Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 02.01.1964, Blaðsíða 12
kalåtdlit ernumitsuliait tapersersortarianarput nunamik tamåkissumik kalåtdlit kussanartuliåinik unangmisit- sinigssap sarKumersitsinigssavdlo sujunertarå kalåtdlit ernu- mitsuliortarnerata pingårutåta åtåncKarnigsså. komitip neriuti- gå akigssarsiagssanik amerdlasunik nagsiussaKartoKarumårtoK kalåtdlit kussanartuliåinik unang- misitsinigssarssuarmut sarKumersitsi- nigssamutdlo komite unangmissug- ssat akigssarsiagssåinik måna norxae- rugtulerpoK. komitip sujuligtaissua fru landshøvding Birte Christensen, nalunaerpoK månamut isertineKarér- simassut 4000 kr. tunissutitdlo avdlat. unangmisitsinigssau sarKumersitsinig- ssardlo 1964-ime aussåkut pissugssaK sujunertaaarpoK kalåtdlit kussanar- tuliåinik nagfagsainiarnermik erxu- mitsuliutdlarKigsunigdlo ujardlerner- mik. unangmisitsinigssaK pisinångorsima- vok soKutigingnigtut ardlaKartut nu- navtinilo tamarme kæmnerit suleKa- tigingneratigut. kæmnerit katerssui- såput sanånik merssugkanigdlo nag- siutisavdlugitdlo Nungme sarKumer- sitsivingmut. kinåussusersiunginig- ssaK isumagalugo entarsautigineKar- poK tamåko kiap sanårigai agdlang- nago nagsiuneKåsa'ssut normorulerne- Kardlutigdle inuatalo akigitiniagå ,na- lunaerneKardlune. nagsiuneKartugssat kæmnereKarfingne normorulersorne- Kartugssåuput. kingorna komitiliorto- KartugssauvoK nagsiuneKartut pitsåu- ssusinik misigssuissugssa-nik. — unangmisitsiniamerup autdlar- niutigå 1963-ime upernåkut, ningiut penatigit kåtuvfiåne sujuligtaissoK fru Kathrine Chemnitz nungmio sujuner- suteKarmat merssugkat tungaisigut u- nangmisitsinigssamik, unangmisitsi- nigssamik sujulerssuissoK fru Birte Christensen oKarpoK. ningiunut pe- Katigingnut ilaussortat nuånarisimå- ngilåt merssugkat soKutiginérukiar- tuinarsimangmata. ningiut kåtuvfiåne fru Chemnitzip sujunersutå ilalerdlu- arneKarpoK, soKutigingnigtutdlo åssi- gingitsut åma sarKumersitsivigssamut udvalgip, takornariartitseKatigit Ne- riutivdlo suleKatigingneratigut nuna- mik tamåkissumik unangmisitsinig- ssaK sarKumersitsinigssamik nagga- serneKartugssaK pisinångorsimavoK. tumssutit akigssarsiagssanut sujorna aussåkut Avangnåne anga- laornivne nunaKarferaane inuit OKa- loKatigissarsimavåka, påsisimavdlu- gulo erKarsaut tamåna soKutigineKar- tOK. inuit ingmingnut nikanartiniar- patdlåséngitdlat kussanartuliorsinåu- ngitsumik unerdlutik. ardlaKaKaut pitsauvdluartunik sulisinaussut. ta- måko ajorigaluarpåt månåkut pipat- dlagkat amerdlavatdlåleKingmata, su- lianigdlo pitsaussunik isumagingnig- fiusimassumik ajorssardlutik. — unangmisitsineK måna perugtu- lerpa? — tusarparput soKutigingningnerit unangmissutigssamingnik autdlartit- serérsimassut, ilimagårputdlo amer- dlasorpagssuarnik nagsiussaKartoKa- rumårtoK. komitip arKaneK-mar- dlungnik ilaussortairartup arajutsisi- mångilå unangmeKataunigssamut ka- jumingneK angnerulisagaluartoK akig- ssarsiagssanik sapingisamik amerdla- sunik pigssarsissoKarsinaugpat. ka- låtdlit erKumitsuliortut OKitsorsior- simångisåinarput sarKumernigssamut såriarfigssaKarsimångisåinaramik. a- kissugssåussusermik misigisimaneK suliamutdlo kajumingnen agdlisarne- KartarpoK sukut ardlåtigut nersualar- neKalårsinaussaråine. taimaingmat akigssarsiagssanik ani- ngaussanik tunissutinigdlo nagsiussa- KartoKarnigsså kigsautiginaKaoK. ki- kutdlunit kåmagtorniarpavut nuna- mik tamåkissumik unangmisitsinig- ssap