Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 14
Det behøver ikke at være en guldskovl Om citationstegn, provsten m. v. „Han omgås såre letsindigt med citationstegn, hvilket er foreholdt ham ad anden vej.“ — sagde provsten om undertegnede i A/G nr. 21. Og den grønlandske oversættelse af den nævnte sætning endnu stærkere, fordi undertegnede „ har sat gåseøjne om- kring en sætning, som ikke blev sagt af Luther.“ Jeg blev trods alt mere eller mindre usikker og sammenlignede derfor min artikel i A/G med Bergmanns kirke- historie, hvorfra jeg hentede citatet. Der er ingen forskel. I det private brev, jeg den 25. ok- tober modtog, var provsten heller ikke så sikker i sagen. Under sådanne omstændigheder fris- tes man til at spørge sig selv, om provsten ikke nærmer sig til upro- duktiv mistænkeliggørelse af mod- parten. I øvrigt om „Uafhængighedspara- graffen“ i A/G nr. 22. Statskirken blev fremhævet som mønsterkirke, fordi menigheden der ikke er „ejer“ af præsten. Jeg er ikke modstander af statskirken, fordi jeg mener, at den også ligger inden for mulighedernes grænse. Men jeg me- ner til gengæld også, at vi må lære at se tingene fra flere sider for at undgå ensretning. Jeg ved f. eks., at en filosof af verdensformat — Søren Kierkegård, — var en stor modstan- der af statsansatte præster, da han bl. a. mente, at præsterne på den måde bliver for afhængige af staten på grund af — som han selv sagde — „kongeligt Embede, Carriere, jævnt Avancement." Der ligger også en fare — hr. provsten — for Grønland! Nok er det godt at forsvare „sine egne", men vi må på den anden side heller ikke kopiere den danske speaker i en dansk-svensk fodboldkamp — ikke mindst i de religiøse spørgsmål. MAb. grammofon med FM-radio og særskilt højttaler... I en plads-, pris- og kvalitets- mæssig nnnstin knmhinatinn..! ...*n aktuel kombination, fordi den er konttrueret på baggrund af de gennemgribende ændringer af Danmarks radios sendepolitik, der fandt sted 1/1 1963, hvorefter FM nu er vigtigst, da alle danske udsendelser kun foretages her. Bella Muslca består af en ELTRA HI-FI forstærker, bygget sammen med en elegant pladespiller og en effektiv FM-radlodel. Bella Musica er konstrueret for særskilt højttaler, en adskillelse, der giver mulighed for individuelt at vælge blandt de højttaler- typer, der findes. Bella Musica er forsynet med diodeudtag for til- slutning af båndoptager. Bella Musica 997 ler. 585.- Ho|ttaler type 93:45 kr. 60.- Type 93:45 ELTRA Hi-Fi højttaler type 93:44 består af 2 højttalersystemer kr. 195.- Leveres i teak og palisander. m,d De anførte priser er de i Danmark gældende bruffopriser. Når Grønlandsposten i sit septem- bernummer under overskriften „Den rigtige udvikling" bl. a. skriver, at udviklingen af landets hovederhverv, fiskeriet, forgår for langsomt og er uhensigtsmæssigt, bør en sådan på- stand næppe stå uimodsagt. Ved bladets behandling af de for- skellige fiskeriproblemer, som man hævder „ikke skulle være særlig vel- begavet for at kunne indse konse- kvensen af" får man det indtryk, at der her mere er tænkt på fiskerian- læggene end på fiskeren selv. Det kan næppe være nogen rigtig udvikling, hvis man ved opbygningen af erhvervet glemmer erhvervsudøve- ren ved, at man forcerer udviklingen frem i et tempo, hvor den grønlandske fisker som menneske både praktisk og økonomisk dårligt kan følge med. Det er sikkert at betragte proble- merne ud fra en for snæver synsvinkel at tro, at man ved anskaffelse af større fartøjer og ved hjælp af en ud- videt satsstøtte kan sætte produk- tionen så meget i vejret, at den også kan holde trit med de forøgede om- kostninger. Ved en sådan fremgangsmåde for- øger man blot risikoen for en uheldig udvikling af erhvervet ved at lægge fiskeren i en økonomisk og arbejds- mæssig spændetrøje, hvis fiskereiet skal være rentabelt, eller simpelthen gøre ham til statens plejebarn. For at kunne drive søgående fiskeri på det plan, Grønlandsposten tager sigte på, er det utilstrækkeligt blot at være god nok, da der kræves en hel del mere for, som bladet skriver „at kunne klare sig overfor de fremmede fiskere derude på bankerne". Hertil kræves et indgående kend- skab til disse større fartøjer og red- skaber og den rette anvendelse af disse samt fiskens opholdssteder, fi- skebankernes