Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 13
Kirkelige glimt fra 1963 På tærsklen til det nye år kigger vi tilbage på 1963 og opholder os lidt ved nogle af de spørgsmål, der har beskæftiget os inden for den grøn- landske kirke, store og små begiven- heder, som det for den interesserede læser kan være godt at samle op i nærværende „kirkelige glimt fra 1963“. Hvad skal barnet hedde? I januar afsluttes en artikelserie i A/G om navngivning i Grønland. Se- rien afføder en langvarig diskussion, dels i A/G, dels mand og mand imel- lem. Artikelseriens hovedformål er at indskærpe forældrene deres store an- svar, når de skal tillægge deres børn navne, samt erindre om, at også præs- ter og kateketer på embeds vegne er pligtige til at påse, at der ikke til- lægges et barn navne, som „er an- stødelige, egnet til at latterliggøre barnet eller i øvrigt af en sådan art, at det kan blive barnet til byrde." Nogle læsere forstår artiklerne således, at de vil opfordre til indskrænkning af brug af grønlandske navne. En så- dan tendens har dog ikke været til- sigtet. „Den fattiges eneste lam". En ministeriel meddelelse i februar om, at det kirkebyggeri i Egedesminde, der var lovet påbegyndt i 1963, udgår af årets anlægsarbejder, bliver årsag til en stærk skuffelse i store kredse inden for kirken. Man havde helt be- stemt regnet med, at kirkebyggeriet i Grønland fra 1963 omsider skulle til- godeses med en enkelt af de mange millioner, der hvert år sættes af til anlægsarbejder i Grønland, efter at kirkebyggeriet i mange år har ført en skyggetilværelse i sammenligning med andre institutioners byggearbej- der. Men „den fattiges eneste lam“ blev altså fortæret af andre, og det blev ikke til noget som helst kirke- byggeri i 1963. Hvad siger ikke skrif- ten (Mt. 13, 12) ?“-------men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ Menigmand med i arbejdet. I slutningen af juni afholdes for første gang valg til de grønlandske menighedsrepræsentationer. Dermed er en igennem mange år næret tanke om i højere grad at drage menigmand med ind i det kirkelige arbejde ble- vet realiseret. Valget har god delta- gelse, og kun få steder finder der „fredsvalg" sted, således forstået, at der ikke opstilles flere kandidater, end der skal vælges. En del af fåre- holderne i syd får ikke lejlighed til at deltage i valget og gør med rette vrøvl over således at være beskåret en demokratisk rettighed, som tilkom- mer andre borgere i samfundet. Denne skævhed i den kongelige anordning, som indeholder bestemmelserne ved- rørende valg til menighedsrepræsen- tationen vil man søge at få ændret inden næste valg. Baronesse-besøg og ordination. Som repræsentant for Grønlandske Kirkesags store årlige bazar besøger baronesse fru Scaffalitzky de Mucka- dell Grønland i juli måned, hvor fruen berejser en stor del af kysten og knyt- ter nye og forhåbentlig givtige for- bindelser til bazar-kredsen og bekræf- ter allerede etablerede forbindelser. Baronessen får forskellige steder langs vestkysten lejlighed til at holde fore- drag for kateketer, menighedsrepræ- sentanter og andre om det arbejde, fruen står i i København. I juli måned finder den første or- dination sted i den østgrønlandske kirkes historie, idet Hendrik Abeisen ordineres i Kungmiut i Angmagssalik præstegæld d. 21 