Atuagagdliutit - 02.01.1964, Síða 12

kalåtdlit ernumitsuliait tapersersortarianarput
nunamik tamåkissumik kalåtdlit kussanartuliåinik unangmisit-
sinigssap sarKumersitsinigssavdlo sujunertarå kalåtdlit ernu-
mitsuliortarnerata pingårutåta åtåncKarnigsså. komitip neriuti-
gå akigssarsiagssanik amerdlasunik nagsiussaKartoKarumårtoK
kalåtdlit kussanartuliåinik unang-
misitsinigssarssuarmut sarKumersitsi-
nigssamutdlo komite unangmissug-
ssat akigssarsiagssåinik måna norxae-
rugtulerpoK. komitip sujuligtaissua
fru landshøvding Birte Christensen,
nalunaerpoK månamut isertineKarér-
simassut 4000 kr. tunissutitdlo avdlat.
unangmisitsinigssau sarKumersitsinig-
ssardlo 1964-ime aussåkut pissugssaK
sujunertaaarpoK kalåtdlit kussanar-
tuliåinik nagfagsainiarnermik erxu-
mitsuliutdlarKigsunigdlo ujardlerner-
mik.
unangmisitsinigssaK pisinångorsima-
vok soKutigingnigtut ardlaKartut nu-
navtinilo tamarme kæmnerit suleKa-
tigingneratigut. kæmnerit katerssui-
såput sanånik merssugkanigdlo nag-
siutisavdlugitdlo Nungme sarKumer-
sitsivingmut. kinåussusersiunginig-
ssaK isumagalugo entarsautigineKar-
poK tamåko kiap sanårigai agdlang-
nago nagsiuneKåsa'ssut normorulerne-
Kardlutigdle inuatalo akigitiniagå ,na-
lunaerneKardlune. nagsiuneKartugssat
kæmnereKarfingne normorulersorne-
Kartugssåuput. kingorna komitiliorto-
KartugssauvoK nagsiuneKartut pitsåu-
ssusinik misigssuissugssa-nik.
— unangmisitsiniamerup autdlar-
niutigå 1963-ime upernåkut, ningiut
penatigit kåtuvfiåne sujuligtaissoK fru
Kathrine Chemnitz nungmio sujuner-
suteKarmat merssugkat tungaisigut u-
nangmisitsinigssamik, unangmisitsi-
nigssamik sujulerssuissoK fru Birte
Christensen oKarpoK. ningiunut pe-
Katigingnut ilaussortat nuånarisimå-
ngilåt merssugkat soKutiginérukiar-
tuinarsimangmata. ningiut kåtuvfiåne
fru Chemnitzip sujunersutå ilalerdlu-
arneKarpoK, soKutigingnigtutdlo åssi-
gingitsut åma sarKumersitsivigssamut
udvalgip, takornariartitseKatigit Ne-
riutivdlo suleKatigingneratigut nuna-
mik tamåkissumik unangmisitsinig-
ssaK sarKumersitsinigssamik nagga-
serneKartugssaK pisinångorsimavoK.
tumssutit akigssarsiagssanut
sujorna aussåkut Avangnåne anga-
laornivne nunaKarferaane inuit OKa-
loKatigissarsimavåka, påsisimavdlu-
gulo erKarsaut tamåna soKutigineKar-
tOK. inuit ingmingnut nikanartiniar-
patdlåséngitdlat kussanartuliorsinåu-
ngitsumik unerdlutik. ardlaKaKaut
pitsauvdluartunik sulisinaussut. ta-
måko ajorigaluarpåt månåkut pipat-
dlagkat amerdlavatdlåleKingmata, su-
lianigdlo pitsaussunik isumagingnig-
fiusimassumik ajorssardlutik.
— unangmisitsineK måna perugtu-
lerpa?
