Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 5

Dette motiv vil måske snart dukke op flere steder i Grønland.
periauseK tamdna Kalåtdlit-nunåne ardlalingne eminaic tåkutisagunarpoK
SKAL GØRES SÅ INDBYDENDE SOM MULIGT FOR DE PRIVATE —
OGSÅ UDLÆNDINGE — SIGER MINELOVSKOMMISSIONEN I SIN
BETÆNKNING ★ ARBEJDERNE TIL DELS GLEMT ★ VALEN HOLDNING
TIL ARBEJDERBESKYTTELSE OG FASTE REGLER FOR SOCIALE SIK-
RINGS- OG VELFÆRDSORDNINGER
Teksl: Arne O. Hansen Tegninger: Chr. P. Lynge
Efter knapt fire års arbejde har den
minelovskommission, der blev nedsat
af Ministeriet for Grønland i januar
1960, afgivet sin betænkning. Den
indeholder forslag til lovgivning for
de kommende års minedrift i Grøn-
land. På en række meget væsentlige
punkter har kommissionen taget stil-
ling. Man foreslår bl. a., at minedrif-
ten gøres så attraktiv som muligt for
private og selskaber og at udlændinge
ikke udelukkes, men måske optages i
dansk indregistrerede aktieselskaber
ved den egentlige minedrifts start.
Da staten som bekendt ejer den
grønlandske undergrund — og over-
fladearealerne for den sags skyld også
— er det naturligt, at kommissionen
hele tiden har haft for øje at varetage
statens interesser ved kommende mi-
nedrift.
ARBEJDERBESKYTTELSE
Mens minelovskommissionen som
ovenfor skitseret har taget stilling til
en række vigtige spørgsmål ved mi-
nelovgivningen, ser det ud til, at over-
vejelsernes sidste afsnit, der bl. a.
omfatter arbejdskraften, arbejderbe-
skyttelsen og de sociale foranstalt-
ninger på de kommende arbejdsplad-
ser i Grønland har fået en mere valen
behandling.
Kommissionen går ind for mulighe-
den af, at en minedriftsvirksomhed
af ministeren kan pålægges at „be-
skæftige specielt grønlandsk arbejds-
kraft i et vist omfang, herunder ved
antagelsen af lærlinge". Det fore-
slås også, at ministeren for Grønland
bemyndiges til at kunne pålægge ar-
bejdsgiveren pligt til at foretage „for-
svarlig indretning af arbejdssted, pro-
duktionsmidler, arbejdsprocesser m. v.
samt til iøvrigt at skaffe funktionærer
og arbejdere rimelige boligforhold og
sanitære forhold m. v.“
Derimod ønsker kommissionen ikke
at foreslå indførelsen af den i Dan-
mark gældende arbejderbeskyttelses-
lov. Kommissionen begrunder dette
med, at „ langt de fleste erhvervs-
virksomheder drives af staten eller for
statens regning og således må forud-
ses at opfylde almindelige hensyn, der
ligger bag den danske lovgivning om
arbejderbeskyttelse". Man har dog
fundet det rimeligt at give ministe-
ren bemyndigelse til at indføre så-
danne bestemmelser, som mineloven
måtte give rimelig anledning til. „Det
er herefter tanken, fortsætter betænk-
ningen, at Ministeren for Grønland
ved administrationen af den omhand-
lede bemyndigelse skal forhandle med
arbejdsministeren, således at det ad-
ministrative og tekniske apparat, som
er til rådighed her i landet (Danmark),
herunder direktoratet for arbejdstil-
synet, i det anførte omfang kan finde
tilsvarende anvendelse i Grønland".
Umiddelbart forekommer det noget
lettere at indføre den danske arbejder-
beskyttelseslov med enkelte for Grøn-
land nødvendige tilføjelser end at lade
ministeren forhandle til flere sider i
Danmark.
VIGTIGT PUNKT
Kommissionens stilling til arbejder-
beskyttelsen kommer til at falde ek-
stra i øjnene, når betænkningen fort-
sættes med behandlingen af sociale
sikrings- og velfærdsordninger ved
minerne. Her finder kommissionen
nemlig, at man „næppe kan eller bør
udforme mere detaillerede bestem-
melser (i et lovforslag, red.), men at
man må søge problemerne løst efter-
hånden, som de måtte opstå".
