Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 9

Større priser for
ræveskind
XJnder god tilslutning fra dan-
ske og udenlandske pelshuse udbød
KGH, København, i slutningen af
november 3250 blåræveskind, 1655
hvidræveskind og et mindre antal
is bjørneskind. Hele udbudet blev
solgt ved aktionen, fortrinsvis til
amerikanske firmaer, skriver „Ber-
lingske Tidende“ og fortsætter:
Priserne viste en meget fast ten-
dens og afspejlede en betydelig
bedre efterspørgsel, end det har
været tilfældet de sidste to til tre
år. Navnlig gjaldt det for blåræ-
vene, som i gennemsnit steg 47
pct. sammenlignet med auktionen i
1962. De hvide ræve steg 18 pct. i
gennemsnit, men kollektionen var
her som helhed ikke på højde med
tidligere, navnlig manglede man
det sædvanlige antal fine, silkede
skind fra Thule-distriktet.
Bjørneskindene blev solgt til va-
rierende priser med ca. 1.000 kr. i
gennemsnit.
Et særligt smukt skind blev for
en spansk købers regning budt
op til 2.500 kr.
I alt indbragte auktionen 270.000
kroner.
aulisartunut iliniarfik pit-
sak anguniarneicartoK
Danmarkime aulisartut atuarfiat,
Danmarks Fiskerhøjskole, ukiune ki-
ngugdlerne iliniartugssaminik nåmag-
tunik pigssarsineK sapingajagdluinar-
tarpoK. aulisartut inusugtut atuartar-
tut ikigpatdlårtarnerat pissutigalugo
Danmarks Fiskerhøjskole ukiut Kulit
migssiliortut matuma sujornagut ig-
dlorssuarmit angeKissumit Esbjergi-
mitumit Middelfartimltumut angingit-
sumut nungneKarpoK. atuarfigdle
MiddelfartimitoK pisoKauvatdlårmat
ukiune ardlalingne aningaussanik ka-
terssissoKarpoK Middelfartime nutå-
mik atuarfiliornigssaK anguniardlugo.
atuarfigtågssap titartarneKarnera ine-
rérpoK, tungavigsså tunissutigineKa-
rérdlune, atuarfiuvdlo kalåtdlinit inu-
sugtunit atuarfigineKartarsimaneranut
Kujåssutitut landsråde 10.000 kr-nik
atuarfiliagssamut aningaussaléKatau-
VOK.
inugpagssuit ilungersoKalutik atu-
arfingmik ingerdlatsinarniaraluartut
atuarfik måna unigtorpoK. tamatumu-
nga tungassumik A. F. „Dansk Fiske-
ritidende“me ilåtigut ima agdlagpon:
Danmarks Fiskerhøjskole, Middel-
fartimitoK, novemberip autdlarxautå-
Fiskernes højborg
fremtidsmål
et
Danmarks Fiskerhøjskole har haft
det største besvær med at skaffe
et tilstrækkeligt stort antal elever i
de senere år. Fiskerungdommens ringe
interesse for skolen var skyld i, at
Danmarks Fiskerhøjskole måtte flytte
fra en stor skolebygning i Esbjerg til
en mindre i Middelfart for en halv
snes år siden. Skolen i Middelfart er
dog ikke tidssvarende, og en penge-
indsamling har været i gang i nogle
år for at skaffe midler til opførelse af
en ny skole i Middelfart. Tegningerne
til den nye skole er færdige, bygge-
grunden har man fået, og som tak for
skolens indsats i undervisningen af
unge grønlandske fiskere har lands-
rådet bevilget 10.000 kr. til skolens
byggefond.
