Atuagagdliutit - 02.01.1964, Síða 22

Brug for folk med meninger,
men de må tale under ansvar
Hvis de gør sig det klart og handler derefter, tror jeg, alle kan
byde dem velkommen, udtaler landshøvding N. O. Christensen i sin
nytårstale
Aret 1963 har været usædvanligt
rigt på begivenheder.
Der har været mange, alt for mange,
ulykker rundt omkring i Grønland
med tab af mange menneskeliv, og vi
blev på ny i år ramt af en stor kata-
strofe, da forsvarets Catalina med 12
mennesker om bord ramte et fjeld i
Sydgrønland den 19. august. Vi vil her
ved årsskiftet mindes de mange men-
nesker, som gik bort ved de forskellige
ulykker. Vi tænker på de mange efter-
ladte, som har lidt smertelige og uop-
rettelige tab ved deres kæres bortgang.
Jeg vil gerne i forbindelse med den
store flyvekatastrofe sige, at alle her
i Grønland ved, at vi er forsvarets
personel stor tak skyldig for den ind-
sats, som udføres i samfundets tjene-
ste, både i luftfartøjerne, i skibene og
på flådestationen Grønnedal. Under
vanskelige og ofte farlige forhold ud-
fører forsvaret sine forskellige op-
gaver. Jeg føler særlig trang til at
sige tak for den hjælp, som ydes sund-
hedsvæsenet ved patienttransporterne.
Nævnes bør også fiskeriinspektionen,
som er af så stor betydning for det
grønlandske erhvervsliv, og hvor vi
har kunnet glæde os over åt se det
nye inspektionsskib „Ingolf", som kan
forbedre inspektionen og være en stor
betryggelse i redningstjenesten.
I løbet af året har der fundet en
vigtig nydannelse sted inden for den
grønlandske kirke med oprettelsen af
en menighedsrepræsentation. Bag-
grunden herfor er et ønske om at drage
menigheden mere ind i det kirkelige
arbejde og gøre den medansvarlig for
dette. Selv om menighedsrepræsen-
tanterne i Grønland adskiller sig væ-
sentligt fra menighedsrådene i Dan-
mark ved ikke at have større økono-
miske beføjelser eller indflydelse på
besættelsen af præsteembederne, så
forventes den nye institution at få
.stor betydning, f. eks. for menigheds-
plejen, for de kirkelige byggesager og
for menighedslivet i det hele.
SØMANDSHJEM OC
UNGDOMSKLUBBER
Det har for kirken som for mange
andre været en skuffelse, at man
endnu ikke har fundet det muligt at
opføre det meget påkrævede sø-
mandshjem i Holsteinsborg, selv om
landsrådet på sin ekstraordinære sam-
ling i foråret specielt tog denne sag
på dagsordenen og enstemmigt hen-
stillede at fremskynde dette byggeri.
Indenlandsk Sømandsmission har for
snart mange år siden indsamlet et be-
tydeligt beløb i kirkelige kredse i
Danmark for at få rejst sømands-
hjemmet i Holsteinsborg til bedste
for både fremmede og grønlandske
fiskere. Man må håbe, at denne vigtige
opgave snarest finder sin løsning, så
der kan tages fat på tilsvarende opga-
ver også i andre grønlandske byer.
Jeg finder anledning til at frem-
drage et specielt område: Ungdoms-
klubberne. Ungdomsarbejdet har fort-
sat sin fremgang i 1963, og der er nu 11
klubber — deraf 5 åbnet i 1963. 2
klubber ventes igangsat i 1964, og der
skal være kursus såvel for begyn-
dere som for mere øvede ungdoms-
klubledere i det kommende år.
Unge mellem 14 og 19 år kan blive
medlem af en ungdomsklub hvor de
unge beskæftiges 3, 4 eller 5 ugentlige
aftener i ca. 7 måneder af året. Vi
regner med, at omkring 15 pct. af alle
unge i Grønland i disse aldersklasser,
eller i alt ca. 600, i det forløbne år
har været medlemmer af ungdoms-
klubber. Der er stor interesse for klub-
berne blandt de unge, og tallet kunne
blive meget større, hvis vi havde bedre
lokaleforhold. Til sammenligning kan
nævnes, at i Københavns-området er
35 til 40 pct. af alle unge i alderen
14—19 år nu medlemmer af en ung-
domsklub.
