Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 10
Anthony Burgess: Du skal æde din næste. 244 sider. Schønbergs Forlag. Hvad skal vi gøre, når jordens be- folkning år 2000 eller senere er vok- set så stor, at vi ikke kan føde dem alle? Det er spørgsmålet, som forfat- terne til de fleste fremtidsromaner har kredset om. Aldous Huxley me- ner at kunne klare det med piller, men den unge englænder Anthony Burgess maler et langt mere frygt- indgydende billede af verdenssitua- tionen af i morgen. Det er ikke nok med piller, siger han. Man må have et særligt ministerium til at påse, at hvert ægtepar ikke får mere en et barn. Samme ministerium propagan- derer for at gå over til homoseksua- lisme — at elske sit eget køn. Hand- lingen i Burgess bog går så vidt som titlen viser: Du skal æde din næste. Grotesk er Anthony Burgess i sine skildringer af kannibalismen der op- står efter at madrationerne er skåret ned til et minimum, uden at madpro- blemet er blevet løst af den grund. Men usandsynlig bliver han ikke i en sådan grad , at man nægter at følge med længere. Så fascinerende er hans fortællestil, at man ikke slipper denne fremtidsroman, før sidste side er vendt. På linie med sine forgængere peger han på den række af farer, som fremtidens samfund indebærer. Alle tekniske problemer er løst til den tid. Men hvad med de menneskelige? De menneskelige væsener er ikke blevet lykkeligere, tværtimod. Ikke engang den alfaderlige hersker. Vi følger en skolelæreres forvandling fra et dydsi- ret væsen til mandfolket, der sætter tingene på plads. Men vor gode ven Tristram ender alligevel på „sin plads" blandt de menige. ARSA URET KVALITET PRÆCISION EXCLUSIV ELEGANCE Schweizeruret med det elegante særpræg. ARSA-uret fås i K.G.H.'s butikker. ARSA-nalunaerKufårirat K.G.H.p pisiniarfine pineKarsinéupuf! Jens Eisenhardt: De lyse, mørke år. 167 sider. Schønbergs Forlag. Vi mener selv at kunne forstå børns tankegang og deres reaktioner, i hvert fald vore egne. Men at skrive en bog om dette, leve sig helt ind i barnets tankeverden og fantasi, er meget svært. Den unge danske for- fatter Jens Eisenhardt gør dette, og endda på en meget overbevisende måde. Han har valgt at skildre anden verdenskrig, set med et barns øjne, og hvor er det blændende gjort. Et bams verden er fyldt med ak- kurat så mange nuancer og bestand- dele som den voksne verden. Kampen om herredømmet er lige så hård, snob- beriet lige så udbredt, og melankoli og romantik gemmer sig bag den ydre, hårde skal. Jens Eisenhardt får det hele med. Han forsøger ikke at dække over de mindre værdige si- tuationer i drengens verden, og hoved- personen Christian gennemgår nøj- agtig den udvikling fra syvårsalderen, som er de fleste drenge beskåret. Men Eisenhardt går også videre. Krigens gru fører drenge ind på et spor, der kan få alvorlige følger. I en besættelsestid er mange ting „til- ladte". Mord sker i menneskehedens og retfærdighedens navn, forfølgelse og tortur på samme måde. Skildringen af de „patriotiske" drenges overfald på en nazists gamle, tandløse hund, deres blodrus og efterføldende skam- fuldhed står skarpt og meget fint tegnet op. Der er ingen løftet pege- finger i denne bog, og sproget holder sig meget nøje til den jargon, der er små og store drenges specielle, og man nikker hele tiden genkendende. Det hele er med, og man må spændt afvente Jens Eisenhardts næste bog. Den charmerende — men også til tider snertende — stil, må kunne føl- ges op i nye bøger efter „De lyse, mørke år. Fosco Maraini: Hekura, 108 sider samt 108 sider billeder i farver og sort/hvid. Schønberg. Dette er en rejseskildring om en lille afsidesliggende ø, Hekura, Jomfru- pen, og ikke en beretning om et til- flugtssted for nudister, som man umiddelbart får indtrykket af. Øen Hekura ligger i det japanske hav, 75 km fra kysten. Den bebos af yndige havnymfer, der optræder i evakostu- mer, ikke til ære for turisterne, for der er ingen af dem på deres ø. Det er naturnødvendigt, at øens kvinde- lige beboere har så lidt tøj på som muligt. De er undervandsfiskere, der henter spiseligt tang og bløddyr på havets bund. Kvinderne gør dette kræ- vende arbejde, fordi de fra naturens hånd er bedre udrustet til jobbet end mændene. Deres fedtlag beskytter dem mod kulden på havets bund. Bogen handler om et isoleret sam- fund, som frister livet, som deres forfædre har gjort det i århundreder. Forfatteren har fastholdt et stykke uberørt Japan. Fosco Maraini er ita- liener, der