Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 19

nunanut avdlanut tuftgassiimemgit
såmit nålagauvfiat atautsimoriartulersoK
såmit inusugtut akuliutalerput svenskit, norskit finlandimiut-
dlo maskinat atordlugit niorKutigssiorneiåne, taimåitordle sule
tugtuteKarneK tapertaralugo.
Skandinaviap Kausuitsortaine nunat
ingmikortortåine Lapplands lån, Fin-
landimitume, Troms Fylke Finmarks
Fylkimilo, Norgemltume, åmalo Norr-
botens lån, Sverigimitume ukiune
■måkunane ineriartomeKaKaoK. tåuko
katitdlutik inoKarput 670.000-nik, su-
jornatigut norskit, svenskit finlandi-
miutdlo sinerissap erKåne najugaxar-
nerussardlutik, låpitdle (såmit) nunap
timåne suilaeKissume tugtutitik ila-
galugit angalaortuartardlutik. atorto-
rigsårutitdle nutåliaussut tamatuma-
ne ajornartorsiutinik iluaxutigssar-
siorfiusinaussunigdlo pilersitsisimav-
dlutik.
nålagkersuissunit aningaussat, ani-
ngaussauteKarfigssuarnitdlo, ilåtigut
augtitagssarsiorfigssfip Kirunamitup,
Sverigeme, sivneKartorutainit pissut
atordlugit avKusernit Kimugtuitsunut-
dlo avKusiat kigdleKarfit avKusårtor-
dlugit sanaortorneKalerput. kisalo nu-
nat tåuko pingasut ikioKatigigdlutik
ipåsiniardlugo nunap tamatuma ilåni-
tut Kordlortut, augtitagssarsiorfit or-
pigpagssuaKarfitdlo KanoK ilivdlune
iluaKutiginiarneKarsinaunersut.
bilinut avKUsineKångilaK
såmit tamåne najugaKartut nuna
angnertoK pigiuåinarniardlugo ilu-
ngersortuarsimåput tugtuterpagssuar-
mingnut neriniarfigssax angnertune-
rorxuvdlugo. såmitdle neriutigissait
nunat tåuko ilånguvfigait, téssa intl-
tigssarsiorneK ajornarungnaersarne-
xåsassoK sulivfigssuit avxutigalugit.
taimatutaoK inuisa ajornartorsiutait
ajugauvfiginiarneKarput. taimåitu-
migdlo Norge, Sverige Finlandilo su-
lexatigingniartariaKardlutik nunap ta-
matuma pisussutaisa iluaxutiginiarne-
risa tungaisigut kigdlilersuinikut.
augutitagssarsiorfingnut KåKanitu-
nut ilåtigut axerdlugssamik axitsu-
mik, kångusangmik avdlanigdlo ilua-
tingnautilingnik piaivfigssalingnut av-
KutigssarsiorKårtariaKarpoK. orpig-
pagssuaxarferujugssuit iluaKutiginiar-
neKarsinåungikatdlarput agssartuti-
nut avKutigssiorKårtinane, xissug-
siorfigssuitdlo sule ama amigautauv-
dlutik. erv.ngup nukinga tamåne xa-
norujugssuax iluaKutiginiarneKarsi-
nauvoK. OKautiginexarpoK tamåne
ingnåtdlagissiorfilioråine ukiumut 43
milliarder kilowatt pigssarsiarinexar-
sinaussut. tåssalo, maskinat dynamot-
dlo nunane tåukunane inutigssarsior-
nex xagfagsarniaråine atorniartaria-
xarput, sulexatigingnigssavdlo sujug-
dliutdlugit isumaginiartariaxarpai:
avKusiniornex sarfavdlo nukingata
iluaKutiginiarnigssånut atortugssat.
svenskit soKutigissait
avKusiniornerup tungåtigut sujumu-
karnexangåtsiaraluaKissoK ingnåtdla-
gissiorfiliornerup tungåtigut sule a-
mgussat pitsaugissagssåungitdlat. nå-
lagauvfit ingerdlatitsinermingne sule-
Katigingniarnex aj oxusertarmåssuk.