juli. Ordinationen formede sig som en festlig og ufor- glemmelig begivenhed for de mange, der deltog dels i gudstjenesten, dels i de efterfølgende festligheder. I or- dinationstalen hed det bl. a.: „En præstegerning er noget andet og mere end bare at klare de løbende forret- ninger: føre kirkebog, vie og begrave, undervise konfirmander og sprede op- lysning. At være præst er at gå ud i verden, hvor synd og død fremdeles hersker, og til denne verden bringe budskab om „den sande glæde, som ingen sorg kan røre." Præster på skolebænk. Under forsæde af lektor ved pasto- ralseminariet i København, sognepræst Chr. Lindskrog afholdtes der i august måned et kursus for præster på Knud Rasmussens Højskole. Gennem fore- drag og samtaler prøvede vi at be- sinde os på. vor lutherske arv, finde ind til, hvad der er det karakteristiske i vor kirkes opfattelse af, hvad sand kristendom er, set på baggrund dels af megen almindelig „kirkelighed", dels af den katolske kirkes lære. End- videre behandledes andre teologiske emner, især sådanne, der har direkte forbindelse med arbejdet med at lave en prædiken. Endelig tævede nord- præsterne præsterne fra de sydlige præstegæld med 1—0 i en forrygende fodboldkamp. Udover præstekursus i Holsteins- borg er der under forsæde af pastor Lindskrog holdt kirkelige kateketkur- ser i Angmagssalik, Holsteinsborg (også for Sukkertoppen), Upernavik og Umanak. Børnehjem og sømandshjem. Det privat drevne børnehjem i Lichtenau, „Gertrud Rask’s Minde" fik i sommer tilsagn om en gave på En af de nyeste danske kirker (Grejsdalen ved Vejle,) et godt eksempel på, at en moderne kirkebygning kan passe lige så godt ind i omgivelserne som de gamle middel- alderlige landsbykirker. Danmarkime OKalugfit nutaunerpåt ilåt (Grejsdaleme Vej- lep erKåne), takussutigssauvdluarpoK OKalugfiliortarnerup moderneussup avatimimtunut tugdluarsmåussusianik nu- nainarme igdloKarflnguit oxalugfisutdle ukiune akugdler- nisatut kussanarfigisfnaussoK. 100.000 kr. fra „Fonden til Fædrelan- dets vel" til udvidelse og modernise- ring. Det har været en stor opmuntring for den utrættelige pastor emer. Jens Chemnitz at se sit arbejde i den grad anerkendt og påskønnet, at man har villet tilgodese hans mangeårige ar- bejde med et så smukt beløb, hvor- imod det har været en skuffelse at erfare, at det stadigvæk trækker ud med opførelsen af sømandshjemmet i Holsteinsborg. Med de overonrdentlig mange og ofte overordentlig sørgelige problemer omkring de unges færden i havnebyerne, forekommer det ufor- ståeligt, at de bevilgende myndigheder ikke har ment at kunne finde økono- misk udvej for at få færdiggjort sø- mandshjemmet før 1967, skønt også landsrådet stærkt har påpeget be- tydningen af at få rejst dette hjem snarest muligt. Fra dette nytår udsendes et nyt kirkeblad til alle husstande i Godt- håb præstegæld. Bladet hedder „K’aer- sok". I en artikel — „Vort sociale an- svar" — hedder det bl. bl. a.: „Hvad gør kirken ved det?" (nemlig ved de mange opgaver, hvis løsning lader vente på sig). Det må De gerne spørge om, De må endda gerne komme med mange bitre bemærkninger om, at kirken hidtil har gjort så lidt ved det, — hvis De så blot vil huske på, at kirken udgøres blandt andet af Dem selv." Godt nytår! ser. ukiume 1963-me ilagit tungåtigut pisimassumernit ukiup nutap isåriåne