Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 10

Der er hul i foret
Mogens Boserup opfordrer til mod-
sigelse af den lille rapport, og det skal
indrømmes, at det er fristende, skønt
man ikke har nogen fornemmelse af,
at det er til den ringeste nytte. Det
hele er jo tilsyneladende bestemt, og
opstillingen arrangeret således, at det
„ligger sådan, at det ikke kan lade sig
gøre ....“
Noget må der imidlertid gøres. Den
grønlandske lønmodtager, i sandhed
en sagtmodig sjæl, har igennem de
sidste par år været udsat for en mis-
handling, som man næppe ville have
troet mulig. Overalt har man været
vidne til stigende varepriser, tjeneste-
ydelser, byggeomkostninger o. s. v.,
uden blot nogenlunde kompensation
til lønmodtagerne. Det er en kends-
gerning, at den grønlandske lønmod-
tager i dag er ringere stillet, end han
tilsvarende var for et år siden. Man
har ganske roligt overladt lønmodta-
gerne til at klare sig så godt som mu-
ligt, mens det altoverskyggende pro-
blem åbenbart har været at få pyn-
tet på KGH’s og GTO’s regnskaber.
Og hvorfor skulle man også bekym-
re sig om lønmodtageren, når alt jo
går glat? Landsrådets medlemmer
nikkede blot til de sædvanlige ræd-
selsberetninger og skræmmebilleder,
som f. eks. handelsdirektøren hvert år
præsenterer, og et landsrådsmedlem,
der også er medlem af 60-udvalget,
har siden fortsat med en sympatier-
klæring til den førte politik. Jeg tviv-
ler på, at han kan skaffe sig den for-
nødne forståelse — spørg blot indenfor
hos arbejderen eller bestillingsmanden
med de små lønninger og de store bør-
neflokke, eller hvad med landslæge
Smiths i sin tid fremsatte udtalelse
med påvisning af, at man ikke kan
leve forsvarligt af en almindelig uge-
løn? Tavshed.
Boserup taler om tilskud. Vi er i for-
vejen allerede så langt ude, at der
skal ydes nye og større tilskud til de
opførte, moderne boligstøtterækkehu-
se, fordi befolkningen simpelthen ikke
kan betale lejerne. Ja, den politik kan
man selvfølgelig godt fortsætte, men
skån os for det hængedynd. Det, vi har
brug for, er ordentlige indtægter gen-
nem skabelsen af nye arbejdspladser,
så klarer vi os uden tilskud og barm-
hjertighed.
Tror Boserup, at der er brug for so-
ciale tilskud i de byer, hvor industrien
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'■/omT
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
Lige hvad De trænger til
atago åKåtåriåsagit
U
J
Hjemmebrygning må forbydes
har vundet indpas — hvor der er ar-
bejde nok til alle, og hvor der gen-
nem akkorder kan tjenes en ordentlig
løn? Tag som eksempel en by som
Christianshåb, der før rejernes opda-
gelse stod overfor at afgå ved en stille
og rolig død i ubemærkethed. I dag
mangler der ikke noget der, men li-
vets goder er ulige fordelt, og mange
byer og distrikter langs kysten er sta-
dig langt tilbage i udviklingen, og der-
med tilsvarende deres befolkninger.
Skal disse økonomiske tilbagestående
steder endnu en årrække suge på lap-
pen eller modtage millioner i tilskud,
penge som meget bedre kunne frugt-
bargøres i industriinvesteringer eller
fartøjer.
Der kræves ligeløn. Jeg tror, de al-
lerfleste vil være klar over, at dette er
ugørligt fra den ene dag til den anden,
men mindre kunne også gøre det. Eks-
empelvis ser jeg ingen fare ved, at en
lejet med kr. 2,00 i timen skulle få
en lønstigning på 5 pct. Det kunne
måske bevirke, at børnene ikke behø-
vede at gå med utætte gummistøvler,
eller at lønmodtageren en gang imel-
lem blev hjemme efter fyraften i ste-
det for at styrte på overarbejde. For
overarbejdet er jo et af de forhold,
der har forhindret, at den økonomiske
bund endnu ikke er faldet helt ud af
familierne. Men er det mere overar-
bejde, vi skal stræbe efter?