Der mangler helt ungdomsklubber
i Sukkertoppen, Nanortalik, Umanak
og Angmagssalik, og forholdene er me-
get slette i Godthåb og Frederiks-
håb, i Godthåb så slette, at vi godt,
når byens størrelse er taget i be-
tragtning, kan sige, at vi faktisk ikke
har nogen klub der.
Som forholdene i de store byer har
udviklet sig — og vi har jo alle hørt
om havnepigeproblemet og den sti-
gende ungdomskriminalitet — er jeg
personlig af den opfattelse, at opfø-
relsen af ungdomsklublokaler — lad
os bare kalde det ungdomsgårde —
nu må have den højeste prioritet. Det
viser sig, at de unge føler sig stærkt
tiltrukket af ungdomsklubformen, li-
gesom de noget ældre har vist stort
initiativ som ledere. Det er dejligt at
se, at den grønlandske ungdom selv
arbejder med dette område, som er
af så stor social betydning. Der er
kredse i Danmark, som er klar over
vigtigheden af denne opgave, og som
arbejder på ad privat vej at rejse
lienge. Vi må her i Grønland stærkt
påskønne, at private viser denne in-
teresse, men også det offentlige må
være med i det betydningsfulde ar-
bejde.
DEN SOCIALE FORSORG
Man har hidtil set det som en ord-
ning af værdi, at den sociale forsorg
var et rent internt grønlandsk anlig-
gende, hvor landsrådets beslutninger
var afgørende, og hvor landskassens
midler stort set dækkende udgifterne.
Det er imidlertid blevet åbenbart, at
en fortsat udbygning af den sociale
forsorg, derunder opførelsen af flere
nødvendige institutioner f. eks. inden
for børne- og invalideforsorgen, vil
stille økonomiske krav, som gør det
nødvendigt, at andre midler i videre
omfang indføres i forsorgen. Der kan
blive tale om statsmidler, men også
den private foretagsomhed kaldes der
på, og det glæder alle i dette land at
se, så positivt der svares. Institutio-
ner, foreninger og fonds i Danmark
står parat med åbenbar vilje og evne
til at gøre en indsats i det grønlandske
samfund. Behovet mangler ikke. Be-
klageligt er det, at det er så kom-
pliceret og så kostbart at gennemføre
et byggeri i Grønland samtidig med,
at de i Danmark sædvanlige lånemu-
ligheder ikke står til disposition.
Det har formentlig for mange været
en skuffelse at erfare, at den i 1962
i radio og presse bebudede revision
af de sociale landsrådsvedtægter ikke
har kunnet føres ud i livet indtil vi-
dere. Her, som på så mange andre
punkter, har vi måttet erkende, at de
krav, som administrative nyordninger
stiller om øget kvalificeret personale
og hermed om kontorudvidelser og
boliger, sætter en meget afgørende
bremse på udviklingen.
Landsrådet har imidlertid ladet fore-
tage en gennemgang af de gældende
forsorgsvedtægter, og som et resultat
heraf er der på landsrådssamlingen
i år vedtaget en række ændringer, der
dels betyder forskellige tekniske for-
bedringer i vedtægterne, dels med
virkning fra i dag en mindre forhøjelse
af de sociale ydelser. Aldersrenten er
fra i dag forhøjet med ca. 15 pct., og
den samme procentvise forhøjelse ven-
tes at slå igennem i alle de sociale
ydelser. Da ydelserne i fjor blev ajour-
ført i henhold til prisstigningerne, er
der nu tale om en reel forbedring,
som i øvrigt svarer til den forhøjelse
af arbejdslønningerne på ca. 15 pct,
som jeg senere skal nævne. Det er af
landsrådet udtalt, at det ønskelige ni-
veau ikke herved er nået, men lands-
rådet har som nævnt taget sit ud-
ganspunkt i en vurdering af lands-
kassemidlernes formåen under den
gældende lovgivning.
HENSTANDSORDNINGEN
De klimatiske forhold har i 1963 væ-
ret meget ugunstige for erhvervene.