— tusarparput soKutigingningnerit
unangmissutigssamingnik autdlartit-
serérsimassut, ilimagårputdlo amer-
dlasorpagssuarnik nagsiussaKartoKa-
rumårtoK. komitip arKaneK-mar-
dlungnik ilaussortairartup arajutsisi-
mångilå unangmeKataunigssamut ka-
jumingneK angnerulisagaluartoK akig-
ssarsiagssanik sapingisamik amerdla-
sunik pigssarsissoKarsinaugpat. ka-
låtdlit erKumitsuliortut OKitsorsior-
simångisåinarput sarKumernigssamut
såriarfigssaKarsimångisåinaramik. a-
kissugssåussusermik misigisimaneK
suliamutdlo kajumingnen agdlisarne-
KartarpoK sukut ardlåtigut nersualar-
neKalårsinaussaråine.
taimaingmat akigssarsiagssanik ani-
ngaussanik tunissutinigdlo nagsiussa-
KartoKarnigsså kigsautiginaKaoK. ki-
kutdlunit kåmagtorniarpavut nuna-
mik tamåkissumik unangmisitsinig-
ssap piviussungortineKarnigssånut
tapersersuerKuvdlugit. tunissutit su-
galuartutdlunit KujaruneKåsåput. tu-
nissutiginiagkat nagsiuneKåsåput ima
Kåtiguliordlugit: Grønlandsk Folke-
kunst, Hans Egedes Hus, Godthåb.
— komité tunissutinik sunik måna-
mut tigussaKarsimava?
— sordlo taineKarérsoK akigssar-
siagssanut 4000 kr. isertineKarérput
tunissutitdlo åssigingitsut. admiral
Miintherip nulia titorfingnik kussa-
nartunik tunissuteirarpoK, kussagine-
russaminik merssortup akigssarsiag-
ssånik. Riskovime ningiut pexatigig-
fiat nerriviup icaliliorniarpoK atanci-
nautaussumik akigssarsiagssamik. u-
nangmisitsineK inerpat julip autdlar-
Kautåne, tunissuteKarsimassut arKe
agdlagtorneKåsåput, kingornalo sar-
KumiuneKarumårdlutik.
komitip sujunigsså
— unangmisitsineK* inerpat komité
KanoK pisava?
— komitip neriutigå kalåtdlit ku-
ssanartuliåinik aulaj angersimassumik
mik misigssuissartugssatut nangisi-
naujumårdlune, tamånale sule aula-
jangivfigineKéngilaK. sarKumersitsi-
nigssaK månåkut autdluniaratdlar-
parput. folketingimut ilaussortaK Ni-
kolaj Rosing, komitimut ilaussortau-
ssok titartagkamik sujunersuteKarsi-
mavoK kalåtdlit kussanartuliåinut na-
lunaerKutsiutagagssamik. isumalior-
KutigineKarpoK unangmisitsinigssame
peKatautineKartugssatut tiguneKartut
tåussuminga nalunaerKutserneKåsa-
ssut.
landshospitalime nakorsauneK dr.
ined. Kaj Kalbak sanålugkanik so-
Konkurrencen kom i stand gennem
samarbejde mellem forskellige inter-
esserede og kæmnerne i hele Grøn-
land. Kæmnerne indsamler arbejder
til konkurrencen og sender dem til
landsmuseet i Godthåb. For at und-
gå personlige hensyn er det meningen,
at alle arbejder indsendes anonymt,
men forsynes med et nummer og en
pris, som vedkommende konkurrence-
deltager forlanger. Mærkningen fore-
tages på kæmnerkontorerne. Der skal
senere nedsættes en bedømmelsesko-
mite.
— Det hele startede med, at landsfor-
manden for husmoderforeningerne,
fru Katrine Chemnitz, Godthåb, i for-
året 1963 foreslog, at man arrangerede
en konkurrence inden for de specielle
kvindearbejder, udtaler formanden for
konkurrencen, fru Birte Christensen.
Husmoderforeningens medlemmer har
været kede af, at interessen for skind-
arbejdet har været aftagende. Hus-
moderforeningernes sammenslutning
var begejstret for fru Chemnitz for-
slag, og gennem et samarbejde af de
forskellige interesserede bl. a. mu-
seumsudvalget, turistforeningen og
Neriut lykkedes det at arrangere den
landsomfattende konkurrence, som
slutter med en udstilling.
BIDRAG TIL PRÆMIER
På min rejse til Nordgrønland sidste
sommer kom jeg i personlig kontakt
med folk på de små steder, og det
viste sig, at der var interesse for tan-
ken. Folk skal ikke være for beskedne
og sige, at de ikke kan lave gode
ting. Der findes mange, som kan lave
ting af virkelig god kvalitet. Disse
mennesker er kede af, at der nu om
dage laves så mange arbejder af dår-
lig kvalitet, men man savner en orga-
nisation, som kan tage sig af de gode
ting.