bundforhold og meget mere, som den grønlandske fisker ikke ejer forudsætninger for at kende ret meget til. Fiskeren er dog ikke af den grund afskåret fra at kunne udvikle sit er- hverv til også at omfatte det sø- gående fiskeri med den moderne far- tøjsflåde, Grønland ejer i dag. Blot må det i starten foregå under mere beskedne former og mere beskedne krav til den tekniske side af sagen. Sammenlignet med andre nationer, som i dag driver søgående fiskeri, er udviklingen af erhvervet netop gået forholdsvis hurtigt, når man tænker på at f. eks. Danmark så sent som i 1935 kun ejede fem fiskekuttere, hvis størrelse var over 55 bruttotons. At man på grund af det grønlandske klima og vejrforholdene med den nu- værende fartøjsstørrelse skulle være afskåret fra at kunne udvikle et sø- gående fiskeri, kan næppe være rig- tigt, når man er så nær nabo til de rige fiskebanker udenfor. Også i Nordsøen om vinteren, i Nordatlanten og andre steder har man med små 20 tons fartøjer og dem der var mindre og langt dårligere ud- rustet end den nuværende grønlandske fiskerflåde været afhængig af vejret, men udviklede på trods heraf erhver- vet. Også i Grønlandshavet, hvor man Fantastisksomden iÆGTE JAVA smager igennem REN KAFFE EKSTRA KRAFTIG Hollandimiut kavfiliSt aserorterdluarsimassoK kaufe akuserneKangitsoK plkunardluinartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN førhen under langt hårdere betingel- ser drev søgående fiskeri f. eks. dorry- fiskeriet, var man afhængig af natur- kræfternes, men først og fremmest af de rent menneskelige egenskaber og de krav, der stilledes til fisketen selv. At føre erhvervet frem til at om- fatte søgående storfiskeri krævede en- orme investeringer, som først blev foretaget efter at erhvervsudøveren havde pillet den sum af erfaringer op, der var nødvendigt for at han kunne begynde at skovle af resultatet. At Nordafar dette år har rekord- produktionen betyder alligevel ikke som Grønlandsposten skriver „Den fremmede fisker skovler guldet op lige uden for vor dør", men kan være et tegn på, at det netop har været et dårligt år også for disse fartøjer hjemme. Af den grund er fatøjerne i stort antal søgt til havet omkring Grøn- land, og for en stor del af disse far- tøjer har årsresultatet været under- skud. Der er ingen grund til at tro, at den grønlandske fisker skulle kunne gøre det bedre eller nær så godt som disse, der kender fiskeriet til bunds. Derfor kan man ikke kalde det uhensigtsmæssigt at der i Grønland er opført fiskerianlæg, hvis kapacitet ikke på nuværende udviklingstrin af fiskeriet og i et år som dette kan ud- nyttes, da en videre udvikling forud- sætter, at afsætningsproblemerne lø- ses først. Det er svært at fatte meningen med bladets udtalelse om „at der skal være balance mellem anlæggene og størrel- sen af de fartøjer der skal levere rå- varer til disse anlæg", da det ikke nødvendigvis behøver at have så me- get med den tilførte fiskemængde at gøre. Balancen må placeres mellem stør- relsen og rentabiliteten, således at hvert eneste fartøj, stort eller lille, også i økonomisk henseende blev en konkurrerende produktionsenhed med den størst mulige effektivitet. Kun ved at bibeholde en fornuftig fartøjsstørrelse sideløbende med de udvidede muligheder for, hvad fiske- ren formår både praktisk og økono- misk og ved at gøre ejerinteressen til højeste myndighed, placerer man an- svar og risiko på rette sted og danner grundlaget for udviklingen. At ville slå over til søgående fiskeri i større målestok ved at forhøje far- tøjsstørrelsen kan på nuværende tids- punkt også være uhensigtsmæssigt og kan resultere i, at både anskaffelse og drift bliver til en statsopgave. Dette vil uværgerligt føre til en mere passiv indstilling til opgaverne og en ringere udnyttelse af de tek- niske muligheder, og det er utvivl- somt, om den grønlandske fisker vil være særlig godt tjent med et for- mynderskab af den art i udbygnin- gen af erhvervet. Kun ved at indordne sig , under det økonomiske udbyttes jernhårde lov, der siger, at driften skal være ren- tabel, kan den grønlandske fisker tjene sig selv og sit lands fremtid og med en god samvittighed høste re- sultatet af sin indsats. Men der er langt igen og meget læn- gere end man får indtryk af ved at [læse Grønlandspostens patentløsnin- ger på