Såvel fiskeriet som rejefangsten har
skuffet meget, og også fåreholderne
har på grund af et meget sent sne-
fald i læmmetiden lidt tab.
Da mange driftige og dygtige fiskere
og fåreholdere derfor har vanskeligt
ved at udrede deres normale økono-
miske forpligtelser til boligstøtte- og
erhvervsstøtte, stillede landsrådet i
sommer forslag til Ministeren for
Grønland om en henstandsordning.
Hovedpunkterne i forslaget er, at sær-
ligt ramte erhververe kan få henstand
med betalingen af de ydelser, som for-
falder i 1963, uden at de sædvanlige
følger af restancer indtræder, altså
for eksempel uden strafrenter. Der er
derimod ikke stillet forslag om, at de
skyldige beløb skal eftergives; de skal
betales senere.
Minister Garn har netop nu med-
delt mig, at han har besluttet at søge
hjemmel til at gennemføre landsrådets
forslag på tillægsbevillingsloven. Den
vedtages desværre først hen på for-
året, så det kan ikke i dag siges, om
folketinget vil vedtage forslaget. Da
det nu er meddelt, at forslaget fore-
lægges folketinget, må følgen være,
at såvel boligstøtteudvalget som er-
hvervsstøtteudvalget indtil videre går
blidt og elskværdigt frem over for
låntagere, som på grund af de sær-
lige forhold i 1963 er kommet i re-
stance med dette års ydelser. Alle,
der overhovedet kan, bør dog betale
sine ydelser. Husk, at forslaget kun
går ud på henstand, ikke på efter-
givelse. Der skal under alle omstæn-
digheder betales senere, enten ved en
forlængelse af lånets løbetid eller ved
en forhøjelse af de løbende periodiske
ydelser. Og det kan jo også tænkes,
at forslaget ikke vedtages.
G-60's SKITSEFORSLAG
Året 1963 har stået i G-60’s tegn.
Efter årelange forhandlinger hvorun-
der de grønlandske medlemmer til-
bragte en hel vinter i Danmark, frem-
lagde Grønlandsudvalget af 1960 et
skitseforslag til hovedlinier for ind-
komstdannelsen og erhvervspolitik-
ken, populært kaldet lønskitsen.
Dette forslag blev af formanden,
Ebbe Groes, i marts 1963 forelagt en
stor kreds af mennesker i Godthåb.
Heriblandt var repræsentanter for
landsrådet og for organisationerne i
Grønland. Skitseforslaget blev nøje
gennemgået, og der blev derefter af-
holdt møder med Sammenslutningen
af fiskere og fangere, „KNAPP", med
Grønlandsk Arbej dersammenslutning,
„GAS", med sammenslutningen af
Handels- og Håndværksvirksomheder
i Grønland, med Bestillingsmandsfor-
eningen, „KAP, med repræsentanter
for de ikke-udsendte tjenestemænd og
endelig med landsrådets forretnings-
udvalg. Sagen blev også drøftet med
repræsentanter for Grønlands lærer-
forening. Samtlige forhandlingsberet-
tigede organisationer og landsrådets
forretningsudvalg gav efter nøje over-
vejelser deres tilslutning til forslaget.
Forslaget blev derefter i april 1963
vedtaget af det samlede grønlandsud-
valg.
På en ekstraordinær samling i lands-
rådet i maj 1963 blev det samme for-
slag forelagt hele rådet og efter en
omhyggelig behandling vedtaget.
Landsrådet vedtog endvidere, at dette
skitseforslags gennemførelse bør frem-
mes mest muligt. Landsrådet tilslut-
tede sig derfor, at de mest presse-
rende lovforslag kan forelægges folke-
tinget uden først at blive forelagt
landsrådet. Landsrådet tog herved i
betragtning, at skitseforslaget meget
nøje redegjorde for de retningslinier,
som man skulle følge, og at det kun
kunne være detaljer, som landsrådet
kunne foreslå ændret, når det dog
havde vedtaget skitseforslaget.
De retningslinier, som nu for en del
gøres til genstand for kritik i den
grønlandske offentlighed, er altså i
1963 vedtaget af alle de faglige orga-
nisationer og erhversorganisationer,
som berøres af forslaget, samt af den
grønlandske befolknings valgte repræ-
sentation, Grønlands landsråd.