piviussungortineKarnigssånut tapersersuerKuvdlugit. tunissutit su- galuartutdlunit KujaruneKåsåput. tu- nissutiginiagkat nagsiuneKåsåput ima Kåtiguliordlugit: Grønlandsk Folke- kunst, Hans Egedes Hus, Godthåb. — komité tunissutinik sunik måna- mut tigussaKarsimava? — sordlo taineKarérsoK akigssar- siagssanut 4000 kr. isertineKarérput tunissutitdlo åssigingitsut. admiral Miintherip nulia titorfingnik kussa- nartunik tunissuteirarpoK, kussagine- russaminik merssortup akigssarsiag- ssånik. Riskovime ningiut pexatigig- fiat nerriviup icaliliorniarpoK atanci- nautaussumik akigssarsiagssamik. u- nangmisitsineK inerpat julip autdlar- Kautåne, tunissuteKarsimassut arKe agdlagtorneKåsåput, kingornalo sar- KumiuneKarumårdlutik. komitip sujunigsså — unangmisitsineK* inerpat komité KanoK pisava? — komitip neriutigå kalåtdlit ku- ssanartuliåinik aulaj angersimassumik mik misigssuissartugssatut nangisi- naujumårdlune, tamånale sule aula- jangivfigineKéngilaK. sarKumersitsi- nigssaK månåkut autdluniaratdlar- parput. folketingimut ilaussortaK Ni- kolaj Rosing, komitimut ilaussortau- ssok titartagkamik sujunersuteKarsi- mavoK kalåtdlit kussanartuliåinut na- lunaerKutsiutagagssamik. isumalior- KutigineKarpoK unangmisitsinigssame peKatautineKartugssatut tiguneKartut tåussuminga nalunaerKutserneKåsa- ssut. landshospitalime nakorsauneK dr. ined. Kaj Kalbak sanålugkanik so- Konkurrencen kom i stand gennem samarbejde mellem forskellige inter- esserede og kæmnerne i hele Grøn- land. Kæmnerne indsamler arbejder til konkurrencen og sender dem til landsmuseet i Godthåb. For at und- gå personlige hensyn er det meningen, at alle arbejder indsendes anonymt, men forsynes med et nummer og en pris, som vedkommende konkurrence- deltager forlanger. Mærkningen fore- tages på kæmnerkontorerne. Der skal senere nedsættes en bedømmelsesko- mite. — Det hele startede med, at landsfor- manden for husmoderforeningerne, fru Katrine Chemnitz, Godthåb, i for- året 1963 foreslog, at man arrangerede en konkurrence inden for de specielle kvindearbejder, udtaler formanden for konkurrencen, fru Birte Christensen. Husmoderforeningens medlemmer har været kede af, at interessen for skind- arbejdet har været aftagende. Hus- moderforeningernes sammenslutning var begejstret for fru Chemnitz for- slag, og gennem et samarbejde af de forskellige interesserede bl. a. mu- seumsudvalget, turistforeningen og Neriut lykkedes det at arrangere den landsomfattende konkurrence, som slutter med en udstilling. BIDRAG TIL PRÆMIER På min rejse til Nordgrønland sidste sommer kom jeg i personlig kontakt med folk på de små steder, og det viste sig, at der var interesse for tan- ken. Folk skal ikke være for beskedne og sige, at de ikke kan lave gode ting. Der findes mange, som kan lave ting af virkelig god kvalitet. Disse mennesker er kede af, at der nu om dage laves så mange arbejder af dår- lig kvalitet, men man savner en orga- nisation, som kan tage sig af de gode ting. — Konkurrencen er nu i fuld gang? — Vi har hørt, at de mest interes- serede er begyndt at lave arbejder til konkurrencen. Vi regne med at modtage mange arbejder. Inden for komiteen, der består af 12 interes- serede personer, er vi klar over, at lysten for at deltage i konkurrencen vil blive stimuleret, hvis vi kan frem- skaffe så mange præmier som muligt. Dygtige kunstnere fortjener at blive omtalt. Grønlandske kunstnere har al- drig haft