ukioK 1963 ki- ngumut Kiviarparput unigfigalugitdlo aperKutit ilagingne kalåtdline soku- tigailugit ingerdlåsimassavut, imalunit pisimassut angisut mikissutdlo imaKa atuar.tunut soKutigingnigtunut aju- .ngismaussut måne „1963-ip ilagit tu- .ngåtigut pisimassumernisut" kater- ssåsavdlugit. merånguaK Kanon atenåsassoK Atuagagdliutine Kalåtdlit-nunåne mérsanik atsissarneK pivdlugo ag- dlautigeKåtågkat januarime naggaser- neKarput. agdlautigeaåtågkat agssor- tussutaungåtsiarput ilåtigut Atuagag- .dliutine ilåtigutdlo inuit nangmingneK akornåne. agdlautigingnigtarnerup su- junertarisså pingårneK tåssa: angå- jorKåt méricamingnik atslsagångamik akissugssåussuseKåssusiat takutiniar- dlugo, erKaisitsissutiginiardlugulo pa- lasit ajoKitdlo atorfigtik nåpertordlu- go pissugssaungmata misigssugagssa- risavdlugo mérKat „mamianartunik mérKamutdlunit igdlaruautigssångor- titsisinaussunik åmalume Kanordlunit ilivdlutik mériramut nanertutigssausi- .naussunik atsissoKångmigsså". atuar- tut ilaisa agdlautigissat ima påsiga- luarpait kalåtdlisut atsissarnermik migdliliniamertut. tamånale sujuner- tarineKångilaK. „pitsup savautituångua“ ministeriamingånit februarime na- lunaerutigissaK Ausiangne OKalugfi- liornigssaugalup 1963-ime pissugssa- tut neriorssutausimagalup suliarine- Karnigssåta unigtitaunera ilagit iluå- ne agsut pakatsissutausimavoK. aula- jangivigsutut nautsorssutausimaga- iluarmat Kalåtdlit-nunåne OKalugfi- liortitemigssaK 1963-imit kisame a- kuerissaulisassoK, milliunerpagssuit Kalåtdlit-nunåne sanaortugkanut u- kiut tamaisa atortartut ilåt atauseK o- KalugfiliutausinaulisassoK; ukiorpag- ssuarne atorfeKarfit avdlat sanaortu- gautåinut nalerKiutdlugo oKalugfilior- nigssaK isumagineKarsimångivingmat. kisiåniåsit .tåssa „pitsup savautituå- ngua" avdlanit nerinenartutut ipoK. taimaitdlunilo 1963-ime OKalugfilior- neKångitsorpoK. agdlagkatdlo iluartut KanoK OKarpat? (Mat. 13, 12) — „pe- Kångitsordle piminik agdlåt arsårne-, KåsaoK". inumait suleKataulernerat junip nålernerane sujugdlerpåmik kalåtdlit ilagit sivnersigssåinik Kiner- sineKarpoK. taimailivdlune ukiune Kavsine isumausimassoK inuinait ila- gingne suliamut peicataunerunigssåt piviussungortmeKarsimavoK. Kinersi- nejc peKatauvfigineKardluaKaoK. nu- naKarfitdle Kavsmguinåuput Kinigag- ssat .nåmagtinardlugit (amerdlaneru- ngitsunik) KinigagssaKartitsivfiussut. Kujatåne savauteKarfiussunltut ilait Kinersingitsortitausimåput, erKortu- migdlo demokratitut inuiaKatigingne inugtåussutsimingnut pissugssåussut- simingnik .pingitsortitaunertik måt- dlatigisimavdlugo. eKunganeK tåuna ilagit sivnerseKarnigssånik perKussu- mitoK KinersivigssaK tugdleK tikitina- go avdlångortmiartariaKarpoK. Baronessep tikerårnera palasingortitsinerdlo Grønlandsk kirkesagip ukiumut ba- zareKartarnerinut sivnissuvdlune aut- dlartitaussutut baronesse fru Schaffa- litzky de Muckadelle julime Kalåt- dlit-nunåliarpoK taimalo sineriav.ta i- larssua angatdlavigisimavdlugo nutå- nigdlo Kularnångitsumigdlo ajungitsu- nik bazareKartarnermut åtavigssarsi- simavdlune, åtaveKalerérninilo nalu- .naerutigalugo. baronesse tikisamine Kavsine ajoKinutdlo ilagitdlo sivner- sainut avdlanutdlo OK-alugiartarpoK Københavnime suliamingnik. julime Tunume palaismgortitsineK sujugdleK pivoK. Hendrik Abeisen Kungmiune Angmagssagdlup