Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 13

Kirkelige glimt
fra 1963
På tærsklen til det nye år kigger
vi tilbage på 1963 og opholder os lidt
ved nogle af de spørgsmål, der har
beskæftiget os inden for den grøn-
landske kirke, store og små begiven-
heder, som det for den interesserede
læser kan være godt at samle op i
nærværende „kirkelige glimt fra 1963“.
Hvad skal barnet hedde?
I januar afsluttes en artikelserie i
A/G om navngivning i Grønland. Se-
rien afføder en langvarig diskussion,
dels i A/G, dels mand og mand imel-
lem. Artikelseriens hovedformål er at
indskærpe forældrene deres store an-
svar, når de skal tillægge deres børn
navne, samt erindre om, at også præs-
ter og kateketer på embeds vegne er
pligtige til at påse, at der ikke til-
lægges et barn navne, som „er an-
stødelige, egnet til at latterliggøre
barnet eller i øvrigt af en sådan art,
at det kan blive barnet til byrde."
Nogle læsere forstår artiklerne således,
at de vil opfordre til indskrænkning
af brug af grønlandske navne. En så-
dan tendens har dog ikke været til-
sigtet.
„Den fattiges eneste lam".
En ministeriel meddelelse i februar
om, at det kirkebyggeri i Egedesminde,
der var lovet påbegyndt i 1963, udgår
af årets anlægsarbejder, bliver årsag
til en stærk skuffelse i store kredse
inden for kirken. Man havde helt be-
stemt regnet med, at kirkebyggeriet
i Grønland fra 1963 omsider skulle til-
godeses med en enkelt af de mange
millioner, der hvert år sættes af til
anlægsarbejder i Grønland, efter at
kirkebyggeriet i mange år har ført
en skyggetilværelse i sammenligning
med andre institutioners byggearbej-
der. Men „den fattiges eneste lam“
blev altså fortæret af andre, og det
blev ikke til noget som helst kirke-
byggeri i 1963. Hvad siger ikke skrif-
ten (Mt. 13, 12) ?“-------men den,
som ikke har, fra ham skal endog det
tages, som han har.“
Menigmand med i arbejdet.
I slutningen af juni afholdes for
første gang valg til de grønlandske
menighedsrepræsentationer. Dermed
er en igennem mange år næret tanke
om i højere grad at drage menigmand
med ind i det kirkelige arbejde ble-
vet realiseret. Valget har god delta-
gelse, og kun få steder finder der
„fredsvalg" sted, således forstået, at
der ikke opstilles flere kandidater,
end der skal vælges. En del af fåre-
holderne i syd får ikke lejlighed til
at deltage i valget og gør med rette
vrøvl over således at være beskåret
en demokratisk rettighed, som tilkom-
mer andre borgere i samfundet. Denne
skævhed i den kongelige anordning,
som indeholder bestemmelserne ved-
rørende valg til menighedsrepræsen-
tationen vil man søge at få ændret
inden næste valg.
Baronesse-besøg og ordination.
Som repræsentant for Grønlandske
Kirkesags store årlige bazar besøger
baronesse fru Scaffalitzky de Mucka-
dell Grønland i juli måned, hvor fruen
berejser en stor del af kysten og knyt-
ter nye og forhåbentlig givtige for-
bindelser til bazar-kredsen og bekræf-
ter allerede etablerede forbindelser.
Baronessen får forskellige steder langs
vestkysten lejlighed til at holde fore-
drag for kateketer, menighedsrepræ-
sentanter og andre om det arbejde,
fruen står i i København.
I juli måned finder den første or-
dination sted i den østgrønlandske
kirkes historie, idet Hendrik Abeisen
ordineres i Kungmiut i Angmagssalik
præstegæld d. 21 juli. Ordinationen
formede sig som en festlig og ufor-
glemmelig begivenhed for de mange,
der deltog dels i gudstjenesten, dels
i de efterfølgende festligheder. I or-
dinationstalen hed det bl. a.: „En
præstegerning er noget andet og mere
end bare at klare de løbende forret-
ninger: føre kirkebog, vie og begrave,
undervise konfirmander og sprede op-
lysning. At være præst er at gå ud i
verden, hvor synd og død fremdeles
hersker, og til denne verden bringe
budskab om „den sande glæde, som
ingen sorg kan røre."
Præster på skolebænk.