Skaf os vuggestuer, så den enlige
grønlandske moder kan få barnet eller
børnene passet, så hun selv kan kom-
me på arbejde og udfylde en plads i
produktionen og tjene penge til sig
selv i stedet for som nu, hvor hun le-
ver en kummerlig tilværelse og er en
byrde for samfundet.
Der tales om den dyre drift af de
små steder. Rigtigt, men der er i dag
kommet skred i befolkningens for-
ståelse for dette problem. Der ned-
lægges bopladser og udsteder hvert
år, og endnu hurtigere ville det gå,
hvis der var penge nok til at forcere
opførelsen af nye boliger på tilflyt-
ningsstederne. Når produktionen kon-
centreres mere og mere, vil fiskepri-
serne stige, siges der. Jamen, hvornår
da, spørges der — for vi er flyttet, og
andre vil hellere end gerne.
Når produktionen stiger, kan der
betales højere priser, siges der lige-
ledes — jamen, hvornår, hvor meget
skal produktionen stige? Kan man un-
der de givne forhold forlange en stær-
kere stigning end den, vi er vidne til
hvert år? Når man stiller krav til be-
folkningen i den ene eller den anden
retning og kravene møder forståelse,
men intet sker alligevel — hvad er
der så galt?
Det er spørgsmål af den slags, be-
folkningen stiller. I stedet får den tal,
statistik og fremtidsudsigter, som ho-
vedparten ikke forstår og har mistet
interessen for. Hvad den derimod for-
står er en meget konkret ting, der be-
finder sig omme i baglommen, for der
knirker den. Der er hul i foret, og det
kan ikke betale sig at lappe mere. Der
tiltrænges et par nye benklæder.
Anders Hove
kommunalbestyrelsesformand,
Egedesminde.
Efter at jeg har læst en artikel i
„Grønlandsposten“, nr. 20/61, med
overskriften „Vi er skuffet", har jeg
forgæves ventet, at nogen skulle fæst-
ne sig ved de fremsatte tanker og støt-
te dem. Men så vidt jeg kan se, er der
hidtil ikke kommet noget indlæg, som
støttede de fremsatte synspunkter,
hvorfor jeg føler mig berettiget, trods
det sene tidspunkt, at komme med en
tilslutning til den nævnte artikel.
I artiklen stod der bl. a., at „der
ikke er grundlag for den antagelse, at
alkoholforbruget — eller misbruget —
i Grønland er af et sådant omfang, at
samfundet som helhed lider skade
derved" og at „dette i sig selv ikke
kan give anledning til virkelig uro".
„Dette var altså, hvad landsrådets
spiritusudvalg havde at sige om
spørgsmålet alkoholmisbrug — efter
at udvalget havde foretaget undersø-
gelser og konstateret, at i Grønland er
spiritusforbruget større end i Dan-
mark og Vesteuropa som helhed (helt
op til 50 procent!). Når man har læst
landsrådets konklusion, spørger man
uvilkårligt sig selv: Hvad så med alle
de mange indlæg og artikler i „Grøn-
landsposten" og i mange lokalaviser
om misbruget af spiritus? Er det vir-
kelig bare snak, der ikke har med
virkeligheden at gøre? Artikler, der
til tider afslørede rene tragedier, skre-
vet af politimyndighederne, landslæ-
gen, provsten, ja, selv af landsrådets
egne medlemmer, alle disse alvors-
fulde udtalelser har altså ikke noget
med de faktiske forhold at gøre?
Hvad er mest troværdigt, de iagtta-
gelser, man har hentet fra daglig om-
Udstedsbeboerne bør
have fortrinsret
Det er nu almindeligt bekendt, at
udsteds- og bopladsbeboerne er et he-
stehoved bagud for byboerne, hvad
oplysningsarbejdet angår.
Alle større byer er nu godt forsynet
med mange dansk-uddannede skole-
lærere, ligesom disse er en af forud-
sætningerne for alle normale aften-
skolearbejder. Dertil kommer, at alk
større byer er centrum for studie-
kredse, forskellige klubber og mange
forskellige foreninger, som vi udsteds-
folk ikke har adgang til eller glæde
af.
