK imalunit
peKatigigtut sumungnartarneK
r>
„Hans
Egedes
Minde"

»Hans Egedes Minde«
issertungilara kalåtdlit igdloKarfisa
ilane peKatigit sujuligtaissue atautsi-
mortut takorKåravkit tupigisimavdlu-
igitdlo årdlerimissårsimagama amer-
dlangåramingme ingassangajavingma-
ta.
tåssame Kalåtdlit-nunåt Kanordlu-
nit ilivdlune peKatigingnut pingorar-
figkuminartorssuångorsimavoK, sapå-
tip akunerata uvdlue tamaisa uniikut
radioavisip kingornagut inugpagssuit
peKatigigfingmingnut atautsimigiakå-
ssarput. inoKarporme peKatigingnik
ilaussuvtfeKangåramik unuk atauser-
dlunit ingmingne erKigsårsinåungitsu-
ni’k.
påsinerdlungneKarKunanga OKauti-
gerérdlara Kalåtdlit-nunane suliat
ipeKatigi-ngnit nåmagsineKartarsima-
ssut agsut atarKigivka. agdlåme pe-
Katigingnik torKagagssaKarsinaugalu-
ardlunga Danmarkip Atlantikup u-
ngatånitup peKatigivisa iliniarfigisi-
naussarujugssuinik. — taimåikaluaK
OKausigssavne tugdliussune uparuaru-
magaluarpåka kalåtdlit peKatigivisa
inuneråne nåpautaussutut itut.
nåpaut atsisagåine kræft nalerxu-
nerusinéusaoK. nalunøKångitsumik
kræft nåpautauvoK navianaKissoK pi-
ssuserissardlugo timip ilaine pissusig-
ssamisungitsumik agdliartortortarner-
ssuaK. Kalåtdlit-nunane igdloKarfing-
me sujuarsarsimanerussume pexati-
gigfit amerdlåssusiat ima angnertuti-
gaoK pissusigssamisungitsumik taissa-
riaKarsinauvdlune. tåssa atåne atsior-
tup isumå nåpertordlugo peKatigéKar-
fit kræftiåtut taineKarsinaungajag-
dlune.
sorme peKatigéKanfit taima amer-
dlatigipat?
peKatigitdlo åssigingitsut taima a-
merdlatigissut ilumut atorfigssaKar-
pat?
isumaKarpunga Kalåtdlit-nunane
peKatigit inunerånut tungatitdlugo i-
måitumik maligtarissaKartutut itaria-
KaraluaK igdloKarfingme atautsime
peKatigit pissusigssaK eruordlugo a-
torfigssaKartineKartut amerdlåssusiat
aulajangersimassariaKaraluardlune,
sivnisanago! sordlume imigagssap a-
tornera ingagtautilerångame ajoKuti-
nguinartartoK, taima kigdleKångiu-
ssartumik peKatigilersuineK ajoKuti-
ngorsinauvoK.
åssigingitsunik peKatigéKarpatdlår-
nermut akerdlilissutausinaussut ilait
nailisardlugit sarKumiusavåka:
1) peKatigigfigpagssualiornikut nu-
kit mikissunguåkutårdlugit avgulung-
neKarput. peKatigitdlo inunerat Kavsi-
nut avgorsimavatdlålerångame Kavsi-
tigut nåmagsiniagagssanut angisunut
nåmagsingningniarnigssamut piuku-
narungnaernerusinaussarpoK.
2) påtsivérunåinangajagtarpoK ig-
dlottcanfingme atautsime ilåne peKati-
géKarsinaussarmat ardlalingnik ataut-
simik anguniagaKartunik åssigingmig-
dlo suleriauseKartunik.
Jeg må indrømme, at jeg både blev
imponeret og en lille smule forskræk-
ket, da jeg første gang stod ansigt til
ansigt med samtlige foreningsbesty-
relser i en grønlandsk by. Det var en
skare utallig som stjernerne på him-
len og sandet ved havets bred — næ-
sten da!
Jo, Grønland er på en eller anden
måde blevet et foreningernes eldora-
do. Hver eneste aften i ugen — lige
efter radioavistid — turner masser af
mennesker ud for at gå til „atautsi-
mineK", til møde, i deres foreninger.
Ja, der er folk, der, fordi de har så
mange forskellige foreningsjern i il-
den, næsten aldrig har en aften i fred
og ro hjemme hos sig selv.
Lad mig sige med det samme for at
undgå at blive misforstået, at jeg ser
med stor respekt på meget af det ar-
bejde, som udrettes af foreningerne i
Grønland. Jeg kunne også fremdrage
konkrete eksempler på foreninger,
som det transatlantiske Danmarks
foreninger kunne lære meget godt af.
Ikke desto mindre vil jeg i det følgen-
de tillade mig at pege på et par syg-
domstegn i det grønlandske forenings-
liv.