Til trods for store anstrengelser fra
mange sider, er skolen nu gået i stå,
og A. F. skriver i „Dansk Fiskeriti-
dende“ bl. a. følgende herom:
Danmarks Fiskerhøjskole i Middel-
fart skulle have startet et nyt kursus
den 1. november, men det har ikke
— trods store anstrengelser — været
muligt at skaffe det nødvendige elev-
antal, og fiskeriets to hovedorgani-
sationer har derfor måttet opgive at
yde den gamle skole fortsat økono-
misk støtte. De indtegnede elever kan
— hvis de ønsker det — få ophold på
Lollands Højskole i Søllested, hvor de
vil blive betragtet som et særligt hold,
og ekstraordinært vil blive undervist
i bl. a. navigationslære.
På et fællesmøde mellem bestyrel-
serne for Dansk Fiskeriforening og
Vestjysk Fiskeriforening i Aarhus i
januar besluttede de to hovedorgani-
sationer at standse tilskudene til den
nuværende Fiskerhøjskoles drift, idet
man ikke mente at kunne fortsætte
med en skole, hvis elevtal ikke var
væsentligt større end antallet af læ-
rere og personale.
Fra skolens og elevforeningens side
blev der imidlertid rettet stærke op-
fordringer til Dansk Fiskeriforening
og Vestjysk Fiskeriforening om fortsat
økonomisk støtte til den gamle skole,
og man lod forstå, at et rimeligt an-
tal elever ville kunne skaffes.
De to fiskerifaglige hovedorganisa-
tioner strakte sig meget vidt, idet man
på et møde på skolen den 24. juli
fremsatte et forslag gående ud på, at
man ville sikre skolen et vinterkur-
sus på betingelse af, at der indmeldte
sig 15 elever, hvoraf mindst 10 skulle
være fra det egentlige Danmark.
Disse få elever har ikke kunnet skaf-
fes. I alt meldte sig kun 13, hvoraf en
del var fra Færøerne og Grønland.
Under disse omstændigheder måtte det
påtænkte vinterkursus på den gamle
skole i Middelfart aflyses.
Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt
der kan opnås autoriteternes tilslut-
ning til en ny skoleform, der sådan
som fiskernes skolesag har udviklet
sig, må være den nødvendige forud-
sætning for opførelse af en ny Fisker-
skole.
Vor hovedorganisations formand,
Henry Sørensen, er formand for den af
Fiskeriministeriets fiskeriunderkom-
missioner, der beskæftiger sig med
skolesagen, og han er forlængst stærkt
gået ind for, at der etableres en ob-
ligatorisk Fiskerskole.
Udviklingen har meget klart vist,
at Henry Sørensen har haft ret.
Højskolekursus på en ny Fiskerskole
vil muligvis kunne efterfølges af ud-
dannelse med skippereksamen.
Kan denne plan om en kombineret
ny Fiskerhøjskole, obligatorisk Fisker-
skole og Skipperskole gennemføres —
og det bør den kunne — så vil en så-
dan skole i sandhed blive en fiskernes
højborg i Danmark.
ne atuartitsiviulersugssaugaluarpoK, i-
lungersoKalunile atuartugssarsiorto-
KaraluartoK iliniartugssat nåmagtut
pigssarsiarineK ajornarsiméput. tai-
maingmat aulisartut peKatigigfisa kå-
tuvfisa mardluviussut atuarfik Ka-
ngale atasimassoK aningaussanik i-
kiorsertuagartik ikiorsingitsorpåt. a-
tuarumavdlutik nalunaersimassut piu-
magunik Lollandip Højskoleane, Søl-
lestedimitume, atuarsinåuput ilåtigut
ingmikut atuartineKåsavdlutik sordlo
angatdlatit sumissusersiortarnerånik.
