Atuagagdliutit - 28.02.1963, Qupperneq 19

ilerKOK KuianaitsoK
Kalåtdlit -nunåne „moderniussume"
!g(lloKarfit ilaine ilerKuniartutut sar-
KumersåinalersoK pivdlugo anerså-
merdlun,gneK, pissuseK taimåitoK
naitsumik erKortumigdlo oKautigisa-
Saine ilerKumik kussanaitsumik tai-
ssariaKarpoK. tåssa isuma KuianartoK
Una: nålagiarneråne kuisitsiumångi-
neK kisiåne nålagiarnerup avatåne,
Pingårtumik arfimngorniku't uvali-
kut. Danmarkimilunit tusarsimaner-
dluSo er.Kaimångilanga uvdluinåkut
kuisitsiniarsimassumik. (tåssuna so-
runame isumagineKångitdlat mérKat
aåparsimassut imalunit nåparsima-
Vlngne pissutsit ingmikut Itut avdlat-
dlunit pissut ingmikut itut). taimai-
liorneK tamagingnik mumisiterineru-
vatdlårpoK. kuissut mingnerungitsu-
mik suva? ilagingnut ilångutitsineru-
V?K- Kanordlo ilivdlune méraK ila-
gWgnut ilånguneKåsava ilagingnik
PajuissoKartinago? tamånamiuna piv-
dluSo ama angajorKåt Kitornatik ig-
dlume kuisisimassut (Kavsitigut nå-
Paut ipissutigalugo) OKalugfingme sav-
asåutarait (tangøKartitarait) „ilagit ka-
Wsi<maneråne“.
®et indre af børnebyens kirke i Rød-
0vre, en af Københavns omegns nye-
ste kirker. Hele den buede vægflade
er dekoreret med bibelske tegninger,
en moderne billedbibel.
suname pivdlugo inuit sordlo arfi-
ningornikut uvalikut kuisitsinigssa-
mik kigsauteKarsinaussarpat? ilåne
erssersivigdlugo oxautigineKartarpoK:
„unuk måna (arfiningornøK) nagdliu-
torsiusagavta aKago uvdlåkut nåmag-
titdluta siningniåsagavta. (nålagiat
nalåne!) taima OKalungneK KanoK
taiumasoraisiuk? ajuatdlangnartumik
taiumavara. avdlanigdle „pitsauneru-
ssunik" pissutigssaKarsinaussoK ag-
ssortutigiumangilara.
atuartartut isumaKarniaKinatik nå-
lagiarnerup avatåne kuisitsinigssamik
kigsauteKartarneK atorumaneKalera-
lugtuinarsimassoK. angajorKåt amer-
dlanerpåt påsisimavåt kuissutip inig-
ssavigigå sapåme nålagiarnerme pi-
savdlune. sivitsungitsoK igdloKarfing-
ne angnerne sapåme kuisiniartut ima
amerdlatigissalerumårmata sapåme
nålagiarniviup avatågut kuisitsiner-
nut ingmikut nålagiarneKartariaKale-
rumårdlune, tamåna avdlatut issigi-
ssagssauvoK.
ImaKale OKartoKarumasinauvoK:
palasime någgåglnarslnauvoK. ajora-
luartumik taimailiorslnåungilaK a-
ngajorKåt uteritdlutik kigsautigigpå-
ssuk ilagit katisimanerata avatåne
kuisitsiniardlutik. aperKut tamåna
mérKat igdloKarfiånik taissap Rødov-
remitup OKalugfiata ilua Københavnip
erxåne oualugfit nutaunerssaisa ilåt,
igå KårajugtoK (siuterussåK) bibilip
åsslliartainik titartagkanik plnersau-
sersorsimavøK moderneoKissunik.
biskorpimut sarKumiusimavara. aki-
ssutiminilo kirkeministeriap agdlagå
ufferuarsimavå ilåtigut imåitOK: „ila-
gingne pissutsit ajungitsumik inger-
dlasimanerånut tugdluartutut, kui-
ssutivdlo pingårtitauneranut, ilagitdlo
inunerata pissariaKagåtut issigissaria-
KåsaoK kuisitsineK ilagit katisimane-
råne sarKumissumigdlo nålagiarne-
Kartitdlugo pissarpat. taimåitumik a-
jussårutigissariaKåsaoK ilerKOK tamå-
na mérKanik uvdluinåkut kuisitsiniar-
tarneK erKukiartuinarneKåsagpat.
