Atuagagdliutit - 28.02.1963, Page 8

Nungme spejderit nagdliutorsiortut
ukiut 20 ingerdlåneKarsimavdlutik
taimatut spejderit Kalåtdlit-nu-
nåne utorKaunerssåt ukioK måna
februarip åipåne 20-nik ukioKaler-
POK — taimalo nauk sujornagut
spejderitut suliniarneKartarérsi-
magaluartoK — OKartariaKarpugut
spejderitut sulinerup Kalåtdlit-nu-
nåt tamåt issigalugo uvdloK tåuna
åma ukiunik 20-ngortorsiorfigigå.
ukiunik taimånånguineK februarip
16-iåne nagdliutorsiutiginejcarpoK
nagdliutorsiornerdlo autdlarnerneKar-
Pok nålagiarnermik Nup OKalugfiane
provste Sv. E. Rasmussen OKalussi-
sspralugo.
nålagiarérnerup kingorna spejderit
tamarmik Hans Egedep KåKånut ka-
terssuput tåssane ikumatitagssatik i-
kineKåsangmata, tauvalo tumerpar-
pårtut Kardlortartutdlo sujulerssorti-
galugit spejdererpagssuit igdloKarfi-
kut ingerdlaorput katerssortarfiup tu-
ngånut tåssane nagdliutorsiorneKar-
tugssaungmat.
patruljeKarneK tungaviuvoK
nagdliutorsiornerme OKalugiarKuv-
dlugo KinuvigineKarsimassoK lands-
høvding N. O. Christensen oKalugiar-
Pok ilåtigutdlo OKardlune:
.... mana ukiut 20-t Kångiusima-
lerput spejderit sujugdlit Kalåtdlit-
nunåne autdlarnerneKarsimangmata,
tassalo måne igdloKarfivtine. taima-
nikut autdlarnersimåput peratårtor-
ssungikaluardlutik agdlåt nangming-
neK sanåginarmingnik uniformeKar-
tariasardlutik. uvdlumile nuånåruti-
gisinaulersimavarput taimatut suli-
niarneK inerititaKarsimassoK takusi-
naulersimagavtigo. måne Nungme
spejderitut suliniardlune autdlartitsi-
simaneK Kalåtdlit-nungne tamarme
spejderit autdlarnerneKarnigssånut
avKutigssiuissusimavøK — måna ig-
dloKarfingne tamane ilisarnautauler-
simassunik. tupigingitsfigagssåungilaK
takulerdlugo suliniarneK tamåna Ka-
non ilungersuneKartigisimassoK. uv-
dlumikorpiaK Kalåtdlit-nunåne 1500-
nik spejdereKarpoK igdloKarfingne å-
ssigingitsune 16-ine siaruarsimassu-
nik. uvanga isumanarpunga tamåna
tugdlusimårutigssarujugssdssoK. tai-
matut angussaKarnigssamut soruna-
me inugpagssuit suleKatigigsimåput.
inuit atausiåkåt tamatumane suleKa-
tausimassut kikussusisigut taiorneK
ajornakusorpoK, isumaKarpungale uv-
dlumikut Klaus Møller åmalo Jona-
than Heilmann Kujaniarfigalugit ner-
sorniarsinaugivut...
tauva landshøvdingip nangmineK
spejderiugatdlarame misigisimassane
ernartutsiarpai nangigdlunilo:
nalungilara spejderitut sulinerme
tungavigssat ilagigåt patruljitut su-
lineK. niviarsiarnat nukagpiarKatdlo
ikigtunguåkutårtut nangmingneK ila-
mingnik sujulerssorneKardlutik suli-
niartut atautsimornermingnik påsing-
nigsimavdlutik nalunago ardlamik a-
tautsip Kanon iliornera tamarmik a-
kissugssauvfigigigtik.