Dansk Fiskeriforeningip Vestjysk
Fiskeriforeningivdlo januarime ataut-
simordlutik Aarhusime atautsimlner-
mingne isumaKatigissutigåt aulisartut
atuarfiånut tapissuteKåsaerumavdlu-
tik, atuarfik iliniartitsissunit sulissu-
nitdlo amerdlanerulåginartunik atu-
artOKartartoK ingerdlatencingneKarsi-
nåungitsutut isumaKarfigineKarmat.
atuarfingmitdle tåssanilo atuarsi-
massut peKatigigfiånik ilungersoKalu-
ne Dansk Fiskeriforening Vestjysk
Fiskeriforeningilo KinuvigineKarput a-
ningaussanik ikiorsissåinarKuvdlugit,
neriorssutigineKarpordlo iliniartugssat
nåmagtut pigssarsiarineKåsassut.
aulisartut peKatigigfisa kåtuvfé a-
tuarfingme julip 24-åne atautsimi-
nerme pitsausåKalutik akuerssiput u-
kiunerane atuartoKarnigssånut tapl-
ssuteKarumavdlutik iliniartut 15-iu-
sagpata, tåukulo ilait kingnerpåmik
Kulit Danmarkerpiamit pissugpata.
iliniartugssat taima ikigtigissut nå-
magtitdlugit pigssarsiarineK ajornar-
simåput nalunaertut katitdlutik 13-
ungmata, ardlagdlit Savalingmiunit
Kalåtdlit-nunånitdlo pissut. taimaing-
mat ukiunerane Middelfartime atuar-
titsinigssaraluaK taimaitlnariariaKar-
simavoK.
måna aperKutaulerpoK atuartitsine-
rup nutåmik årKigssussivigineKarnig-
sså KanoK piårtigissumik OKartugssau-
ssunit akuerssissutigineKåsanersoK.
aulisartume taima iliniarumångitsigi-
ssut nutåmik atuarfiliuneKåsagpata i-
liniartitaussarnerat nutångortitaria-
Kåsangmat.
uvagut kåtuvfivtine sujuligtaissoK
Henry Sørensen kommissionime au-
lisarnermut tungassunut ministeria-
Karfingmit pilersitausimassut ilåne
aulisartutdlo atuartitaunerisa nutåmik
årKigssussivigineKarnigssånik sulia-
Kartume sujuligtaissussoK Kangale na-
lunaerérpoK aulisartungorniartut ta-
marmik atuarKårtalernigssåt agsut i-
sumaKatigigine.
uvdlut ingerdlaneråne ersserKivig-
sumik takutineKarpoK Henry Søren-
sen ilumortoK.
atuartut iliniarfiåne nutåmik atuar-
simassut kingusingnerussukut umiar-
ssuårKanut nålångorniardlutik sorae-
rumértarsinaugunarput.
aulisartungorniartut tamarmik a-
tuarKårtalernigssånik tamatumalo ki-
ngorna aulisariutine nålagagssatut so-
raerumértalernigssånik pilerssårut pi-
viussungortineKarsinaugpat — piviu-
ssungortitariaKarpordlume — tauva
Danmarkime aulisartut iliniarfigisi-
naussåt pitsavik pilersineKasagaluar-
POK.
teriangniat amé
KGH novemberip nålernerane te-
riangniat Kernertat 3250, KaKortat
1655 aminik nånutdlo aminik amer-
dlångitsunik Københavnime tuni-
niaingmat danskit nunanilo avdla-
miut amernik niorKutigssiortartui-
nit ornigarneKartorujugssuvoK. tu-
niniagkat tamarmik akitsorteriner-
me tunineKarput, amerdlanerit
amerikamiunut, „Berlingske Tiden-
de" agdlagpoK imalo nangigdlune:
tuniniagkat akitsoriangåtsiaKaut,
åmit ukiune kingugdlerne mar-
dlungne-pingasune tuniniarneKar-
tartunit piumaneKarnerujugssung-
mata. pingårtumik teriangniat Ker-
nertat amé pilernguneKarput, 1962-
ime akitsorterinikut tuniniainerme
akiussunit 47 procentimik avguaKa-
tigigsitdlugit akitsoriardlutik. Ka-
Kortat amé avguaKatigigsitdlugit
18 procentimik akitsoriarput. te-
riangniat KaKortat amé matuma su-
jornagut tuniniarneKartartutut pit-
sautigingitdlat, pingårtumik ami-
gautigineKardlutik Avanerssuarme
niorKutigssiarineKartartut merKO-
rigtaKissut.
nånut amé åssigmgitsunik aki-
lersitdlugit tunineKarput, avguana-
tigigsitdlugo 1000 kr. migssiliortu-
nik akilerneKardlutik.
nånup amia kussanavigsoK spa-
niamiup pigsså pisiarineKarpoK
2500 kr.-lerdlugo.
akitsorterinerme tunissat katit-
dlutik 270,000 kr.-sissutåuput.