„kirkeministeriavdlo palasit kajumig-
sårpai „ilagingne kuissutip suliarine-
Kartarnerata ilagingne atortussunit
Kimagutitauniartarnera pinavérsima-
tiniarKuvdlugo." biskorpivdle mini-
isteriavdlo nalunaerpåt palasit någ-
gårsinåungitsut angajorKåt aulajangi-
vigsimagpata uvdluinarne kuisitsini-
ardlutik.
ilumordlunga oKautigiumavara pa-
lasit uvagut ilagit katerssorsimane-
rata avatåne -kuisitsinigssaK nuånå-
rutigivatdlångeKiguvtigo eKiasungneK
pissutaorKajångitsoK, unale pissutau-
vok kuissutip isumåta pingårnerup i-
lå KimåneKariartusangmat una: ila-
gingnut ilångutitsinerussoK.
nangerKigpara: mérKat peridgsut
akornuteKångitsutdlo kisisa isumagå-
ka. nåpåumik avdlamigdlunit pissa-
riaKavigsumik perKuteKarpat sulia-
riumaKårput uvdlukut unuåkutdlunit.
ser.
Dåben betyder
bl. a. indførelse
i menigheden.
(Middelalder-
lig døbefont fra
dansk landsby-
kirke —
Ballum).
kuissutip isu-
måta ilå tåssa
ilagingnut
ilångussiviu-
ssusck. (kuissi-
vik ukiunit
akugdlernit
pissoK. Dan-
markime
nunåinaup
igdloKarfi-
nguisa ilå
Ballumip
oKalugfianit
pissoK).
En uskik
Et lille hjertesuk i anledning af en
begyndende uskik, som kan konstate-
res i nogle byer i det „moderne"
Grønland, og som kan karakteriseres
kort og præcist ved at kaldes en uskik.
Det drejer sig om den snurrige ide,
at man absolut ikke vil have barne-
dåb under gudstjenesten, men uden
for denne, især lørdag eftermiddag.
Jeg mindes ikke i Danmark at have
hørt om, at man kan finde på at ville
have dåb en almindelig hverdag. (Der
tænkes i denne forbindelse selvfølge-
lig ikke på syge børn eller særlige ho-
spitalsforhold eller andre særtilfælde).
Det er jo at vende op og ned på det
hele. For hvad er dåben? Bl. a. er
den indførelse i menigheden, og hvor-
dan kan man indføre et barn i menig-
heden, når der ikke er nogen menig-
hed til stede? Derfor er det jo også,
at forældre bør lade deres (som oftest
på grund af sygdom) hjemmedøbte
børn fremstille i kirken, i „menighe-
dens forsamling."
Hvorfor kan folk finde på at bede
om barnedåb f. eks. lørdag eftermid-
dag? Ja, somme tider bliver det sagt
rent ud til os: „Vi vil have fest i af-
ten (lørdag) og kunne sove længe i
morgen (i gudstjenestetiden!)" Ved
De, hvad jeg kalder sådan snak? Jeg
kalder det forargeligt. At der kan
være andre, „pænere" årsager, skal
jeg dog ikke nægte.
Nu må læserne ikke tro, at ønsket
om dåb uden for gudstjenesten er al-
mindeligt. Det må siges, at langt de
fleste forældre naturligvis forstår, at
en dåb har sin naturlige plads ved
neriugpunga atsissarneK pivdlugo
provste agdlarKårmat aJrississugaluit
agdlagarissaisigut avdlatigut påsisi-
magåt sarKumiusså asule issornartor-
siuinerinåungitsoK. taimaingmatdlo i-
sumaKarsimagaluarpunga agdlarKig-
toKarnavérsoK. Holger L. Poulseniv-
dle Atuagagdliutine 1963 nr. 4-rne ag-
dlagå atuardlugo isumaKalerpunga
påsissutautsiarsinaussoK OKausé aki-
låråine, tåssa uko: „kisalo atit iner-
simalernerme namagisimångikéine i-
långartariaKartikålnilunit pissortau-
ssunut sågfigingnlssuteKarnikut pér-
neKardlutigdlunit ilångarneKarsi-
naungmata" .... il. il. ilumorputit!