Skulle man give sygdommen et
navn, er kræft vel det, som kommer
nærmest. Som bekendt er kræft en
meget farlig sygdom, der er karakte-
ristisk ved, at visse dele af en organis-
me giver sig til at vokse unormalt. An-
tallet af foreninger i en grønlandsk
standardby er så stort, at man roligt
kan kalde det unormalt. Der er — i
hvert fald efter undertegnedes mening
— tale om en slags foreningslivs-
kræft.
Hvorfor er der så mange forenin-
ger?
Er der virkelig brug for så mange
foreninger?
Jeg tror, at man med hensyn til
foreningslivet i Grønland burde gøre
det til en regel, at der i en by skal
være lige akkurat det antal forenin-
ger, der naturligt er brug for, og ikke
en eneste mere! Ligesom overdreven
spiritusnydelse er et onde, er umåde-
holden „foreningsnydelse" et onde.
Jeg vil i korthed fremdrage nogle
3) peKatigigfigpagssuit tamarmik
ingmikut sujulerssuissugdlit, tamar-
mik ingmikut inatsisigdlit, tamarmik
generalforsamlingeKartartut, sujulig-
taissut atautsiminerinainut il. il. piv-
figssarujugssuaK atortåsavåt, pissari-
aKartugssauvatdlångikaluaK peKati-
gigfeKarnerssuaK Kanordlunit ilivdlu-
ne angnikitdlilerneKaraluarpat.
4) inersimassut igdlumingnit petcå-
ngissutigssaKarpatdlåKaut peKatigig-
fit Kavsiussut ilaisa pingitsugagssari-
ngisamigtut sapåtip akuneranut atau-
siardlutik atautsimikiarKUssarmatik.
pingårtumik tåuna kingugdleK pit-
såungitsoråra. igdlut-uko igdlumilo i-
nuneK erdligissagssaussut (mingneru-
ngitsumik ukiune ineriartorfiussune!)
angajorKånut mérKanutdlo pingårute-
KangårpoK atautsimorfigissagssamik
pivfigssaKarnigssaK. tamåna pingår-
tumik OKautigineKardle angajorKånut
sapåtip akuneranut u-nuit amerdlane-
russut peKatigigfiliartugssauvdlutik
misigisimassunut tungatitdlugo, ilåne
ukununga, ilåne ardlånut. pingårute-
KarpoK encarsautigisavdlugo angneru-
ssumik pissugssåussuseKånginerdlutik
unuit ilaitdlunit igdlumingne Kitorna-
mingnut uningavigisavdlugit.
ajungitdluarpoK pøKatigéKartarmat
peKatigigtutdlo inunexardlune — Ka-
nordlunit iliorfiussunik — taimåitu-
me pingitsorsinåungilagut.
pertatigitdle ingmingne sussutut i-
ngitdlat. tåssauginarput „ilordlikut su-
leKatigilersimanernut" åssigingitsunut
siniliussatdlusoK. sinilo tåuna (tåssa
peKatigigfik -Kagdlikut årKigssussatut
issigalugo) sukutdlunit avdlångutig-
ssaKarsinaussariaKartåsaoK, angnertu-
sisitsivdlune atorungnaersitsivdlunilu-
nit, „ilordlikut suleKatigingnerup" ta-
måna piumassarilersimagpago, (peKa-
tigit inunerånut ilordlermut pissaria-
KalerSimagpat).
tåssa uvanga påsingningnera: kalåt-
dlit peKatigigfingmingne inunerata i-
luane sininit tigussausimaneKarpat-
dlårtOK ilane imarissamut sin’ip ilua-
nitugssamut ajoKutausinaussumik: tå-
ssa ilordlikut suleKatigigdluarnigssa-
mut ajoKutausinaussumik. nangmi-
nerdlo isumaKarneruvunga Kalåtdlit-
nunane peKatigit suliåt ingerdlavdlu-
arnerusinaussoK sinine ikingneruvdlu-
tik angnertusarsimanerussune. tama-
tumuna isumaKatigingningitsut isu-
maKatigingisiinauvånga. Kanordle i-
kaluarpatdlunit pissusigssamisorne-
ruvdlunilo iluaKutaunerusagaluarpoK
sivitsorpatdlårtinago Kalåtdlit-nunå-
ne peKatigéKartarneK tamåt OKatdlini-
kut er«airsautigineKåsagaluarpat.
af de indvendinger, man kan rette
mod de alt for mange foreninger:
1) Kræfterne stykkes ud i småpor-
tioner. Jo mere foreningslivet deles
op, des mindre egnet vil det ofte vise
sig til at løse de store opgaver.
2) Det kan kun virke forvirrende,
at der i en by undertiden findes flere
foreninger med stort set samme mål
og stort set samme arbejdsmetoder.