taimailivdlutik svenskit tatsip Torne
Traskip imaerneKarnigsså akornuser-
simavåt. ingnåtdlagissiorfingnile a-
tortdssune ingnåtdlagissap nukinga
nålagauvfingnut tåukununga pinga-
sussunut ingerdlatinexartardlune. av-
Kusernit Norgemit Finlandimut sa-
naortorneKarput, norskit svenskitdlo
avKusiniagssåt Kirunamit Froms Fyl-
kimut pilerssårusiorneKarsimavdlune,
avirusinigssardlo Sverigemit Finland-
imut aulajangerniarneKardlune. tamå-
kulo saniatigut Kimugtuitsut igdlerne
sananeKardlutik, kagdlerup nukinga-
nik ingerdlateKartugssat, Norgeme
Narvikimit Sverigeme Luleåmut ata-
ssut.
sanaortornerme tamatumane såmi-
taoK erKarsautigineKarput. såmit tat-
sit kuitdlo erKåmiue xåKanilo naju-
gaKartut nålagauvfingnut tåukununga
inugtångortineKarput. såmtt 30000
migss. amerdlåssuseKarput ilarpag-
ssue KåKane najugaKartut tugtutexar-
nex inutigssarsiutimigtut ingerdlati-
naratdlåsavåt. tugtut neKåt pingitsor-
neKarsinåungingajagtuvoK akexartar-
dlunilo 170 kr. migssiliordlugo. isuma-
irartoKarpoK tugtunut 120.000—130.000-
nut sule inigssaKartoK.
ersserKigsarneKarsimavordle tugtu-
teKartut amerdlavatdlårtariaKångit-
sut, pissutigalugo amerdlavatdlårner-
mikut iluanårutigssaralue mikivatdlå-
saxingmata taimalo pigssarsiorner-
dlungnerulerdlutik.
ukiumorsiaK 20.000 kr.
såmit KåKanitut inusugtortait ar-
dlaligtigut inutigssarsiutinut åssigi-
ngitsunut piortortalerput. saviminig-
ssarsiorfingne Norgemitune Kirke-
nesime Sverigemilo Kiruname såmer-
pagssuit sulissuput. tamåkulo ukiu-
mut 20.000 kr. migss. aningaussarsi-
ssarput saniatigutdlo tugtuteKarneK
ingerdlataralugo. tugtutitik neriniar-
figssånut avdlanut nugternialerånga-
En vældig udviklig sker i disse år
i Skandinavien nord for polarcirklen
i de fire områder: Lapplands lån i
Finland, Troms Fylke og Finmarks
Fylke i Norge og Norrbottens lån i
Sverige. De har tilsammen en be-
folkning på 670.000 mennesker. Før i
tiden var det sådan, at nordmænd,
svenskere og finner boede ude ved
kysterne, mens samerne vandrede
rundt med res rensdyrflokke i de væl-
dige ødemarker i indlandet. Den mo-
derne tekniske udvikling er nu ved at
vende op og ned på problemer og
muligheder.
Med penge fra regeringerne og fra
store fonds, skabt af overskuddet bl.
a. fra verdens største underjordiske
jernmine i Kiruna i Sverige, bygges
et vej- og jernbanenet op over græn-
serne. Desuden prøver man at finde
sammen om at udnytte de rige mulig-
heder i området: vandkraft, grube-
kraft og skovbrug.
MANGLER VEJE TIL TØMMER-
BILERNE
Samerne har altid kæmpet for at få
et udstrakt land, som kunne give plads
for deres kæmpemæssige hjorde af
rensdyr om vinteren og på den nord-
norske kyst utallige småøer om som-
meren. Nu falder samernes ønske sam-
men med de tre landes, nemlig at
hæve levestandarden gennem en indu-
strialisering. Problemet befolknings-
tilvækst må også løses. Derfor må
Norge, Finland og Sverige samar-
bejde til udnyttelse af elektricitets-
produktionens og malmbjergenes og
skovenes rigdomme rationelt.
