Atuagagdliutit - 10.05.1962, Blaðsíða 22

Grønland næsten forbigået
Under overskriften „En forpasset
chance" skriver „Berlingske Aften-
avis" i en leder om verdensudstillin-
gen i Seattle blandt andet: „Vor kor-
respondent har fundet det ejendom-
meligt, at der i det danske udstillings-
arrangement er sket en næsten total
forbigåelse af Grønland — et par
tekstløse billeder af isbjerge og eski-
moer er alt, hvad den besøgende får
at vide. Der havde utvivlsomt i Seatt-
le været lejlighed til over for den
amerikanske offentlighed at fortælle
noget om Grønland og om Danmarks
forhold til Grønland. Det havde været
så meget mere naturligt som der i De
Forenede Stater er en ofte betydelig
interesse for Grønland. Denne inter-
esse skyldes Grønlands placering i det
vestlige forsvarssystem. For beskyttel-
sen af det amerikanske kontinent spil-
ler øen Grønland en meget betyd-
ningsfuld rolle. Det varslingssystem,
som er oprettet i Thule, og de radar-
stationer, som findes andre steder på
indlandsisens ødemarker, er et over-
ordentlig vigtigt led i det amerikan-
ske forsvars muligheder for at for-
hindre og imødegå angreb. Hertil
kommer en udstrakt virksomhed af
anden art gennem omfattende forsøg
med store anlæg under indlandsisen
og mange videnskabelige undersøgel-
ser, som bringer tusinder af amerikan-
ske soldater og teknikere til Grøn-
land.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr "
Det er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
Den amerikanske offentlighed er på
denne baggrund interesseret i alt,
hvad der foregår i Grønland. Det kan
imidlertid ikke nægtes, at der i den
brede amerikanske befolkning er rin-
ge forståelse for, at Grønland er dansk
område, og at amerikanerne er i
Grønland som Danmarks gæster. Til
trods for, at Danmark måske derigen-
nem yder det vestlige forsvar afgøren-
de bidrag, er der ikke fra dansk side
gjort meget for at bringe dette til
amerikanernes kundskab. Udstillingen
i Seattle havde givet anledning til at
søge at råde bod derpå. Kunne man
have sat Grønland og Danmark i det
rette perspektiv over for et bredt ame-
rikansk publikum, ville Danmark have
vundet en forståelse, som måske i det
lange løb ville være nok så værdifuld,
som forsøg på at overbevise ameri-
kanske forbrugere om danske varers
kvalitet. En indsats på udstillingen
burde have været fulgt op på anden
vis af udenrigsministeriet, således at
der blev taget initiativ til i bred form
at søge at vinde den amerikanske of-
fentlighed for en større forståelse af
grønlandske forhold.
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisifsissarfusimassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
14
W olstenholmef j orden
er ikke afspærret
I A/G’s nr. 5 af 1. marts 1962 står på
side 12 en lille artikel om afspærrin-
gen af Wolstensholmef jorden ved
Thule. Det fremgår, at fjorden har
været afspærret, fordi man var bange
for udstråling fra det store radaran-
læg i Dundas, men at den muligvis
igen vil blive tilgængelig for de nord-
grønlandske fangere, idet amerikaner-
ne har foretaget systematiske målin-
ger i fjorden for at få konstateret, om
udstråling fra radarskærmene var
skadelige for mennesker og dyr, der
bevæger sig i fjordområdet. Det oply-
ses, at der nu skal føres forhandlin-
ger mellem de amerikanske myndig-
heder og Ministeriet for Grønland om
en ophævelse af afspærringen.
I denne anledning skal man be-
kræfte, at fjorden har været af spær-
ret på grund af frygten for skadelig
udstråling fra radarstationen. Man
kan ligeledes bekræfte, at der på mi-
nisteriets foranledning har været fo-
retaget målinger af strålingsintensite-
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaeicutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit

- den kysaegte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut. tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

ten i fjordområdet. Disse prøver af-
sluttedes imidlertid i foråret 1961, og
da resultatet var, at der ikke ville væ-
re fare for mennesker og dyr ved
færdsel på fjorden, ophævedes af-
spærringen på Wolstenholmefjorden
efter godkendelse af Sundhedsstyrel-
sen ved ministeriets bekendtgørelse af
14. juli 1961.