atit avdlångorterKuneKarsinauvdlu-
tigdlo pérneKarKuneKarsinåuput. er-
sserKingilardle „pissortanik" OKara-
vit klkut pigitit. naggatit avdlångor-
tiniardlugit ajornangårneK ajorpoK
amerdlanertigut Kitornarsiartårniar-
nermut atatitdlugo pineKartarmata
(tamånalo ingerdlagajugpoK igdloKar-
fiup politive landshøvdingilo avKuti-
galugit åmalo overpræsidiet), taimåi-
tordle naggatinik avdlångortitsineKar-
sinauvortaoK ipalasimuinaK kigdle-
Kartumik. taimale ajornaitsutigingi-
laK ativlt avdlångortineKarnigssågut.
tamåna soruname pissortat Kalåtdlit-
nunånitut taerigkat avKutigalugit i-
ngerdlassugssauvoK, taimåitordle er-
KartussissoKarfingnut ministeriaKar-
fingmut (justitsministeriamut) inger-
dlarKigtugssauvdlune (tamåna atit
pivdlugit inatsisitåme avdlångortitau-
simångigpat). tåssa ativingnik avdlå-
ngortiteriniarneK H. P.-p isumagigu-
nagåtut piatdlåinartigissugssåungilaK.
sunalo pivdlugo kalåtdlit angajorKåt
søndagens gudstjeneste. At der inden
længe i de større byer kan blive så
mange dåbsanmeldelser til en søndag,
at det kan blive nødvendigt at holde
særlige dåbsgudstjenester uden for
højmessen, er en anden sag.
Men præsten kan jo bare sige nej,
vil man måske sige. Men det kan han
desværre ikke, hvis forældrene stæ-
digt fastholder ønsket om at ville hol-
de dåb uden for menighedens forsam-
ling. Jeg har forelagt spørgsmålet for
biskoppen, som i sit svar henviser til
en kirkeministeriel skrivelse, hvori
det bl. a. hedder: „Det må anses for
stemmende med god kirkelig orden,
med dåbens betydning og med me-
nighedslivets tarv, at dåben foregår
i menighedens forsamling og under
den offentlige gudstjeneste, og at det
derfor må beklages, hvis den skik at
lade børn døbe om hverdagen, skulle
vinde indpas." Og kirkeministeriet
henstiller til præsterne at søge at
„modvirke tilbøjeligheden til at fra-
vige den almindelige kirkelige regel
om dåbens foretagelse." Men biskop-
pen og ministeriet gør opmærksom
på, at præsterne ikke kan sige nej,
hvis forældrene absolut vil have hver-
dagsdåb.
Jeg kan forsikre, at når vi præ-
ster er meget lidt glade for at holde
dåb uden for menighedens forsam-
ling, så er det ikke af dovenskab,
men så er det, fordi noget væsentligt
af dåbens betydning forflygtiges der-
ved: indførelsen i menigheden.
Jeg gentager: jeg har kun haft ra-
ske og sunde børn i tankerne. Er der
tale om sygdom eller anden tvingende
grund, rykker vi meget gerne ud dag
og nat.
Lad mig til sidst endnu engang
pointere, at hverdagsdåb er en uskik,
avdlångortiterineK ptainerdlunit tai-
måitOK pissariaKalersitariaKåsavåt
nangmingneK silatusårdlutik atsiner-
mikut suliagssat taimåitut ingalang-
neKartisinaugaluardlugit? angajomå-
nutaoK KigsårnalångitsornaviångilaK
Kitornat inersimassungornermingne
atitik ingassangmik isumaitdliutau-
ssutut OKautigineKarsinaussut péru-
mavdlugit avdlångortitsinermik kig-
sauteKalisagpata (amerdlanågauvat-
dlåtdlunit ikilinialisagaluarpatigik),
tåssalo provstip agdlautigissartagaine
anguniagkat ilåt: taimåitut pingitsor-
neKarsinaunigssait, tåssame inga-
ssagtumik erKumttsunik atsissoKarér-
simangmat inuisa inersimalerunik i-
maxa avdlångorterKusinaussåinik
pérKusinaussåinigdlunit.
provstip agdlautigissamigut palasit
sukut pissugssåussusiånik takutipai.
isumaminigdle angajorKåt kikutdlo
avdlat tungånut sarKumiussinere „a-
kuliuniarnermik" isumaKångitdlat.