har opholdt sig i Japan i mange år. Han er ikke alene en god skildrer, men også en fremragende fotograf. Hans undervandsoptagelser kan måle sig med de dygtigste pro- fessionelle fotografers. f. Joy Adamson: Tre løveunger, 177 sider. Schønberg. Bogen er fortsættelsen af forfat- terindens to tidligere bøger: „Født til Frihed" og „Elisa og hendes unger", der alle har opnået en formidabel sukces verden over. Den tredie og sidste bog om den tamme løvinde Elisas tre unger er holdt i den samme fremragende stil og det samme flotte udstyr. Der er mange dejlige opta- gelser i farver såvel som i sort/hvid af Afrikas vidunderlige dyreverden. Bogen om tre løveunger begynder med, at Elisa og hendes unger er dømt til at flyttes fra det reservat, de bor i. Forfatterindens mand, George Adamson, prøver nu på at finde et nyt hjem til løverne. Inden man får lejlighed til at flytte løvefamilien dør Elisa, og kort efter kommer un- Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI Smykker forarbejdes efter opgave. Vore varer findes i Grønlands førende varehuse. Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne pingårnerussune nioricutigssauti- vuf navssågsséupuf. pinersaufif sananexarsinauput kigsaufigissaf maligdlugif. A’DUÅliiSTE© KGL.HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED (TXSKØBENHAVNfivrSi ^BREDGADE 17JT “ GRUNDLAGT 1834 gerne i nød. I deres sult begynder de at overfalde de indfødtes husdyr. De bliver beskudt med bue og pil og den ene af løveungerne, Jespah, bliver såret. De lykkes tilsidst George Adamson at fange alle tre unger samtidig, og nu begynder en farefuld og lang rejse til en dyrepark i Tangannyika, hvor Adamson har fået lov til at sætte ungerne i frihed. Beretningen om denne rejse, hvor- efter løveungerne til sidst finder deres paradis, er meget spændende og rig på dramatiske oplevelser. Ligesom sine forgængere er „Tre løveunger" en fornem bog, en oplagt gavebog. f. Aksel Larsen: Åben båd, 155 sider. Schønberg. Det var i krigens dage, da unge nordmænd søgte over Atlanten til England for at slutte sig til de allie- rede styrker. En af disse uforfærdede mænd var sømand Aksel Larsen fra Tromsø og bilmekaniker Hans Larsen fra Lofoten. De købte en 40 år gammel båd, en stor fiskerjolle, til 23 kroner. Med denne skrøbelige båd, som de reparerede på åbent hav, trodsede de Atlanten. Efter en farefuld færd lyk- kedes det dem at komme over til Shetlandsøerne. De var forkomne, men ders mod var ikke knækket. Nu var deres drøm gået i opfyldelse: At kunne tage del i kampen for Norges befrielse. Aksel Larsens bog er spændende som nogen roman. Det er en be- retning i jævne ord om to unge men- nesker, som aldrig tog sig selv høj- tideligt, men som var besjælet af det store ønske om at kunne gøre noget for deres land og deres lands- mænd i ulykkens stund. Den gamle båd, hvormed de to unge mennesker foretog turen over Atlan- ten, er nu på Norsk Sjøfartsmuseum. På båden er der anbragt en kobber- plade, som siges at være formet af Nordahl Grieg. Netop denne båd har digteren formentlig haft i tankerne, da han skrev disse strofer: Det var ikke svært at vælge. Tusind sejled over havet, trodsed bombefly og dødsdom, storm og strøm, de ikke kendte, på en lille fiskeskude; åben båd gik også an. f. Vercors: Sylva, 218 sider. Schønberg. Man kommer til at ryste lidt på hånden, når man stifter bekendt- skab med Vercor’s underdejlige Sylva. For hvad er det dog for tankebaner, forfatteren vil have sin læser ind på? Sylva er — nå ja, altså en hun- ræv! Den engelske godsejer mr. Richwick ser en flygtende hunræv for- vandle sig til en nøgen kvinde, da jagthundene er ved at få fat i hende. Hundene flygter med halen mellem benene, og godsejeren, som fransk- manden Vercors naturligvis har be- hæftet med den engelske adelsmands almindelige hæmninger, må tage sig af ræven — undskyld kvinden. Ved første øjekast ligner det hele en fabel fra oldtiden, men jo læn- gere, læseren når frem i bogen, jo mere stiger spændingen. Nogle mænds drømme om dyriske instinkter hos det såkaldte svage køn kommer her på en alvorlig prøve. For hvad så med samme hankønsvæseners ønske om ånd og konversationsevne hos samme feminine væsen? Her må hovedper- sonen — og den mandlige læser — vælge mellem natur og ånd. Hvad mr. Richwick vælger, skal ikke røbes her, men forinden må vi igennem åndeløs spænding og rørende historier om godsejerens forsøg på at presse en almindelig udvikling på flere tusinde år igennem på få måneder