Atuagagdliutit - 02.01.1964, Page 20

25 års arbejde for de
tuberkuloseramte
Tekst og foto
Hans Janussen
Island er foregangsland med hensyn fil revalideringsarbejdet — Tuber-
kuloseramfe startede en landsforening i 1938 — Seks år efter begyndte
de at opføre revalideringshjemmet Reykjalundur, der besøges af
delegationer fra mange lande hvert år — Omsætningen på hjemmets
værksteder er kommet op på ca. 18 mili. islandske kr.
Island har været og er stadig et foregangsland med hensyn til revaliderings-
arbejdet. For 25 år siden startede de islandske tuberkuloseramte deres egen
landsforening, og i de første år samlede foreningens medlemmer penge ind
til fordel for et revalideringshjem for udskrevne tuberkulosepatienter. Seks
år efter foreningens start påbegyndtes opførelsen af en række små huse med
plads til 20 patienter. Revalideringshjemmet, der blev kaldt Reykjalundur,
blev åbnet den 1. februar 1945.
BEGYNDTE MED SMÅ HUSE
Tuberkulosen hærgede i Island i
mange år, men da kampen mod syg-
dommen begyndte, sluttede hele be-
folkningen op om den, siger een af
de øverste ledere på Reykjalundur,
da vi besøgte hjemmet under de grøn-
landske fåreholderes besøg i Island
i efteråret og fortsætter: — SIBS —
det er forkortelsen for det islandske
navn for Landsforeningen af de tuber-
kuløse i Island — henvendte sig aldrig
forgæves til befolkningen, når den bad
om økonomisk støtte. Takket være den
støtte, foreningen fik fra befolknin-
gen, kunne den ikke alene starte re-
valideringshjemmet, men har også ud-
videt det flere gange. Den første skete
allerede i 1945, således at vi kunne
have 40 patienter. Senere har vi byg-
get en stor hovedbygning med plads
til 50 patienter, en moderne funktio-
nærfløj, moderne værksteder m. m.
— I de første otte år var det ude-
lukkende de tuberkuloseramte der var
her. Derefter, og mest i årene fra
1955 til i dag, har vi taget andre pa-
tienter. I dag er det kun 1/3 af pa-
tienterne, der har haft tuberkulose.
De andre er alle mulige invalide, f.
esk. folk, der har hjertesygdomme,
astmasygdomme, lammelse m. m. Vi
begyndte at få andre end de tuberku-
loseramte, da tuberkulosen gik stærkt
tilbage. Jeg er ganske vist ikke læge,
men jeg ved, at der blev fundet om-
kring 70 nye tilfælde af tuberkulose
i 1962. Tuberkulosedødeligheden er
dog gået stærkt ned. Nu regner man
med, at een person af 100,000 dør af
tuberkulose om året.
Reykjalundur ligger ef godt stykke fra Reykjavik. Alle Reykjalundur Reykjavikip avatingåtsiampox. igdluf ta-
bygninger opvarmes tra stedets egen varme kilde. Pa- marmik puilassumit ktssartumit igdlut ilåta atånlfumit
tienferne bor i moderne indrettede tomands-værelser. kiagsarnexarput. tassane inexartut inine nufåliane mar-
dlukutardlutik najugaxartarput.
Autoudlejning uden fører
Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser for
korfere eller længere tid til fure i ind- og udland.
Yognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telf. (01) 81 01 17.
Folk har
Pip,
sier
Frederik
„De har glemt at leve. De
tænker kun på TV, bil, køle-
skab og penge. Solen skinner —
de ser den ikke. Luften er la-
det med ozon — de ænser det
ikke... og deres ben bruger de
aldrig. Kære ven, begynd da-
gen med en dosis Kruschen
Salt — bare så meget, som der
kan ligge på en 2-øre... træk så
vejret dybt — frisk luft smager
godt — og skridt ud! Godt hu-
mør kommer af indre velvære
—og velvære kommer af Kru-
schen Salt! Værs’go spis!"
inuit silaKardluéngitdlaf,
Frederik OKarpox
„inunertik puiorsimavåt. er-
Karsautituarait bilit, TV, nig-
dlatårtitsivit aningaussatdlo. se-'
KineK KingorpoK — takungilåt-
dle. silåinaK iltimik ulivkårpoK
— n.alugingilåt.... niutigdlo
atungiséinarpait. asassara iki-
ngut, uvdloK autdlarneruk Kru-
schen Saltimininguanik — ima
angnikitsigissunik 2 ørep Kåva-
msinauvdlutik ... anertereru-
lorit — silåinarik inumaringna-
KaoK — pisungniaritdlo. nuanår-
neK ilukut inumaringnermit pi-
ssarpoK — inumaringnerdlo pi-
ssarpoK Kruschen Saltinit! Kå,
neriniåkit!“
igdlorssuartaisa angnerssåta ilå.
En del af hovedbygningen.