Herefter er alene færdsel og ophold
på landområdet syd for Wolstenhol-
mefjord øst for punktet Inugssuk for-
budt. Eske Brun.
Stor fremgang for
Narssaic-butikken
Det store nye butikshus i NarssaK,
indrettet efter samme system som mo-
derne butikker i det øvrige Danmark,
har indfriet alle forhåbninger.
Dette fremgår af Narssan-regnska-
bet for 1961, som viser en omsætnings-
fremgang fra 508.009 kr. i 1959—60 til
864.819 kr. i 1960—61. Totalomsætnin-
gen var i 1959: 1.479.540 kr., i 1960:
1.987.549 kr. og i 1961: 2.852.368 kr.
Da butikken først åbnede den 30.
juni 1960, kan man kun sammenligne
sidste halvår af 1960 med sidste halv-
år af 1961. Her er resultatet for kolo-
nial, tobak, øl, vand, chokolade fra
1. juli 1960 til 31. december samme år
kr. 850.184 og fra 1. juli 1961 til 31.
december samme år kr. 1.037.417 —
en fremgang på 187.233 eller 22 pro-
cent.
For isenkram, møbler, manufaktur,
fodtøj var tallene for samme perioder:
I 1960 403.578 og i 1961 514.915 kr. —
en fremgang på 111.337 eller 28 pro-
cent. Butikkens bageri har i 1961 haft
en omsætning på 194.226 kr.
Tallene viser, at projekteringen af
butikken i NarssaK har været rigtig.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
r"—----------------
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
—
(Fortsat)
Til at nå dette høje mål er rationa-
lisering og mekanisering af den grøn-
landske torskeproduktion den eneste
farbare vej. Holder vi os målbevidst
til den vej, vil vi inden mange år
kunne nå til at nedlægge samtlige
grønlandske byer og flytte befolk-
ningen — bortset fra det fåtallige
mandskab, der ville kræves til betje-
ning af en rationaliseret fiskerflåde
og en fuldt mekaniseret behandling
af torsken — til det sydlige Danmark,
hvor man f. eks. på den jydske hede
kunne oprette et grønlænder-reservat,
der givetvis ville blive en stor turist-
attraktion og trække mange gode
dollars til landet.-“
Han var en selvstændigt tænkende
og på enhver måde betydelig politi-
ker, Hermod. Og det er næsten ikke

_________
til at bære, at vi aldrig mere skal se
ham iblandt os. Men midt i den knu-
gende sorg er det dog, som om der er
trøst at hente i dette, at han døde
midt i kampen for det, han troede på.
Jeg synes, der er------no-get-------
sm-ukt------“
(Hr. Teufelschalk-Olsen måtte hol-
de inde et øjeblik, fordi bevægelsen
overmandede ham, men han fattede
sig igen og fortsatte) „— der er noget
smukt over den måde, han døde på.
Han, der af hele sin brændende sjæl
gik ind for torskeproduktionen i
Grønland, er nu i sin tragiske død og-
så legemligt gået ind i denne produk-
tion.
Hermod Jensen var en af de man-
ge, vi er for få af. Æret være hans
minde!"
Når jeg så fyldigt har omtalt denne
rystende episode på filetfabrikken i
Sukkertoppen, der fandt sted få timer
efter Demosthenes’ ankomst til byen,
er det dels fordi jeg synes, ulykken er
et gribende vidnesbyrd om de hårde
vilkår, Grønland byder de folk, der
kæmper for dets fremtid, dels fordi
den gjorde et voldsomt indtryk på vor
ven, Demosthenes, der oplevede den
på nærmeste hold. På en eller anden
måde følte han Hermod Jensens ulyk-
kelige skæbne som et uhyggeligt var-
sel om, at hans egen død ikke var
fjern.