lejlighed til det. Det skaber ansvar og lyst, at folk en gang imel- lem får anerkendelse. Derfor er vi meget interesserede i at modtage bidrag i form af gaver og penge. Vi vil rette en henvendelse til alle om at støtte realiseringen af denne landsomfattende konkurrence og udstilling. Ethvert beløb vil blive modtaget med taknemlighed. Bidra- gene kan sendes til: Grønlandsk folke- kunst, Hans Egedes Hus, Godthåb. — Hvilke bidrag har komiteen hid- til modtaget? — Som sagt er der hidtil indkommet 4000 kr. til præmier og flere forskel- lige gaver. Admiralinde Miinther har skænket et meget smukt kaffestel til præmie for det kvindearbejde, som hun synes bedst om. Riskov Husmo- derforening broderer en dug, som den ønsker at give som ærespræmie. Når konkurrencen slutter den 1. juli, vil der blive udarbejdet en liste over alle bidragydere. Listen skal offentliggø- res senere. KutigingneKissoK åma komitinut i- laussortauvoK. unangmisitsinerup tu- ngavigissånik nakorsauneK oKause- KarpoK: — suliniarnermik autdlarniginarsi- mavugut neriutigalugo tamåna kingu- neicarumårtoK kalåtdlit erKumitsu- liåinut ingmikukajåK itunut soicuti- gingningnerup eKérsarneKarnigssånik, pingårtumik inusugtune. silarssup i- laine sumilunit kulturitoKalingnut teknikip ånguvfigisimassaine takug- ssaussåinarpoK, inusugtut nutånik pi- ngårtitsineruj ugssuat, suj ulimigdle kulturiånik erKarsångivigdlutik igit- siniartarnerat. nunane maskina atordlugit niorKU- tigssiornikut piorsaivfigssamingne a- merikamiut dollarsit milliuniligparu- jugssuit ato’rsimavait pisorKat nuna- nit téukunånga autdlarussorneKångi- KOMITEENS FREMTID — Hvad sker der med komiteen, når konkurrencen er slut? — Det er komiteens håb at kunne fortsætte som permanent censurko- mite for Grønlandsk Folkekunst, men der er ikke taget endelig beslutning herom. Foreløbig koncentrerer vi os om konkurrencen og udstillingen. Folketingsmand Nikolaj Rosing, der er medlem af komiteen, har lavet et ud- kast til et bomærke. Vi vil søge at få det indregistreret som et specielt mærke for Grønlandsk Folkekunst. Det er meningen, at de arbejder, der er antaget af bedømmelseskomiteen, skal forsynes med dette mærke. Overlæge dr. med. Kaj Kalbak, der er kendt for sin store interesse for folkekunst er også medlem af komi- teen. Om konkurrencens baggrund udtaler overlægen: At følge diskussionen om ApolloraK Mogensens foredrag har været ligeså spændende som at følge en radiogy- ser. Det er trist, at en stor, dansk avis endnu en gang skriver, at sådan tale skader samhørigheden mellem Grøn- land og Danmark når samme avis en- gang var forrest i kampen om frihed på en sådan måde, at det i fine kredse ikke ansås for pænt at læse den. Hvor- for skal vi dog holde mund med de problemer, der vitterlig optager os heroppe? Ulige værre var dog udtalel- sen fra G-60 udvalgets grønlandske medlemmer. Ikke så meget, at de for- svarede sig skarpt — det havde de lov til overfor det skarpe angreb — men ved at forsøge at give såvel Grøn- lands radio som Grønlandsposten mundkurv på ved at protestere mod, at disse bragte foredraget på „udfor- drende måde“, har de vist, at tale- og trykkefriheden ikke er dem så hellig, som den burde være. Og det er det alvorligste punkt i diskussionen. Heldigvis lod radioen sig ikke skræmme — og Grønlandsposten vel heller ikke — idet radiochef Frede- rik Nielsen udtalte at radioen ikke ville være censur eller vige