Når man tager i betragtning, hvor
vigtigt det er at have sikrings- og vel-
færdsforanstaltninger i orden netop
for minedrift — og det synes erfa-
ringerne fra udlandet og fra K’utdlig-
ssat at sige en del om — kan kom-
missionens holdning til disse spørgs-
mål ikke undgå at virke overraskende.
For de grønlandske arbejdere — og
for alle andre beskæftigede — er det
et meget vigtigt punkt i denne lovgiv-
ning.
Man vil også meget nemt kunne
opleve, at de tilsynsførende ved mine-
driften hvadenten det bliver fabriks-
inspektører eller ingeniører fra GTO,
vil komme til at stå svagt, hvis de
tilsynsførende ikke har ganske klare
retningslinier at gå frem efter.
Dette sidste afsnit må betegnes som
betænkningens svageste, set ud fra ar-
bejdernes synspunkt og kan nemt op-
fattes som, at kommissionen er sprun-
get over hvor gærdet var lavest. For-
håbentlig bliver der ved ministeriets
behandling til lovforslaget taget hen-
syn til dette, så tingene kommer til at
stå skarpere.
I denne forbindelse kan det måske
også være på sin plads at pege på
spørgsmålet om „rimelige boligfor-
hold for funktionærer og arbejdere",
når man samtidig tænker på den i
forvejen stramme boligpolitik i Grøn-
land. Tænker man i kommissionen
på en fortrinsstilling for mineejere
med hensyn til byggetilladelser? I
modsat fald kan det blive svært for
bygherrerne at rette sig efter et så-
dant påbud.
FORTRINSRET
Minelovskommissionen går i sine
øvrige overvejelser groft sagt ind for,
at staten nok tager initiativet ved
lovgivningen, men iøvrigt holder sig
pænt i baggrunden. Det er et ønske,
at minedrift i Grønland skal gøres
så indbydende som muligt for private
møbeltransport Danmark
Rådhuspladsen 16, København V. — C. 1773 — Ml. 1773.
Telex 5381 — Telegram: Flyttedan.
Flytninger til og fra alle pladser 1 verden.
Opbevaring — Spedition — Toldklarering —
Pakning — Emballering — Forsendelse.
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
FlllppaveJ 1 København V.
KOMMISSIONEN
Den af Ministeriet for Grønland
nedsatte minelovskommission for
Grønland fik beskikket
departementschef Eske Bruun
som formand og som medlemmer:
Direktør Erik Bohr,
Kryolitselskabet Øresund A/S,
kontorchef K. Bredahl,
Finansministeriet,
kontorchef G. Coln,
Arbej dsministeriet,
kontorchef J. Bang Christensen,
Ministeriet for offentlige arbejder,
kontorchef Vagn Jensen,
Undervisningsministeriet,
kontorchef K. Kampmann,
Socialministeriet,
departementschef H. H. Koch,
Atomenergikommissionen,
konsulent, dr. phil S. Lauge Koch,
afdelingschef Finn Nielsen,
Ministeriet for Grønland,
professor A. Noe-Nygård,
Mineralogisk Museum,
dir. I. Vincent Petersen,
Nordisk Mineselskab A/S,
professor A. J. Kosenkrantz,
Mineralogisk Museum,
fhv. folketingsmand Oluf Steen,
Folketingets Grønlandsudvalg
dir. H. Ødum,
Danmarks Geologiske undersøgelser.
og selskaber — uden at statens in-
teresser forsømmes i loven.
Arbejdet bør efter kommissionens
mening deles op i tre faser — for-
undersøgelse, efterforskning og egent-
lig minerift. Tilladelser til at gå igang
med disse tre faser kan gives enkelt-
vis, men dog på en sådan måde, at
den private eller selskabet får en
fortrinsret til minedriften, når efter-
forskningen af de fundne mineraler
har fundet sted. Ellers vil det være
svært at få en privatmand til at ofre
penge på efterforskningen.
Kommissionen går ind for, at også
udlændinge kan drive minedrift i
Grønland også på baggrund af ud-
landets store erfaringer på dette om-
råde. Tilladelser og koncessioner bør
kunne gives til såvel privatpersoner
som til juridiske personer, det være
sig i form af aktieselskaber, inter-
essentskaber eller andelsforetagender.