Jeg tror, det i dag kan være på sin
plads at sige et par ord om de syns-
punkter, der ligger til grund for skit-
seforslaget, og hvad der var baggrun-
den for, at de grønlandske politikere
og organisationer kunne samles om
forslaget.
Vi ved jo alle, at lønspørgsmålet var
på dagsordenen i G-60 omtrent fra den
første dag, der blev afholdt møder, og
at det igennem de første år ikke var
muligt at nå frem til et forslag, som
alle de grønlandske repræsentanter
kunne blive enige om.
Først det forslag, som blev fremsat
i foråret 1963, kunne samtlige grøn-
landske repræsentanter tilslutte sig.
Årsagerne hertil var flere.
De grønlandske politikere fandt det
for det første rigtigt, at alle, der bor
i Grønland, bør være solidariske, så at
indkomsterne fastsættes efter de sam-
me retningslinier, hvad enten man er
fanger eller fisker, ansat efter GAS-
overenskomsterne eller ansat som tje-
nestemand. Dernæst fandt man, at der
som i andre samfund må være en
sammenhæng mellem befolkningens
egen økonomiske indsats og dens ind-
tægter. Det skal forstås således, at
indtægterne ikke kan fastsættes, uden
at man tager hensyn til produktions-
virksomhedens økonomiske resultater.
Derved får befolkningens egen ind-
sats betydning, og den bliver selv med-
ansvarlig for, om der bliver mulighed
for indkomstforbedringer.
Produktionsresultatet har altid været
afgørende for fiskernes og fangernes
indtægter og også for de lønninger,
der er blevet fastsat ved GAS-over-
enskomsterne. Kun tjenestemænd an-
sat efter den danske tjenestemandslov
har været aflønnet efter danske reg-
ler og har derfor ligget væsentligt hø-
jere i indtægter end den øvrige be-
folkning i Grønland. Det gælder ikke
alene de udsendte, men også de ikke-
udsendte tjenestemænd, selv om de
har haft 20 pct. fradrag. Da Grønlands-
udvalget af 1960 fandt princippet om
solidaritet mellem alle befolknings-
grupper i Grønland rigtigt, foreslog
man i konsekvens heraf tillige, at også
alle tjenestemænd fremover skal an-
sættes efter en speciel grønlandsk
tjenestemandslov. Denne lov skal om-
fatte både fastboende og udsendte
tjenestemænd.
LØNFORBEDRINGER
De nævnte synspunkter har medført,
at man helt har forladt tanken om,
at lønningerne og indtægterne i Dan-
mark skal være afgørende for løn-
ningerne og indtægterne i Grønland.
I erkendelse af, at det er nødvendigt
at beskæftige udsendt arbejdskraft,
hvis udviklingen ikke skal hæmmes
væsentligt, og fordi man ikke kan
få folk fra Danmark til at rejse til
Grønland uden at betale dem godt for
det, foreslår man at indføre et sær-
ligt grønlandstillæg for udsendte. Om
dettes størrelse vides endnu intet. Son-
dringen imellem, hvem der skal have
grønlandstillæg og hvem ikke, hører
til de svære spørgsmål, som man vist
ikke vil forlange, at jeg i dag skal
komme ind på.
Til trods for, at produktionsresulta-
terne fremover skal være afgørende
for, om der kan finde indkomststignin-
ger sted, enedes man dog i G-60 om,
at det er nødvendigt først at gennem-
føre en række indkomstforbedringer
for befolkningen. Disse indkomstfor-
bedringer vil dels finde sted i form af
lønstigninger og forhøjelser af ind-
handlingspriserne, dels i form af bør-
netilskud, der vil blive udbetalt fra
begyndelsen af det nye år. Yderligere
er der foreslået større tilskud til bo-
ligstøtteydelserne, men regler herom
er dog endnu ikke udarbejdet.
Som følge af skitseforslaget er der
allerede foretaget flere ting.
For det første har der i september
måned 1963 været ført forhanlinger
mellem Grønlandsk Arbejderssam-
menslutning og staten om nye løn-
overenskomster for arbejdere for han-
dels- og kontorfolk og for søfolk. Disse
forhandlinger er tilendebragt med nye
overenskomster, som træder i kraft
den 1. april. 1964.