tilbage fra at bringe „farlige'* foredrag. Des- værre afsvækkede radiochefen sit for- svar ved som sin personlige mening at udtale, at han fandt ApolloraK Mo- gensens foredrag kaotisk. Men alli- gevel: hurra for radiochefen! Når ra- dioen og Grønlandsposten er de eneste steder, hvor hele landets meninger kan brydes må vi have dem alle med lige fra ministertaler til den vrede, unge mands. I det hele taget hører den „vrede, unge mand" med til et- hvert demokrati. Se blot i Syddan- mark,hvor den vrede, unge mand gen- nem mange år, forfatteren Poul Hen- ningsen, nu er blevet medlem af det fornemme Akademi — og dette med håndklap fra den avis, som nu er ængstelig over ApolloraK Mogensens tale. Hvad denne angår har vi haft lejlighed til at høre den i radioen og kan ikke se, at den var så forfærde- lig. Vel var vi ikke enige med ham i nigssåt isumagalugo. Danmark tama- tuminga pingårtitsivdluartuvoK. tai- maingmat sujunertaKartumik sulinig- ssaK pissariaKarpoK kalåtdlit inuiait pingåruteKarnerånut erssiutaussut tå- matsailiorniardlugit. inusugtut ilerKorissåinarpåt pisor- Kanik sumiginaissarneK, uvdlut nutåt nagdliutarångata, tamatumunåkut u- kiune ikårsårfiussune navianauteua- lersardlune Kanganitsanut atåssutit Kamuna nukigssaxalersitsissartut å- naincKarnigssåt. kalåtdlit inuiagtut i- ssigalugit ingmikukajåK pissuseKar- put. kalåtdlit erKumitsuliortausiat i- nuiaKatigissusiånik erssersitsivoK ing- mikut itdluinartumik. taimaingmat kalåtdlit erKumitsuliortarnerat sapi- ngisamik tapersersortariaKarpoK. komitip suliagssarå atausiåkåt er- Kumitsuliavingnik suliaxartartut kI- magsarneKarnigssåt, ineriartorsinaor- Kuvdlugit kalåtdlitdlo erKumitsulior- tausiata åtåneKarnigssånut peKatausi- naorKuvdlugit. Julut — Vi har kun taget et initiativ, som forhåbentlig kan føre til, at man vækker interessen for den særpræ- gede grønlandske kunst, især hos de unge. Overalt i verden, hvor den mo- derne teknik er introduceret hos de gamle kulturfolk, ser man gang på gang, at ungdommen hilser den nye tid med den allerstørste begejstring, men forkaster uden betænkning for- fædrenes kultur. I de lande, som amerikanerne har industrialliseret, har de brugt milio- ner af dollars for at bevare de gamle ting, hvor de kom fra. Danmark har store traditioner i den retning. Derfor er et målbevidst arbejde nødvendigt for at bevare det værdifulde hos det grønlandske folk. Det er typisk for ungdommen at smide de gamle ting væk, når nyti- den kommer til et folk, så man i over- gangstiden mister tråden til fortiden, som giver den indre sjælestyrke. Grønlænderne har som et folk betrag- tet et særpræg. Den grønlandske kunst har nationale træk, som er ganske speciel og egenartet. Derfor må den grønlandske kunst støttes på alle må- der. Komiteens opgave er at stimulere de enkelte, som laver virkelig inspireret kunst, så de udvikles, og at være med til at bevare den grønlandske kunst. alt (f.eks. Grønlands overbefolkning med syddanske år 1970) og vel synes vi,meningerne var lovlig skarpt sat op, men sagde han andet end hvad me- nigmand, såvel grønlændere som syd- danske heroppe, i det store og hele går og tænker om tingene? Er forskels- behandling i løn ikke netop grunden til at f. eks. grønlandske og udsendte lærere har svært ved at omgås, fordi grønlænderne føler sig sat i lavere klasse? Og er det ikke rigtigt, at grøn- landsministerens dobbeltstilling som minister og folketingsmand