Og Demosthenes rørte fra den dag
aldrig mere torskefilet.
Kapitel 38
Ca. en ugestid efter denne ulykke
løb Demosthenes sig en dejlig solvarm
eftermiddag en tur i fjeldet.
Bedst som han løb, sprang en anden
ræv, mindre end han selv og under-
lig forpjusket at se til, frem bag en
klippeblok, hvor den åbenbart havde
ligget skjult. Den stillede sig i vejen
for ham med en vred knurren, og da
Demosthenes tillod sig at spørge, hvad
meningen var, gik den ganske fra
snøvsen og sprang frådende ind på
ham. Ganske vist var Demosthenes
den anden overlegen både i hurtighed
og styrke, men han blev så overrasket
over det uventede og brutale angreb,
at han først ikke sansede at forsvare
sig. Først da det gale dyr allerede
havde tilføjet ham flere dybe flænger,
kom han til besindelse og flygtede, så
hurtigt hans ben kunne bære ham,
ned mod byen.
Demosthenes var godt sur over det
passerede og overvejede, om han skul-
le gå ud i fjeldet og hævne sig på det
uvenlige dyr. Men de følgende dage
regnede det, så det var vanskeligt at
færdes i fjeldet. Og da det atter blev
tørvejr, havde han glemt episoden.
Dagene gik.
Demosthenes, som nu havde set,
hvad der var at se i Sukkertoppen,
ville gerne videre på sin rejse mod
Nordpolen. Men han følte sig ikke rig-
tig rask og tænkte, at han nok træng-
te til at hvile grundigt ud oven på sin
lange rejse og de mange strabadser
og sindsbevægelser, han havde været
ude for. Derfor besluttede han at bli-
ve endnu nogen tid.
En aften kom det for en dag, hvad
Demosthenes fejlede.
— Kæmner væsenet, som er det høj-
este af alle de væsener, der findes i
en grønlandsk by, havde indkaldt si-
ne medvæsener til et møde om to me-
get vigtige sager: renovationen og kul-
turen.
Klokken nærmede sig 23, og en vis
træthed lod sig spore.
Lægevæsenet og undervisningsvæ-
senet havde allerede gentagne gange
set på deres ure og flyttet sig utål-
modigt på stolen. Byggetjenesten sad
og tegnede kunstige figurer på et
stykke papir, men forsyningstjenesten,
der sad ved siden af ham, af lutter
kedsomhed fortærede det ene stykke
wienerbrød efter det andet. Præste-
gældet var allerede ved ti-tiden fal-
det uhjælpeligt i søvn og klynkede af
og til i søvne som et lille barn til de
andre væseners dæmpede morskab.
Men endnu talte vandvæsenet, han
var midt i en dybtgående undersøgel-
se af begrebet kultur: bestod kultur
— som almindelig antaget — kun af
bobspil og båndfilm, eller kunne også
ringspil, matador og gamle billedbla-
de henregnes derunder. Af hensyn til
fremtidige leverancer af kultur til ud-
stederne var det vigtigt at få klarlagt
dette spørgsmål.
Da buldrede det på døren, og De-
mosthenes tumlede ind. Alle så straks,
at der var noget underligt ved ham.
„God aften, Demosthenes!" sagde
væsenerne i kor.
„Grrrrrrrrr!" svarede Demosthenes.
— Han blev stående oprejst på bag-
benene lige inden for døren, svajende
fra side til side som en fuld mand.
Øjnene rullede i hovedet på ham, og
savlet dryppede fra hans halvåbne
gab.
Sundhedsvæsenet rejste sig fra sin
stol. „Mine herrer", sagde han med
dirrende stemme, „vi befinder os i
stor fare. Demosthenes lider af hunde-
galskab, også kaldet hydrophobia, og-
så kaldet rabies. Han er allerede van-
vittig og er kommet for at bide os
alle sammen. Vi må flygte.
„Grrrrr grrrrrr grrrrrr!" knurrede
Demosthenes, endnu vildere end før,
og han tog et par skridt frem mod for-
handlingsbordet.
- (Fortsættes).
22