Overenskomsterne er udarbejdet
helt i overensstemmelse med den ved-
tagne skitse og betyder væsentlige
lønforbedringer for de grupper, som de
omfatter. Der bliver tale om lønstig-
ninger på gennemsnitlig op mod 15
pct., og de samlede merudgifter for
staten skønnes at beløbe sig til ca. 5
millioner kroner om året. Indtægterne
for de arbejdere og funktionærer, der
er lønnet efter GAS-overenskom-
sterne, forøges altså med disse 5 mil-
lioner kroner.
Også med KNAPP er der ført for-
handlinger om forhøjelser af indhand-
lingspriserne for fangst- og fiskepro-
dukter, og disse forhøjelser, som gen-
nemsnitlig andrager omkring 12 pct,
vil ligeledes træde i kraft til april.
DEN NYE TJENESTEMANDSLOV
I Ministeriet for Grønland arbejder
man nu på udformningen af et forslag
til en ny tjenestemandslov for Grøn-
land. Den skal som nævnt omfatte alle
tjenestemænd i Grønland, og også
reglerne om de nuværende grønland-
ske tjenestemænd, bestillingsmæn-
dene, op tages i denne lov. Repræsen-
tanter for de ikke-udsendte tjeneste-
mænd og for de grønlandske tjeneste-
mænd er inviteret til København kort
efter nytår for at forhandle om en-
enkeltheder i denne lov. Loven påreg-
nes forelagt folketinget tidligt på for-
året, så den, hvis den vedtages der,
kan træde i kraft med virkning fra d.
1. april 1964.
Som det vil være bekendt fra dags-
pressen, har Ministeren for Grønland
for få uger siden for folketinget frem-
sat et lovforslag om indførelse af en
børnetilskudsordning. Herefter skal
der til alle i Grønland fastboende
danske statsborgere udbetales 200 kr.
årligt for hvert barn indtil barnets
fyldte 14. år Også dette lovforslag er
fremsat i henhold til skitseforslaget og
følger nøje dettes retningslinjer.
Lovforslaget har fået en god mod-
tagelse i folketinget, og det er tan-
ken, at loven hvis den vedtages, kom-
mer til at træde i kraft den 1. januar
1964.
Jeg må lige dog her lige bemærke,
at denne lov vil medføre et meget
stort administrationsarbejde. Man må
derfor ikke vente, at den første ud-
betaling kan finde sted straks i det
nye år.
Det forløbne år har med andre ord
været af den største betydning for
hele indtægtsfastsættelsen i Grønland.
De fleste vil i deres lønningspose el-
ler på anden direkte måde meget snart
se resultatet af det, som i 1963 er ved-
taget af Grønlandsudvalget, af lands-
rådet og af alle de grønlandske or-
ganisationer. De samlede indkomstfor-
bedringer skulle komme til at udgøre
12—13 millioner kr. årligt, svarende
til en gennemsnitlig indkomststigning
på ca. 20 pct. hvoraf en del altså ud-
betales som børnetilskud.
INVESTERINGSSKITSEN
Grønlandsudvalget af 1960 har ar-
bejdet videre i 1963, og på nogle mø-
der, som fandt sted i København nu i
november, blev der forelagt forslag,
som der for ikke så længe siden har
været gjort rede for både i pressen og
i aktuelt kvarter. Det drejer sig om
oprettelse af et Grønlandråd og sam-
tidig nedlæggelse af Folketingets
Grønlandsudvalg; om, at visse sags-
områder skal sortere under de respek-
tive fagministerier; og endelig den om-
fattende investeringsskitse, som, hvis
den føres ud i livet, betyder en meget
stor forøgelse af såvel investeringerne
som de offentlige driftsudgifter. For-
slaget vil medføre en kraftig stigning
i hele aktiviteten i Grønland, ikke
mindst inden for boligbyggeriet, så
at befolkningen får langt bedre mu-
ligheder end i dag for at bosætte sig
i industribyerne, hvor beskæftigelses-
og indtjeningsmulighederne er bedst.
Forslagene mødte almindelig tilslut-
ning i Grønlandsudvalget af 1960, og
der arbejdes nu videre med sagerne.