— Konkurrencen er nu i fuld gang?
— Vi har hørt, at de mest interes-
serede er begyndt at lave arbejder
til konkurrencen. Vi regne med at
modtage mange arbejder. Inden for
komiteen, der består af 12 interes-
serede personer, er vi klar over, at
lysten for at deltage i konkurrencen
vil blive stimuleret, hvis vi kan frem-
skaffe så mange præmier som muligt.
Dygtige kunstnere fortjener at blive
omtalt. Grønlandske kunstnere har al-
drig haft lejlighed til det. Det skaber
ansvar og lyst, at folk en gang imel-
lem får anerkendelse.
Derfor er vi meget interesserede i
at modtage bidrag i form af gaver og
penge. Vi vil rette en henvendelse til
alle om at støtte realiseringen af
denne landsomfattende konkurrence
og udstilling. Ethvert beløb vil blive
modtaget med taknemlighed. Bidra-
gene kan sendes til: Grønlandsk folke-
kunst, Hans Egedes Hus, Godthåb.
— Hvilke bidrag har komiteen hid-
til modtaget?
— Som sagt er der hidtil indkommet
4000 kr. til præmier og flere forskel-
lige gaver. Admiralinde Miinther har
skænket et meget smukt kaffestel til
præmie for det kvindearbejde, som
hun synes bedst om. Riskov Husmo-
derforening broderer en dug, som den
ønsker at give som ærespræmie. Når
konkurrencen slutter den 1. juli, vil
der blive udarbejdet en liste over alle
bidragydere. Listen skal offentliggø-
res senere.
KutigingneKissoK åma komitinut i-
laussortauvoK. unangmisitsinerup tu-
ngavigissånik nakorsauneK oKause-
KarpoK:
— suliniarnermik autdlarniginarsi-
mavugut neriutigalugo tamåna kingu-
neicarumårtoK kalåtdlit erKumitsu-
liåinut ingmikukajåK itunut soicuti-
gingningnerup eKérsarneKarnigssånik,
pingårtumik inusugtune. silarssup i-
laine sumilunit kulturitoKalingnut
teknikip ånguvfigisimassaine takug-
ssaussåinarpoK, inusugtut nutånik pi-
ngårtitsineruj ugssuat, suj ulimigdle
kulturiånik erKarsångivigdlutik igit-
siniartarnerat.
nunane maskina atordlugit niorKU-
tigssiornikut piorsaivfigssamingne a-
merikamiut dollarsit milliuniligparu-
jugssuit ato’rsimavait pisorKat nuna-
nit téukunånga autdlarussorneKångi-
KOMITEENS FREMTID
— Hvad sker der med komiteen, når
konkurrencen er slut?
— Det er komiteens håb at kunne
fortsætte som permanent censurko-
mite for Grønlandsk Folkekunst, men
der er ikke taget endelig beslutning
herom. Foreløbig koncentrerer vi os
om konkurrencen og udstillingen.
Folketingsmand Nikolaj Rosing, der er
medlem af komiteen, har lavet et ud-
kast til et bomærke. Vi vil søge at
få det indregistreret som et specielt
mærke for Grønlandsk Folkekunst.
Det er meningen, at de arbejder, der
er antaget af bedømmelseskomiteen,
skal forsynes med dette mærke.
Overlæge dr. med. Kaj Kalbak, der
er kendt for sin store interesse for
folkekunst er også medlem af komi-
teen. Om konkurrencens baggrund
udtaler overlægen:
At følge diskussionen om ApolloraK
Mogensens foredrag har været ligeså
spændende som at følge en radiogy-
ser. Det er trist, at en stor, dansk avis
endnu en gang skriver, at sådan tale
skader samhørigheden mellem Grøn-
land og Danmark når samme avis en-
gang var forrest i kampen om frihed
på en sådan måde, at det i fine kredse
ikke ansås for pænt at læse den. Hvor-
for skal vi dog holde mund med de
problemer, der vitterlig optager os
heroppe? Ulige værre var dog udtalel-
sen fra G-60 udvalgets grønlandske
medlemmer. Ikke så meget, at de for-
svarede sig skarpt — det havde de
lov til overfor det skarpe angreb —
men ved at forsøge at give såvel Grøn-
lands radio som Grønlandsposten
mundkurv på ved at protestere mod,
at disse bragte foredraget på „udfor-
drende måde“, har de vist, at tale- og
trykkefriheden ikke er dem så hellig,
som den burde være. Og det er det
alvorligste punkt i diskussionen.
