Atuagagdliutit - 10.05.1962, Qupperneq 19

kigutit uvdlakut unukutdlo
børsterdluartarniarsigik
kigutigigsårumagåine inussutigssat akugissait kigutit pissaria-
Kagait nerissanut akutitariaisarput
inuit kigutdlugtut sok taima amer-
dlatigigpat? kigutilerissumukartut i-
larpagssue kigutdlugpatdlåtdlarånga-
ta avdlatut ajornartumik kigutaiarta-
riaKartarput. mérKat klassine ming-
nerne atuartut agdlåt kigutaisa ilait
katagtugssat piartariaKdrtarput ajor-
patdlårdlutik kigutinik atavigssugssa-
nik ajortungortitsinigssåt ånilangati-
gissariaKartarmat. inuit amerdlavat-
dlåt kigutit atausiåkåt \ardlagdlitdlu-
nit amigautigissarpait, kigutitdlo siv-
nerutut Kernertuinaugajugdlutik ilå-
ngarterdlutik nungungaj aler sut taku-
juminartångeKalutik.
ajoraluartumik inuit amerdlaKissut
taima kiguldlugtigilernermingnut
nangmingnaK pissussarput, kigutinik
pårssivdluångineK, nerissat iluardluå-
ngitsut mamartukujugtorpatdlårner-
dlo kigutdlulernermut plssussarmata.
inuk inungortinagule kigutigssai ag-
dliartulerérsarput, kigutitdlo agdliar-
tornere ukiune ardlaligssuarne pissar-
put. ikigutit agdliartortitdlugit pissa-
riaKarpoK time ikigutit agdliartutig-
ssåini'k inussutigssat akuinik pigssa-
Kartisavdlugo.
pissariaKarnerpåt tåssa kalcium,
fosfor D-vitaminitdlo. stoffit tåu-
ko inussutigssatdlo akue pissaria-
xartut avdlat nåmagtumik pine-
Karsinduput uvdlut tamaisa kårsit-
dlardlune imugtortarnikut, ' imug-
ssuartortarnikut, neKiligtornikut,
aulisagartornikut igfiartomikutdlo
— åmalo ajornångigpat paornat
nautitatdlo — grønsagit — pissari-
aKardlutik,
mamartukujugpagssuit
aningaussartutauvatdlårput
inuit amerdlaneri't, imaxa ama mér-
Kat inussutigssat akuinik taineKartut
ilåini.k uvdlut tamaisa pigssarsissaru-
naraluarput namångitsunigdle, tåssa
perKingnannerussuni’k nerinigssara-
luaK inussutigssaviångitsunik sordlo
ikågérKanik, mamartukujungnik, su-
kunik, kåginik åssigissåinigdlo neri-
lugpatdlånnikut pingitsortineKartar-
mat. KaKutigungeKaoK mérKat anga-
jorKåmingnit aningaussanik kaussar-
fingmioKartitaussarnerat, mérKat ilait
amerdl-aKissunik kaussarfingmioKarti-
taus'sardlutik. ajoraluartumik mérKat
påsisimaneK ajorpåt aningaussat «a-
noK naleKartiginerat sumutdlo atorne-
Karsinaunerat. taimaingmat ainingau-
ssat mamakujungnik åssigissåinigdlu-
nit pisissutigineKartarput. mérKat ili-
niarti'tariaKarput aningaussat sumut
atorneKarsinaunerinik — påsitiniarta-
riaKardlune mamartukujuit kigutit a-
keraringmatigik pi'siarivatdlårtariaKé-
ngitsut. taima iliniartitsinikut mérKat
perKingnigssåt iluaKusertariaKampoK,
agdlivdlutigdlo aningaussarsiordlua-
lernigssåne aningaussatigut ingerdlat-
sinigssånik OKilisåuneKartugssauv-
dlutik. mérKat inersimassutdlo amer-
dlaKissut aningaussat iluaKUtauvat-
dlångitsunut atortarpait, kigutileri-
ssordle aperigpat kigutilerititugssap
kigutine uvdlut tamaisa børstertarne-
rai åkissoKarajugdlune kigutinut bør-
stisinigssamut akigssaKångiineK pi'ssu-
tigalugo børstinik pigissaKarane.
tandbørste 2—3 kroninarnik akeKar-
poK, Kåumatinilo sisamane — tatdli-
mane piusinaungmat, atordluaralua-
råinilunit, akisugissariaKarane.
kukat kigutinut
aserutaussarput
sok kigutit børstertariaKarpat?
tåssa nerissat sivnikue kigutit akor-
ninut uningitsorneK ajormata, pingår-
tumik kukarsimagåine tåuko pérumi-
nåi'tardlutik. nerissat sivinikuine tai-
De uldne strikvarer kan
begynde at holde ferie
Strikvarerne kræver forsigtig vask samt omhyggelig skylning og tørring
Så er en vinter atter ved at være på
retur, og der er lidt mindre brug for
den tykke, varme sweater, vanter og
sokker. Disse ting har tjent os godt,
og derfor fortjener de, at vi behand-
ler dem så godt som muligt — sd bli-
ver deres levetid også forlænget til
gavn for os. Inden De eventuelt gem-
mer uldtøjet lidt af vejen, har det godt
følilJKO
tilbords...