hos sin lille hunræv. Vercors kan være bi- dende ironisk og sårende — for de fintfølende mandfolks vedkommende — men altid yderst elegant. En rigtig gave — altså til ægtemanden! ano. enskendte danske specialos* Farlann HONG i butikken mugssuåt silarssuarme tusåmassak iarfingme okåinarit HØNG piniardlugo Professor Oscar Lewis: Sanchez og hans børn, 398 sider. Schønberg. Den amerikanske professor Oscar Lewis, der driver sociologiske under- søgelser, har nedfældet en rystende skildring af livet i et af Mexico Citys slumkvarterer. Det er en autentisk bertning om en fattig familie, hvis medlemmer har fortalt deres livshi- storie åbenhjertigt til professor Le- wis, som har optaget den på bånd. Fattigdom og fattigdom er to ting. Hos små samfund er fattige menne- sker bedre stillet end hos beboerne i en storbys slumkvarterer. I en storby er mentaliteten nelt anderledes end hos små samfund. Personerne i bogen, Jesus Sanchez og hans børn, der bor i et enkelt værelse, 15 ialt, knapt så fattige, som folk er det på små steder i Grønland den dag i dag. Familien Sanchez har råd til en radio og er i stand til at stille sulten hver dag, men deres verden er fuld af vold, lidelser og brutalitet. Deres dag er fyldt med endeløse skænderier, blo- dige slagsmål og sygdom. Her her- sker „hvad-rager-det-mig“-mentalite- ten. Den fattige har ingen krav på retfærdighed. De rige køber retfær- dighed for penge. Her trives den fat- tiges grusomhed mod den fattige, men man finder også menneskelig varme, dybe følelser og håb om en bedre til- værelse. Bogen om Sanchez og hans børn giver een et begreb om, hvor trøstes- løs tilværelsen kan forme sig i en storbys slumkvarterer. Man gyser ved tanken om den ondskab og rådden- skab, som den fattige i en storby kommer ud for dagligt. f. Rosalind Erskine. Nattens dronninger, 223 sider. Schønberg. Bogens forfatterinde var 17-18 år, da hun skrev „Nattens Dronninger", men hun tog nu ganske håndfast på tingene, for ikke at sige hårdkogt. Omslaget med den til bæltestedet nøgne skolepige antyder ganske vist indholdets karakter, men under læs- ningen gives der anvisning på kvinde- lig prostitution, der er en raffineret fransk bordelværtinde langt overle- gen. Nam, nam, som bogens piger siger. Men baggrunden for kostskolepi- gernes sex-orgier med strip-tease (kvindelig afklædning til musikled- sagelse), er alvorlig nok. De vakse ungmøer går på en af disse engelske kostskoler, der udklækker Great Bri- tain’s åndelige adel. Man overholder ordensreglementet meget nøje og sæt- ter halvvoksne piger til at passe på deres kammerater. Men sexual-lære? Det er virkelig ikke noget, man snak- ker om på en kostskole for unge pi- ger! Hvad er så mere naturligt, end at disse pubertetspiger løser deres pro- blemer selv, og at de sætter deres pris over for den nærliggende drenge- kostskoles elever med filipenser og søde drømme? Det skal naturligvis gå galt en dag, men indtil da har man det hyggeligt, Og vi får et lille indblik i unge pigers følelsesliv. Bogen er vel- skrevet, hårdkogt men har sit tyde- lige sigte — angrebet på den officielle, snerpede, engelske moral. ano. Hans Baumann: Guld og guder fra Peru, 180 sider. P. Haase & Søn. Den tyske sukcesforfatter Hans Baumann har endnu en gang be- gået en bog om et arkæologisk emne. Denne gang er det Peru og de kul- turer, der har hersket i de sidste 6000 år, han fortæller om. Hans Bau- mann skildrer i fængslende billeder den verden, Sydamerikas oprindelige beboere levede i, en verden uden hjul, uden glas, uden heste og køer, men jaguarens og lamaens verden, og en verden med nøje trindelt samfunds- bygning. På grundlag af historiske kilder fortæller forfatttren om Felipe Hua- man de Ayala, hvis fader var spanier, men hvis moder var barnebarn af den tiende Inka. Fortællingen om livet i Inkariget, som det formede sig, da de spanske erobrere kom til landet, understreges af de gamle tegninger, som skulle'stamme fra Felipe Ayalas hånd. Skildringen af den forsvundne by, Machu Picchu, er yderst dramatisk. Det var her i de næsten utilgænge- lige bjerge inkafolket søgte tilflugt efter nederlaget. Trods ihærdig efter- søgning blev inkafolkets sidste til- flugtssted ikke fundet før 1911, da professor Bingham opdagede ruin- byen Machu Picchu. Hans Baumann har gjort historien tilgængelig for den jævne læser. Bo- gen er oversat af Clara Hammerich og er forsynet med mange farvebil- leder og tegninger. f. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.