Heldigvis lod radioen sig ikke
skræmme — og Grønlandsposten vel
heller ikke — idet radiochef Frede-
rik Nielsen udtalte at radioen ikke
ville være censur eller vige tilbage
fra at bringe „farlige'* foredrag. Des-
værre afsvækkede radiochefen sit for-
svar ved som sin personlige mening
at udtale, at han fandt ApolloraK Mo-
gensens foredrag kaotisk. Men alli-
gevel: hurra for radiochefen! Når ra-
dioen og Grønlandsposten er de eneste
steder, hvor hele landets meninger
kan brydes må vi have dem alle med
lige fra ministertaler til den vrede,
unge mands. I det hele taget hører
den „vrede, unge mand" med til et-
hvert demokrati. Se blot i Syddan-
mark,hvor den vrede, unge mand gen-
nem mange år, forfatteren Poul Hen-
ningsen, nu er blevet medlem af det
fornemme Akademi — og dette med
håndklap fra den avis, som nu er
ængstelig over ApolloraK Mogensens
tale. Hvad denne angår har vi haft
lejlighed til at høre den i radioen og
kan ikke se, at den var så forfærde-
lig. Vel var vi ikke enige med ham i
nigssåt isumagalugo. Danmark tama-
tuminga pingårtitsivdluartuvoK. tai-
maingmat sujunertaKartumik sulinig-
ssaK pissariaKarpoK kalåtdlit inuiait
pingåruteKarnerånut erssiutaussut tå-
matsailiorniardlugit.
inusugtut ilerKorissåinarpåt pisor-
Kanik sumiginaissarneK, uvdlut nutåt
nagdliutarångata, tamatumunåkut u-
kiune ikårsårfiussune navianauteua-
lersardlune Kanganitsanut atåssutit
Kamuna nukigssaxalersitsissartut å-
naincKarnigssåt. kalåtdlit inuiagtut i-
ssigalugit ingmikukajåK pissuseKar-
put. kalåtdlit erKumitsuliortausiat i-
nuiaKatigissusiånik erssersitsivoK ing-
mikut itdluinartumik. taimaingmat
kalåtdlit erKumitsuliortarnerat sapi-
ngisamik tapersersortariaKarpoK.
komitip suliagssarå atausiåkåt er-
Kumitsuliavingnik suliaxartartut kI-
magsarneKarnigssåt, ineriartorsinaor-
Kuvdlugit kalåtdlitdlo erKumitsulior-
tausiata åtåneKarnigssånut peKatausi-
naorKuvdlugit. Julut
— Vi har kun taget et initiativ,
som forhåbentlig kan føre til, at man
vækker interessen for den særpræ-
gede grønlandske kunst, især hos de
unge. Overalt i verden, hvor den mo-
derne teknik er introduceret hos de
gamle kulturfolk, ser man gang på
gang, at ungdommen hilser den nye
tid med den allerstørste begejstring,
men forkaster uden betænkning for-
fædrenes kultur.
I de lande, som amerikanerne har
industrialliseret, har de brugt milio-
ner af dollars for at bevare de gamle
ting, hvor de kom fra. Danmark har
store traditioner i den retning. Derfor
er et målbevidst arbejde nødvendigt
for at bevare det værdifulde hos det
grønlandske folk.
Det er typisk for ungdommen at
smide de gamle ting væk, når nyti-
den kommer til et folk, så man i over-
gangstiden mister tråden til fortiden,
som giver den indre sjælestyrke.
Grønlænderne har som et folk betrag-
tet et særpræg. Den grønlandske kunst
har nationale træk, som er ganske
speciel og egenartet. Derfor må den
grønlandske kunst støttes på alle må-
der.