tåssauneruputdle „mianerssorKussu-
tit“ imalunit „sågfigingnissutit'S tå-
ssuna angajorKåt pissugssåussusiat
erKortumik atugaK agtornago najor-
KutagssaKalersinaunigssåta tungånut
imåisinaussunik unersussingmat.
takusinauvara pingårnertigut
provste isumaKatigigit. angajorKåtdle
kivfåungissuseKardluarnigssåt ig-
dlersorniartitdlugo tugpatdlersautigi-
ssat kingorna „aternik avdlångorti-
taKardlunilunit pigaKarsinauneK a-
jornångitsoK" takutiniåinarpara ili-
magisimagunagkagtut piatdlåinartigi-
ssumik ingerdlassartungitsoK.
bl.
som man må håbe vil forsvinde, og
jeg føler mig overbevist om, at langt
den overvejende del af menigheden i
Grønland vil give mig ret i dette
synspunkt. ser•
Replik til navngivnings-
diskussionen
Jeg håber, at de par læsere, der har
svaret provsten på hans første artikel
om navngivning nu, efter at artikel-
serien er slut, har forstået, at det ikke
var tom kritik, provsten fremkom
med. Men efter at have læst Holger
L. Poulsens indlæg i A/G 1963 nr. 4
synes jeg, at det kan være på sin
plads at gøre en lille bemærkning til
hans ord, nemlig disse: „at enhver har
lov til efter ønske at forandre navn og
om nødvendigt at stryge et par over-
flødige navne blot ved henvendelse til
passende myndigheder..o.s.v. —
De har ret! Man kan søge om for-
andring af fornavne eller om at få
strøget et par overflødige. Men det er
ikke tydeligt, hvem De mener med
ordene „passende myndigheder". Det
er en forholdsvis let sag, når det
drejer sig om forandring af efternav-
net, når det f. eks. sker i forbindelse
med en adoptionsbevilling, ja, der er
oven i købet tilfælde, hvor navnefor-
andringen ikke kommer til andre
myndigheder end til præsten. Men det
er ikke så nemt med fornavneforan-
dring. Det skal selvfølgelig ske gen-
nem forskellige instanser i Grønland,
men det skal videre til justitsministe-
riet. Altså er fornavneforandring ikke
så ligetil, som H. P. tror. Hvorfor skal
også grønlandske forældre gøre det
nødvendigt, at navne skal ændres og
stryges, når hele dette arbejde kan
undgås, hvis forældrene ved navngiv-
ningen giver deres barn et velvalgt
navn? Det ville være en ydmygelse
for forældrene, hvis børnene som
voksne søger om navneforandring på
grund af, at forældrene ubetænk-
somt har valgt et uheldigt navn,
eller om fjernelse af et navn, fordi
forældrene har givet barnet alt for
mange! Et af formålene med prov-
stens artikelserie er at undgå den
slags, for der har jo allerede vist sig
tilfælde, hvor folk har fundet sig for-
anlediget til at få ændret deres for-
navne eller slettet et par af dem.
Provstens artikelserie viser præster-
ne deres pligt. Det er nærmest en ad-
varsel eller henstilling, og han agter
ikke at blande sig i forældrenes ret-
tigheder, når disse anvendes korrekt,
og artiklen er nærmest en vejledning
for forældrene.
Jeg kan se, at De er enig med
provsten i det væsentligste, men da
De — for at forsvare forældrenes til-
syneladende ubegrænsede frihed un-
der navngivningen — synes at trøste
Dem med, at børnene altid senere kan
få et navn ændret eller slettet, vil jeg
blot vise Dem, at dette ikke er så li-
getil, som De formentlig har troet.
bl.
iluarsissut
Atuagagdliutine 1963 nr. 4 Klip. 19 Kule-
KutaK: „tamarmik akissugssauvfigissåt“ ti-
tarnerit 30-åne OKauseu KimåneKarsima-
ssok unauvoK*. „tåssåungitsut“ imåisavdlu-
ne: Martin Lutherip nåmagsissainut toKU-
sångitsunut ilauvou pingårtenalugo ersser-
sitå Kristusip ilagigsai tassåungitsut pala-
sit pissusigssamigsut palasingortitausima-
ssut ilagigfiat, il. il.
atsissarneK pivdlugo OKauseriniagaK
19