GAVE-RADIO
Nyt katalog er udkommet. Det
er fyldt med nye gaveidéer og
forefindes på alle telegrafstatio-
ner i Grønland. — Telegram-
adresse: GAVERADIO. Katalo-
get sendes gratis til Dem på op-
fordring.
GAVE-RADIO
kataloge nutåK sarKumerpoK.
tunfssutigssanik isumagssarsi-
nartorujugssuvoK Kalåtdlit-nu-
nånilo nalunaerasuartauseri-
vingne tamane takuneKarsi-
nauvdlune. — telegramernia-
råine: GAVERADIO perusugtut
katalogimik akeKångitsumik
nagsineKarsinåuput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København 0
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEG R AM ADR.: »RADIOEMIL«
HOVEDFORHANDLING KOMPONENTER
»ØSTFOLD«
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
En god middag
fortjener en lækker
dessert...
M AG GT
Server MAGGI ABRIKOS-
SUPPEN varm med kammer-
junkere eller kog Abrikos-
grød efter Maggi-posens
brugsanvisning og brug den
lækre, afkølede abrikosgrød
efter Deres egen recept.
måitune umassuararpagssuit pingo-
■ rartar.put. umassuantat syrimik pi-
ngortitsissarput, imer.palassuvdlo tåu-
ssuma kigutit mångertortåt — emal-
jåt — kigutinik igdlersuissåssoK ar-
rortitdlugo aserortarpå. kigutit emal-
jåt, Kagdliutåt mångeKissoK, nunguti-
neKarångat umassuantat ajornartorsi-
utøKaratik kigutip suvdluanik agdli-
lerissarput, kigutdlo nungutikiartuår-
tardlugo. taimaingmat pissariaKa-
vigpoK inuit tamarmik kigutimingni’k
salissarnigssåt, uvdlut tamaisa uvdlå-
kut nererérnerup kingorna børsterdlu-
artardlugit, unukutdlo inalerneK su-
jorKUtitsiardlugo åma taimailiortaria-
Kardlune.
mérKåtaOK kigutimik børsternig-
ssåt iliniartariaKarpåt. imåinaic i-
likagagssåungingmat ikiordlugit i-
Ukartiniartariakarput. kigutit sa-
ligdlugit Kivdlertungortinigssåt nå-
mångilak, kagdliutigisimassait ta-
mardluinaisa piartarUmarput kigu-
tit sanerait kåvilo tamaisa saligta-
riaKardlutik. taimatut kigutinik sa-
lissarneK sivisulårtugssaugaluarpoK
pivfigssardle atugau maungåinar-
tut OKautiginenarsinåungilaK. mér-
nap påsiguniuk kigutit salingneri-
sigut Karngup ilua Kanon pitsd-
ngortigissartOK tauva kigutiminik
salinigssane nangminérdlune ernai-
massalisavå. uvdlut tamaisa kigu-
tinik salissarnikut iluamérsunigdlo
nerissaKarnikut kigutit avdlångo-
ratik piujuamigssåt Kularutigissa-
riaKångilaK — kussanartunigdlo
kiguteKaråine kigutit issikorissut-
simut ilapigtuterujugssuput.
En grundig børstning af
tænderne morgen og aften
En forudsætning for gode tænder er dog, af man får de
rigfige næringssfoffer
af at blive vasket, og det skal vaskes
forsigtigt for at bevares bedst.
Det uldne tøj tåler kun lunkent
vand — 40—45 grader varmt, det vil
filtre og blive hårdt og uelastisk, hvis
der bruges for varmt vand. Og det
bedste vaskemiddel er almindelige
sæbespåner til finvask. Bruger man
sulfonerede eller selvvirkende vaske-
midler, affedtes ulden for meget, og
garnet filtrer sammen og bliver hur-
tigt snavset igen. Det betaler sig også
i dobbelt forstand at spare lidt på sæ-
bespånerne, der skal kun bruges så
meget, at vandet lige netop skummer,
det vil sige ca. 15 gram = 1 dl sæbe-
spåner til 10 liter vand = 1 stor
spand fuld. Bruges for meget sæbe,
kan det være vanskeligt at skylle uld-
tøjet fri for den igen.