3) De mange foreninger — hver
med sin bestyrelse, sine vedtægter og
sine generalforsamlinger — bruger
megen kostbar tid til idelige bestyrel-
sesmøder o. 1., noget som slet ikke i
samme omfang ville være nødvendigt
hvis hele det mægtige system af for-
eninger på en eller anden måde blev
forenklet.
4) De voksne drages i alt for høj
grad bort fra hjemmene, når mange
foreninger, hvoraf nogle pligtskyldigst
holder møde een gang om ugen, har
bud efter dem.
— Dette sidste finder jeg især uhel-
digt. Hjemmene og hjemmelivet er
der (ikke mindst i disse udviklingsår)
grund til at hæge om. Både for foræl-
dre og børn er det meget betydnings-
fuldt, at de får tid til at være sam-
men. Dette være i særlig grad sagt
med henblik på de forældre, som de
fleste af ugens aftener føler sig for-
pligtede til at gå til foreningsmøde,
snart hist, snart her. Det er vist værd
at overveje, om ikke de i højere grad
gjorde deres pligt ved — i hvert fald
nogle af aftenerne —• at blive hjemme
hos deres børn.
Det er udmærket, at der findes for-
eninger. Ja, foreningsliv — under en
eller anden form — kan vi slet ikke
undvære.
Men en forening er intet i sig selv.
Den er kun en ramme, man har skabt
om „åndeligt samarbejde" af forskel-
lig art. Rammen (d. v. s. foreningen
som organisation betragtet) må man
til enhver tid være rede til at ændre
på, udvide eller ligefrem kassere, hvis
det „åndelige samarbejde" kræver
det.
Det er min opfattelse, at man inden-
for det grønlandske foreningsliv i lidt
for høj grad er optaget af rammerne
— undertiden til skade for det indhold
Grønlands apostel, Hans Egede, har
nu fået sit mindesmærke i Norge i
form af en kirke på Elgsnes i Trende-
nes i det nordlige Norge. For nylig
modtog jeg fra præsten i Elgsnes, Ed-
vard Ruud, et brev, hvori han fortæl-
ler om den nye mindekirke. Kirken —
eller rettere: kapellet — blev indviet
i fjor, den 13. august 1961, opført til
minde om Hans Egede og Gertrud
Rask. Både Hans Egede og Gertrud
Rask var født i Trondenes kommu-
ne. Det er det første mindesmærke
om Hans Egede i Norge, skriver pa-
stor Ruud, og kapellet er rejst oppe på
et højdedrag, 100 meter fra en he-
densk offerplads fra vikingetiden. To
store bautasten fra offerpladsen er
rejst neden for „Hans Egedes Minde",
som derved kommer til at stå som
symbol på kristendommens sejr over
nordboernes gamle religion.
Der er ikke tale om en sognekirke
men om et mindekapel med i alt 60
som skulle være i rammen: det ånde-
lige samarbejde. Selv ville jeg mene,
at foreningsarbejdet i Grønland ville
trives bedre under større og enklere
rammer (altså: færre foreninger). —
Dette kan man så, om man vil, være
uenig med mig i. Men under alle om-
stændigheder ville det være rimeligt
og nyttigt, om man i Grønland inden
længe tog hele foreningslivet op til
debat. lum.
Kalåtdlit-nunåta apustilia Hans E-
gede Norgeme erKåissutigssartårsima-
vok OKalugfingmik Elgsnesime Tron-
denesimitume Norgep avangnåne. Ka-
nigtukut Elgsnesime palasiussumit
Edvard Ruudimit agdlagarsivunga tå-
ssane OKalugtuarigå erKåissutigssartåic
OKalugfik. OKalugfik — erKornerusasi-
mavoK OKalugféraK — sujorna 13. au-
gust 1961-ime atorKårtineKarpoK, sa-
naneKarsimavdlune Hans Egedemut
Gertrud Raskimutdlo erKåissutigssa-
tut. Hans Egede Gertrud Raskilo ta-
marmilk Trondenesip kommuniane i-
■nungorsimåput. tassalo Norgeme Hans
Egedikunut encåissutigssiaK sujug-
dleK, taima palase Ruud agdlagpop. o-
Kalugfinguardlo Kagtornup Kåne nå-
parneKarsimavoK vikingit nalåne Gu-
timik nalussutut pigdlissarfingmit 100
m-'sut ungasigtigissume. itsarssuaK pi-
ssartat toKUsimassut ujaragtait ujara-
rujugssuit mardluk pigdlissarfingmi-
ngånit pissut „Hans Egedep erKaissu-
tigssåta" atånut nåparneKarsimåput,
taimailivdlutigdlo åssersutaulersimav-
dluttik kristumiussutsip Norgemiutor-
Kat Gutimik nalussutut ugperissato-
Karigaluånut ajugausimaneranik.