Komiteens opgave er at stimulere de
enkelte, som laver virkelig inspireret
kunst, så de udvikles, og at være med
til at bevare den grønlandske kunst.
alt (f.eks. Grønlands overbefolkning
med syddanske år 1970) og vel synes
vi,meningerne var lovlig skarpt sat op,
men sagde han andet end hvad me-
nigmand, såvel grønlændere som syd-
danske heroppe, i det store og hele går
og tænker om tingene? Er forskels-
behandling i løn ikke netop grunden
til at f. eks. grønlandske og udsendte
lærere har svært ved at omgås, fordi
grønlænderne føler sig sat i lavere
klasse? Og er det ikke rigtigt, at grøn-
landsministerens dobbeltstilling som
minister og folketingsmand beskærer
hans frihed? Vi har her i bladet nævnt
det analoge tilfælde med landshøvdin-
gens dobbeltstilling i landsrådet og
kan også nævne det problem kæm-
nerens dobbeltstilling som kommunal-
bestyrelsens hjælper og statens for-
svarer frembyder flere steder. Dette
sidste gælder ikke i Thule — må vi
skynde os at tilføje!
Der er sagt om foredraget, at det
ville fremme danskerhad, men det tror
vi er at tage for alvorligt på det. Da
det er danskerne, der har sat udvik-
lingen heroppe i gang og stadig står
med ansvaret for den, er det givet, at
det må blive dem, der får såvel tak-
ken som kritikken. Man skal ikke for-
vente at grønlænderne skal stå med
hatten i hånden og takke — der må
også være nogle, der mener at udvik-
lingen går for langsomt, ligesom der
er nogle, der mener det modsatte.
Kritik er en byrde, ethvert ansvar
fører med sig.
Radiochefen sagde i sit svar til G-60,
at forholdet mellem Grønland og Dan-
mark vel ikke var så skørt et kar, at
det ikke tålte diskussion. Og det er et
godt motto for en fri radio. Vel er
ApolloraK Mogensen en vred, ung
mand, som nogle er tilbøjelige til at
trække på skulderen af eller blive for-
argede over, men tag ikke fejl af, at
han er ligeså vigtigt et led i det de-
mokratiske Grønland som radioen,
aviserne, kommunalbestyrelserne,
landsrådet, folketingsmændene — og
G-60.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld.
med isbjørnen
lllngnuf uvgQtlgsslor-
navérsdrnlarlf —
ABISip pfijutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersdtitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalUntt
sungårtunik".
kåvingnermlgut {Lliater-
tartoK lejesøleré må-
ngersagkat, lejeré kå-
ngtisangmik aKerdlorta-
lingmik broncemigdlo
sandt.
Dieselmotorer
4-fakt, 10—300 HK
Marlne-moforer
med skrue med vendbare blade
eller med reversegear.
Stationære motorer,
Dlesel-generatorer
og andre dieselaggregater.
BEDST OG DANSK
med
omløbs-
smøring,
hærdede
lejesøler og
lejer af
kobberbly
bronce.
DIESELMOTORIT
4-fakt 10—300 HK
Marine-motorlt
ulutitertagkanik sarpigdlit ima-
lunit reversegearigdlit.
motorit aulajangersimassumik
inigssisimassut, Diesel-generato-
rit motoréncatdlo avdlat diese-
liussut.
pitsaunerssaussoK — danskitdlo
suliåt.
A/s HERMAN SVENDSEN
GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK
GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP
TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM.
ti
w
V
Grønlandsk kunst bør støttes
Den store landsomfattende konkurrence og udstilling i grønlandsk folke-
kunst har til formål at bevare det værdifulde i grønlandsk kunst. Komiteen
for konkurrencen håber at modtage mange bidrag til præmier.
Komiteen for den store konkurrence og udstilling i grønlandsk folkekunst
er i øjeblikket i fuld gang med at skaffe præmier. Formanden for komiteen,
fru landshøvding Birte Christensen, oplyser, at der allerede er indkommet 4000
kr. og andre gaver fra enkeltpersoner og firmaer. Konkurrencen og udstillingen,
som finder sted i sommeren 1964 har til formål at højne standarden af det
grønlandske kunsthåndværk og finde frem til talenfulde kunstnere.
Julut.
Skal radio og A/G holdes bundne?
Hvorfor skal vi dog holde mund med de problemer, der vitterlig op
tager os heroppe! spørger Thule-bladet „Sainak".
12