Under forsæde af lektor ved pasto-
ralseminariet i København, sognepræst
Chr. Lindskrog afholdtes der i august
måned et kursus for præster på Knud
Rasmussens Højskole. Gennem fore-
drag og samtaler prøvede vi at be-
sinde os på. vor lutherske arv, finde
ind til, hvad der er det karakteristiske
i vor kirkes opfattelse af, hvad sand
kristendom er, set på baggrund dels
af megen almindelig „kirkelighed",
dels af den katolske kirkes lære. End-
videre behandledes andre teologiske
emner, især sådanne, der har direkte
forbindelse med arbejdet med at lave
en prædiken. Endelig tævede nord-
præsterne præsterne fra de sydlige
præstegæld med 1—0 i en forrygende
fodboldkamp.
Udover præstekursus i Holsteins-
borg er der under forsæde af pastor
Lindskrog holdt kirkelige kateketkur-
ser i Angmagssalik, Holsteinsborg
(også for Sukkertoppen), Upernavik og
Umanak.
Børnehjem og sømandshjem.
Det privat drevne børnehjem i
Lichtenau, „Gertrud Rask’s Minde"
fik i sommer tilsagn om en gave på
En af de nyeste danske kirker (Grejsdalen ved Vejle,) et
godt eksempel på, at en moderne kirkebygning kan passe
lige så godt ind i omgivelserne som de gamle middel-
alderlige landsbykirker.
Danmarkime OKalugfit nutaunerpåt ilåt (Grejsdaleme Vej-
lep erKåne), takussutigssauvdluarpoK OKalugfiliortarnerup
moderneussup avatimimtunut tugdluarsmåussusianik nu-
nainarme igdloKarflnguit oxalugfisutdle ukiune akugdler-
nisatut kussanarfigisfnaussoK.
100.000 kr. fra „Fonden til Fædrelan-
dets vel" til udvidelse og modernise-
ring. Det har været en stor opmuntring
for den utrættelige pastor emer. Jens
Chemnitz at se sit arbejde i den grad
anerkendt og påskønnet, at man har
villet tilgodese hans mangeårige ar-
bejde med et så smukt beløb, hvor-
imod det har været en skuffelse at
erfare, at det stadigvæk trækker ud
med opførelsen af sømandshjemmet i
Holsteinsborg. Med de overonrdentlig
mange og ofte overordentlig sørgelige
problemer omkring de unges færden i
havnebyerne, forekommer det ufor-
ståeligt, at de bevilgende myndigheder
ikke har ment at kunne finde økono-
misk udvej for at få færdiggjort sø-
mandshjemmet før 1967, skønt også
landsrådet stærkt har påpeget be-
tydningen af at få rejst dette hjem
snarest muligt.
Fra dette nytår udsendes et nyt
kirkeblad til alle husstande i Godt-
håb præstegæld. Bladet hedder „K’aer-
sok". I en artikel — „Vort sociale an-
svar" — hedder det bl. bl. a.: „Hvad
gør kirken ved det?" (nemlig ved de
mange opgaver, hvis løsning lader
vente på sig). Det må De gerne spørge
om, De må endda gerne komme med
mange bitre bemærkninger om, at
kirken hidtil har gjort så lidt ved det,
— hvis De så blot vil huske på, at
kirken udgøres blandt andet af Dem
selv." Godt nytår! ser.
ukiume 1963-me ilagit
tungåtigut
pisimassumernit
ukiup nutap isåriåne ukioK 1963 ki-
ngumut Kiviarparput unigfigalugitdlo
aperKutit ilagingne kalåtdline soku-
tigailugit ingerdlåsimassavut, imalunit
pisimassut angisut mikissutdlo imaKa
atuar.tunut soKutigingnigtunut aju-
.ngismaussut måne „1963-ip ilagit tu-
.ngåtigut pisimassumernisut" kater-
ssåsavdlugit.