Vi unge fra udstederne stiller derfor
store forventninger til Knud Rasmus-
sens Højskole, idet vi med denne ser
muligheden for at koncentrere vore
ønsker om bedre oplysning.
Det er mit ønske, at størsteparten
af de kommende elever til højskolen
udpeges blandt udstedsungdommen,
således at mange udstedsfolk — som
ikke har haft mulighed for at lære vi-
dere i efterskolerne — får en chance
for at følge med i oplysningsarbejdet
på samme måde som by-folkene.
Eskild Egede, Igaliko.
gang med befolkningen, eller fra en
forud tilrettelagt kontakt med enkel-
te mennesker? Alene ud fra den
kendsgerning, at umådeholden nydel-
se af spiritus hos mange unge menne-
sker altid kun har negative følger, er
jeg stemt for forbud mod hjemme-
brygning, og også af følgende grunde:
A. Der findes alt for mange hjemme-
bryggere, der til stadighed laver
usundt og skadeligt bryg.
B. Vort land er nu en del af Danmark,
hvor der som bekendt er forbud mod
hj emmebrygning.
Ud fra samfundsforskningsudvalgets
rapport er spiritusforbrugets omfang
i Grønland forfærdende stort. Selv
om man fra forskellig side har for-
søgt at fremkomme med diverse und-
skyldninger for forbrugets størrelse,
må alle grønlændere tænke over, at
tallene er hentet ud fra spiritussal-
gets omfang i vort land, og at forbru-
get er større end i alle europæiske
lande, uanset den lange afstand.
Landsrådet har ofret mange og lang-
varige diskussioner på spiritusmis-
bruget i Grønland, men indtil nu er
der ikke foretaget noget, som har be-
grænset misbruget.
Godt brygget imiaK er som bekendt
sundt og nyttigt, især til måltiderne,
og da jeg selv i årevis har nydt godt
af imiaK’en i forbindelse med mål-
tiderne, kommer jeg selvfølgelig til at
savne det, hvis det skal forbydes. Men
jeg har set tilstrækkeligt til at vide,
at mange af vore landsmænd til sta-
dighed misbruger deres ret til at om-
gås hjemmebryg. Mange tragedier og
ødelagte hjem er følgen.
Der har været fremsat betænkelig-
heder ved at indføre forbud mod
hjemmebrygning, bl. a. fordi man var
bange for, at svage sjæle skulle kom-
me i gang med brygning af andre ting
end malt. Ganske vist har man igen-
nem flere år forbudt brygning af så-
kaldt dårligt øl, men det har aldrig
været en nem opgave for politiet eller
kommunefogederne at kontrollere,
hvilke familier, der brygger dårligt øl
eller normalt øl. Det er derfor meget
sandsynligt, at myndighederne bedre
kunne have kontrol med håndhævel-
se af lovene, hvis det er forbudt alle
og enhver at lave hjemmebryg.
Vi kan ikke betragte os selv som
100 pct. medlemmer af den danske
stat, sålænge vi ikke selv ønsker at
arbejde for det. En af de stadige hin-
dringer er, at vi stadigvæk har lov
til at lave berusende drikke i vore
hjem.
Josva Simonsen, Frederiksdal.
Måske en fejl
I fangstlisten for perioden 1. april
1956 til 31. marts 1957, side 24, skrev
kontorchef Ph. Rosendahl, at der var
fanget ni marsvin ved Ivnarssuk i
Upernavik distrikt.
Vi har aldrig hørt noget om, at der
er blevet fanget marsvin ved Tvnar-
ssuk før. Fejlen stammer sikkert fra
listeføreren.
Hendrik Olsen, Upernavik.
i-------------------------
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinauput.
namagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Påhængsmotorer
og plastic joller
flere typer på lager. — Forlang
brochurer.
OLES VAREHUS — GODTHÅB
£= 1/7/lA#?UDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 53
års teknisk erfaring: startsik-
ker under alle vejr- og tem-
peraturforhold, vandtæt ind-
kapsling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—10—18—28—40—75 hk.
Evinrude ukiune 53-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3_5i/2_10—18—28—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.065,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.065 kroninaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
Telegramadresse: „Thornam"
10