uvanga nangmineK spejderiusima-
nera erKarsautigissarångavko pingår -
tumik erKainiartagaråra patruljime
suleKatigigSimanerput, uvangalo isu-
mauavigpunga tamatumane sulineu
suleuatigingnigssardlo tamanit pi-
ngåmerpautitariaKartoK. tamatumuna
ingmut perorsaKatigingneu ajomd-
ngilau atautsimut sulexatigingneK i-
liniartariaKardlune, taimåitumigdlo
pingåmerpåmik tamatumane issigi-
ssariaKarunarput patruljine føreriu-
ssut, tåukupume troppine ingmikor-
titertune kitiussut, taimatutdlo iner-
simassutut troppine suleuataussut,
tåukuputdlume ikiunigssamik peror-
sainigssamigdlo isumagingnigtugssat.
uvanga nangmineK spejderiunera
erKainiartarångavko patruljine sule-
KatigigSimanerput angnerpåmik er-
Kaimassarpara, isumaKavigpungalo
tamatumane sulinerme tamåna pi-
ngårnerpautitariaKartOK.
isumanarpunga pissutigssanartugut
inersimassut pivfigssamik ilangåtsia-
rujugssuanik atuivdlutik spejderinut
sulenatausimassut Kutsavigissariana-
rivut. sulian tamåna angisujuvon pi-
ngårtuvdlunilo åmalo Kalåtdlit-nunå-
ne inusugtunut pingåruteKartorujug-
SSUVOK.
landshøvdingip onautsine naggaser-
dlugit troppinut flokkinutdlo tungati-
tamik isersimassut tamaisa hurrårtor-
tipai.
landshøvdingip onalorernerata ki-
ngorna lystbilledinik takutitsineKar-
poK spejderit ukiut 20-t matuma su-
jornagut autdlartineranit månamut
ingerdlasimanerånik, kisalo naggatå-
gut ulvet spejderitdlo allkusersuiv-
dlutik takutitsijput — naggatågutdlo
penatigalugo ukiut 20-ngortut Kalatdlit-nunane spejderisut su-
liniartoKalerncranit. uvdlorsiornerme nålagiartonartoK, nane-
russissardlune ingerdlaortoKardlune nuanatonardlunilo
Kalatdlit-nunane spejderitut suli-
neu erKumilårtumik måna angussa-
Karsimavou, tåssame måna ukiunik
20-ngortorsiuineråne spejder euarpoK
„utoruaunernik" nagdliutorsiornerata
sujornagutdle spejderitut suliniarsi-
massunik. ukiut 1920-t ingerdlatiler-
neråne nunauarfingne ardlalingne
spejderitut suliniartoKartarsimagalu-
arpoK, kisidnile ukiune taimanikut a-
tutune spejderitut suliniarneK sule i-
sumaulivigsimångitsoK erssertarsima-
vok taimalo ingerdlatsileraluarnerit
umnartariaKartarsimavdlutik. aitsåt-
dle 1943-me pivfigssaK nagdlersima-
vok, tdssa taimane assistentip Klaus
Møllerip sanassutdlo nålagåta Jona-
than Heilmannip sujulerssuineratigut
Nungme spejderitut suliniarneK aut-
dlarnerneKarsimavOK. autdlarudumut
spejderingortut sumut atassuteuarfe-
Kångikaluarput kingornale Danmarki-
me KFUM-ip spejderinut atassuteua-
lersimavdlutik.
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
pitsagtåt
+ nagdliutorslordlune katerssortarfingme
allkusersuinerup ilå, erinarssordlune issi-
gingnågagssiak Kuiasårut „Svanhilde" ta-
kutlnekartOK.
Et glimt fra underholdningen ved jubi-
læumsfesten i forsamlingshuset, hvor ope-
raparodien „Svanhilde" opførtes.
•> Den jubilerende trop bestående af godt
90 ulveunger, spejdere og rovere opmarche-
ret i forsamlingshuset med trommer og
signalhorn på scenen.
■> troppe nagdliutorsiortOK ulveungenik
spejderinigdlo 90 migssainftunik inugta-
KartOK katerssortarfiup issigingnårtitsissar-
figtåne eKiterusimassok. tunordliuvdlutik
Kardlortartut tumerparpårtutdlo.
