Atuagagdliutit - 28.02.1963, Side 20

Der skal rappe hænder til at torsyne en line med 15.000
nye kroge. Det er kaptajnen Jens Kristensen, der står og
overvåger arbejdet.
aulagsarigsunik agssaKartariaxarpoK ningitagkat nutåntk
15.000-inik OKumersalersusagåine. tåssa umiarssup nålagå
Jens Kristensen nåkutigdlfvdlune KeKartoK.
Det første større fiskefartøj
med ren grønlandsk besætning
A/S Greenlandia Fish' skib „K'aKorfoK" er i øjeblikket på vinterfiskeri ★
Udbyttet er ikke stort, men man håber, at lykken vil vende sig
Fra 1. januar i år fik A/S Green-
landia Fish’ skib „K’aKortoK" udeluk-
kende grønlandsk mandskab. Da sel-
skabet blev stiftet i 1961, blev skibet
anskaffet. Det er på 200 brutto tons,
er bygget i Norge i 1953 og var den-
gang et af de mest moderne i den
norske fiskerflåde. Da Greenlandia
Fish overtog skibet, søgte selskabet
færøsk besætning, men nu har skibet
skiftet mandskab. Det er første gang,
at så stort et fiskerfartøj drives med
udelukkende grønlandsk mandskab.
Besætningen består af 23 mand.
Kaptajnen om bord på „K’aKortoK“
er den 33-årige Jens Kristensen. Han
stammer fra Christianshåb og har væ-
ret aktiv fisker i mange år såvel i
Grønland som i Danmark. Så godt
som uden forkundskaber og uden
kendskab til dansk har han arbejdet
sig frem, og det lykkedes ham i 1957
at tage dansk sætteskippereksamen
som den eneste grønlænder på sit
hold. Siden har han sejlet i Grønland
med en række fartøjer og overtog fra
1. januar den daglige ledelse om bord
på „K’aKortoK".
STORMEN HINDREDE FISKERIET
— Den stormfulde vinter har gene-
ret fiskeriet meget, fortæller Jens
Kristensen. Storisen kom desuden tid-
ligt i år, og torsken forsvandt fra Ju-
lianehåb-området tidligere, end den
plejer. I øjeblikket kan vi lige holde
den gående. Fire tons om dagen er
den mindste fangst, vi kan have for
at dække udgifterne. På grund af det
ustadige vejr har vi mistet en hel del
redskaber. Linerne knækker i den
voldsomme bølgegang, og bøjeme dri-
ver med stormen.
Men besætningen har ikke mistet
BISCUITS
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoid
danskit kungikulnik pllersuissoK
humøret. Det er for de flestes ved-
kommende nye mænd på søen, som
ikke har fisket før. Men de tager
strabadserne i stiv arm, og de er
utroligt lærenemme. Til at begynde
med måtte de arbejde hårdt og sov
kun 2—3 timer i døgnet. Nu har de
imidlertid erhvervet sig så megen
rutine, at de ikke behøver at ar-
bejde så hårdt.
— Hvor har De fisket indtil nu?
— Udfor Sermersut ved Kap Egede
har vi fisket sammen med færingerne.
Men fiskepladserne om vinteren er
ikke store i det sydlige område. De
bedste pladser med nogenlunde gode
torskeforekomster er sjældent mere
end 10 sømil i udstrækning, og i år
er torskene på dybt vand. Vi fisker
med en line, der sammenlagt er 20 sø-
mil lang. Der er gennemsnitlig 15.000
kroge på linen. Det tager tre timer at
få linen ud, men det varer gerne 12—
13 timer at trække den op, og i sø-
gang kan det tage mere end 14 timer.
Vi er også storforbrugere af agn. Der
medgår 8 kasser hornfisk a 20 kg til
et enkelt træk, og linen bliver forsynet
med nye kroge hver gang. Jo, vi har
en hel del udgifter, og besætningen
skal da også have sin faste løn. Det
kan faktisk bedre betale sig at fiske
med 30—45 fods både i vintermåne-
derne. Udgifterne ved de mindre både
er ikke så store, men udbyttet er det
samme.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunSne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
!istenscns
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELF 41477 • ETABL.1Q79
ESBJERG HARMONIKA-SERVICE
KONGENSGADE 90- TELEFON 3309
INGEN MISUNDELSESVÆRDIG
TILVÆRELSE
— Hvilke planer har De med hensyn
til sommerens fiskeri?