SNESCOOTEREN
SCOOTERE
APUTISIUTIG-
SSARK’IGSOK’
HUNDESLÆDENS AFLØSER
Til anvendelse på sne- og isdækket terrain er Bombardier sne-
scooteren vel det eneste transportmiddel, der kan tage kampen
op med hundeslæden og måske endda overgå den.
Med et fladetryk på under 16 g pr. cm2 vil snescooteren kunne
bæres af de fleste former for løs sne og den lave vægt — kun
100 kg — gør den let at manøvrere over praktisk taget enhver
forhindring.
De fortræffelige styreegenskaber og den kendsgerning, af føreren
sidder lunt og godt beskyttet af vindspejlet og med varmen fra
motoren, gør det til en fornøjelse at færdes med snescooteren.
Den enkle konstruktion gør den let tilgængelig.
Da kobling og gearskiffe er fuldautomatiske behøver føreren kun
at koncentrere sig om kørsel og navigation.
Snescooteren er forsynet med trækkrog, og praktiske prøver har
bevist, at med 2 personer på scooteren trækker den nemt 250 kg
last på påhængsslæde.
Det minimale brændstofforbrug, den hurtigstartende to-takts motor
og den enkle vedligeholdelse gør Bombardier snescooteren an-
vendelig under forhold, hvor ellers kun hundeslæder har været
brugt — og så er den billig i anskaffelse.
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER . SEND DA BLOT
KUPONEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
Automobilforretningen Ici A/s
Industrivej 7 - Glostrup
K’IMUGSINUT TAORTIGSSAK’
aputilingme sikulingmilo angatdlatigfsavdlugo scootere »BOM-
BARDIER nalerKutdluartuvoK. kisivingme Kimugsimut nagdlersu-
sinauvoK, ilame fmaKa sule pitsauneruvdlune.
tunganikitsoralångugame (16 g pr. cm2) aput aidkaluarfitdlugo
maggufiaifsorujugssuvoK åmalume OKeKigame — 100 kg-fnauga-
me kåmissardlugo ajoKutaussut KångilertorneK ajornarneK ajor-
put.
scootere fauna aKugkuminaKaoK, åmalo igalåminiussamik orKua-
KuteKarnera motorivdlo kissarnera pfssutauvdlutik ingerdlafitsissoK
orKussume igsiassarpoK, faiméifumik scootere aputisiut fauna pif-
saoKaoK.
iluså peratårforssungifsoK pissutauvdlune fkivigiuminaKaoK.
koblingia gearskiftialo isumamingnik ingerdlassupuf, taiméitumik
ingerdlatitsissup avKutigssane aKutinilo kislsa isumagissagssarai.
scootere Karsorsaussamik kalitagssamut nåtitarfeKarpoK, misiltssar-
nertigutdlo påsineKarsimavoK scootere mardlungnik inugtaKardlu-
ne Kamut 250 kg-nik usissoK kaligsfnaugå.
orssorfungingajagkame, fo-taktimik autdlartikuminaicissumik moto-
reKarame påriuminaKalunilo „Bombardier snescooter" aforumina-
KaoK sujornagut Kimugsmarmik angatdlaviussaraluartune .. asulu-
me akisungeKalune.
| KLIP HER
SEND MIG UFORBINDENDE BROCHURE PÅ SKI-DOO
NAVN:..........................................
STILLING: ....
ADRESSE: .......
9