Den tredie fase, minedriften, må være
forbundet med eneret, men kommis-
sionen mener, man bør forlange op-
rettet et dansk indregistreret aktie-
selskab uanset mineejerens nationali-
tet.
RADIOAKTIVE STOFFER
For Nordisk Mineselskab og Ark-
tisk Minekompagni gælder det, at der
i tilladelsen er undtaget mineraler,
der indeholder uran, thorium og an-
dre radioaktive stoffer. Minelovskom-
missionen finder dog, at man princi-
pielt bør give frie hænder i den nye
minelov i Grønland, også for de vig-
tige stoffer til udvikling af atomkraft.
Den radioaktive fare opstår ikke så
meget ved brydningen af mineralerne
som når disse skal sælges.
I overenskomsten med de to nævnte
selskaber står „Såfremt Danmark
skulle tiltræde en internationel over-
enskomst om kontrol med atomenergi,
forbeholder staten sig at træffe alle
foranstaltninger, som en sådan over-
enskomst måtte medføre". Et sådant
forbehold kan også tænkes indført i
den nye minelov.
Kommissionen foreslår, at der sæt-
tes grænser for varigheden af de tre
faser. Forundersøgelsesfasen — hvor
private og selskaber søger efter de
steder hvor der er mineraler, tænkes
fastsat til fem år (med adgang til for-
længelse). Efterforskningsperioden —
hvorunder de fundne mineraler under-
søges nøje for at se, om det kan be-
tale sig at udvinde dem — foreslås
højest sat til otte år. For Nord- og
Østgrønland dog 12 år, hvilket dog
også tænkes forlænget, hvis der er
behov herfor. Selve minedriften må
have et langt tidsrum. Kommissionen
foreslår 50 år.
Det kan tænkes, at bevillingsha-
veren vil blive pålagt at gå igang med
en minedrift inden for bestemte ram-
mer af tidsrummet for tilladelsen. I
Canada f. eks. skal der investeres et
bestemt årligt beløb afhængig af mi-
neralforekomsterne for at kunne be-
holde en bevilling til minedrift. Det
kan også blive aktuelt i Grønland.
STATENS INTERESSER
Hvad statens økonomiske interes-
ser angår har kommissionen fundet, at
man bør gennemføre en ordning no-
genlunde som for Kryolitselskabet,
hvor staten som bekendt ejer halv-
delen af aktierne. Kravet om et dansk
indregistreret aktieselskab bør opret-
holdes i hvert fald i den tredie fase,
udnyttelsen.
Statens interesser kan sikres ved,
at staten deltager i udbyttefordelin-
gen, når de penge, der er sat i et mi-
neselskab, er indtjent med tillæg af
en passende fortjeneste. Betænknin-
gen siger bl. a„ at udgifterne til ef-
terforskning og forundersøgelse må
medregnes i den investerede kapital,
men der må dog kræves en umiddelbar
sammenhæng.
Kommissioen går ind for et syste-
matisk kortlægningsarbejde af Grøn-
land, udført af Grønlands geologiske
undersøgélser og at denne organisa-
tion må have adgang til resultaterne
af de gelogiske undersøgelser, som
private eller selskaber foretager i
Grønland. Desuden ønskes, at Mini-
steriet for Grønland skal have til-
stillet de geologiske, geofysiske og an-
dre undersøgelser til viderebringelse
til videnskabelige institutioner, som
måtte kunne drage nytte af sådanne
oplysninger.
Det kan gøres ved, at bevillings-
haveren pålægges pligt til senest et
halvt år efter tilladelsens udløb eller
undersøgelsesarbejdets afslutning at
indsende rapport til Ministeren for
Grønland.
ZINKTBVK
lvstryk
PHOTOSTAT
maskinskrivning
Atelier
ELI1KTR4
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN • MINERVA *222•
igdlugssat taimaenataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
ALPHA-DIE SEli A./S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
orssugssax sipårsluk
Spar brændselsolie.
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer er
kendt over hele verden pi
grund af:
Den store driftssikkerhed
og dens lave brændstof-
forbrug. - 100—1000 HK.
silarssuarme tamårme B & W ALPHA-t,
totaktit ventileKångitsut dieselmotdrit, tu-
såmassarujugssunerisa uko pfssutigait:
aserortåjuissusé orssugssartungingajang-
nerilo. — motårit angissusé: 100 HK-nit
1000 HK-nut.
S