OPHOLDSUDGIFTERNE BETALES
MED GODT TO TIMERS ARBEJDE
— Betaler patienterne for deres op-
hold her på Reykjalundur?
— Ja, alle, der bor her, må ar-
bejde mindst tre timer om dagen.
De tjener samme løn som arbej-
derne, der er beskæftiget i let in-
dustri i Reykjavik, og de betaler
for deres ophold med en del af løn-
nen. De skal arbejde i 2V4 time for
at betale opholdet. Desuden får vi
stipendier fra staten og sundheds-
væsenet til opholdet for patien-
terne, men ikke til driften af virk-
somheden.
— De får mange besøg fra udlan-
det, har jeg hørt?
— Ja, vi får hvert eneste år mange
besøg fra udlandet. De besøgende øn-
sker at se, hvordan Reykjalundur er
opbygget, og hvordan vi har opbygget
SIBS.
— De har flere forskellige værk-
steder?
Fra begyndelsen har vi haft nogle
værksteder, hvor patienterne har haft
deres beskæftigelse. I de første år
havde vi et snedkerværksted, en sy-
stue og et jernværksted. I 1953 star-
tede vi en plasticindustri, og nu er
70 pct. af patienterne beskæftiget i
denne industri. Vi er den største fa-
brik i Island, der fremstiller plastic-
varer. Vi har endnu en lille systue,
og vi har stadig snedker- og jernværk-
sted. Vi udvider stadig vore værk-
steder.
— Har de eneret på plasticfremstil-
ling i her i landet?
— Nej, det har vi ikkke. Der findes
flere plasticfabrikker, som vi kon-
kurrerer med.
VÆRKSTEDERNE GIVER OVERSKUD
—Hvor stor en omsætning har De?
— I 1962 solgte vi varer for ca. 15
mili. islandske kr. I år regner vi med,
at vi sælger varer for ca. 18 miil. kr.
— Er det halvfabrikata eller fær-
dige varer, der fremstilles?
— Vi fremstiller færdige varer i alle
vore værksteder. Der fremstilles bl.
a. mange dele plasticvarer ved hjælp
af vore egne maskiner, de sættes
sammen og pakkes, inden de sendes
ud til butikkerne.
— Giver værkstedernes overskud?
— Ja, alle vore værksteder har
fra begyndelsen givet overskud.
Kun i et år havde vi et mindre
underskud. Det var i 1953. Derimod
har vi altid haft underskud på
hjemmet. Det er opholdsomkost-
ningerne, der ikke kan dækkes af
indtægterne. Underskudet i 1952
var på ca. 400.000 islandske kr.
Det år var opholdsomkostningeme
pr. dag på 130 islandske kr. pr.
værelse, der blev betalt af patien-
terne, sundhedsvæsenet og staten.
Underskuddet blev dækket af over-
skudet fra værkstederne.
— Er der nogle, der arbejder udover
de 2V4 time om dagen?
— Ja, arbejdstiden varierer fra tre
til seks timer om dagen. I visse til-
fælde kan patienterne arbejde i otte
timer om dagen; men det er meget
sjældent. De fleste foretrækker at
arbejde fra fire til seks timer dag-
ligt. De får udbetalt løn for de timer,
der er udover 2V4 time, som går til
delvis dækning af ophoudsudgifterne.
Desuden sætter de 20 pct. af deres løn
af på en konto, som de får udbetalt,
når de rejser hjem fra Reykjalundur.
UDVIDER STADIG
— Kan patienterne være her længe?
— De kan være her på ubestemt
tid. Opholdets længde afhænger af,
hvad lægerne siger. Gennemsnittet
for opholdet her var kun et halvt år
i 1962. Men man må regne med, at
ca. en trediedel af patienterne er her
i to år eller mere.
— Er de under lægekontrol hele
tiden?
— Ja, det er de. Vi har to faste læ-
ger, og desuden kommer der tre an-
dre læger herud to gange om ugen
fra byen.
— Har De planer om at udvide?
— For tiden er der plads nok.
Men vi mener, at Reykjalundur må
have plads til 120—130 patinter.
Derfor bygger vi små huse til 24
patienter. Desuden foretager vi en
ombygning af hovedbygningen, så
vi kan få seks pladser mere. Ud-
videlsen sker i år og næste år.
— I år-blev der indviet en ny af-
deling for fysioterapi. Ved indvielsen
af denne afdeling fik vi en læge, der
har specialiseret sig i fysioterapi i
USA, og vi har to fysioterapeuter.
— Kan nogle af patienterne have
deres familier med?
— Nej, det kan de ikke, og det har
de aldrig kunnet. Det vil være alt
for svært, hvis vi også skal have nogle
børn her. Men ægtepar kan være her,
hvis de begge to har været syge. Så
kan de bo i de små huse, jeg har talt
om.
sutdlivif sujugdlit baråkiuput, iåuko funuinTtut iåssauvdlutik suidlivif nufaliat.
De første værksteder var barakker. Bagved dem står de moderne værksteder.
20