merånguaK Kanon atenåsassoK
Atuagagdliutine Kalåtdlit-nunåne
mérsanik atsissarneK pivdlugo ag-
dlautigeKåtågkat januarime naggaser-
neKarput. agdlautigeaåtågkat agssor-
tussutaungåtsiarput ilåtigut Atuagag-
.dliutine ilåtigutdlo inuit nangmingneK
akornåne. agdlautigingnigtarnerup su-
junertarisså pingårneK tåssa: angå-
jorKåt méricamingnik atslsagångamik
akissugssåussuseKåssusiat takutiniar-
dlugo, erKaisitsissutiginiardlugulo pa-
lasit ajoKitdlo atorfigtik nåpertordlu-
go pissugssaungmata misigssugagssa-
risavdlugo mérKat „mamianartunik
mérKamutdlunit igdlaruautigssångor-
titsisinaussunik åmalume Kanordlunit
ilivdlutik mériramut nanertutigssausi-
.naussunik atsissoKångmigsså". atuar-
tut ilaisa agdlautigissat ima påsiga-
luarpait kalåtdlisut atsissarnermik
migdliliniamertut. tamånale sujuner-
tarineKångilaK.
„pitsup savautituångua“
ministeriamingånit februarime na-
lunaerutigissaK Ausiangne OKalugfi-
liornigssaugalup 1963-ime pissugssa-
tut neriorssutausimagalup suliarine-
Karnigssåta unigtitaunera ilagit iluå-
ne agsut pakatsissutausimavoK. aula-
jangivigsutut nautsorssutausimaga-
iluarmat Kalåtdlit-nunåne OKalugfi-
liortitemigssaK 1963-imit kisame a-
kuerissaulisassoK, milliunerpagssuit
Kalåtdlit-nunåne sanaortugkanut u-
kiut tamaisa atortartut ilåt atauseK o-
KalugfiliutausinaulisassoK; ukiorpag-
ssuarne atorfeKarfit avdlat sanaortu-
gautåinut nalerKiutdlugo oKalugfilior-
nigssaK isumagineKarsimångivingmat.
kisiåniåsit .tåssa „pitsup savautituå-
ngua" avdlanit nerinenartutut ipoK.
taimaitdlunilo 1963-ime OKalugfilior-
neKångitsorpoK. agdlagkatdlo iluartut
KanoK OKarpat? (Mat. 13, 12) — „pe-
Kångitsordle piminik agdlåt arsårne-,
KåsaoK".
inumait suleKataulernerat
junip nålernerane sujugdlerpåmik
kalåtdlit ilagit sivnersigssåinik Kiner-
sineKarpoK. taimailivdlune ukiune
Kavsine isumausimassoK inuinait ila-
gingne suliamut peicataunerunigssåt
piviussungortmeKarsimavoK. Kinersi-
nejc peKatauvfigineKardluaKaoK. nu-
naKarfitdle Kavsmguinåuput Kinigag-
ssat .nåmagtinardlugit (amerdlaneru-
ngitsunik) KinigagssaKartitsivfiussut.
Kujatåne savauteKarfiussunltut ilait
Kinersingitsortitausimåput, erKortu-
migdlo demokratitut inuiaKatigingne
inugtåussutsimingnut pissugssåussut-
simingnik .pingitsortitaunertik måt-
dlatigisimavdlugo. eKunganeK tåuna
ilagit sivnerseKarnigssånik perKussu-
mitoK KinersivigssaK tugdleK tikitina-
go avdlångortmiartariaKarpoK.
Baronessep tikerårnera
palasingortitsinerdlo
Grønlandsk kirkesagip ukiumut ba-
zareKartarnerinut sivnissuvdlune aut-
dlartitaussutut baronesse fru Schaffa-
litzky de Muckadelle julime Kalåt-
dlit-nunåliarpoK taimalo sineriav.ta i-
larssua angatdlavigisimavdlugo nutå-
nigdlo Kularnångitsumigdlo ajungitsu-
nik bazareKartarnermut åtavigssarsi-
simavdlune, åtaveKalerérninilo nalu-
.naerutigalugo. baronesse tikisamine
Kavsine ajoKinutdlo ilagitdlo sivner-
sainut avdlanutdlo OK-alugiartarpoK
Københavnime suliamingnik.