For at komme frem til bjergom-
råder med jernmalm, svovlkis, kob-
ber, grafit og kalk må der skabes mu-
ligheder for transport. Ufattelige om-
råder med skove kan ikke udnyttes,
før et vejnet for tømmerbilerne er
opbygget. Der mangler også industrier
til at forarbejde træ. Vandkraftmu-
lighederne er enorme. Det anslås, at
mikik sulivfingmingnit akuerineKar-
tarput suliungnaeratdlamigssamut.
nunap timåmiunerussut inusugtaisa
kisimik tugtuteKarneK sule ingerdlå-
påt. iliniartitausimanerat amigangå-
rame avdlanut akuliunigssartik saper-
tarpåt. månale såmit KåKarmiut inå-
nerat avdléngorpoK. ukiume uningaor-
tarfeKalerput, taimalo mérartait atu-
arfingne iliniartitausinangordlutik.
Kiruname pissortaussut Kularingilåt
ukiut ardlalinguit Kångiugpata såmit
mérartait tamarmik svenskit atuarfi-
ne iliniartitaulisassut.
såmit atortorigsårutinut sangujar-
tuinarput. umiatsiårKatik ikutagkanik
motorilertalerdlugit, eKalutitik tuni-
niardluartagkatik nutåjunerine ting-
missartumik tuniniarfigssanut inger-
dlatitardlugit akigssarsissutigivdluar-
tardlugitdlo.
det kan betale sig at bygge kraft-
værker over elve, så man når op på
en ydelse på 43 milliarder kilowat-
timer årligt. Benzinmotoren og dyna-
moen er det tekniske grundlag for at
hæve levestandarden nord for polar-
cirklen, og derfor er samarbejdets
første mål: vejbygning og udbygning
af kraftværker.
SVERIGE PLEJER SINE NATIONALE
INTERESSER
Mens man allerede er langt med
vejbygningen, som man ønsker kva-
litetsmæssigt på højde med vejene
gennem alperne i Svejts, går det ikke
så godt med elektricitetsforsyningen.
Det er de nationale interesser, der
ikke altid kan forenes med det fælles
mål. Svenskerne har således forhin-
dret det sore projekt, der skulle tappe
Torne Trask søen i Norrbotten i Sve-
tugtut maligtaralugit
såmit ilaisa Kimugtuitsut busitdlu-
nit atortarpait tugtutitik maligtarinia-
rångamikik. ardlagdlitdlo nangmine-
rissamingnik bilertårsimavdlutik ta-
matumunga atugagssamingnik. såmit
nutånik atortoKaleriartortitdlugit nå-
lagkersuissut såmit kulturiat tåma-
riartortinavérsårniarpåt inusugtut
atuarfine såmit OKausinik, OKalug-
tuagssartåinik, sananermik tugtute-
Karnermigdlo iliniartitardlugit. nuna-
ne avangnardlerne nålagkersuissut
nalungitdluarpåt takornariartitsiner-
me tugtuteKarneK pingårutexardluar-
tOK. neriutigineKarpordlo tugtuteKar-
nerup takomariartitsineruvdlo såmit
kulturiat nungutsailiorumårå.
Kausuitsup nunataine tåukunane
katerisimanerulernigssaK sulissutigi-
neKarpoK, nauk oKautsit åssigingine-
rat ajornartorsiutaugaluartoK. nunat
tåuko pingasut ministerisa Kutdlersait
peKatigigfiup „Norden“ip Kausuitsu-
mut tungassunik rådianut ilåuput. ki-
siånile nålagkersueriautsit åssigingi-
nerat pissutigalugo sule aporfigssaKa-
ratdlarput suleKatigingniarnermingne,
såmitdle akunermingne ajungitsumik
tamarmik suleKatigigdlutik. norskit
autdlartitåt OKausexarpoK, avKusernit
pitsångoriartortitdlugit aj ornartorsiu-
ititdlo påsineKariartortitdlugit ing-
mingnut ataleriartornigssåt såmit nu-
natoKåne pileriartusassoK.
rige ud i Atlanterhavet. Men fra de
bestående kraftværker overføres
strømmen til samtlige tre lande, for
Norges og Sveriges vedkommende i
Narvik og for Finland i Kalix.
Veje er bygget fra Norge til Fin-
land tværs over polarlandet, en norsk-
svensk vej er projekteret fra Kiruna
til Froms Fylke, mens en vej fra Sve-
rige til Finland er under overvejelse.