De første lovforslag forventes fore-
lagt i landsrådet i en ekstraordinær
samling i det kommende forår.
Man kan måske synes, at det er un-
derligt at gå så dybt ind på disse
tørre ting på en festdag som årets
første dag. Jeg har gjort det, fordi det
er så væsentligt for det grønlandske
samfund og for det dansk-grønlandske
sammenhold.
Det er vist ikke gået op for alle, at
man allerede i de kommende måne-
der vil se kontante resultater af den
linje, som i fællesskab er lagt af dan-
ske og grønlandske politikere. For-
skellen i levstandard er måske det,
som belaster sammenholdet imellem
Danmark og Grønland mest. Derfor
får leveniveauet nu et betydeligt ryk
opad. Og de nye udkast, som man sam-
ledes om i Grønlandsudvalget i dette
efterår, følger linien videre. Igennem
investeringer i boliger i industriby-
erne, i skoler og andre uddannelses-
anstalter og i effektive produktions-
anlæg får den grønlandske befolkning
muligheden for igennem egen indsats
og med fuldt meransvar for udviklin-
gen at forbedre sit leveniveau og sine
muligheder for yderligere forbedringer
i fremtiden. Derved kommer man nær-
mere til den ligestilling, som alle i
Grønland, danskere som grønlændere,
nærer de bedste ønsker om, må kunne
realiseres så hurtigt som muligt, og
som i det lange løb skal sikre sam-
hørigheden imellem vore to folk.
Man kan have andre meninger om,
hvorledes tingene skal gøres, end dem,
jeg her har redegjort for. De forskel-
lige meninger skal komme til orde. Det
er alle naturligvis enige om.
FØLELSER SPILLER OGSÅ IND
Mennesker af samme meninger kan
også slutte sig sammen i grupper eller
partier, på den måde få en bedre bag-
grund for deres opfattelse af, hvor-
ledes sagerne skal ordnes og derved
skaffe sig større indflydelse. Det er en
ret, som ingen vil drømme om at an-
fægte. Men man må gøre sig klart,
at der er et ansvar forbundet med at
få indflydelse.
Den begivenhed i året 1963, som
gjorde størst indtryk overalt i verden
og også her i Grønland, var mordet
på den amerikanske præsident John F.
Kennedy. Han blev skudt ned, da han
var på vej for at holde en tale ved et
møde. I manuskriptet til denne tale,
som ikke blev holdt, står der:
„Der vil altid være folk i dette land,
som træder i opposition uden at give
noget alternativ, som altid finder fejl
og aldrig noget rigtigt, udtrykker
skuffelse over alt til alle sider i håb
om at sikre sig indflydelse — uden dog
at tage hensyn til det ansvar, der er
forbundet med indflydelse."
Således står der i Kennedys manu-
skript.
Den vej, som vi nu slår ind på, har
ansvarlige grønlandske og danske po-
litikere fundet, er den bedste. De er
efter års overvejelser og forhandlinger
nået frem til forslag, som, når de føres
ud i livet, betyder store forbedringer
og nye muligheder for fremskridt.
De folk i og uden for Grønland,
såvel danskere såvel som grønlændere,
som nu på den ene eller den anden
måde søger at sikre sig indflydelse på
det grønlandsk samfunds fremtid, må
have for øje, at det er for bundet med
et stort ansvar. Hvis de gør sig det
klart og handler derefter, tror jeg, alle
kan byde dem velkommen. Der er
brug for folk med meninger og mod til
at sige dem — under ansvar.
De grønlandske forhold omfattes
med stor interesse i den danske of-
fentlighed. Det er derfor en pligt for
de mennesker, som fremsætter udta-
lelser offentligt, at gøre dette på så
objektiv en måde som muligt.
Samtidig må man dog — ikke mindst
i Danmark — gøre sig klart, at der
ofte ligger stærke følelser bag de ud-
talelser, som fremsættes fra grøn-
landsk side. Det er vigtigt, at vi for-
søger at sætte os ind i disse følelser
og forstår, at ikke alt kan gøres op
i økonomi, statistik, og' teknisk per-
fektionisme.
Og med disse ord vil jeg ønske alle
i hele Grønland et godt, lykkeligt og
fredfyldt nytår.
N. O. Christensen.
22