Tøjet må vaskes ganske forsigtigt
ved at vandet presses igennem stoffet,
vaskebræt og skurebørste er alt for
hård ved det uldne tøj. Det er bedst
at vaske tøjet i to hold sæbevand og
bagefter skyllle i så mange hold rent,
lunkent vand, at man er sikker på, at
al sæben er skyllet ud. — Der skal
mindst bruges 3—4 hold vand. For at
hindre at farverne løber ud eller
smitter af, er det en fordel at komme
1 dl eddike pr. spand i det næstsidste
hold skyllevand.
Til slut trykkes så meget vand
ud som mulig, men det uldne tøj
tåler ikke at blive vredet, så vil det
også filtre.
KUN DE MINDRE TING MÅ
HÆNGES TIL TØRRE
De mindre, uldne ting som vanter,
sokker og huer kan man godt hænge
til tørre, men de store trøjer og swea-
ters har bedst af at blive lagt til tørre
på et håndklæde eller et andet sugen-
de underlag. Sweateren bredes ud og
lægges i facon, så den ligger helt glat.
På den måde opnår man det bedste
resultat, og den må have lov at blive
liggende sådan, til den er helt tør.
Kniber det med at få plads til at
tørre tøjet i udbredt stand, kan man
rulle det sammen med håndklædet, så
må man dog naturligvis regne med, at
det er noget længere om at blive tørt.
Men lad Dem aldrig friste til at
hænge trøjer og sweaters op — de
er så tunge på grund af det vand, der
sidder tilbage, at de bliver trukket
lange og helt ud af facon.
I øvrigt er det en god ide at opbe-
vare det uldne tøj i plastposer, når det
ikke bruges — så undgår man, at det
bliver støvet.
Hvorfor har mange mennesker så
dårlige tænder? Ofte er der intet an-
det for tandlægen at gøre end at
trække tænderne ud, når der kommer
patienter på klinikken, så dårlige er
tænderne. Selv børnene i de yngste
skoleklasser må have fjernet de sør-
gelige rester af deres mælketænder,
for at de nye, de blivende, tænder
ikke omgående skal ødelægges. Alt for
mange mennesker mangler en eller
flere, ja, måske mange tænder, og
nogle af dem, der er tilbage, er sorte
og hullede, — det ser grimt ud!
Desværre er mange mennesker selv
skyld i denne misere på grund af dår-
lig mundhygiejne, forkerte spisevaner
og overdrevent slikspiseri.
Grunden til et menneskes tænder
bliver lagt, allerede inden det bliver
født, og den videre udvikling af tæn-
derne foregår i en lang årrække
fremover. Så længe tænderne dannes
og udvikles, er det nødvendigt, at or-
ganismen får tilført de næringsstoffer
som bruges til at danne tænderne. —
Det vil først og fremmest sige kalcium
fosfor og D-vitamin.
Disse og de øvrige nødvendige
næringsstoffer kan man sikre sig i
tilstrækkeligt omfang ved dagligt
at spise sig mæt i mælk og ost, kød,
fisk og rugbrød, og helst skal man
også have frugt og grønsager.
FOR MANGE PENGE GÅR
TIL SLIK
De fleste mennesker, og vel også
børnene, får nok daglig en del af
disse fødevarer, men sikkert ikke i
tilstrækkelig mængde, fordi en del af
appetitten bliver beslaglagt af kiks,
slik, sukker, kager og den slags un-
derlødige „fødevarer". Meget ofte får
børn lommepenge af deres forældre,
nogle børn får endda mange lomme-
penge. Men desværre mangler børne-
ne ofte det fornødne kendskab til pen-
genes værdi, og hvad de kan bruges
til. Derfor bliver de ret omgående
omsat i slikkerier eller lignende. Børn
har brug for at lære, hvad penge kan
bruges til udover slik, som er tænder-
nes fjende. Det vil gavne børnenes
sundhed og senere gøre det lettere for
dem at forvalte de større pengesum-
mer, de får mellem hænderne som løn
for et arbejde.
Børn og mange voksne for den sags
skyld også, bruger tit penge til ting,
der ikke er særlig gavnlige, men
spørger tandlægen, om en patient
bruger tandbørsten dagligt, er det et
almindeligt svar, at man ikke har råd
til at købe en tandbørste. En tand-
børste koster kun 2—3 kroner, og den
kan sagtens holde 4—5 måneder, selv
om den bruges flittigt.