— Til april skal vi på bundgarnsfi-
skeri. Sæsonen varer gerne tre måne-
der: april, maj og juni. Torskene er
meget fede i sæsonen og skal helst
afsættes med det samme, mens de er
friske. Men vi har hørt, at to fabriks-
skibe vil blive placeret henholdsvis i
Igalikof jorden og Lichtenauf jorden
ved begyndelsen af bundgarnssæsonen
og det er vor agt at afsætte fangsten
til de to fabriksskibe. Senere på som-
meren tager vi fat på hellefiskefangst
ud for Sukkertoppen og i Diskobug-
ten. Forekomsterne af hellefisk ud for
Sukkertoppen er meget store. Jeg har
før deltaget i hellefiskefiskeriet der-
oppe, hvor vi fik god fangst. Jeg hå-
ber også, at det vil blive tilfældet den-
negang. Foreløbig skal vi på havkatte-
fiskeri på banken ud for Hamborger-
land. Vi skal være på søen en uge ad
gangen og så lande fangsten i Suk-
kertoppen.
— Hvor meget giver vinterfiskeriet?
— Vi får 50 øre for torsk kiloet, 33
øre for havkat og 30 øre for rødfisk.
Det går som sagt ikke så godt i øje-
blikket, men vi håber, at lykken vil
vende sig. Det er ingen misundelses-
værdig tilværelse, vi fører, men vi er
opsatte på at få så meget ud af fiske-
riet som muligt. Udfaldet af vort fi-
skeri vil være bestemmende for, om
fartøjer af denne størrelse med grøn-
landsk mandskab har en fremtid her-
oppe. Julut.
NATTE REJSE
Søvejen til Indien,
sølvvejen til Indien,
længe nok har jeg tøvet,
i nat må jeg gå den.
Efter de første usikre skridt
nær isflager og sorte skær
går jeg nu
— følgende månestriben —
på det åbne hav.
Sølv er tungt for foden,
tungere end sand,
frem kommer jeg dog omsider
gennem klima- og vindbælter
til Moder Indien.
Den samme måne,
men større og rødere
gløder på tropenattens
svedende pande,
et (rødt cirkelmærke
med hemmelig kultisk betydning.
Langhalsede ukendte fugle
i fremmedartet vingerytme
river gnister af himmeltegnet
på deres mørkerædde flugt
over de dampende rismarker
med menneskelige skrigelyde
når de junglebrynet
og synker der tungt som sten.
Lænet mod en kølig træstamme
ved landsbyens yderste grænse
står den spedalske pige Santi
og bider tåreløst hulkende
i sine svampede hvide hænder
med blikket suget mod husene,
sarien smelder i jungletrækken
som et nødflag mod hendes nøgne
arme,
da hun vender sig efter mig,
øjne og tænder,
kun stirrende øjne
og udstående hvide tænder.
Længere fremme millionbyen
en studie i biologiske processer,
så og så mange fødsler i timen,
en røst bliver uafladeligt hørt i Rama
Moder Indien græder over sine børn,
de som ligger her og der på
fortovene
(med komisk opspilede maver
og halse så magre,
at strubernes bruskringe kan tælles),
ventende på attesten:
rigor et livores.
Lægger med megen omhu
tilbagevejen over „de gamle kristne
lande"
for at genvinde troen
på Det Gode, Det Sande og Det
Skønne
samt på menneskets evighedsværdi.
Tilbage i Grønland — Kujandsusia!
uland uden uappetitlig ligstank.
Sølvvejen til Indien
synker med månen i havet.
Rødmosset sund
tumler morgensolen frem
over de kendte fjeldrygge,
sender gløder ind ad rækkehusets
ruder,
så alle de brunøjede spædbørn
vågner,
livsdueligt pippende
som gule kyllinger i en rugemaskine.
Klokken tre minutter i otte
går det europæiske menneske
velbarberet og klarøjet
til sin udviklergerning på kontoret,
smånynnende sit yndlingsmotto:
Det størst mulige antal citronsoda-
vand
til det størst mulige antal
mennesker!
L umholt.
De kan fotografere i sort/hvid og farve med
AGFA CLICK I
KalipauteKångitsunik Kalipautiling-
nigdlunit åssilériånguarit atordlugo
åssilissut Agfa Click I
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. seKi-
nersiutå atavigsoK. Kåumåtdlagtartu-
lerneKarsinaussoK.
Kåumåtdlagtaut
AGFA
CLIBO-
BLITZER
Billedformat: 6X6 cm.
Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
Sammenklappelig. Let
håndterlig blitzer til
batteri, 22,5 v.
Kaumassortå eKiterneKarsinaussoK.
påssukuminartuvoK batterilerneKar-
sinauvdlune 22,5 v.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.

- den kysægte
læbestift...
kukingnut. tar nutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kangitsut.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
I
fat
20