fiskeriproblemerne, men vejen er ikke længere end den har været for så mange andre, og et godt stykke er vel allerede tilbagelagt. Derfor vil det være en uklog frem- gangsmåde at overvurdere den grøn- landske fiskers evner så meget, at han måske selv får det indtryk, at det er den tekniske udvikling, der er ved at komme bagefter, eller at der er noget galt med tempoet her og hensigten med hvad det eventuelt kan føre til. Hensigten må vel være samtidig med en udvikling af erhvervet også at give mennesket en chance til at ud- vikle sig til opgaverne, der ligger for- ude og til den arbejdsrytme, der er nødvendig for at kunne drage den fulde nytte af de tekniske fremskridt. At kaste sig ud i søgående fiskeri med større fartøjer uden økonomisk og rent praktiske forudsætninger for på den måde at kunne foretage et spring i udviklingen, vil være en for stor omvæltning for den grønlandske fisker og kan ikke være vejen for en rigtig udvikling. Dermed være ikke sagt, at den grøn- landske fisker ikke er god nok. Tvært- imod er han for god til at være for- søgsobjekt for en stort anlagt fiske- industri, der i den sidste ende bør være den rette begyndelse til, at det bliver fiskeren selv, der først og frem- mest kommer til at høste udbyttet af erhvervets fortsatte trivsel. Niels L. Underbjerg, Angmagssalik. Svar til Raymond Jakobsen Deres ældre patient havde uden tvivl ret, da han sagde, at det, der stod i ApolloraK Mogensens foredrag var, hvad den gamle generation ikke havde turdet sige, men hvad den yngre generation havde mod til at komme frem med. Det kommer sik- kert af, at de unge bedre forstår, hvad demokrati egentlig er. Men der er en række beklagelige momenter i ApolloraK Mogensens fo- redrag. Han brugte vrede ord, men alligevel tror jeg ikke, man kan sige, at hans synspunkter er grebet lige ud af luften. Ved at læse Deres indlæg fik jeg det indtryk, at De ikke er så godt inde i Grønlands historie. Jeg gik på Knud Rasmussens Højskole sidste vinter og havde studeret Grønlands historie med stor interesse. Derfor tror jeg ikke, man kan sige, at Mo- gensens synspunkter er uden bag- grund. De har imidlertid ret, når De siger, at vi må blive fri for hadefulde ind- læg, men vi ved, at enhver borger må have en chance for at kæmpe for sin ligeret. Hvis vi skal fremkomme med frie synspunkter, kan vi kun gøre det gennem radio og A/G. Hvis der kom- mer yderligere debat, håber jeg at der vil komme et indlæg, der ikke er hadsk, men som bygger på de histo- riske kendsgerninger. Hilsen. Karl Nielsen, malermester, Godthåb. Hvad er kultur? Får man kultur som en slags belønning, når man har fornægtet sin nationalitet? spørger P. Mogensen i Egedesminde avis. Der er efterhånden gået år efter år, hvor man hver dag har fortalt os, at den gamle grønlandske fanger- kultur er afgået ved døden. At vi nu- levende grønlændere ingen kultur har, og det derfor er nødvendigt at have Karmaissuf entreprenøritdlo suliait A. JESPERSEN & SØN A/S Telegramadresse: Jespson-København dansk kultur, hvis vi skal overleve. Den slags bliver indpodet os i alle former for propaganda hver dag, og målet må være, at vi skal føle: at vi skal skamme os over, at vi er grøn- lændere. Sålænge vi er grønlændere, kan vi ikke udrette noget. Vi for- nedrer os, hvis vi bliver ved med at være grønlændere og i stedet ikke bliver danskere, kun når vi bliver danskere, kan vi have kultur. Selvom vi har passet arbejdet i mange år, kan vi ikke lære det, grundet at vi er grønlændere, og derfor kan vi ikke lønnes som danskere. Fornægt din na- tionalitet (det må være forrædderi jævnfør dansk historie, som vi lærer i børneskolen), først da kan du over- leve. Denne snakken kultur må være meget vigtig. Men, der er et stort men....... Hvad er kultur? Kan man ikke for- klare os, hvad kultur er? Skal man have det af. fødsel? Eller hører det med, hvad hudfarve man har? Eller kommer det som en slags belønning, når man har fornægtet sin nationali- tet? Kan man lære det? Eller er det noget, man kan skabe? (Kan kun dan- skerne skabe kultur). Jeg håber, jeg får forklaret, hvad det drejer sig om, og takker mange gange på forhånd til den, der vil for- klare mig sagen. Jeg holder så meget af livet, og jeg vil meget gerne over- leve. P. Mogensen. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.