julime Tunume palaismgortitsineK
sujugdleK pivoK. Hendrik Abeisen
Kungmiune Angmagssagdlup palase-
Karfiane palasingortitaungmat julip
21-éne. palasingortitsineK nagdliutor-
siorpaloKissumik puigunaitsumigdlo
pivoK Kavsinut nålagiarnermilo ki-
ngornagutdlo nagdliutorsiualårnerne
ilaussunut. palasingor.titsinerme OKa-
lutsip ilå imåipoK: „pa’lasitut suliaK
uvånga avdlauvoK angneruvdlunilo
tåssa suliangnårissat måkua namag-
sineKarnigssåinSnmgarnit angneruv-
dlune: kirkebogilermermit, katititsi-
nermit, ilissinermit, aperssortitugssa-
.nik atuartitsinermit, Kåumarsainiar-
nermitdlo. palasiussuseK tåssa silar-
ssuarmut ajortip toauvdlo misingnar-
tuarfiånut autdlarneK, tåssungalo „ti-
paitsungnermik piviussumik aliasung-
nerup susinåungisånik" OKariartor-
neK".
palasit atuartunerat
Københavnime palasigssat iliniarfiå-
ne lektoriussoK Chr. Lindskrog suju-
lerssortigalugo augustime palasit
Knud Rasmussenip højskoliane kursu-
seKarput. foredragitigut oKaloKati-
gingnertigutdlo Lutherimit kingornu-
ssarsiarput erKarsautigårput, påsiniar-
dlugulo ilagigfivta kristumiussutsimik
ilumortumik påsingnigtarnivia KanoK
itoK, pingårtumik „ilagingnut ataneK"
nunavtine sarKumilåKissoK katugdlit-
dlo ajoKersutåt tungavigalugit. åmå-
taoK erKartugagssat teologimut tu-
ngassut avdlat pingårtumik oKalusig-
ssiornermut tungåssuteKartut erKar-
torneKarput. kisalo arssåunerssuarme
palasit avangnåmiut kujatåmiortatik
ajugauvfigait atauseråramik ardlatik
sussårtut.
palasit Sisimiune kursuseKarnerata
.saniagut Lindskrog sujulerssortigalu-
go ajoKit ilagingnut tungassutigut
ikursuseKartineKarput Angmagssaling-
me, Sisimiune (Manitsup palaseKarfi-
ata ajoKé ilångutdlugit), Upernaving-
me Omånamilo.
mernat angerdlarsimavfigssåt
umiartortutdlo najugagssåt
(privatimik) nangminérdlune inger-
dlåssaK Agdluitsume mérKat anger-
dlarsimavfiat (mérKanik perorsaivik)
„Gertrud Raskip erKåissutigsså" au-
.ssaK „nunagissap iluaKutigssanut ani-
.ngaussalivfianit" 100.000 kroninik tu-
niumaneKarpoK agdlissutigssånik mo-
dermngorsautigssånigdlo. palasimut
soraernermut Kasusuitsumut Jens
Chemnitzimut KimåtdlautaungårpoK
suliane taima nersornauserneKartoK
takuvdlugo ukiune KavsioKissune su-
liå aningaussarpagssuarnik ilassivfi-
gineKåsangmat. pakatsinarpordle ta-
kuvdlugo Sisimiune umiartortut na-
jugagssånik sananiarnerup kinguar-
sarneKartuamera. aperKuterpagssuit
Kavsinigdlo inusugtut umiarssuali-
vingne itarnerånut ajornartorsiutit
nuåninångeKissut pivdlugit påsig-
ssåungilaK aningaussanik akuerssi-
ssartut isumaKångingmata aningau-
ssarsiornerup tungågut avKutigssaKa-
lersinaussoK umiartortut najugagssåta
1967 sujorKutdlugo inerneKarsinaunig-
sså nauk landsrådinut tåussuma piår-
tumik pisårineKarnigssåta pingårute-
Kåssusia såkortumik uparuartorsima-
gåt.
ukiortåmingånit ilagingnut aviséraK
Nungmut igdlunut tamanut avguåu-
neKåsaoK. aviséraK ateKarpoK „K’aer-
sok". agdlauserissame „ikiuinerup tu-
ngågut akissugssåussuserput“-me ilå-
tigut ima agdlagsimavoK: „ilagit tå-
ssuna KanoK iliorpat?" (tåssa suliag-
ssarpagssuartigut utarKinartutigut)..
taima aperissariaKarput. agdlåme i-
ssoringnissuteKartariaKarpoK ilagi-
ssutsip maungamut tamatumuna a-
ngussaKarKarpatdlårneranut, — er-
Kaimåinarugko ilagit ivdlitaoK ilagi-
gåtit". ukiortårsiordluarise!
ser.
MAMARTAK'AOK'
3ma portugkat ilulne mérKanut
frimærkinik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ KØBENHAVN K
13