MADRESTER BLIVER SIDDENDE
Hvorfor skal man børste tænder?
Fordi der altid vil blive en del re-
ster af maden siddende omkring tæn-
derne og især i de snævre mellemrum
mellem tænderne. I disse rester vok-
ser store mængder bakterier. Bakte-
rierne danner en syre, som opløser
den hårde tandemalje, der beskytter
tanden. Er tandemaljen først ødelagt,
har bakterierne let spil og graver sig
nu dybere og dybere ind i tanden.
Derfor er det vigtigt, at alle menne-
sker børster deres tænder, og børster
dem grundigt hver dag, om morgenen
efter morgenmaden, og om aftenen
lige inden man går i seng.
Børnene må lære at børste deres
tænder, det er svært, så de må have
hjælp dertil. Det er ikke nok at polere
fortænderne, det er vigtigt at komme
ind til alle tandfladerne og få fjernet
belægningerne. Det vil naturligvis ta-
ge lidt tid hver dag, men den tid er
godt anvendt. Og har barnet først
opdaget, hvor dejligt det er at have en
ren og frisk mund, så skal det også
nok selv huske at bruge tandbørsten.
Den daglige tandbørstning sammen
med den sunde mad er med til at be-
vare tændernes sundhed — og sunde
tænder er et vigtigt bidrag til et
smukt udseende.
simerneK
uvserutip simernere ama pérneKar-
sinåuput
måne Kalåtdlit-nunane uvserutip
simernere kussanaeKissut pingitsorneK
ajornaussavigtarput, taimatutdlo so-
larip perragsautivdlo simernere. ku-
larnångilardlume simernerit taimåitut
péruminaitsorujugssussut. taimåikalu-
artordle tamåkerdlugit pingikaluar-
dlugit KarsortineKarsinåuput imatut i-
liorfigigåine:
ånoråmineK simernilik mitdluisi-
naussumik atdlenutserdlugo ilineKå-
saoK. simerneK margarinaminermik
tanineKåsaoK tarngutdluardlugo, åma-
lo inussat atordlugit tarngune«åsav-
dlune. simerneK margarinap Kitulisi-
tarpå sivitsungitsordlume simernerup
nalå KernertuinångusaoK. simerneK
Kalipautiliugpat ipissariaKarsinauvoK
Kitulerérneratigut ardlaleriardlugo
margarinamik tanerKigtåsavdlugo, ki-
siåne tanerKingnialersinago tarnutao-
rérsimassOK margarine aKilinikoK ki-
liordlugo pérneKartåsaoK.
simerneK taimatut kiliorneKarérsi-
ABRIKOSSUPPE
4 PCHTIGHEB
- et NESTLÉ produkt.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
massoK inåne tårdlune kajortisima-
ssok kiserngorutisaoK tåunalo piarne-
KarsinauvoK tetraklorkulstofimik ta-
nitdlugo. simerneK taimatut tanerér-
dlugulo suliarineKarérsimagaluartOK
sule amiåkoKarpat pérniarneKarslnau-
vok KaKorsaut agssangnutdlo kumigu-
tit atordlugit kisiåne tåuko kmgugdlit
Kaj agssuardlune atugagssåuput.
kavfip, tip, sukulatit, paornat, paor-
nat ivserisa rødvinitdlo simernere
åssigingmik suliarineKåsåput
inuvdluarniuterpagssuauteKarpugut
mamartunik imeruernartunik Kimag-
titsissartunigdlo. silatumik ingassåu-
nagitdlo atordlugit ajoKutåungitdlat,
tåssale ajOKutå userarneKartortaramik
simerneKalersitsissardlutik. tamanale
angnerussumik avangusutigissariaKå-
ngilaK tamåko simernere pérneKarsi-
naungmata.
simernerit pérniaråine ajungineru-
vok piårtumik suliaralugit. simeme-
KartoK imungmik akOKarsimagpat
tåussuma orssortå sujugdlermik pé-r-
neKåsaoK tetraklorkulstofimik. tåuna
pérneKardluinarénpat simernertavia
suliarineKalisaoK. simemertå pugu-
taussamut ilineKåsaoK glycerinimut
misugtarneKåsavdlune ånoråminertålo
agssangnik tagiartordlugo, glycerini-
mik mitdlugtinigssåta tungånut. mi-
nutit Kulit Kångiugpata simerneK er-
rordluarneKåsaoK imermik Kalatamik
kissalårtumik glycerinip pérnigsså ti-
kitdlugo.
naggatågut ånoråmineK mamigsar-
neKåsaoK maminganit, panertitdlugo.
19