beskærer hans frihed? Vi har her i bladet nævnt det analoge tilfælde med landshøvdin- gens dobbeltstilling i landsrådet og kan også nævne det problem kæm- nerens dobbeltstilling som kommunal- bestyrelsens hjælper og statens for- svarer frembyder flere steder. Dette sidste gælder ikke i Thule — må vi skynde os at tilføje! Der er sagt om foredraget, at det ville fremme danskerhad, men det tror vi er at tage for alvorligt på det. Da det er danskerne, der har sat udvik- lingen heroppe i gang og stadig står med ansvaret for den, er det givet, at det må blive dem, der får såvel tak- ken som kritikken. Man skal ikke for- vente at grønlænderne skal stå med hatten i hånden og takke — der må også være nogle, der mener at udvik- lingen går for langsomt, ligesom der er nogle, der mener det modsatte. Kritik er en byrde, ethvert ansvar fører med sig. Radiochefen sagde i sit svar til G-60, at forholdet mellem Grønland og Dan- mark vel ikke var så skørt et kar, at det ikke tålte diskussion. Og det er et godt motto for en fri radio. Vel er ApolloraK Mogensen en vred, ung mand, som nogle er tilbøjelige til at trække på skulderen af eller blive for- argede over, men tag ikke fejl af, at han er ligeså vigtigt et led i det de- mokratiske Grønland som radioen, aviserne, kommunalbestyrelserne, landsrådet, folketingsmændene — og G-60. BESKYT DEM — Brug kun ABIS kondomer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk. Føres i „Handelen“s butikker. Forlang blot 3 stk. grøn eller guld. med isbjørnen lllngnuf uvgQtlgsslor- navérsdrnlarlf — ABISip pfijutai kisisa atortåkit. portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersdtitaKarput. handelip pisiniarfine pisiarineKarsinåuput. pisiniarångavit OKåinar- tåsautit „nanortalingnik pingasunik — Korsungnik imalUntt sungårtunik". kåvingnermlgut {Lliater- tartoK lejesøleré må- ngersagkat, lejeré kå- ngtisangmik aKerdlorta- lingmik broncemigdlo sandt. Dieselmotorer 4-fakt, 10—300 HK Marlne-moforer med skrue med vendbare blade eller med reversegear. Stationære motorer, Dlesel-generatorer og andre dieselaggregater. BEDST OG DANSK med omløbs- smøring, hærdede lejesøler og lejer af kobberbly bronce. DIESELMOTORIT 4-fakt 10—300 HK Marine-motorlt ulutitertagkanik sarpigdlit ima- lunit reversegearigdlit. motorit aulajangersimassumik inigssisimassut, Diesel-generato- rit motoréncatdlo avdlat diese- liussut. pitsaunerssaussoK — danskitdlo suliåt. A/s HERMAN SVENDSEN GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM. ti w V Grønlandsk kunst bør støttes Den store landsomfattende konkurrence og udstilling i grønlandsk folke- kunst har til formål at bevare det værdifulde i grønlandsk kunst. Komiteen for konkurrencen håber at modtage mange bidrag til præmier. Komiteen for den store konkurrence og udstilling i grønlandsk folkekunst er i øjeblikket i fuld gang med at skaffe præmier. Formanden for komiteen, fru landshøvding Birte Christensen, oplyser, at der allerede er indkommet 4000 kr. og andre gaver fra enkeltpersoner og firmaer. Konkurrencen og udstillingen, som finder sted i sommeren 1964 har til formål at højne standarden af det grønlandske kunsthåndværk og finde frem til talenfulde kunstnere. Julut. Skal radio og A/G holdes bundne? Hvorfor skal vi dog holde mund med de problemer, der vitterlig op tager os heroppe! spørger Thule-bladet „Sainak". 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.