Spejder arbejdet i Godthåb
fyldte i denne måned 20 år
Var samtidig 20 års-dagen for spejderarbejdet i Grønland ^ Fejredes
med fesfgudstjenesfe, fakkeltog og jubilæumsfest
Spejderarbejdet i Grønland er i den
mærkelige situation, at der findes
„gamle" spejdere, hvis spejdertid lig-
ger før de officielle 20 år, som spej-
derbevægelsen i Grønland fyldte i
denne måned. I 1920’erne blev der fle-
re steder påbegyndt spejderarbejde,
men der var på daværende tidspunkt
ikke grobund for bevægelsen, og
troppene gik ind igen. Tiden var først
moden i 1943, da assistent Klaus Møl-
ler og tømrerf ormand Jonathan Heil-
mann begyndte et spejderarbejde i
Godthåb. Arbejdet var i begyndelsen
neutralt, men blev senere tilknyttet
KFUM-spejderne i Danmark.
Denne ældste eksisterende trop
fyldte den 2. februar 20 år, og det
må vel — de tidligere troppe til
trods — samtidig markere spejder-
bevægelsens 20 års fødselsdag i
Grønland.
Det runde tal blev fejret af den
jubilerende trop den 16. februar, og
jubilæet indledtes med en festguds-
tjeneste i Godthåb kirke, hvor provst
Sv. E. Rasmussen prædikede.
Efter gudstjenesten samledes ulve-
ungerne og spejderne på Hans Egede-
fjeldet, hvor der tændtes fakler, og
med trommer og signalhorn i spidsen
marcherede ulve og spejdere med
fakler gennem byen til forsamlingshu-
set, hvor der var jubilæumsfest.
PATRULJESYSTEMET ER
GRUNDPILLEN
Aftenens festtaler var landshøvding
N. O. Christensen, der bl. a. sagde:
—• Det er nu 20 år siden, spejderar-
bejdet blev startet her i byen under
beskedne former og med hjemmelave-
de uniformer, og i dag kan vi glæde
os over, at initiativet har båret frugt.
Starten her var ydermere begyndel-
sen til alle de spejdertroppe Grønland
over, der nu er med til at sætte præg
på dagliglivet. Det er forbavsende at
se, hvor meget der egentlig blev sat i
gang. Der er i dag 1500 spejdere i
Grønland fordelt over 16 byer. Jeg sy-
nes, det er et imponerende tal.
Mange mennesker har samarbejdet
for at nå et sådant resultat, og der
er lagt et stort arbejde i det. Det kan
være svært at trække enkelte frem,
men jeg synes, vi i dag kan hylde
Klaus Møller og Jonathan Heilmann.
Landshøvdingen fortalte derefter
nogle træk fra sin egen spejdertid og
fortsatte:
— Jeg ved, at en af grundpillerne
i spejderbevægelsen er patruljesyste-
met, d.v.s. små grupper af piger eller
drenge, som frivilligt lader sig lede
af en af deres egne, og som føler sig
som en enhed, hvor én står for alle og
alle for én med bestemte mål for øje.
Når jeg tænker på min spejdertid,
så er det netop livet i vores patrulje,
jeg mindes, cg jeg vil tro, at det er
vigtigt, at man lægger vægt på netop
dette arbejde. Der opdrager man på
hinanden og lærer at virke sammen,
og derfor er det vel nok i særlig grad
patruljeførerne, der danner kernen i
en trop, og som de voksne, der har
med troppen at gøre, særlig må kon-
centrere sig om at hjælpe og opdrage
på.
Jeg synes, der er grund til at sige en
tak til de voksne, som lægger en be-
tydelig del af deres fritid og energi
i spejderarbejdet. Det 'er et meget
værdifuldt arbejde, de dér udfører, og
det er meget vigtigt for ungdommen i
Grønland.
Landshøvding N. O. Christensen
sluttede med at bringe et trefoldigt
leve for den jubilerende trop og flok.
Efter landshøvdingens tale var der
en lysbilledserie med billeder lige fra
starten for 20 år siden og til i dag,
endvidere underholdt spejderne og
ulvene med sang og sketches, og til
sidst var der kaffebord.
kavfisoKatigingneKardlune.
8