Desuden bygges nye jernbaner, elek-
triske, fra Narvik i Norge til Luleå i
Sverige
Der regnes naturligvis også med
samerne i denne udvikling. Søsamerne
og elvsamerne og en del af fjeld-
samerne er allerede optaget i det
norske, svenske og finske samfund.
Men tilbage af den samiske befolkning
på ca. 30.000 vil der blive et betyde-
ligt antal fjedsamer, og de vil kunne
få en lige så høj levestandard ved at
fastholde deres gamle erhverv: rens-
dyrhold. Renen er en værdifuld kød-
reserve og betales med omkring 170
kr. Man regner med, at der er plads
til 120.000—130.000 rensdyr i ødemar-
kerne.
Det forudsætter dog, som så mange
andre steder, at der ikke er for mange
om at dele fortjenesten, ellers bliver
levefoden for lav.
20.000 KR. ÅRLIGT SOM
MINEARBEJDER
En del af de unge fjeldsamer er
gået ind i andet erhverv, helt eller
delvis. Både i jembrudet i Kirkenes i
Norge og i Kiruna i Sverige arbejder
mange samer. Ved siden af deres
minearbejde, der giver dem omkring
20.000 kr. om året, holder de dog
stadig mindre flokke rener og får fri
fra arbjde, når dyrene skal bringes til
nye foderområder.
Kun i de indre egne af samernes
område bliver de unge som renhol-
dere. Deres uddannelse er ikke så
god, at de tør hævde sig blandt andre
end deres egne. Der er dog sket en
udvikling også hos fjeldsamerne. De
begynder at finde et fast vinterop-
holdssted. Det har i første omgang
bevirket, at der kommer færre og
færre samerbørn i de specielle no-
madskoler. Socialdirektøren i Kiruna
er klar over, at der ikke går mange
år, før alle samerbørn går i svenske
skoler.
Samerne har indset de muligheder,
den moderne teknik indebærer. De har
anskaffet sig påhængsmotorer til de-
res både, og når de indhandler deres
laks, laksørred og forrel, er der gerne
en flyvemaskine parat til at flyve
fangsten videre til pladse, hvor der
gives gode priser for fisken.
FØLGER RENERNE MED TOGET
Adskillige samer benytter tog eller
bus, når man skal følge renhjorden.
Flere har købt sig en bil til dette for-
mål.
Smtidig med, t samerne overtager
den moderne teknik, søger myndig-
hederne at værne samisk kultur i
ungdomsskoler med undervisning i
samisk sprog, historie og sløjd samt
rendrift. De tre nordiske regeringer
er ikke blinde for, at rendriften be-
tyder en stor del for turismen. Ren-
drift og turisme håber man vil kunne
holde den samiske kultur inden for
fjeldsamemes kreds.
Manstiler mod enhed på nordka-
lotten, selom sprogenes forskellighed
er med til at skabe problemer. De
tre landes statsministre har deltaget
i foreningen Nordens specielle råd for
nordkalotten. Det kniber endnu lidt
med det administrative samarbejde,
mens mans arbejder udmærket, sam-
men mand og mand imellem i det
store område nord for polarcirklen.
En norsk fylkesmand har dog udtalt,
at bedre samfærdselsmuligheder og
større indsigt i nordkalottens proble-
mer vil skabe også praktisk enhed i
samernes gamle land.
BLA BAND
SUPPE
blå bånd
Blå Bånd supit ilaKutaringnut nerissagssarKigsuput mamartut
inussutigssartaKardluartutdlo. pitsaunerussarpoK amerdlasu-
ngordlugit atautsikut pisiarigåine. imågdlame igågssaileKiså-
hgilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarneKarsimångikå-
ngat imungarujugssuaK piussarput.
Kinersinauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssup nekånit supiliak nautitanik akulik - Juliennesuppe- Aspargessuppe -
értat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliak kisalo Blå Bånd Bouillon. -
BB. 40
På vej mod forening i samernes gamle rige
De unge samere opsuges i den svensk-norsk-finske industri, men holder
stadig rener ved siden af — Kniber endnu med det administrative sam-
arbejde.
19