palase- Karfiane palasingortitaungmat julip 21-éne. palasingortitsineK nagdliutor- siorpaloKissumik puigunaitsumigdlo pivoK Kavsinut nålagiarnermilo ki- ngornagutdlo nagdliutorsiualårnerne ilaussunut. palasingor.titsinerme OKa- lutsip ilå imåipoK: „pa’lasitut suliaK uvånga avdlauvoK angneruvdlunilo tåssa suliangnårissat måkua namag- sineKarnigssåinSnmgarnit angneruv- dlune: kirkebogilermermit, katititsi- nermit, ilissinermit, aperssortitugssa- .nik atuartitsinermit, Kåumarsainiar- nermitdlo. palasiussuseK tåssa silar- ssuarmut ajortip toauvdlo misingnar- tuarfiånut autdlarneK, tåssungalo „ti- paitsungnermik piviussumik aliasung- nerup susinåungisånik" OKariartor- neK". palasit atuartunerat Københavnime palasigssat iliniarfiå- ne lektoriussoK Chr. Lindskrog suju- lerssortigalugo augustime palasit Knud Rasmussenip højskoliane kursu- seKarput. foredragitigut oKaloKati- gingnertigutdlo Lutherimit kingornu- ssarsiarput erKarsautigårput, påsiniar- dlugulo ilagigfivta kristumiussutsimik ilumortumik påsingnigtarnivia KanoK itoK, pingårtumik „ilagingnut ataneK" nunavtine sarKumilåKissoK katugdlit- dlo ajoKersutåt tungavigalugit. åmå- taoK erKartugagssat teologimut tu- ngassut avdlat pingårtumik oKalusig- ssiornermut tungåssuteKartut erKar- torneKarput. kisalo arssåunerssuarme palasit avangnåmiut kujatåmiortatik ajugauvfigait atauseråramik ardlatik sussårtut. palasit Sisimiune kursuseKarnerata .saniagut Lindskrog sujulerssortigalu- go ajoKit ilagingnut tungassutigut ikursuseKartineKarput Angmagssaling- me, Sisimiune (Manitsup palaseKarfi- ata ajoKé ilångutdlugit), Upernaving- me Omånamilo. mernat angerdlarsimavfigssåt umiartortutdlo najugagssåt (privatimik) nangminérdlune inger- dlåssaK Agdluitsume mérKat anger- dlarsimavfiat (mérKanik perorsaivik) „Gertrud Raskip erKåissutigsså" au- .ssaK „nunagissap iluaKutigssanut ani- .ngaussalivfianit" 100.000 kroninik tu- niumaneKarpoK agdlissutigssånik mo- dermngorsautigssånigdlo. palasimut soraernermut Kasusuitsumut Jens Chemnitzimut KimåtdlautaungårpoK suliane taima nersornauserneKartoK takuvdlugo ukiune KavsioKissune su- liå aningaussarpagssuarnik ilassivfi- gineKåsangmat. pakatsinarpordle ta- kuvdlugo Sisimiune umiartortut na- jugagssånik sananiarnerup kinguar- sarneKartuamera. aperKuterpagssuit Kavsinigdlo inusugtut umiarssuali- vingne itarnerånut ajornartorsiutit nuåninångeKissut pivdlugit påsig- ssåungilaK aningaussanik akuerssi- ssartut isumaKångingmata aningau- ssarsiornerup tungågut avKutigssaKa- lersinaussoK umiartortut najugagssåta 1967 sujorKutdlugo inerneKarsinaunig- sså nauk landsrådinut tåussuma piår- tumik pisårineKarnigssåta pingårute- Kåssusia såkortumik uparuartorsima- gåt. ukiortåmingånit ilagingnut aviséraK Nungmut igdlunut tamanut avguåu- neKåsaoK. aviséraK ateKarpoK „K’aer- sok". agdlauserissame „ikiuinerup tu- ngågut akissugssåussuserput“-me ilå- tigut ima agdlagsimavoK: „ilagit tå- ssuna KanoK iliorpat?" (tåssa suliag- ssarpagssuartigut utarKinartutigut).. taima aperissariaKarput. agdlåme i- ssoringnissuteKartariaKarpoK ilagi- ssutsip maungamut tamatumuna a- ngussaKarKarpatdlårneranut, — er- Kaimåinarugko ilagit ivdlitaoK ilagi- gåtit". ukiortårsiordluarise! ser. MAMARTAK'AOK' 3ma portugkat ilulne mérKanut frimærkinik navssågssaKarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.