OKalugfik OKalugfivigtut (sognekir-
ketut) ingilaK, tåssauneruvdlunile o-
KalugféraK erKåissutigssaK 60-inut ig-
siavigssalik. Kinguane matup Kulåne
Hans Egedep åssinga KalipagaK nivi-
ngavoK. isåriap matuata Kulågut ag-
dlagsimåput: „Soli Deo Gloria" (Gute
kisime nålangnarsile). ilagingne suli-
agssat sutdlunit OKalugfingme tåssane
suliarinøKarsinauput. „Hans Egedep
erKåissutigssåne tupingnaKUtauneru-
ssok tåssa OKalugfinguaK nåparneKar-
siddepladser. Over kordøren hænger
et maleri af Hans Egede og over ind-
gangsdøren står: „Soli Deo Gloria"
(Gud alene æren). Alle slags kirkelige
handlinger kan udføres i kapellet.
Det ikke mindst bemærkelsesvær-
dige ved „Hans Egedes Minde" er, at
den lille kirke er rejst udelukkende
for private midler, som pastor Ruud
gennem 20 års utrætteligt arbejde har
samlet ind. Til selve kapellet er an-
vendt 100.000 kr. og endvidere 25.000
kr. til inventar, og altsammen, som
sagt, givet som gaver. Mindekapellet
er nu overladt til kommunen i Ege-
des fødselskommune Trondenes.
„Jeg ville fortælle Dem dette, så
kan De glæde den grønlandske me-
nighed med at fortælle den, at Hans
Egede nu har fået sit minde i Norge,"
skriver pastor Ruud videre. Han an-
tyder til sidst, at der „måske var nog-
le grønlændere, som ville skænke en
eller anden form for grønlandsk sou-
venir til Hans Egedes Minde", og jeg
synes, at det kan vi simpelthen ikke
lade være med. Det er vel næsten vo-
res pligt at være med med en eller
anden gave til mindekapellet, og jeg
vil tro, tanken vil få bred tilslutning
i den grønlandske menighed. Jeg har
foreløbig tænkt mig at forelægge
spørgsmålet om en menighedsgave for
sommerens præstekonvent, men jeg
regner unægtelig med, at mine kolle-
ger vil tilslutte sig tanken, så jeg for-
bereder altså menigheden på, at den
på et senere tidspunkt vil få en hen-
vendelse fra sin præst angående en
indsamling til „Hans Egedes Minde".
Det skulle gerne være en helt prima
gave. ser.
simangmat inuit privatimik tunissu-
tåinardluinainit palasip Ruudip ukiu-
ne 20-ne Kasusuitdlune sulissiissinera-
tigut katerssorneKarsimassunik. OKa-
lugfinguamut nangminermut atorne-
Karsimåput 100.000 Ikr. åmalo 25.000
pisatagssarsiutigalugit, OKautigineKa-
rérsututdlo tamarmik itunissutåuput
(k.aterssugåuput). OKalugfinguardlo er-
KåissutigssaK Hans Egedep inungorfi-
ane Trondenes kommunerne kommu-
nimut tuniuneKarsimavoK.
palase Ruud ima agdlarKigpoK: „ta-
matuminga OKalugtupavkit kalåtdlit
tamatu-minga OKalugtutdlugit tipait-
sugterKuvdlugit Hans Egedep måna
Norgeme erKåi'SSutigssartårneranik".
naggatågutdlo imåitumik ilångussa-
KarpoK „imaKa kalåtdlit Kavsit „Hans
Egedep erKåissutigsså“nut kalåtdlit
suliånik tunissuteKarumasinaugaluar-
tut". isumaKarpungalo taimailiungit-
sorneK sapisassugut. pissugssauvfigi-
ssutut iparput tunissumik sussumig-
dlunit OKalugfinguaK erKåissutigssau-
ssok tuni'ssuteKarfigisavdlugo. neriug-
pungalo tamåna isuma kalåtdlit ila-
glt akornåne isumaKatigineKardluaru-
mårtoK. manåkut isumaKåinaratdlar-
punga ilagit tunissuteKarnigs'såt piv-
dlugo aperKut aussaro palasit atautsi-
mmeråne sarKumiukumavdlugo. naut-
sorssutigivigparale suleKatima isurna-
Katigiumårånga, taimåitumigdlo ila-
git piarérsalårérniarpåka kingusing-
nerussukut pala-simingnit sågfigine-
Karsinaunigssånut oKalugfinguamut
„Hans Egedep erKåissutigsså“nut tu-
nissutigssamut katerssuinigssamik. tu-
nissutdlo tåuna pitsauvdluinartuniå-
sagaluarpoK.
ser.
/lum.
Foreningsliv eller foreningsleben
»Hans Egedep erKaissutigsså«
16